Kategori-arkiv: Billeder (andre)

Forsiden

19.05.2009

Norsk børnebog kommenterer dansk humanistisk forskningspolitik

Københavns Universitet Amager (KUA) er som bekendt stedet for den humanistiske forskning i København, som er blevet skåret ned og i stigende grad bureaukratiseret igennem de senere år. En norsk børnebog, som er kommet i min datters varetægt, kommenterer overraskende situationen:

KUA-ko.jpg

19.10.2008

De rigtige farver

Rigtige farver.jpg

Dette postkort fandt jeg hængende på en opslagstavle på lønkontoret på Malmö Kunstakademi da jeg for nogle måneder siden var derovre for at holde et foredrag. Der stod vist ikke hvem der har lavet det, men jeg fandt det så morsomt i al sin absurditet at jeg knipsede det med min mobil. Af samme grund er billedet rimeligt uskarpt.

Det forestiller en børneagtig tegning af en bamse på en svamp. De forskellige monokrome felter har fået tildelt et bogstav, der kunne ligne en farvekode, men hvert felt har et nyt bogstav, selv om det deler farve med et andet. Teksten forklarer det hele: "Farverne er ikke helt rigtige. E, K og P er dem, der er mest som de er".

Ud over at være absurd morsomt, så handler det naturligvis om noget så langhåret som repræsentationsproblematik. Jeg vil spare læserne for en analyse/refleksion, for egentlig taler den for sig selv.

Til gengæld vil jeg gerne spørge om nogen ved hvem der har lavet den? Der må være andre der har dette postkort end økonomisekretæren på Malmö Konstakademi.

07.10.2007

Snefaldsbæ?

Nu vi er ved islandske skilte, så så vi også dette skilt, som jeg slet ikke vil begynde at komme med bud på hvad betyder...

Snefaldsbæ.jpg

Okaypis

På en nylig tur til Island (der i øvrigt varmt kan anbefales om efteråret: hvilke farver!), stødte vi flere gange på ordet "okeypis":

Okeypis.jpg

I stedet for at undersøge hvad det betyder var det faktisk sjovere at forestille sig hvad det kunne betyde. Her er 5 muligheder:

1. Okeypis (subst.). I middelalderens Island blev der ind imellem holdt en særlig slags rådslagning, kaldet pisting, når to grupper, klaner eller familier havde lidt under lang tids fjendskab. De stod på hver sin del af kontinentalpladekløften þingvellir og råbte deres forhandlingsforslag ind over den. Når man langt om længe kunne acceptere modpartens forslag, markerede man dette ved at mændene stillede sig op og og pissede ned i kløften. Forslaget blev altså godkendt med dette okeypis.

2. Okeypis! (udråbsord). Bruges som ed ved markering af en dobbeltbunden reaktion af ærgrelse og accept. Som i:
- Vi må desværre give dig et femtal, da du ikke en gang var i stand til at forklare reglerne i Quiddich.
- Okaypis! Jeg var godt klar over at det ikke var godt nok.

3. Okeypis (subst.). A. Medicinsk udtryk for en urinprøve der tester negativ for det man undersøger den for. Som i:
Vi har resultatet af din urinprøve, og kan med glæde meddele dig at der var tale om okeypis.
B. Heraf afledt slangudtryk i professionel cykelsport, der markerer urin uden spor af dopingmidler. Som i:
Øh, Bjarne, jeg har hørt at dopingkontrollen kommer i morgen tidlig. Har vi mere okeypis på lager?

4. Okeypis (subst.), ofte stavet okaypis. Nedladende bemærkning, som oftest fra forældre til teenagebørn, der gør hyppigt brug af ordet okay. Som i:
Magnus, hold nu op med det dér okaypis og svar mig ordentligt!

5. Okeypis (subst.). Betegnelse for når noget, der først gik godt, alligevel ender galt. Som i:
Det var et mirakel at han ikke døde ved kollisionen med telefonpælen, men situationen ændrede sig til et okeypis, da han steg ud af bilen og fik den nu knækkende telefonpæl i hovedet med døden til følge.

