Kategori-arkiv: Filosofi

Forsiden

14.03.2010

Niels Bohr som filosof

David Favrholdt har skrevet en bog på 459 sider med titlen Filosoffen Niels Bohr. Med det udgangspunkt forestiller man sig at Niels Bohr har skrevet en større mængde filosofi, som nu bliver sat i system, og når man oven i købet i præsentationen kan læse at Bohr gør op med hele den filosofiske tradition siden Platon, tænker man at der ligger noget stort i vente.

Niels Bohr.jpg

Man kan næsten kun blive skuffet.

Niels Bohr var et geni når det kommer til kvantefysikken og dens udlægning og perspektiver, og det er alt rigeligt. Han vil stå tilbage som en af Danmarks største åndspersonligheder i kraft af sine uvurderlige bidrag til atomfysikken. Men hans bidrag til filosofien ligger som spredte noter rundt omkring, og er kun for alvor interessante og banebrydende når de angår kvantefysikken selv - og altså hører til fortolkningen af dens specifikke resultater.

Jeg blev i hvert fald ikke rigtig fænget af de andre sider af Bohrs filosofi og lommefilosofi på trods af Favrholdts store anstrengelse for at gøre ham til en stor filosof. Og jeg synes at bogen er alt for lang i forhold til udbyttet. Så selv om Favrholdt generelt er en udmærket formidler af mødet mellem naturvidenskab og filosofi, så var der langt mellem snapsene i bogen. Det turde også fremgå af min anmeldelse i Politiken:

Anmeldelse af David Favrholdt: Filosoffen Niels Bohr

Jeg havde regnet med en reaktion fra Favrholdt, der ikke går af vejen for en rask duel, hvis han bliver kritiseret, men den er ikke kommet endnu. Til gengæld har Niels I. Meyer reageret med et læserbrev. Jeg har ikke svaret på dette i avisen, da jeg ikke vil trætte læserne med småting, men her på bloggen er der plads til den slags, så jeg gennemgår hans indvendinger og svarer på dem nedenfor:

Læs videre: "Niels Bohr som filosof" »

27.09.2007

Benjamin: Passageværket

I går var min anmeldelse af Walter Benjamins ufuldendte hovedværk, Passageværket, i Jyllands-Posten. Det er en evigt fascinerende bladrebog om 1800-tallets Paris, men også om alt muligt andet: tid, historie, modernitet, småting, samleri, billeder, Marx, Baudelaire og 1264 andre ting. Det eneste der afholdt mig fra at give undtagelseskarakteren 6 stjerner er, at det danske udstyr ikke er i top: der mangler et register og billederne er af meget dårlig kvalitet.

Læs anmeldelsen her

Som sædvanlig skal du være velkommen til at stille spørgsmål til bogen eller til anmeldelsen.

19.09.2007

Svend Åge Madsens ateismebevis

Der er blevet lavet utallige forsøg på at bevise Guds eksistens, og de er alle faldet til jorden med et brag. Til gengæld har Svend Åge Madsen ladet en figur i At fortælle menneskene bevise at Gud ikke eksisterer - eller rettere: at ateismen er den sande lære. Et kort resumé af ateismebeviset:

Hvis Gud eksisterer er der to muligheder:
1. Han ønsker ikke at vi skal kende noget til ham, og har indrettet verden sådan at vi ikke kan eller skal erkende ham.
2. Han ønsker at blive set som den han er; at fortælle menneskene hvad den rette religion er.

Hvis 2 gør sig gældende vil der overalt i verden være mennesker der har erkendt Ham i den rette tro. Den sande religion vil kunne findes overalt.

Ingen religion har fandtes i alle kulturer. Det eneste man har kunnet finde i alle kulturer er ateister.

Så hvis 2 gælder, så er ateismen den rette religion, og Gud eksisterer ikke.

Hvis 1 gør sig gældende eksisterer Gud i al hemmelighed, men det er blasfemi at påstå hans eksistens, thi det går imod hans vilje. (Dette er underforstået hos Madsen, men jeg tillader mig at eksplicitere det). Også her er ateismen den rette tro (eller netop: mangel på samme).

