Torben Sangilds weblog

Jeg har fået en personlig invitation fra bondefanger-foretagenet EcomTrainers / StoresOnline. De har fået fat i min postadresse (formentlig fordi nogen ulovligt har distribueret den videre i forbindelse med en formular jeg har udfyldt på nettet), og har sendt mig et brev med en indbydelse med ledsager til middag på SAS Radisson, hvor jeg ikke blot bliver overdænget med tvivlsomme gaver, men også får en middag og et kursus i at tjene lette penge på nettet.

Jeg er ikke et sekund i tvivl om at det de gør er ulovligt (eller burde være det); at de vil bruge deres talegaver til at overtale dem der møder frem til at skrive under på tvivlsomme kontrakter; at dem der slår til ikke kommer til at tjene pengene hjem; at hele foretagenet er en stor modbydelig omgang svindel.

Jeg kan undre mig lidt over at jeg regnes for målgruppen, men det kan jo være et tegn på at de ikke ved andet om mig end min postadresse.

Jeg hader bondefangeri. Jeg hader det virkelig. Jeg synes ikke det er en uskyldig ting. Dem der hopper på limpinden er som oftest de svageste og mest desperate. De er nemmest at narre. Jeg hader spam, pyramidespil, kvaksalveri og tricktyveri. Jeg hader allerede firmaet StoresOnline - eller Ecomtrainers eller hvad de nu hedder. For det er mistænkeligt nok ganske uklart hvem der står bag invitationen.

Jeg troede i øvrigt ikke at plattenslageren Anders Bircow (ham den lille fra Linje 3) kunne synke dybere end han allerede havde gjort, men det viser sig at han er dybt involveret i at score kassen på pyramidespil-lignende bondefangeri.

Men tilbage til min invitation. I stedet for bare at brokke mig, så ville jeg gerne ramme de ansvarlige. Med lovlige midler. Genere dem så de ikke har så let ved deres platte spil. Gå til middagen og spytte dem ansigtet. Optage det hele med skjult kamera og finde ud af hvem de folk er. Klandre Radisson SAS for at lægge lokaler til den slags pis. Lave en aktion der får mødelederne til at tabe ansigt. Eller noget.

Men egentlig er jeg ikke den rette til det. Jeg har for travlt og er ikke fræk nok. Jeg er ikke nogen Morten Spiegelhauer. Så egentlig vil jeg gerne give budet videre til nogen der har tid, lyst og overskud til at gå derhen. Der er tre muligheder: Onsdag 13/2 kl. 18, torsdag 14/2 kl. 12 og samme dag kl. 18. Det er altså på Radisson SAS, Hammerichsgade 14 i København. Gå derhen og lav en happening eller optag det hele og opsnap nogle navne på bagmændende.

Der er bare et problem. For at aktivere invitationen skal man ringe på et nummer og indtaste en kode. Jeg er bange for at hvis jeg udleverer min personlige kode, så får jeg ikke fred for dem (og deres "samarbejdspartenere") i al fremtid. Og det slår mig at der måske slet ikke er nogen middag, men at de blot skal have folk til at aktivere koden.

Men måske er der en måde at komme uden om denne tilmelding på? Er du journalist eller har du lyst til at nakke nogle bondefangere, så skal du være velkommen til at sende mig en email og få detaljer omkring arrangementet og min invitation. Og husk: invitationen gælder for to personer!

Skrevet af Torben Sangild kl. 19:03 | Kommentarer (11)
Kategorier: Forbrugerstof

Jeg er efterhånden træt af at høre Forbrugerrådet klage over at diverse MP3-afspillere spiller for højt - uden at forklare sig nærmere. Det giver simpelthen ikke mening sådan som de fremlægger det.

(Jeg skal straks understrege at jeg i øvrigt er glad for Forbrugerrådets arbejde og er en tilfreds abonnent af Tænk. Jeg må også hellere understrege at jeg er helt med på at tinnitus er et problem og at man skal passe på sine ører og i øvrigt på trafikken når man kører gennem byen med sin iPod, hvilket jeg gør hver dag).

Hver gang der er test af MP3-afspillere får vi sangen endnu en gang: der skal en spærring på MP3-afspilleren, så den ikke kan spille over 100 dB, og hvis der ikke er det er det et stort problem, for så kan man skrue meget højt op. Og det gælder også den seneste MP3-afspiller-test, hvor lydstyrken tæller med i bedømmelsen.