(og så er det, at jeg da godt kan røbe at ordet tilsyneladende bare betyder "gratis", men det er der jo ikke meget spas ved)

16.07.2007

Sommer-Quiz: Varmerulle

Nu må det være tid til en lille sommerquiz. Nedenstående billede stammer fra en by jeg har været i for nylig. Dér findes skiltet "Nørrebros elektriske varmerulle", som kunne være titlen på et digt af Jens Blendstrup.

Varmerulle.JPG

Quizzen går ganske simpelt ud på at gætte (eller evt. vide) i hvilken by skiltet befinder sig.
Præmien er immateriel: man får lov til at udstikke et emne som jeg skal skrive et indlæg om her på bloggen. Præmien går til den der først gætter rigtigt i en kommentar til denne post. Konkurrencedeltagelse er naturligvis udelukket for dem jeg var i byen sammen med...
Hvis det går trægt vil jeg efterhånden give hjælpeoplysninger, men først kun disse bonusinfo:
- Byen ligger ikke på Sjælland
- Efter kommunesammenlægningen har kommunen ikke længere navn efter byen
- Inde i huset befinder der sig ikke længere en elektrisk varmerulle, men derimod en beværtning
- På byens torv befinder sig en dyrestatue til minde om den udenlandske diktator der i en periode opholdt sig der. Der hvor han boede er der nu en café opkaldt efter ham.

27.02.2007

Michael Aastrup Jensen: Uden titel (Overrevet avis)

Det var interessant at overvære politikeren Michael Aastrup Jensen som skabende kunstner i Kaffeklubben på P1. Jeg havde bedt om at være til stede for at dokumentere skabelsen af værket, der jo selv er en happening.

Kaffeklubben 2.JPG ---

Baggrund
For dem der ikke aner hvad det handler om er baggrunden som følger:

Jeg var gæst i Kaffeklubben på P1 og havde et indlæg om at jeg var træt af at man altid spørger om noget er kunst før man spørger hvad det udtrykker eller om det er interessant. (Hør udsendelsen her).

Michael Aastrup gav udtryk for at der må være grænser for kunsten (grænser som sættes af sund fornuft), ellers kunne alt jo være kunst, og påpegede at hvis han rev den avis over som lå foran ham på bordet, så ville det jo ikke være kunst.

Efter udsendelsen ringede en vis Knud Frøslev ind og bød 100 kr. for den avis som Aastrup ville rive over. Jeg bød over og betingede mig:
1. At den skulle signeres
2. At jeg fik lov at overvære og dokumentere seancen.

Jeg begrundede punkt 2 på følgende måde:
"Det er en integreret del af Aastrups æstetik at det performative (altså selve handlingen) er lige så vigtig som resultatet. Værket har altså en stor del af sin værdi i den offentlig eller halv-offentlige happening at Aastrup river avisen over. På den måde er han også nødt til at forholde sig til hvordan han vil gøre det, og dermed understrege sine selviscenesættelsesteknikker, hvilket igen giver værket dets politiske dimension."

Skabelsen
Aastrup slog til og ville gerne skabe værket, selv om han understregede at han ikke selv synes det er kunst. Allerede her er det interessant: vi har en kunstner der ikke selv synes han er kunstner og et værk som han ikke selv synes er kunst, men markedet og kunstkritikken (repræsenteret af mig) blåstempler det alligevel som kunst. Ganske vist med et glimt i øjet, men det gør ikke noget.

I slutningen af denne udsendelse skete det så og blev dokumenteret. Aastrup gik med på spøgen, men understregede at pengene fra auktionen (der nærmer sig sin afslutning i skrivende stund) vil gå til Kræftens Bekæmpelse.

Under almindelig munterhed blev baggrunden forklaret, heriblandt mine overvejelser over det performative aspekt. Aastrup rev så avisen (præcis den udgave af Nyhedsavisen som han pegede på i forrige udsendelse) over.

Men lad os lige opholde os lidt ved avisen. Jeg har ikke haft mulighed for at kigge nærmere på den (så der er masser af stof til de fremtidige analyser af værket), men det er markant at forsiden prydes af Ulrik Wilbek under overskriften "Øv - Nu kan det kun blive bronze". Lige inden Aastrup rev avisen over gav han udtryk for sine følelser omkring det at overrive billedet af en partifælle (Wilbek er jo også venstremand).

Aastrup understregede også at hans metode var den lette måde, som er typisk for politikere. Her er det lidt uklart for mig hvad denne bemærkning præcis betyder, men det er jo også vigtigt at holde værket åbent for fortolkning. Jeg vil dog tillade mig følgende bud: Aastrup hentydede til at han rev den over på den korte led, og gav udtryk for en selvironi i forhold til det at være politiker. Men her er der virkelig stof til eftertanke: tager politkere altid den korteste vej?

Vi skal også kigge på den kropslige del af performancen: Dette aspekt lagde et vist pres på Aastrup. Både fordi jeg havde udnævnt det til afgørende for værkets politiske dimension og fordi Margrethe Vestager lige inden udførelsen sagde at hun havde tænkt meget over hvordan han mon ville gøre det.

Aastrup blev siddende på sin stol (han kunne have rejst sig op og gjort det mere ceremonielt). Han holdt avisen op foran sig og rev den over med et stort, for ham karakteristisk smil, der i øvrigt afspejlede den generelle munterhed i DR-studiet, hvor politikerne Margrethe Vestager, og Pernille Vigsø Bagge, blog-gæsten Christian Bjørnskov, værten Irene Manteufel, tekniker/webmaster/producer Anders Kjærulff Christensen og altså jeg selv, Torben Sangild (som garant for kunstvidenskaben og kunstkritikken) var samlet. Ude i teknikerrummet sad i øvrigt tekniker/producer Jesper Tholl og var et ekstra vidne.

Aastrup rev altså avisen over på den korte led med et stort (og måske en smule forlegent?) smil, og bagefter var der klapsalver og latter mens han signerede værket. Jeg foreslog at han signerede begge halvdele, hvilket han gjorde, med bemærkingen om at han signerede Wilbeks arm på den ene af halvdelene. Jeg har som sagt ikke nærstuderet det endelige værk, så jeg ved ikke hvor han signerede den anden halvdel, men det skal nok blive opklaret. Hvis ikke jeg ender med højeste bud på værket vil jeg kontakte ejermanden for en nærmere beskrivelse.

Opdatering: Imens jeg skrev dette gik en vis Knud Frøslev (som også var den første byder og dermed satte det hele i gang) af med højeste bud på 325 kr., så jeg må høre om mulighederne for at tage værket i nærmere øjensyn. Knud Frøslev, hvis du læser dette, så vil jeg gerne i kontakt med dig.

Efter at udsendelsen stoppede blev der spøgt med konserveringsproblemerne, værkets potentielle værdistigning hvis Aastrup en dag bliver minister og andet. Alle gav hånd på vej ud.

Se flere billeder fra seancen her:

Læs videre: "Michael Aastrup Jensen: Uden titel (Overrevet avis)" »

08.12.2006

Marstal-billede

I Marstal er tingene lidt anderledes. Jo, som alle byer har Marstal også disse uudgrundeligt stilrene personer der kører på knallert iført træsko og dynejakke med en mælkekasse bagpå. Her er det bare ikke mælkekasser, men fiskekasser de har bagpå knallerten. I sommers var jeg i Marstal og så adskillige eksempler på dette fænomen. Til sidst tog jeg et billede af en sådan knallert. Det vil jeg tilegne Carsten Jensen, som jeg også så derovre, og som for nyligt har udgivet en Marstal-baseret roman.

Marstal-knallert.jpg

13.06.2005

Findes det, findes det her!

Hvad sker der for De Gule Sider? Under rubrikken "Radio og TV, salg, leje og service" findes dette opslag midt i det hele:

gulesider2.JPG

(De Gule Sider for København, 2004-05 side 687)

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2