14.09.2007

At være undervejs (Heidegger)

I dag bringer Jyllands-Posten min anmeldelse af bogen "At være undervejs" af Rune Fritz Nicolaisen. Bogen er en god introduktion til Heideggers filosofi, og den er harmoneret med den nye oversættelse af Væren og tid.

Læs anmeldelsen her

Du skal være velkommen til at stille spørgsmål til bogen eller anmeldelsen, for som sædvanlig er der langt mere at sige end det som kan presses ned på en side.

21.08.2007

Nietzsche: Menneskeligt, alt for menneskeligt

Jeg har anmeldt den danske oversættelse af Friedrich Nietzsches "Menschliches, Allzumenschliches" til Jyllands-Posten. Anmeldelsen var i avisen i fredags, og er indtil videre den eneste i den danske presse af Menneskeligt, alt for menneskeligt, som Det lille forlag i al ubemærkethed har udgivet. Det er på mange måder en typisk Nietzsche-bog, der veksler mellem fræk indsigt og rent sludder.

Læs anmeldelsen her.

(I denne web-version har JPs webudlægger valgt at slå de ellers adskilte citater (som var i en boks for sig) sammen i en stor pærevælling, så de ser ud som en sammenhængende tekst. Det er de ikke. Der er i stedet tale om fem forskellige aforismer uden indbyrdes sammenhæng.)

Da jeg aldrig fik fulgt op på min Heidegger-anmeldelse vil jeg ikke love at jeg får skrevet et indlæg med supplerende kommentarer fra mine noter her på bloggen, men det er i så fald manglende tid og overskud, snarere end manglende vilje. Til gengæld skal du være velkommen til her at stille spørgsmål til anmeldelsen eller til Nietzsches bog, så skal jeg forsøge at svare. Men læs lige anmeldelsen først.

19.05.2007

Heidegger: Væren og tid

Filosoffen Martin Heideggers hovedværk Sein und Zeit (1927) er nu oversat til dansk som Væren og tid. Jeg har anmeldt bogen i Jyllands-Posten (18/5, Kultur s. 19).
Anmeldelsen kan (indtil videre) læses her
(af en eller anden grund uden kursiver og anførselstegn).

Det er i sagens natur begrænset hvad man kan få sagt om et hovedværk af kompleks tænkning i en avisanmeldelse. Det er derfor min plan at uddybe betragtningerne med noget af det der ikke blev plads til i anmeldelsen på Det spekulative øre. Når jeg får tid.

09.10.2006

Er jeg min hjerne?

Ovre på Det spekulative øre diskuterer vi om mennesket simpelthen ER sin hjerne. Jeg siger nej - ikke ud fra ideer om en sjæl eller noget, men bare ud fra hvad jeg ser som indlysende filosofiske og logiske betragtninger om at hjernen ikke kan udgøre en udtømmende definition af mennesket. Det vil være fint med nogle flere stemmer i debatten.

01.06.2004

Vanære og voldtægt

Hvordan bør man reagere hvis man bliver voldtaget? Kan resignation (modsat vrede, hævnfølelse og flugt) over for en voldtægt være vejen frem mod øgede handlingsmuligheder? Alexander Carnera argumenterer i Information 23/3-04 for at en krise efter et overgreb kan være en kilde til erkendelse og større åbenhed hvis man vel at mærke ikke forstener sig og fordømmer de skyldige. Udgangspunktet er J.M. Coetzees roman Disgrace (dansk: Vanære) og Gilles Deleuzes filosofi.

I det følgende vil jeg diskutere Carneras provokerende tese, som virker problematisk både som læsning af romanen og som generelt udsagn om håndtering af overgreb.

(Jeg vil meget gerne diskutere det, så kom endelig med kommentarer hvis du har nogle. Mit lille essay er i høj grad tænkt som et spørgsmål: har Carnera virkelig ret eller er der en anden side af den historie? Kan vi nå til en mere nuanceret forståelse af krisen gennem Deleuze, men uden de bastante konklusioner Carnera drager?)