Jeg forstår simpelthen ikke logikken. Og det skyldes at min praktiske erfaring siger mig to afgørende ting:
1. Problemet er ofte snarere et for lavt lydniveau snarere end for højt.
2. Lydstyrke er yderst relativt, og derfor giver det ikke mening at tale om lydstyrken af en MP3-afspiller.

ad 1) Jeg er nødt til at skrue samtlige podcast-filer (undtagen The Onion) op i lydniveau inde i iTunes før jeg overfører dem for overhovedet at være i stand til at høre dem med mine iPod-hovedtelefoner. Og megen musik fungerer på samme måde: det overdøves fuldstændig af de lyde der omgiver én i byen. Hvis trafikken fuldstændig kan overdøve en iPod der er skruet helt op, hvad er så problemet: MP3-afspilleren eller trafikken?

Det er ganske vist ikke Apples iPod der anklages denne gang, men det er måske fordi den simpelthen i udgangspunktet er ubrugeligt lav.

ad 2) Jeg har to sæt hovedtelefoner som jeg bruger. Ovennævnte problem har jeg kun når jeg benytter Apples egne medfølgende hovedtelefoner. (Det gør jeg som regel fordi jeg kører med cykelhjelm, og der er "rigtige" hovedtelefoner ikke kompatible). Når jeg skifter til mine dejlige Sennheiser bliver lyden markant kraftigere, sådan at jeg ofte har den samme iPod skruet ned på halv styrke. Lydstyrken er altså afgørende afhængig af ens hovedtelefoner og ikke primært af MP3-afspilleren. Det er den ene relativitet.

Den anden relativitet er jo lydfilerne: de har vidt forskelligt niveau. Det gælder både musik og podcast. Der er altså visse ting som ikke tager skade af at man skruer højt op, netop fordi de er lavt indspillet. Og omvendt.

Nu spørger jeg så hvordan Forbrugerrådet måler hvor højt en MP3-afspiller kan spille? Jeg forstår det simpelthen ikke. Jeg forstår måske at der kan laves en elektronisk sikring sådan at udgangssignalet bremses hvis en bestemt lyd når over et vist lydniveau, men det synes ikke at være det der tale om i Tænk. De skriver nemlig at en af Mp3-afspillerne kan spille 125 dB og en anden 106 dB. Hverken mere eller mindre. Og det er jo farligt. Men hvordan er de kommet frem til det tal? Og hvad betyder det? Det forklares ikke.

Er det mig der har misforstået noget eller er forbrugerrådet ude på et skråplan?

Skrevet af Torben Sangild kl. 14:56 | Kommentarer (25)
Kategorier: Forbrugerstof | Lyd | Medier | Musik | Podcast

På Bedømmelse.dk kan man give institutioner og virksomheder karakter og kommentarer og orientere sig i hvad andre synes: hvad er den bedste elektriker, skole eller frisør i dit nærområde?

Det er umiddelbart en rigtig god idé, men det er tydeligt at sitet lige er kommet op, så før det for alvor skal kunne noget er folk nødt til at fylde det med data. Så derfor: gå ind på Bedømmelse.dk og giv dit besyv med.

Mulige forbedringer:
- Man burde få et login hvor ens nærområde var givet, så man ikke skal tilføje det hver gang man vil undersøge et felt. Eller i hvert fald burde den kunne huske det til næste søgning i samme session.
- Det burde også være muligt at organisere søgeresultater efter fx postnummer.
- Og endelig burde man kunne tilføje nye områder. Fx kunne jeg godt tænke mig at der kom taxa-selskaber med. Men det kan man så sende en mail med forslag om, hvilket jeg har gjort.

Skrevet af Torben Sangild kl. 21:03 | Kommentarer (0)
Kategorier: Forbrugerstof

Jeg kører jævnligt i taxa da vi ikke rigtig har nogen bil. Og det er langsomt gået op for mig at forskellen mellem en god og en dårlig taxa-oplevelse ikke kun er et spørgsmål om at være heldig med den enkelte chauffør, men at der faktisk er store forskelle mellem de forskellige taxa-firmaer i København. Og det er dem dette indlæg skal handle om.

