Man kan næsten kun blive skuffet.

Niels Bohr var et geni når det kommer til kvantefysikken og dens udlægning og perspektiver, og det er alt rigeligt. Han vil stå tilbage som en af Danmarks største åndspersonligheder i kraft af sine uvurderlige bidrag til atomfysikken. Men hans bidrag til filosofien ligger som spredte noter rundt omkring, og er kun for alvor interessante og banebrydende når de angår kvantefysikken selv - og altså hører til fortolkningen af dens specifikke resultater.

Jeg blev i hvert fald ikke rigtig fænget af de andre sider af Bohrs filosofi og lommefilosofi på trods af Favrholdts store anstrengelse for at gøre ham til en stor filosof. Og jeg synes at bogen er alt for lang i forhold til udbyttet. Så selv om Favrholdt generelt er en udmærket formidler af mødet mellem naturvidenskab og filosofi, så var der langt mellem snapsene i bogen. Det turde også fremgå af min anmeldelse i Politiken:

Anmeldelse af David Favrholdt: Filosoffen Niels Bohr

Jeg havde regnet med en reaktion fra Favrholdt, der ikke går af vejen for en rask duel, hvis han bliver kritiseret, men den er ikke kommet endnu. Til gengæld har Niels I. Meyer reageret med et læserbrev. Jeg har ikke svaret på dette i avisen, da jeg ikke vil trætte læserne med småting, men her på bloggen er der plads til den slags, så jeg gennemgår hans indvendinger og svarer på dem nedenfor:

Stockhausen var en fantastisk komponist, og så må man tage med at han led af storhedsvanvid og var uhyggeligt selvoptaget. Jeg forholder mig kun til hans værker, ikke til hans person, og jeg tillader mig at sige ting om hans værker, som han ikke selv mener - hvilket Stockhausen-forskningen ellers har meget svært ved. Det er i regelen disciplene der udlægger mesterens værk ud fra den fortolkning, mesteren selv har givet, og det er ret trættende.

- Min introduktion til Stockhausen i Politiken
- Min programtekst om værket Stimmung
- Oversigt over mine øvrige skriverier om Stockhausen

Det ene angår Bill Clintons optræden i The Daily Show og Elvis Costellos talkshow.

Den anden angår det danske talkshow Aloha med Casper Christensen.

Ifølge Preben Mørkbak var det Sven Tveskæg der samlede Danmark og gjorde danerne kristne (også selv om han ikke selv var kristen eller religiøs overhovedet). Mørkbak har skrevet en historisk roman i to bind om Sven Tveskægs liv fra barndom til grav, og den bygger på en omfattende research af historiske kilder såvel som den seneste forskning. Første bind kom i efteråret, og det er udgangspunktet for mine interviews. Andet bind må snart være på vej.

Jeg har interviewet Preben Mørkbak to gange med lidt forskellige vinkler på stoffet.

I Bogradio-indslaget læser forfatteren passager op af sin roman og fortæller om hvordan Sven Tveskæg samlede Danmark og gjorde danerne kristne. Samtidig sviner han Jellingestenen til og skoser Dronning Margrethe II for hendes optagethed af denne sten, der ret beset er en løgn.
Læs mere og hør indslaget her.

I Politiken-interviewet er vægten på en dialog om forholdet mellem far og søn, Harald Blåtand og Sven Tveskæg. Der trækkes tråde frem til både Hells Angels og Bluetooth. Pointen er at Harald Blåtand var en glimrende spindoktor, men det er Sven Tveskæg der har skabt Danmark. Jeg går lidt til ham her, og spørger hvordan en diktator og tyrran kan være hans helt.
Læs artiklen her.

Og nej, han hedder ikke Svend Tveskæg med d, selv om mange skriver det sådan, inklusive Wikipedia og Den Store Danske Encyklopædi. Han stavede selv sit navn uden d, og var i øvrigt den første danske konge, der kunne læse og skrive.

Nedenfor kommer der lidt ekstramateriale, som der ikke blev plads til i Politiken-artiklen:

Det er ikke anmeldelser af bøgerne, men interviews. udsendelserne er korte og varer 5-10 minutter. Ud over at ligge på nettet og som podcast, sendes udsendelserne også i diverse lokalradioer.

En af de første bøger, jeg lavede en udsendelse om var sidste bind af tegneserien Valhalla. Jeg interviewede Peter Madsen og Henning Kure om Valhallas begyndelse udvikling og nu afslutning. Læs mere og hør historien her.

Efter at jeg havde sagt ja, gik det op for mig at det indebar at kigge flere tusind fotos igennem, hvilket tog en masse tid, men samtidig blev det meget klart hvor mange mennesker der tænker i de samme motiver. Fx i kategorien "Torvet" er der masser af billeder af skulpturen på et torv, men selv om skulpturen måske er sjov, giver det ikke nødvendigvis et for alvor interessant billede. Så selv om overskriften på Politiken.dk siger at jeg er imponeret, er det noget af en tilsnigelse. Jeg er ikke imponeret over den generelle fantasirigdom, men kan godt lide de billeder, der skiller sig ud.

Se vinderbillederne og læs mine kommentarer her. (Ja, opsætningen er meget rodet og uigennemskuelig, men i første del (generelt +ugens billede) har jeg sagt det som står i citationstegn, og i anden del er det hele min tekst - bortset fra det som står med småt lige under billederne, som er fotografens egne ord).
.
.

Læs min anmeldelse af udstillingen på Esplanaden her
Læs min anmeldelse af udstillingen hos Mikael Andersen her

(Husk i begge tilfælde at overskrifterne på iByen.dk ikke er mine egne. Og i dette tilfælde skal det også bemærkes at der var tale om én sammenhængende tekst i avisen, der er splittet op i to på hjemmesiden).
-
-

Jakob Hunosøe: Mælk spildt på bord (2009)
-
-

Claude Cahun: Selvportræt (1928)

Jeg adresserede begge dele, da jeg anmeldte et af de midterste afsnit.

Læs artiklen her (anmeldelser nederst)

Det er ellers en sjov ide at lave hypnoterapi på finanskrisen, , men jeg synes ikke værket er lykkedes på det indholdsmæssige plan. Læs mere i min anmeldelse.

Panda-lort er muligvis en sjældenhed (eftersom pandabjørne er sjældne), men til gengæld er det effektivt til at kompostere køkkenaffald med, som japanske forskere har afsløret.

At blive slået i hovedet med en ølflaske er ikke nogen spøg, og det sker jævnligt ved værtshusslagsmål, så det oplagte spørgsmål er naturligvis om det er farligst at blive slået i hovedet med en tom eller en fuld ølflaske? Svaret er at fulde flasker går lettere i stykker, men at begge er farlige, for både fulde og tomme ølflasker kan give kraniebrud, viser schweizisk forskning.

Tequila bliver ikke anset for den fineste drink i verden, men vidste du at man kan lave diamantstof af Tequila? Diamantfilm bruges bl.a. som elektrisk superleder, og nu kan det fremstilles langt billigere takket være mexicanske forskere, der måske tog den nærmeste væskeholdige flaske for at begynde et eller andet sted.

Vi kan allesammen konstatere at højgravide kvinder burde vælte forover, men at de faktisk ikke gør det. Nu viser amerikansk forskning hvorfor. Deres lænd har nemlig udviklet sig til denne opretholdelseskunst og adskiller sig fra mandens.

Ikke overraskende giver køer mere mælk hvis deres ejere giver dem navne. Dette slås fast af britisk forskning, der dog ikke lægger skjul på at det nok ikke er navnet som sådan, men snarere den samlede attitude, bønder der giver deres køer navne har over for deres dyr. Køer er nemlig tilsyneladende i udgangspunktet bange for mennesker.

De islandske banker, inklusive nationalbanken, har fået prisen i økonomi for deres meget tydelige demonstrationer af ekstreme økonomiske processer, herunder hvordan man kører et lands økonomi i sænk.

I den mere bizzarre ende har tre amerikanere opfundet en bh, der hurtigt kan omdannes til to beskyttelsesmasker. Så har man dem altid ved hånden - maskerne altså. Og så er det bare med at snuse ind.

Min favorit i år er den amerikanske læge Donald L. Unger, der viser indbegrebet af hvad en ægte videnskabsmand er. Uden nogen privat eller offentlig sponsorering har han hver dag i 50 år 'knækket fingre' på venstre hånd to gange og aldrig på højre hånd. Det gjorde han for at teste ammestuemyten om at man får slidgigt af at knække fingre. Efter 50 år var der ingen forskel på de to hænders fingre og ingen gigtsymptomer overhovedet. Sådan. Myte manet i jorden gennem nørdet og selvdisciplineret brug af sig selv som forsøgsperson.

Se også
Ig Nobel-priser 2008
Ig Nobelpriser 2007
Ig Nobelpriser 2006
Hentehår
Kan det betale sig at løbe i regnvejr?
Navlefnuller - videnskabeligt set

Hvorom alting er, så fejler udstillingen om kunst og bæredygtighed i Byggeriets Hus på alle tre punkter. Kunstnerne er ukvalificeret bekymrede, de bruger de værste symbolske klichéer og det, der udsiges er banalt.

Jeg har kritiseret udstillingen i Politiken
.
.