Læs videre: "Vanære og voldtægt" »

11.03.2004

Kunst og hjerneforskning 2

Min kritik af hjerneforskeren der troede at han havde forklaret kunst har fået et efterspil:

I dag sad jeg på mit kontor og stenede ved computeren efter at have undervist i trip hop, da det bankede på døren. Ind trådte Frederik Stjernfelt og Nikolaj Zeuthen (som sammen kører et kursus i "neuroæstetik") og kidnappede mig til at komme ned til anden halvdel af et foredrag af en århusianer ved navn Andreas Roepstorff. Selv om han kommer fra Århus havde denne kognitionsforsker fået fat i mit lille indlæg i Universitetsavisen (som er københansk) og under hans foredrag havde han opsummeret mit argument på et powerpoint-slide, og desuden vendt tilbage til problemet "Sangil" (som han stavede det - det viste sig at han havde fået min tekst læst op i telefonen). Nu var der pause, og de syntes jeg skulle komme ned og tage del i debatten...

Læs videre: "Kunst og hjerneforskning 2" »

03.03.2004

Kunst og hjerneforskning

Hjerneforskingen løser kunstens gåde! Det mener i hvert fald hjerneforskeren Semir Zeki, som har undersøgt hvordan malerier påvirker hjernen. Han blev interviewet i seneste nummer af Universitetsavisen. I det kommende nummer har jeg et indlæg i hvor jeg kort kritiserer hans antagelser og konklusioner.

Her kommer der nogle citater fra artiklen og derefter mit indlæg.

Læs videre: "Kunst og hjerneforskning" »

26.12.2003

Moralfilosofisk selskabsleg

Jeg har taget den moralfilosofiske test, der afgør hvilke filosoffers moralfilosofi jeg deler mest. Svaret er: Sartre og Mill (begge 100%)! Dernæst kommer så
3. Kant
4. Bentham
5. Præskriptivisme (som vel må være den analytiske filosofis label til de som mener at etik har med forskrifter at gøre...)
6. Epikuræerne
...
Jeg har til gengæld stort set intet til fælles med Thomas Hobbes og overraskende lidt med Nietzsche.

Det resultat kalder vist på et par kommentarer:

Læs videre: "Moralfilosofisk selskabsleg" »

04.05.2003

Hvilke filosoffer/teoretikere optræder mon mest på nettet?

- sådan har du sikkert spurgt dig selv adskillige gange, men været for seriøs og fornuftig til - som jeg - rent faktisk at foretage en undersøgelse som en velkommen overspringshandling. Her er resultatet af udvalgte navne (dem som jeg lige kom i tanker om), indsamlet for et par uger siden. Jeg har søgt i Google på fornavn og efternavn (engelsk stavemåde ved græske filosoffer) som sammenhængende streng. Du skal være velkommen til at supplere med din egen personlige yndlingsfilosof/kulturteoretiker.

Man bemærker hurtigt hvor godt den gamle Aristoteles er slået igennem på nettet (også langt mere end lærermesteren Platon), og at både Freuds og Nietzsches drifter slår Kants pligtetik. Adorno slår heldigvis Deleuze og Baudrillard, men desværre ikke Bourdieu og Derrida. Hegel er en overraskende andenplads - denne populære og optimistiske dialektiker står tilsyneladende foran en renæssance, mens hans arvefjende, den pessimistiske Schopenhauer, har omkring en tyvendedel så mange hits.

1. Aristoteles (789.000)
2. Hegel (405.000)
3. Freud (138.000)
4. Platon (137.000)
5. Descartes (108.000)
6. Nietzsche (91.600)
7. Kant (87.400)
8. Benjamin (68.000)
9. Foucault (54.900)
10. Heidegger (52.000)
11. Hume (50.500)
12. Heraklit (42.700)
13. McLuhan (42.500)
14. Derrida (41.800)
15. Merleau-Ponty (39.100)
16. Bourdieu (38.500)
17. Adorno (36.000)
18. Deleuze (31.000)
19. Baudrillard (30.000)
20. Lacan (29.000)
21. Schopenhauer (27.000)
22. Habermas (26.900)
23. Luhmann (15.200)
24. Husserl (14.500)
25. Lyotard (12.400)

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2