Jeg har 10 gange for mange siddet i en 4×35 med en trafikal psykopat der råbte af alle andre trafikanter mens han overtrådte samtlige færdselsregler eller et brokkehoved der med vanlig situationsfornemmelse tolkede mit forsøg på at kigge ned i en tekst som en invitation til at høre på alle hans frustrationer eller en ung fløs der synes at 120 er på én gang en passende hastighed til bykørsel og et passende decibelniveau for Radio 100 FM eller The Voice - og som man ikke skal forsøge at sige noget til, for så kan man bare blive sat af midt i et kryds på H.C. Andersens Boulevard. Eller en kombination af disse.

Jeg kan allerede nu røbe at vinderne af min lille undersøgelse er Codan og Taxamotor, mens den store taber er 4×35.

Læs videre: "Taxa-firmaer i København" »

Skrevet af Torben Sangild kl. 21:34 | Kommentarer (8)
Kategorier: Forbrugerstof

Jeg er glad for indisk mad, og har ofte spist på Det Indiske Spisehus på Vesterbro. Et relativt billigt sted med god mad. Jeg har altid været godt tilfreds, og denne restaurant har stået højt på min liste over spisesteder i København. Det gør den så ikke mere.

I dag var min hustru ude at besøge en veninde på Vesterbro, og hun fik den glimrende ide at tage noget mad med hjem fra Det Indiske Spisehus, som også har take-away. Jeg spiser altid både ris og nan-brød til indisk mad, så der blev også bestilt et nan. Da jeg pakkede brødet ud for at spise det til min lam i spinat synes jeg det så lidt underligt ud, men antog først at det blot var fordi de fejlagtigt havde givet mig et nan med fyld (hvad de også havde).

Den første bid afslørede at der var mere i vejen end at typen var en anden. Det smagte forfærdeligt. Og så var det at Sidsel så en stor mugplet i den anden ende af brødet. Muggent! Jeg fik det helt dårligt, og spyttede alt ud.

(Jeg har taget et billede - se det på eget ansvar)

Der kan forekomme små fejl i et køkken, og vi ved alle at der tit er mindre problemer, men muggent brød er simpelthen ikke noget der må forekomme på en restaurant. Jeg led af den vrangforestilling at de altid bager brødet selv, samme dag, og det tror jeg også de gør normalt. Men det er måske anderledes med take-away? Eller hvad i alverden er der foregået?

Så nu kommer jeg ikke dér mere. Lad mig i øvrigt benytte lejligheden til omvendt at anbefale den bedste indiske restaurant i København (som jeg kender), nemlig Indian Taj.

Skrevet af Torben Sangild kl. 18:02 | Kommentarer (10)
Kategorier: Forbrugerstof | Levned

Der er sket meget i sagen om lemon curd i Danmark. Det vigtigste er at Irma nu har lanceret deres egen lemon curd, som ganske vist er fremstillet af lemon curd-kongen MacKays, men som er en særlig opskrft, der adskiller sig klart fra MacKays egen. Og lad mig med det samme sige at den smager pragtfuldt! Jeg har smagt den her til morgen, og vil nu give en sammenlignende analyse og bedømmelse af de to bedste lemon curd.

Irmas lemon curd smager mere af citronskal end af citronsaft, hvilket giver den en mildere og mere parfumeret smag end den lidt skarpere MacKays. Og så er det jo op til smag og behag. Nogle vil foretrække den skarpe fra MacKays, andre den milde fra Irmas. Jeg selv ligger et sted midt imellem, hvor jeg kan sætte pris på begge dele. Irmas er virkelig dejlig rund, og umiddelbart perfekt. Risikoen er dog at det parfumerede bliver en smule for meget i det lange løb. Men det skal understreges at der er tale om små forskelle mellem de to, og at de fleste ikke vil bemærke den med mindre de er kendere eller har begge mærker på bordet til direkte sammenligning.

Så mangler vi bare at Irma også fremstiller en lime curd - eller at Føtex begynder også at importere MacKays lime curd.

Irmas Lemon Curd koster kun 16 kr. glasset.
MacKays Lemon Curd kan fås i bl.a. Føtex og Magasin (så længe det varer) til ca. 25 kr. glasset.

Læs mere om lemon curd og lime curd her.

Glem alt om marmelade - det 20. århundredes henkogte vammelhed. Lemon curd er marmelade 2.0, hinsides marmelade, et sødt smørepålæg skabt for det ny årtusind.

Skrevet af Torben Sangild kl. 09:43 | Kommentarer (8)
Kategorier: Forbrugerstof

Du kender det sikkert: man er på vej ud af supermarkedet eller skal nå en masse ærinder, og pludselig bliver man stoppet af en smilende person i begyndelsen af 20erne, der står med en mappe og lige vil høre om man ikke synes det er synd at folk sulter eller bliver udsat for tortur. Deres teknik er den samme som Hare Krishna eller Jehovas Vidner, men de sælger ikke religioner, de sælger velgørenhed på gadehjørnet. Blandt dem er Amnesty International, og Folkekirkens Nødhjælp. Jeg gider dem ikke, det irriterer mig at blive stoppet på gaden og afkrævet en samtale. Og så optræder jeg i rollen som den hårde egoistiske type, der kun tænker på sig selv og ikke en gang stopper og og bruger et par minutter af min luksuriøse tilværelse på at tale om nøden i verden.

Men det går jo til et godt formål, så hvad er problemet? Problemet er, at jeg ikke mener at grunden til at man støtter en bestemt organisation frem for en anden bør være at de råber højst og stopper folk på gaden. Det er sikkert meget naivt, for det viser sig jo at det virker - de skraber langt flere penge ind på den måde - det er jo derfor de gør det. Og hvis alternativet er at der ikke bliver givet penge til velgørenhed, så er det vel bedre, lyder den indlysende indvending.

Okay, fair nok, men det bedste ville være hvis det ikke var det der skulle til. For den logiske konsekvens vil være at sælgeraggressionen optrappes og at de konkurrerer om de bedste pladser i byen og ringer til os privat på samme måde som aviserne og Falck (hvilket i øvrigt burde være forbudt - men den tager jeg op i et senere indlæg).

Så hvad kan man gøre? Den eneste måde man kan dæmpe markedsgøgleriet på er ved at gå mod strømmen og støtte de organisationer der ikke sælger sig selv på gaden. Hjemme hos os støtter vi fx Læger uden grænser, som gør et fremragende arbejde, og som jeg aldrig er blevet antastet af. Men der er sikkert mange andre. Jeg vil opfordre til at man støtter en af dem i stedet. Måske skulle man ligefrem lave en liste over sådanne organisationer, og så systematisk opfordre folk til at støtte dem? Man kunne lave to lister: dem der sælger sig på gaden og dem der ikke gør, og så plædere for at man støtter dem der ikke gør. Man kunne gøre det til en hel folkebevægelse eller en forening, der måske endda kunne få lidt opmærksomhed i medierne og få folk til at tænke sig om og sørge for at støtte velgørenhed på eget initiativ uden at det skal proppes ned i halsen på dem. (Og i øvrigt også støtte når der ikke lige er en dagsaktuel tsunami i medierne). Hvis det greb om sig ville det faktisk ikke kunne betale sig for dem at sælge sig på gaden, og samtidig ville der blive givet lige så meget til nødhjælp - ideelt set.

Men i første omgang skal du være velkommen til blot at nævne organisationer der holder sig for gode til den slags. Eller bare debattere emnet (herunder gerne klandre mig for at være lidt for overfølsom over for at blive antastet på gaden; det indrømmer jeg gerne).

Skrevet af Torben Sangild kl. 08:55 | Kommentarer (12)
Kategorier: Forbrugerstof | Levned

Apple har tilsyneladende en bevidst strategi, der går ud på at sende reklame-mails til tidligere kunder på trods af at disse har meldt sådanne nyhedsbreve fra. Således er jeg selv yderst bevidst om hver eneste gang jeg opdaterer Quicktime eller iTunes el.lign. at melde nyhedsbreve fra og dobbelttjekke at jeg har gjort det. Alligevel får jeg - ikke så tit, men ind imellem - disse nyhedsbreve med tilbud fra Apple Store. Der står så at man kan melde dem fra, og det gør jeg troeligt hver gang, men bliver mere og mere irriteret for hver gang. Når man klikker på linket hvor man kan melde nyhedsbrevet fra får man den venlige besked:

Kære Torben Sangild, Tak fordi du har udvist interesse i at modtage e-post fra Apple med jævne mellemrum.

Men det har jeg bare ikke. Jeg kan ikke bevise det, og måske regner Apple med at jeg er usikker på om jeg nu også fik meldt det fra - for det kan jo glippe, ikke? Og de første gange var jeg også i tvivl, men det er jeg ikke længere.

Skrevet af Torben Sangild kl. 23:28 | Kommentarer (3)
Kategorier: Forbrugerstof

Hvad er en boghandler: En handelsmand eller en bogkyndig? Som regel desværre kun det første. Min gamle skuffelse over de fleste boghandleres manglende interesse for bøger blev genopvakt her til morgen, da jeg læste den glimrende artikel "Boghandleren i Hanoi" af Ida Ebbensgaard i Politiken Bøger.

De fleste boghandlere kunne lige så godt sælge sko eller isenkram. De ved intet om bøger, slet intet om skønlitteratur, andet end hvad der sælger. De er ligeglade. Deres bøger er blot en vare, et produkt, ikke en kilde til rigdom. Fair nok, men så skal de heller ikke brokke sig over at jeg bruger internetboghandlere, der både er billigere og yder en større service. Som Ida Ebbensgaard påpeger, så forstår og husker Amazon hendes behov langt bedre end den lokale boghandler.

Men det kunne jo være anderledes. Og det er en sådan anderledes oplevelse hun beskriver med en boghandler i Hanoi, der foreslår hende tre romaner som alle rammer plet. Denne boghandler læser rent faktisk selv bøger, og orienterer sig sikkert også via anmeldelser mv. og kan derfor hurtigt spotte hvilken type litteratur Politikens udsendte vil finde glæde i.

I forlængelse af dette vil jeg nedenfor berette om min erfaringer med forskellige boghandlere i København (provinsen tør jeg slet ikke komme ind på; der står det generelt endnu værre til), heriblandt også nogle undtagelser fra regelen om at boghandlere er handelsskolefolk der ved mere om kalendere og gavepapir end om litteratur. Du skal være velkommen til at bidrage med historier og tips om både gode og dårlige boghandlere.

Se mere her:

Læs videre: "Boghandlere" »

Skrevet af Torben Sangild kl. 12:29 | Kommentarer (5)
Kategorier: Bøger | Forbrugerstof

Har du nogensinde smagt Lemon Curd? Sandsynligvis ikke, eftersom de danske supermarkeder fortsat ignorerer denne delikatesse. Det er en sød citroncreme eller citronsmør som man putter på hvidt brød eller boller (på samme måde som marmelade eller Nutella), og som smager himmelsk. Det er helt almindeligt i England, og produceres af en lang række firmaer, men er tæt på uopdriveligt i Danmark, formentlig fordi ingen supermarkedskædejere endnu har smagt det.

Jeg har selv brugt lang tid på at finde et sted hvor man kunne købe det i København. Jeg har adskillige gange henvendt mig i den britiske butik i Peter Hvidtfeldt Stræde, hvor de altid er udsolgt, så man får at vide at man skal prøve igen næste uge, hvor de så igen er udsolgt. Om det er fordi de udsælges lynhurtigt eller om de alligevel ikke får dem hjem skal jeg ikke turde sige, men i hvert fald bestiller de ikke nok hjem. Så dér gav jeg op.

Så kan men få det gennem Aarstiderne, men det kan kun betale sig hvis man samtidig bestiller en masse andre ting. Nej, det kan faktisk ikke betale sig, for jeg har fundet et sted hvor man får det langt billigere:

Magasin. Ja, nede i kælderen i Magasin har de et delikatesse-supermarked hvor de rige køber trøfler og kaviar, og hvor man kan få lemon curd. Endda flere mærker. Og det er så heldigt at den billigste også er den der smager bedst, nemlig MacKays. 27 kroner for et glas!

Og det bedste af det bedste er at de nu har udvidet med MacKays Lime Curd, der smager om muligt endnu bedre! Så jeg sidder og nyder begge dele. Uhm!

Pointen er nu at det supermarked der først finder på at sælge Lemon Curd i Danmark nok skal få det solgt, så hvad venter de egentlig på? Anyone? Irma? Jeg skal i hvert fald nok gøre mit til at rose dem der slår til og sprede det glade budskab. Hvis du har smagt Lemon Curd og kan lide det, så støt op om kampen for at få det i de danske supermarkeder!

Skrevet af Torben Sangild kl. 18:07 | Kommentarer (28)
Kategorier: Forbrugerstof

Jeg vil blive ved med at fortælle om telefirmaernes groteske dumheder indtil de lærer det. Så her kommer den fantastiske historie om et firma som sender deres tekniske medarbejdere ud at forringe TV-signalet.

Læs videre: "Service er et vidt begreb" »

Skrevet af Torben Sangild kl. 22:57 | Kommentarer (18)
| TrackBacks (1) Kategorier: Bureaukrati og catch 22 | Forbrugerstof | Levned

Der er åbnet en ny café på Nørrebro i et gammelt møntvaskeri, som nu er omdannet til et af de hyggeligste steder i København. Den hedder Wascator og har nu eksisteret i en måned. Jeg har frekventeret den nogle gange, og anmelder den nedenfor. Jeg skriver om stedets (korte) historie, atmosfære, udskænkning, mad og service. Jeg er generelt overordentlig positiv og har kun én lille indvending. Læs café-anmeldelsen her:

Læs videre: "Wascator café og spiseri" »

Skrevet af Torben Sangild kl. 09:47 | Kommentarer (7)
| TrackBacks (1) Kategorier: Forbrugerstof

Som tidligere lovet vil jeg følge op på testen af Apples support til min iPod med en lille evaluering:

Læs videre: "Apples kundeservice - en evaluering" »

Skrevet af Torben Sangild kl. 20:13 | Kommentarer (4)
Kategorier: Bureaukrati og catch 22 | Forbrugerstof

Den iPod jeg købte for 4 måneder siden er gået i stykker. Jeg er påbegyndt et besværligt arbejde med at få Apple til at kigge på den, og jeg har nu tænkt mig at rapportere hvad der sker skridt for skridt og dermed teste Apples serviceniveau og effektivitet. En forbrugertest om man vil.

Læs videre: "Apples kundeservice - en forbrugertest" »

Skrevet af Torben Sangild kl. 10:45 | Kommentarer (21)
| TrackBacks (2) Kategorier: Forbrugerstof

Vi har fået en DAB-radio i bryllupsgave af vennerne. En DAB-radio modtager et digitalt signal, og har derfor langt bedre lyd end en normal transistorradio. Og så sender DR altså på ikke færre end 16 forskellige kanaler – heriblandt en litteraturkanal, en kulturkanal, en rock-kanal og en ren nyhedskanal 24 timer i døgnet. Jeg anmelder DAB-radioen og de forskellige kanaler her:

Læs videre: "DAB-radio" »

Skrevet af Torben Sangild kl. 10:57 | Kommentarer (5)
Kategorier: Forbrugerstof | Medier

Jeg har gjort det, jeg har taget springet, jeg er gået væk fra Explorer og over til Mozilla Firefox! Og jeg kan ikke forestille mig at jeg nogensinde vil gå tilbage. For det er bare et bedre browserprogram. Jeg har haft det i 3 uger nu, og vil her redegøre mine erfaringer.

(For de som ikke aner hvad jeg taler om: Firefox 1.0 er en gratis open source, ikke-kommerciel internet-browser)

Nedenfor vil jeg uddybe nogle af de forskelle man mærker som almindelig bruger på Explorer og Firefox:

Læs videre: "Mozilla Firefox" »

Skrevet af Torben Sangild kl. 22:29 | Kommentarer (19)
Kategorier: Forbrugerstof

Jeg er bestemt ikke jubeloptimist når det kommer til diverse firmaer og deres måder at tjene penge på. Det gælder i særdeleshed tele-firmaerne, der topper i dårlig service, skjulte udgifter og en manglende evne til at holde hvad de lover. Men der er altså én markant undtagelse. Og jeg ved at det virker suspekt at rose et enkelt firma, men de som kender mig (eller bare min weblog) vil vide at der ikke er tale om skjult reklame eller en romantisk leflen for det private erhverslivs lyksaligheder.

Læs videre: "Telmore" »

Skrevet af Torben Sangild kl. 16:49 | Kommentarer (7)
Kategorier: Forbrugerstof