Niels Bohr som filosof
David Favrholdt har skrevet en bog på 459 sider med titlen Filosoffen Niels Bohr. Med det udgangspunkt forestiller man sig at Niels Bohr har skrevet en større mængde filosofi, som nu bliver sat i system, og når man oven i købet i præsentationen kan læse at Bohr gør op med hele den filosofiske tradition siden Platon, tænker man at der ligger noget stort i vente.
Man kan næsten kun blive skuffet.
Niels Bohr var et geni når det kommer til kvantefysikken og dens udlægning og perspektiver, og det er alt rigeligt. Han vil stå tilbage som en af Danmarks største åndspersonligheder i kraft af sine uvurderlige bidrag til atomfysikken. Men hans bidrag til filosofien ligger som spredte noter rundt omkring, og er kun for alvor interessante og banebrydende når de angår kvantefysikken selv - og altså hører til fortolkningen af dens specifikke resultater.
Jeg blev i hvert fald ikke rigtig fænget af de andre sider af Bohrs filosofi og lommefilosofi på trods af Favrholdts store anstrengelse for at gøre ham til en stor filosof. Og jeg synes at bogen er alt for lang i forhold til udbyttet. Så selv om Favrholdt generelt er en udmærket formidler af mødet mellem naturvidenskab og filosofi, så var der langt mellem snapsene i bogen. Det turde også fremgå af min anmeldelse i Politiken:
Anmeldelse af David Favrholdt: Filosoffen Niels Bohr
Jeg havde regnet med en reaktion fra Favrholdt, der ikke går af vejen for en rask duel, hvis han bliver kritiseret, men den er ikke kommet endnu. Til gengæld har Niels I. Meyer reageret med et læserbrev. Jeg har ikke svaret på dette i avisen, da jeg ikke vil trætte læserne med småting, men her på bloggen er der plads til den slags, så jeg gennemgår hans indvendinger og svarer på dem nedenfor:
