Torben Sangilds weblog

Hvorfor har ingen fundet på at undersøge panda-lorts virkning på køkkenaffald før nu? Eller undersøgt hvorfor gravide kvinder ikke vælter forover og om det er farligst at blive slået i hovedet med en fuld eller med en tom ølflaske? Hvert år uddeles Ig Nobel-priserne til forskning, der både er latter- og tankevækkende. Lad os kigge på årets brave videnskabelige landvindinger:

Panda-lort er muligvis en sjældenhed (eftersom pandabjørne er sjældne), men til gengæld er det effektivt til at kompostere køkkenaffald med, som japanske forskere har afsløret.

At blive slået i hovedet med en ølflaske er ikke nogen spøg, og det sker jævnligt ved værtshusslagsmål, så det oplagte spørgsmål er naturligvis om det er farligst at blive slået i hovedet med en tom eller en fuld ølflaske? Svaret er at fulde flasker går lettere i stykker, men at begge er farlige, for både fulde og tomme ølflasker kan give kraniebrud, viser schweizisk forskning.

Tequila bliver ikke anset for den fineste drink i verden, men vidste du at man kan lave diamantstof af Tequila? Diamantfilm bruges bl.a. som elektrisk superleder, og nu kan det fremstilles langt billigere takket være mexicanske forskere, der måske tog den nærmeste væskeholdige flaske for at begynde et eller andet sted.

Vi kan allesammen konstatere at højgravide kvinder burde vælte forover, men at de faktisk ikke gør det. Nu viser amerikansk forskning hvorfor. Deres lænd har nemlig udviklet sig til denne opretholdelseskunst og adskiller sig fra mandens.

Ikke overraskende giver køer mere mælk hvis deres ejere giver dem navne. Dette slås fast af britisk forskning, der dog ikke lægger skjul på at det nok ikke er navnet som sådan, men snarere den samlede attitude, bønder der giver deres køer navne har over for deres dyr. Køer er nemlig tilsyneladende i udgangspunktet bange for mennesker.

De islandske banker, inklusive nationalbanken, har fået prisen i økonomi for deres meget tydelige demonstrationer af ekstreme økonomiske processer, herunder hvordan man kører et lands økonomi i sænk.

I den mere bizzarre ende har tre amerikanere opfundet en bh, der hurtigt kan omdannes til to beskyttelsesmasker. Så har man dem altid ved hånden - maskerne altså. Og så er det bare med at snuse ind.

Min favorit i år er den amerikanske læge Donald L. Unger, der viser indbegrebet af hvad en ægte videnskabsmand er. Uden nogen privat eller offentlig sponsorering har han hver dag i 50 år 'knækket fingre' på venstre hånd to gange og aldrig på højre hånd. Det gjorde han for at teste ammestuemyten om at man får slidgigt af at knække fingre. Efter 50 år var der ingen forskel på de to hænders fingre og ingen gigtsymptomer overhovedet. Sådan. Myte manet i jorden gennem nørdet og selvdisciplineret brug af sig selv som forsøgsperson.

Se også
Ig Nobel-priser 2008
Ig Nobelpriser 2007
Ig Nobelpriser 2006
Hentehår
Kan det betale sig at løbe i regnvejr?
Navlefnuller - videnskabeligt set

Skrevet af Torben Sangild kl. 11:16 | Kommentarer (1)
Kategorier: Kendsgerninger og myter

Faste læsere af denne blog vil vide at jeg er skeptiker når det kommer til overtro, vandrehistorier og kvaksalveri. Jeg mener dog ikke at man skal skyde spurve med kanoner, og det kommer Penn & Teller til i tv-programmet Bullshit, der kunne have været meget bedre end det er.

Jeg må sige at jeg er skuffet over programmet, som jeg havde ventet mig meget af. Afsnittet om clairvoyance var lige i skabet. Men det var de to andre jeg så ikke.

Læs min anmeldelse af programmerne her.

Bullshit sendes på 3+ - to afsnit hver søndag nat.

Skrevet af Torben Sangild kl. 18:37 | Kommentarer (2)
Kategorier: Kendsgerninger og myter | TV

Jeg har en svaghed for det amerikanske tv-program Mythbusters, hvor diverse myter, udbredte påstande og vandrehistorier testes meget grundigt, konkret og samtidig underholdende.

Mit yndlingsafsnit er nok det hvor de tester om det er rigtigt at man kan overleve et elevatorstyrt hvis man hopper lige inden den faldende elevator rammer jorden. Til at teste det skal de bruge en forladt bygning der skal rives ned, som har en elevator og som de kan få lov at lege med. Deres evige følgesvend, crash test dummien Buster, får lov at sidde i elevatoren i frit fald og hopper lige inden den når jorden. Han slynges op og ned og slås til plukfisk. Det hjælper altså ikke at hoppe.

Forleden dag testede de forskellige påstande om prutter, og det kom der meget spas ud af. Jeg skrev om dette afsnit i Politiken.

Mythbusters sendes alle hverdage på 6'eren.

Skrevet af Torben Sangild kl. 18:27 | Kommentarer (1)
Kategorier: Kendsgerninger og myter | TV

I forbindelse med lyddesign eller i forbindelse med støvsugere hører man tit følgende anekdote: Et firma opfandt en gang en lydløs støvsuger, og regnede med at den ville blive et hit på markedet. Men ingen købte den, fordi forbrugerne ikke troede på at den kunne være kraftig når den ikke sagde noget. Derfor blev den trukket tilbage og derfor larmer vores støvsugere. Det er det, vi egentlig gerne vil have.

Der er mange grunde til at tro at dette er en vandrehistorie: For det første er der aldrig angivelser af hvilket støvsugerfirma der var tale om, hvordan de gjorde den lydløs og hvornår det skete. For det andet tror jeg at en reklamekampagne hurtigt ville kunne mane den fordom i jorden at støvsugeren skulle være mindre effektiv. Og for det tredje kunne man jo så bare skabe en støvsuger der larmer noget mindre end en almindelig støvsuger gør i dag, hvis det er så let.

Støvsugerfabrikanterne kæmper med lyddæmpning, og vil gerne skabe mere dæmpede støvsugere, men det kræver et stort monstrum af en kasse. Dog findes der, skal det siges, centrale støvsugere, der ikke larmer særlig meget. Sugeren sidder et sted i lejligheden, og hvert rum har så tilslutning til støvsugerslangen. Man er altså ikke i rum med sugemotoren. Den er der så vidt jeg ved ikke nogen der har trukket tilbage fordi folk ikke troede på at den virkede.

Pointen er jeg helt med på: Lyddesign handler ikke bare om at dæmpe og eliminere støj, men om at skabe behagelige lyde, der passer til produktet. Fint nok, men hvis denne fortælling skal hænges op på anekdoter, vil jeg foretrække nogle der har hold i virkeligheden.

Skulle jeg tage fejl vil jeg have klare facts: Hvem fremstillede sådan en lydløs støvsuger, som folk ikke ville købe, og hvornår?

Skrevet af Torben Sangild kl. 13:29 | Kommentarer (1)
Kategorier: Kendsgerninger og myter | Lyd

Der tales ofte om kunst i det offentlige rum som noget, der er helt anderledes end kunst på museum. men hvorfor er offentlige museer ikke offentlige rum? Det har jeg aldrig helt forstået. Jeg kom til at tænke på det igen i forbindelse med Unge Kunstnere og Kunstformidleres debatbog, der giver en række glimrende stikpiller og forslag til det etablerede kunstliv.

Disse vil jeg ikke gå nærmere i her (det gør anmelderen Matthias Hvass Borello så glimrende), men blot benytte anledningen til endnu en gang at studse over begrebet om kunst i det offentlige rum som nærmest et begreb for det som er udendørs og i hvert fald ikke på museum.

Jeg forstår sagtens pointen i at skelne museer fra kunst man møder på gaden, jeg er bare ikke sikker på at "det offentlige rum" er den rigtige betegnelse for det som ikke er på museum og ejheller i privateje. For ret beset er Statens Museum for Kunst vel et offentligt rum, også indendørs? Eller et bibliotek eller en lufthavn, for den sags skyld.

Jeg spurgte mine Facebook-venner, hvad de mente, og fik det for mig overraskende svar, at det offentlige rum:
- Først og fremmest skal være gratis
- Desuden skal være udendørs
- Og endelig skal være formålsløst
Hvis man tager dette alvorligt, er det kun mærkelige øde steder, der kvalificerer som offentlige rum, for både gader og pladser og parker har et formål. Og ideen om at det offentlige rum kun er udendørs forekommer mig næsten komisk - bliver noget privat så snart der kommer tag på? I øvrigt findes der gratis museer, så det første og mest udbredte kriterium udelukker altså ikke museer som Statens Museum for Kunst, Overgaden eller Malmö Konsthall.

"alle de steder i samfundet, hvor der er adgang til, og hvor vi alle frit kan færdes uden for hjemmets fire vægge. Det kan være gader og stræder, uddannelsesinstitutioner eller møder, som kan være mere eller mindre offentlige. Men det er også de rum, som er båret af medier af alle slags, og som indeholder den offentlige debat og andre ytringer, og hvor der er offentlig adgang. Her kan folk mere eller mindre frivilligt blive inddraget, og så kan det blive kontroversielt."

Han inddrager lufthave og hospitaler, så mon ikke også museer hører til her?

Det gør staten i hvert fald i definitionen i forbindelse med rygerloven: "Det offentlige rum defineres som alle tog og busser samt lokaler, hvortil offentligheden har adgang, f.eks. museer." Det er da klar tale.

Men måske er det noget andet i kunsten? Jeg går ud fra at dem der bruger begrebet har tænkt over det. Så nu er der frit slag for (i en sober tone) at forsvare ideen om at museet ikke er et offentligt rum, hvis man er uenig med mig.

Skrevet af Torben Sangild kl. 20:58 | Kommentarer (4)
Kategorier: Kendsgerninger og myter | Kunst

Man hører konstant den påstand at kopiering og fildeling er tyveri. Man hører det fra Lars Ulrich, fra Søren Fauli, fra Antipiratgruppen og mange andre. Men det har jo ikke noget på sig. Uanset hvad man i øvrigt mener om piratkopiering (som jeg er kritisk over for i mange tilfælde, men ikke alle), er det noget vrøvl. Men det er åbenbart svært for mange at forstå. Heldigvis findes der en grundig og pædagogisk vejledning i den meget komplicerede forskel på kopiering og tyveri - en vejledning som selv de ovennævnte burde kunne forstå.

Se vejledningen her

Skrevet af Torben Sangild kl. 15:41 | Kommentarer (15)
Kategorier: Kendsgerninger og myter

Her du et spørgsmål, som du ikke lige kan finde et svar på i opslagsværker eller ved hurtige websøgninger? Så er der nu kommet en ny, rigtig god hjemmeside, hvor man kan stille sine spørgsmål og svare på andres. Man kan nogle gange endda tjene lidt lommepenge ved at svare, men det er vist ikke for pengenes skyld man skal gøre det.

Der er masser af gode spørgsmål, såsom "Hvor lever lus når de ikke lever på mennesker?"; "Hvad præcist står der i koranen om svinekød?"; "Hvorfor er fåresyge og mæslinger ikke udryddet?" eller mit eget spørgsmål: "Hvorfor kaldes litteraturkritikere for spinatfugle?"

Den hedder Kuneco og ligger her

Når man opretter sig som bruger skriver man de områder på som man ved mere om end de fleste (eller er decideret ekspert i), og så vil spørgsmål inden for de områder figurere først når man får spørgsmålssiden. Og man kan som sagt selv stille spørgsmål om alt mellem himmel og jord.

Når nogen svarer på ens spørgsmål markerer man om man er tilfreds, og når det er fuldt besvaret lukker man og giver de enkelte svarere en karakter (eller fordeler dusøren mellem dem). Hvis man har et meget researchkrævende spørgsmål, så kan det være en god ide at udlove en lille dusør, som så fordeles blandt svarerne efter tilfredshedsgrad. Men som regel er det hele ganske gratis, og der kan være en stor tilfredsstillelse i at oplyse andre om noget man har forstand på.

Den fungerer overraskende godt, selv om det stadig er ret nyt, og jo flere der deltager, des bedre bliver det. Så gå ind og vær med. Der har før været lignende tiltag på nettet, men det her er det bedste jeg har set.

Skrevet af Torben Sangild kl. 18:56 | Kommentarer (0)
Kategorier: Kendsgerninger og myter | Links

Først kom intelligent design-teorien som et angreb på den biologiske evolution. Nu kommer "Intelligent Falling" med et dødbringende angreb på fysikkens teori om tyngdekraft, der jo blot er en teori. En teori, der bygger Newtons løse ide om tyngdekraften: At vores binding til jorden blot handler om legemers gensidige tiltrækning uden nogen åndelig indblanding. Men hvornår har vi nogensinde set tiltrækning uden bevidsthed? Den newtonistiske tankegang er farlig og fører til promiskuitet og fascisme. Ned med Newtonianismen!

Skrevet af Torben Sangild kl. 07:06 | Kommentarer (8)
Kategorier: Kendsgerninger og myter

Så har det igen været 1. april, og medierne er flydt over med aprilsnarre. Til gengæld har kvaliteten af dem ladet noget tilbage at ønske, synes jeg, især på avisfronten.

Tilbage i 2006 oprettede jeg på Wikipedia-artiklen "Aprilsnar i de danske medier", og heldigvis har folk taget den til sig og opdaterer den mere og mere detaljeret for hvert år. Så meget at man efterhånden burde overveje at lave en artikel for hvert år fra nu af.

Som sagt har aviserne i år været noget uopfindsomme, og er blevet slået af andre medier, såsom blade og webmedier, i hvert fald efter min mening. Her er mit bud på årets bedste aprilsnarre:

DR København kunne meddele at Ritt Bjerregaard stiller op til posten som NATO's generalsekretær, og kunne oven i købet bringe et interview med hende. (Ligger vist ikke mere på nettet).

"Har du en havfrue gemt i maven og har du mod på et stillesiddende job?" skrev Jobindex.dk. De havde et jobopslag for Københavns Turistråd, som søger en stand-in for Den lille havfrue. Se her.

Forbrugerbladet Tænk kunne på deres hjemmeside triumferende berette at Facebook langt om længe havde taget konsekvensen af deres rettighedspolitik, og fremover vil give brugerne penge for de billeder, de uploader. En god historie, der dog mistede enhver chance for at nogen skulle hoppe på den ved at hævde at det beløb, man kunne tjene, var $10 pr. billede. Yeah, right. 10 øre havde været et bedre beløb. (Ligger desværre ikke længere på nettet).

TV3-programmet "Sandhedens time" havde for første gang en kendt person i stolen, nemlig Sussi La Cour Jakobsen (alias pornostjernen Katja K). Hun var nu parat til at lægge alle kort på bordet og komme videre. Hun fik tre spørgsmål:
1. Hun bekræftede at hun har solgt dameundertøj på mål til en mandlig landsholds-håndboldspiller
2. At hun blev headhuntet til Ny Alliance, men sagde nej, hvorefter de tog Malou Aamund
3. At hun en gang har placeret en skjult mikrofon i Bonos guitar, da hun mødte U2 backstage. Det var et job for CIA.
Derefter bliver det afsløret at det hele var fup, inklusive de falske familiemedlemmer som sad og bekræftede historierne.

Ekstra Bladet kunne fortælle at Naser Khader er spidskandidat til overborgmesterposten i København for både Venstre og Konservative. Han ville oprindeligt ikke, men var så til kaffe hos statsministeren. Se her.

Feltet.dk præsenterede nyheden om Bjarne Riis' debut-digtsamling Ørnesange. Se her

Og endelig kunne PC World forurolige Windows XP-brugere med at XP udløber om en måned, idet Microsoft sørger for at afvikle centrale funktioner i styresystemet. Se her

Der har i år været en del snak om at nogle af de rigtige nyheder faktisk kunne opfattes som aprilsnarre. Det gælder for mit vedkommende nyheden om at Venstre pludselig vil give penge til Humaniora, som ellers er blevet udsultet gennem 10 år. Men noget tyder faktisk på at den er god nok, selv om den kom 1. april. Det samme gælder Karen Jespersens abdicering. Information har en artikel om den stigende vanskelighed med at skelne aprilsnar fra de farverige nyheder: Se her.

Skrevet af Torben Sangild kl. 20:15 | Kommentarer (1)
Kategorier: Kendsgerninger og myter | Links

Jeg har før skrevet om de beroligende virkninger af hvid støj, og jeg er i det hele taget interesseret i alle områder af anvendt lyd. Og dermed også stilhed. Samtidig er jeg skeptisk indstillet over for de mere hokus pokus-agtige områder af markedet for alternativ behandling (og de fylder deprimerende meget). Denne skepsis vinder helt klart over interessen for lyd og stilhed når jeg stilles over for fænomenet "lydløs helbredelse" (silent healing).

Man køber en meget dyr lyd-CD, der skal sættes i en cd-afspiller. På den CD er der ingen lyd. Nej, ingen som helst signal. Men der er heldigvis hokus-pokus-filihankat, eller rettere "selected bio-resonance patterns", som på ikke nærmere angivet vis er "indkapslet" i cd'en på en måde så man bliver helbredt for hvadsomhelst-og-mere-til hvis man sætter den på en hvilken som helst cd-afspiller. Dog står der at jo kraftigere højttalerne, der skal afspille ingenting/filihankat, er, des bedre er virkningen. Men, fortvivl ikke, du som kun har en lille ghettoblaster, for selv den mindste cd-afspiller er god nok til et stort rum.

Se denne fantastiske landvinding for den alternative videnskab her.

Man kan grine, og det gjorde jeg også, men det deprimerende ved dette og så meget andet kvaksalveri er at naive mennesker bruger penge på det og at udspekulerede bondefangere tjener disse penge. Ellers ville det ikke eksistere.

(via museionblog)

Skrevet af Torben Sangild kl. 15:12 | Kommentarer (10)
Kategorier: Kendsgerninger og myter | Lyd

At lopper som lever på hunde hopper højere end end dem som lever på katte, og at strippere får flest drikkepenge når de har ægløsning, er blandt de forskningsresultater som har udløst årets Ig Nobel-priser. Som bekendt gives prisen hvert år til forskning som har et lidt skævt eller underfundigt indhold og som får os til at trække på smilebåndet. Lad os kigge på årets priser:

To af resultaterne peger lidt i samme retning, idet de siger noget om hvor lette vi mennesker er at narre. Den ene undersøgelse påpeger at placebo-effekten på medicin er højere hvis medicinen er dyr end hvis den er billig. Det er nok derfor homøopatisk medicin (=vand) er så dyrt, kunne man tilføje.

Den anden interesserer mig som lydforsker, og kommer ingenlunde bag på mig: Chips smager bedre hvis man tilsætter dem en kunstig lyd af sprødhed. Altså vores information om chipsens sprødhed kommer i høj grad gennem øret. Endnu et eksempel på hvor vigtigt lyd og lyddesign er. (Se også miit lille essay Pif Paf Puf).

Den med lopperne er umiddelbart meget sjov, men man kan spørge sig hvor den videnskabelige interesse består i at måle forskellen i højdespringsevner. Hundelopperne sprang op til 48 cm, mens kattelopperne sprang op til 30 cm. Måske er det simpelthen en fordel for en loppe at hoppe højere når den lever på et stort dyr end på et lille?

At vi påvirker hinanden hormonelt, bl.a. gennem duftstoffer, er ikke noget nyt. Men at det er så markant at man klart kan måle det i stripperes drikkepenge omkring ægløsningen, det er alligevel tankevækkende, og et glimrende eksempel på hvordan biologien spiller ind i kulturen (og økonomien). I øvrigt viser undersøgelsen (logisk nok) at strippere på P-piller ikke havde nogen udsving i drikkepenge i løbet af måneden. Kun ægløsning gælder.

Arkæologer har målt på hvor meget bæltedyr roder rundt i de arkæologiske genstande i en udgravning til forvirring for den arkæologiske forskning. En litterat har undersøgt de narrative strukturer i indignation på arbejdspladser. Og det etiske råd i Schweiz har udstrakt etisk værdighed og deraf følgende etiske hensyn til at gælde planter. Det er hårde nyheder for de schweiziske landmænd...

To af forskningsresultaterne ophæver hinanden: Den ene undersøgelse påviser at cola hæmmer sædcellernes bevægeevner og dermed kan bruges som prævention. Den anden påviser at der ikke er nogen sammenhæng mellem de to ting, og kritiserer derfor den første. Summa summarum: hæld ikke cola i de ædlere dele lige efter et samleje - det er faktisk usundt og kan give underlivsbetændelse. Det var vist godt vi fik det på plads inden vi erstattede kondomerne med Coke Zero.

Amøber er i stand til at løse intelligente opgaver på et vist niveau, viser en undersøgelse. Der er nærmere bestemt tale om at den er i stand til at finde den korteste vej mellem to punkter i en labyrint, men det er da også noget for en amøbe, som egentlig selv burde få prisen for sin præstation.

Den sidste jeg vil nævne er nok min yndlingsundersøgelse blandt årets priser. Det skyldes ikke mindst at jeg længe har haft emnet på min liste over blogindlæg uden at kende til undersøgelsen. Blogindlægget skulle handle om det mysterium at ledninger filtrer sig sammen og går i hårdknude helt af sig selv bare de ligger på gulvet eller i en lomme. Som om de var levende Jeg havde faktisk tænkt mig at det skulle munde ud i en opfordring til fysikerne om at undersøge fænomenet, og sandelig om ikke nogen nu har gjort noget ved det. Undersøgelsen tager udgangspunkt i knuder snarere end infiltrationer, og opererer med hele 120 typer knuder (og hårdknuder) som ledningerne eller snorene spontant vil danne. De har undersøgt forskellige faktorers indvirkning, især snorenes blødhed/stivhed, som har en afgørende indflydelse på hvilke typer knuder der opstår. Den artikel må jeg have fat i.

Se også
Ig Nobelpriser 2007
Ig Nobelpriser 2006
Hentehår
Kan det betale sig at løbe i regnvejr?
Navlefnuller - videnskabeligt set

Skrevet af Torben Sangild kl. 08:32 | Kommentarer (1)
Kategorier: Kendsgerninger og myter | Links

Da Mogens Bisgaard vandt efterårets quiz var præmien at han måtte udstikke et emne som jeg skulle skrive et blog-indlæg om. Han satte mig på noget af en prøve ved at bede mig se og skrive om filmen Zeitgeist – en to timer lang og meget hårdtpumpet konspirationsfilm om kristendommen, 11. september 2001 og den amerikanske nationalbank.

Nedenfor kommenterer jeg denne film, som har været set af over 5 millioner mennesker på internettet.http://www.conspiracyscience.com/articles/zeitgeist/http://www.conspiracyscience.com/articles/zeitgeist/

Læs videre: "Zeitgeist - The Movie og Konspirationsteorier" »

Skrevet af Torben Sangild kl. 22:57 | Kommentarer (60)
Kategorier: Film | Kendsgerninger og myter

Der er to buzzwords hvis indtog jeg har iagttaget her i 2007. Modeudtryk som sikkert stammer fra management og coaching og som breder sig viralt og bliver til klichéer brugt af folk som synes de lyder smart.

Lavpraktisk
Nu er praktiske opgaver og handlinger ikke længere praktiske. De er "lavpraktiske". I de seneste uger har jeg oplevet ordet brugt om
A. nogle formularer der skulle udfyldes
B. om en hjemmeside der skulle kunne udfylde de mest basale funktioner.

I begge tilfælde blev det tilsyneladende brugt lidt undskyldende over at vi overhovedet behøvede at beskæftige os med den slags frem for større teoretiske diskussioner eller lignende. Det blev ikke sat i forhold til noget "højpraktisk", og dette ord har jeg aldrig hørt brugt. Hvis der er lavpraktiske ting, må der vel også være højpraktiske. Så hvad er "højpraktisk" hvis formularer og basale hjemmesidefunktioner er lavpraktiske?

Spørgsmålet er om "lavpraktisk" er en agtelse eller ringeagtelse over for praksis. Hvis alt praktisk kaldes for lavpraktisk er der tale om ringeagtelse for praksis. Men hvis man bibeholder visse praktiske opgaver som højpraktiske så har vi den modsatte situation, idet man her anerkender at praksis kan være ophøjet. Nogen bud?

Fremadrettet
Selve ordet har eksisteret længe, men smarte forretningsfolk der har været på et kursus er begyndt at bruge det grammatisk forkert.

Lad mig forklare: "fremadrettet" er et adjektiv (tillægsord). Et kanonløb eller et perspektiv kan være fremadrettet. Men det bruges nu som om det var adverbium (biord), hvilket det altså ikke er. Lad mig give et par eksempler:
"Ansøgningen skal være fremadrettet" (korrekt adjektivisk brug)
"Fremadrettet vil vi sikre beskæftigelsen" (forkert adverbial brug)

Og hvad er det der er sket? Jo, der er naturligvis sket det at den fetichistiske glæde ved coaching-ordet fremadrettet har fået intelligente mennesker (især erhvervsfolk og politikere og indtil videre mest mundtligt, fx i interviews) til at bruge det i stedet for det gode adverbium "fremover". Hvad har "fremover" da gjort siden det skal erstattes af et ord fra en helt anden ordgruppe? Jo, det har sikkert gjort det at det udtrykker sig neutralt mens fremadrettet lyder lidt mere af dynamik og omstillingsparathed og selvudvikling. Hvor gerne man end vil udstråle denne dynamik er det ikke desto mindre forkert og det afslører taleren som retorisk varmluftig.

Se også: Den indre sprogrøgter

Skrevet af Torben Sangild kl. 22:49 | Kommentarer (8)
Kategorier: Kendsgerninger og myter | Levned

Milos Vendettas har en herligt gnaven tilsvining af de hæderkronede gamle ordsprog herovre, og foreslår endda hvad man skal gøre for at parere de mennesker, der forsøger at overbevise en om at lige børn leger bedst eller at man skal høre sandheden fra børn og fulde folk.

Han rammer ned i et emne som også har interesseret mig. Jeg har undret mig over at man betragter det som gamle "visdomsord" og bliver ved med at gentage dem, når de ofte enten er banale eller forkerte.

Milos peger fx på en af dem jeg også altid har været irriteret over, nemlig: "Der findes ikke dårligt vejr, kun forkert påklædning", som regel sagt af spejderagtige friluftsmennesker. Nej, det er ikke rigtigt, og man behøver ikke en gang henvise til oversvømmelser og tsunamier for at tilbagevise den. Man kan tage et ganske almindeligt dansk regnvejr. Uanset hvor rigtigt jeg klæder mig på, er vejret stadig dårligt. Det er gråt og mørkt og vådt. Mine briller og hænder bliver våde og mit humør tungt. Og alene det at man skal iføre sig alt dette regntøj er besværligt. Når man når frem, har man en dødvægt af vådt regntøj som skal deponeres osv. Summa summarum: der findes dårligt vejr, og vi har meget af det her i Danmark! Hvorfor må man ikke være gnaven over det?

Ofte handler disse ordsprog nemlig om at se lyst på tilværelsen, selv om den regner på én. Som et andet ofte anført udtryk lyder: "Der er jo ingen der har sagt det skal være let". Jo! Jeg har sagt det adskillige gange: det skal være let!

Og hvis man nu synes at jeg lyder sur og gerne vil muntre mig op, så skal man ikke fortælle mig at man bruger færre muskler når man smiler, for den har jeg onduleret her. Hvem har i øvrigt nogensinde smilet mere fordi de troede at det krævede mindre? Der er jo ingen der har sagt det skal være let!

Skrevet af Torben Sangild kl. 11:26 | Kommentarer (13)
Kategorier: Kendsgerninger og myter

Så er Ig Noble prizes uddelt i år. Som bekendt er der tale om den alternative nobelprisuddeling til videnskabelig forskning med en vis underholdningsværdi eller et lettere absurd tilsnit. Men ofte virker disse resultater mere vedkommende end de rigtige nobelpriser. Se nu bare årets resultater:

- Først må vi berolige de mange som bekymrer sig for sabelslugeres helbred: der sker som regel kun skader hvis man distraheres under sabelslugningen eller prøver at sluge meget specialle sværd eller sabler eller flere ad gangen. Og er uheldet ude er der en god prognose for at spiserøret heler igen. Til gengæld er ondt i halsen meget hyppigere blandt sabelslugere end andre mennesker. Læs mere her.

- Jeg hører til dem der spiser meget og hurtigt, og som derfor ikke rigtig mærker når jeg er mæt, men som må vurdere kvantiteten af mit indtag. Jeg vil derfor nok være blandt dem der ville spise mere hvis jeg fik suppe af en bundløs suppetallerken, altså én der fylder på uden at spiseren bemærker det. En sådan blev nemlig anvendt til at bevise at man spiser mere af en sådan - statistisk set - fordi den visuelle vurdering af madens omfang er afgørende for vores mæthedsfølelse. Se her.

- Så er det endelig blevet klart at hamstere kommer sig hurtigere over jetlag hvis de har taget Viagra. Mange af os havde det på fornemmelsen, men nu er det heldigvis blevet bevist.

- Apropos dyr: Når man ligger i sengen om aftenen kan man nogle gange begynde at overveje hvor mange mikroskopiske væsener man deler seng med, altså mider. Heldigvis er der en hollandsk forsker der har gjort noget ved det og talt dem allesammen.

Og apropos sengetøj, så har fysikerne endelig systematisk undersøgt hvordan lagener krøller, og formuleret en lov for krøllesammenhænge, der rækker langt videre end bare til lagener.

- Endnu flere dyr: det viser sig faktisk at rotter sjældent er i stand til at skelne mellem japansk tale afspillet baglæns og hollandsk tale afspillet baglæns. Denne banebrydende opdagelse er publiceret her.

- I den mere kriminologiske afdeling er problemet med bankrøvere blevet løst med opfindelsen af et net der fanger dem.

- Min yndlingsopdagelse er uden tvivl at man kan udvinde vaniljesmag af kolort. Utroligt at ingen har fået ideen før japaneren Mayu Yamamoto, der nu også har fået en vaniljeis opkaldt efter sig.

- Men den vigtigste forskning for verdenssituationen er uden tvivl udviklingen af bøssebomben, "The Gay Bomb", der skulle få fjendens soldater til at nære homoseksuelle følelser for hinanden og dermed ødelægge deres effektivitet som hær. Det lyder som en dårlig vittighed, men denne forskning i "annoying chemical weapons" blev faktisk foreslået iværksat på The Air Force Wright Laboratory, Dayton, Ohio, USA, hvilket er bekræftet af Pentagon. Bøssebomben kom dog ikke meget videre end ideen. Men en Ig Noble fredspris blev det altså til.

Se også
Ig Nobelpriser 2006

Skrevet af Torben Sangild kl. 22:08 | Kommentarer (1)
Kategorier: Kendsgerninger og myter | Links

Ole Bornedal er endnu en gang på banen med en gang narcissistisk vrøvl om hvad film (og kunst i det hele taget) er for noget:

"Alle mine film handler om mig selv. Kunst må da handle om at tage sin samlede mængde af følelser, og så eksponere dem ind i det værk, som man laver." (Politiken i dag)

Nej, Ole, jeg gider ikke se film der handler om dig, for du er en fuldstændigt ligegyldig person. Hvis dine film virkelig handlede om dig, så ville de have et meget lille publikum.

Da Ole Ornedal lavede filmen Jeg er Dina, udtalte han at han med denne film havde flået alle sine indvolde ud og lagt dem til beskuelse for publikum. Sikke en gang idiotisk vrøvl. Det er en filmatisering af en bog.

Det er meget svært at komme biografismen til livs så længe der stadig er kunstnere der selv tror på den romantisk-ekspressionistiske (og i alle led forfejlede) udtryksteori, der går ud på at en kunstner projicerer sine følelser ind i værket, og at publikum så mærker disse følelser når de forstår værket. Det er samtidig en tro på kunstneren som et særligt væsen, et geni, hvis følelser er mere interessante end alle mulige andres. Alle tre dele (biografismen, udtryksteorien og genitanken) er faktuelt forkerte og desuden ubrugelige som forståelsesmiddel.

En mainstream-film er et virtuelt univers, hvor nogle mennesker kommer ud for noget, som påvirker dem (og hinanden), tilsat stemningsmusik, der som virkemiddel forstærker udtrykket. Hvis vi er revet med af filmen, så kan vi føle med (visse af) med disse personer, ligesom vi kan hade dem og forholde os til dem på anden vis. Men det er netop karakterernes og ikke instruktørens handlinger og følelser vi forholder os til. Det andet er en idiotisk og stærkt selvcentreret indstilling fra en kunstner.

Allerede Nietzsche var stærkt kritisk over for denne opfattelse (og selvopfattelse), og mente med rette at det allerværste var de kunstnere der begyndte at betragte sig selv som genier i romantisk forstand: "Det er et farligt tegn, når mennesket angribes af den gysen over sig selv", som han siger (Menneskeligt, alt for menneskeligt §164).

Ole Bornedal laver et håndværk og benytter sig af forførende virkemidler og teknikker. Men han vil så gerne være et ophøjet menneske, han vil så gerne vise sin sjæl og sine indvolde frem. Men så skulle han måske gå i noget kropsterapi og filme det i stedet for at lave spillefilm. Jeg tvivler bare på at det vil interessere publikum særlig meget.

(Se evt. mere om dette emne: Objektiv sensibilitet)

Skrevet af Torben Sangild kl. 11:40 | Kommentarer (22)
Kategorier: Film | Kendsgerninger og myter | Kunst | Objektiv sensibilitet

Alle videnskabelige undersøgelser peger på at astrologi ikke har noget på sig, og nu er den største undersøgelse blevet offentliggjort - en statistisk undersøgelse af 20 millioner gifte briter, der viser at par-kombinationerne af stjernetegn fordeler sig fuldstændig jævnt. Der er altså ikke noget som helst astrologisk mønster i hvilke partnere man vælger.

Dette går stærkt imod astrologers generelle glæde ved at mene at visse stjernetegn passer bedre sammen (og finder hyppigere sammen), noget der også er skrevet tykke bøger om.

Og hvordan reagerer astrologerne så? Ja, de benægter selvfølgelig at de nogensinde skulle have ment at der ville være en sammenhæng mellem stjernetegn og partnervalg, og hiver den sædvanlige dobbeltkontrakt op af hatten: astrologi er langt mere end blot stjernetegnet, og det er meget komplekst etc. (ifølge P3-nyhederne i torsdags kl. 16).

Som undersøgelsens leder, David Voas, påpeger, så går den bare ikke. For det er en integreret del af astrologien at stjernetegn kan sige en hel del (og er den vigtigste af alle parametre), og hvis ikke det kan sige noget som helst om hvem der finder sammen med hvem, så er det lidet sandsynligt at det bliver anderledes hvis man inkluderer ascendanten og de 12 huse osv.

Man kan også spørge sig hvorfor astrologer skriver horoskoper baseret på stjernetegn (og de gør de så snart de får penge for det, også i miljøet anerkendte astrologer) hvis det hele er så komplekst at man alligevel ikke kan sige noget ud fra stjernetegnet?

Jeg forstår godt hvis jeg nu bliver overfaldet af astrologer som forsøger at finde en undskyldning, for det er jo ikke sjovt hvis det man tror på lige netop afsløres om uunderbygget tro. Og her finder vi astologiens største legitimeringsproblem: hvis astrologien virkelig var videnskabelig (hvad mange astrologer påstår den er) ville den sætte sig selv på spil og kunne opstille kriterier som potentielt kunne underkende den. Men hver gang der laves forsøg snakker man udenom og siger at de er forudindtagede eller at det må være en undtagelse eller noget andet må være galt. Det er bare lidt svært i lyset af en statistik på 20 millioner mennesker.

Skrevet af Torben Sangild kl. 11:31 | Kommentarer (0)
Kategorier: Kendsgerninger og myter

Vi er blevet opdraget med at vores nervesystem fungerer via elektriske impulser ad nervebanerne. Men ny forskning på Niels Bohr-instituttet tyder på at det i stedet er lydimpulser (i form af solitoner), der er på færde. Det hele begyndte med den simple iagttagelse at der ikke udvikles varme ved nerveaktivitet, som der ville gøre hvis der var tale om elektricitet. Læs mere her.

Straks kan man begynde at fantasere om at optage disse mikrolyde - eller bare fantasere over den kakafoni af lyde vores nervesystem konstant afgiver - måske som en irregulær tekstur af percussive pulseringer, der ville kunne give Xenakis ny inspiration fra graven.

Skrevet af Torben Sangild kl. 19:32 | Kommentarer (2)
Kategorier: Kendsgerninger og myter | Lyd

Så er de her. Priserne til årets pudsigste forskningsresultater, The Ig Nobel Prize. Endelig har man fået svar på hvorfor spætter ikke får hovedpine på trods af deres evindelige hakkeri; hvilke typer lort gødningebiller foretrækker; hvor mange fotos man i gennemsnit skal tage af en skoleklasse for at undgå at nogen blinker på billedet; hvorfor tør spaghetti brækker flere steder ad gangen når man knækker dem over; og ikke mindst hvorfor lyden af en negl der skraber hen over en tavle er så ubehagelig.

Hele to undersøgelser involverer min hadesubstans, ost: For det første har nogen af uvisse grunde undersøgt lydens hastighed i cheddarost under forskellige temperaturer. For det andet har også malariamyg gennemskuet ligheden mellem sure tæer og Limburgerost.

Endelig er det påvist - hvad man måske havde på fornemmelsen - at folk der bruger mange unødvendige fremmedord bliver betragtet som uintelligente. Og opfinderne af lydtransmittere med frekvenser der generer teenagere har fået fredsprisen.

Det kan altsammen læses her.

(tak til ursuppen)

Se også
Hentehår
Kan det betale sig at løbe i regnvejr?
Navlefnuller - videnskabeligt set

Skrevet af Torben Sangild kl. 18:13 | Kommentarer (0)
Kategorier: Kendsgerninger og myter | Links

Nu synes Intelligent Design-teorien for alvor at have fået vind i sejlene herhjemme, og her må det være på sin plads at gentage
- at denne teori intet har med biologi at gøre, og derfor ikke hører hjemme i biologiundervisningen.
- at der er tale om en rent metafysisk antagelse, der ikke har nogen empiri knyttet til sig, der ikke vil kunne afprøves eller modbevises (i modsætning til evolutionsteorien) og som ikke har nogen forudsigelseskraft.
- at Iintelligent Design enten siger noget vrøvl eller bliver så vag at den ikke gør nogen som helst forskel.
- at evolutionsteorien ikke siger noget om verdens skabelse eller taler for eller imod eksistensen af noget guddommeligt. Den forklarer hvordan livet har udviklet sig og stadig udvikler sig, og er uhyre velunderbygget. Den er ikke en spekulativ teori, men en oprindelig hypotese som er blevet afprøvet, justeret og udviklet lige siden, og som i dag må siges at være et faktum.
- at Intelligent Design-teorien er en lappeløsning, der ikke selv bidrager med forklaringer, men blot hele tiden siger at der nok synes at ligge en skaber bag, uanset hvilke videnskabelige fakta den forholder sig til.
- at dens argumenter ikke har ændret sig væsentligt de sidste 150 år, og at der er tale om en variant af en kristen afsmag over for ideen om at mennesket er et produkt af en ikke-styret evolution og er nært beslægtet med aberne.
- at kun religiøse mennesker abonnerer på tanken, men at langt fra alle religiøse mennesker gør det, idet det faktisk slet ikke er nødvendigt at gå i rette med videnskaben for at bevare sin tro.

Se i øvrigt denne side, som klart viser selvmodsigelserne hos Intelligent Design-debattørerne på en lettere humoristisk måde (klik på noterne for mere alvorlig uddybning og henvisninger).
Se den tidligere diskussion her på webloggen og se hvad der ligger ovre hos Sidsel.
Se også en saglig dansk debat mellem ID-bannerføreren Jakob Wolf og nogle kritikere.
Hvis man vil grine ad kreationisterne kan man læse om Church of the Flying Spaghetti Monster.
Eller hvis man vil gå mere i dybden kan man gå til Intelligent Design Watch eller Understanding evolution. Man kan også følge striden om biologiundervisningens historie i USA her.
Endelig er der faktisk nogen kreationister der ikke bare påstår at der er en hemmelig intelligens bag det hele, men som faktisk har fået kontakt med selve skaberen fra det ydre rum.

Skrevet af Torben Sangild kl. 09:41 | Kommentarer (26)
Kategorier: Kendsgerninger og myter

Hvis du er et hankønsvæsen med en navle der vender indad, så kender du sikkert til fænomenet: nullermænd i navlen eller "navlefnuller". De produceres konstant, og jeg kan høste dem flere gange dagligt. Jeg har altid undret mig over hvordan de bliver skabt og også over hvordan de altid har cirka samme lilla farve som det tøjfnuller man fjerner fra tørretumblerens filter. I tørretumbleren kan det vel forklares som et gennemsnit af tøjets farver, men i navlen har det næsten samme farve selv om man har fx en hvid T-shirt på. Hvordan går det til? Og hvordan skabes navlefnullerne?

Disse spørgsmål var blot en del af hverdagens mysterier indtil 2002, hvor der endelig blev lavet en videnskabelig undersøgelse af navlefnuller, under ledelse af Karl Kruszelnicki fra Sydney Universitet. Her kan man konstatere de mere indlysende faktorer såsom hårvækst, men også mærkelige, statistisk signifikante faktorer som alder og vaskemaskinetype. Til gengæld forbliver det med farven et mysterium - forskerteamet har simpelthen ikke kunnet forklare hvorfor fnullerets farve ikke korresponderer med tøjets farve. Alligevel har de fortjenet deres IG Nobel Prize.

Se også uddybbende kommentarer fra de folk som deltog i undersøgelsen.

Skrevet af Torben Sangild kl. 09:01 | Kommentarer (4)
Kategorier: Kendsgerninger og myter | Levned | Links

Man skal ikke kaste ris ved bryllupper, for duerne kan ikke tåle dem. Har du også hørt den? Nå, men det er altså en myte! Fugle har det fint med riskorn. Se en aflivning af myten her.

Så mangler vi bare at finde ud af hvordan den er opstået...

Andre myter og kendsgerninger her på bloggen:
10% af vores hjernekapacitet
Smilemuskler
At løbe i regnvejr
Myter om Darwin
Myter om Einstein
Myten om parasitter som roden til alle sygdomme

Eksterne links:
Urban Legends
Sidsels sted på nettet
Meningsdanner.dk

Skrevet af Torben Sangild kl. 11:08 | Kommentarer (0)
Kategorier: Kendsgerninger og myter

At være sprogrøgter er egentlig ikke nogen ædel beskæftigelse. Når nogen går meget op i at rette på andres sprog er det nærliggende at spørge dem hvad det egentlig er der er så forfærdeligt ved at nogen siger ”handle ind” når nu det hedder ”købe ind”? Hvad er problemet egentlig? Hvorfor kan det være så provokerende at der er nogen der taler eller skriver lidt ukorrekt at man svinger sig op til jeremiader om ungdommens eller journaliststandens forfald med en energi som var der tale om liv og død og landets ve og vel? Egentlig betyder det vel ikke særlig meget.

Denne indledning tjener til at sætte mit følgende sprogrøgteri i proportioner. Jeg ved godt at det ikke er særlig vigtigt, men ikke desto mindre kan også jeg forfalde til at irriteres over slap sprogbrug blandt i øvrigt veluddannede folk. Også selv om jeg sikkert selv kommer til at fejle i mine egne skriverier. Så lad mig begynde med at indrømme en stavefejl som Sidsel heldigvis opdagede i min ph.d-afhandling inden den blev afleveret. Jeg skrev ”toge” som flertal af tog! (det hedder ”tog” uden e). Med denne pinlige indrømmelse må det vel så nu være mig tilladt at give udtryk for de sprogfejl som jeg selv irriteres over hos andre uden at blive beskyldt for at slå nogen i hovedet, for det er ikke min mening. De fleste af nedenstående fejl er meget udbredte og er sikkert på vej til at blive godkendt af sprognævnet, men de provokerer ikke desto mindre min indre djævelske pedant.

(Det minder mig om engang for mange år siden da en medstuderende som jeg lige havde korrigeret sagde ”Ih, Torben, du er da også lidt af en pendant”, hvortil jeg kun med slet skjult fryd kunne svare: ”Det hedder ikke ”pendant”, men ”pedant””! Nå, det var et sidespor…)

Her kommer så mine idiosynkratiske rettelser af det omsiggribende sproglige forfald:

Læs videre: "Den indre sprogrøgter" »

Skrevet af Torben Sangild kl. 01:34 | Kommentarer (54)
Kategorier: Kendsgerninger og myter

Nu har vi så set programmet "Operation X", der afslører Hulda Clark-kuren som kvaksalveri (se forrige indlæg). Der var på den ene side tale om et poppet og sensationsjagende program, men det er åbenbart desværre betingelserne i dag for at TV går ind i den slags sager. Ikke desto mindre virkede programmet i den forstand at det bekræftede og dokumenterede hvad Sidsel allerede har sagt og endda lidt til.

Lad os se på hvilke kendsgerninger programmet blotlagde om Hulda Clark-behandlerne og hvilke spørgsmål der står tilbage:

Læs videre: "Efter Operation X - konklusioner" »

Skrevet af Torben Sangild kl. 11:22 | Kommentarer (2)
Kategorier: Kendsgerninger og myter

Charles Darwins videnskabelige beskrivelser af den naturlige selektion bliver beskyldt for meget uden nogen som helst grund. Man taler således om ”socialdarwinisme” og udtrykket ”survival of the fittest” knyttes også fejlagtigt til Darwin. Begge dele er lodrette misforståelser. Hvis man skal udrydde den slags misforståelser, er det vigtigt at de som underviser i skolen, kender de mest simple kendsgerninger. Og for at lærerne skal kende disse er det vigtigt at de som skriver lærernes lærebøger og de generelle introduktioner ikke viderebringer misforståelserne. Sådan er det desværre ofte ikke.

Et eksempel: ”1800-tallets største naturforsker, englænderen Charles Darwin (1809-1888) formulerede lignende tanker [som de engelske imperialisters tro på at ”vi er det bedste folk i verden”]. Ifølge ham var tilværelsen en kamp om ’survival of the fittest’. De bedste ville overleve, de svagere ville bukke under. Sådan var det i naturen, og tilhængerne af darwinismen overførte teorien på forholdet mellem mennesker og nationer”.

Sådan er Darwin præsenteret i bogen Europas Verdenshistorie (red. H-K. Gade, O. Jellingsø og E. Priisholm, Munksgaard, 1985). Der er tale om en introduktion til den europæiske historie, der bl.a. bruges som lærebog på seminarier. Jeg skal straks sige at det jo netop ikke er en biologibog og at der ikke står andet om Darwin end netop dette. Men problemet består med fuld styrke: Darwin omtales i forbindelse med imperialismen og tages til indtægt for et bestemt (usympatisk) livssyn. Det hjælper ikke at der til sidst tales om ”tilhængere af darwinismen”, for det er også yderst fejlagtigt. Jeg tager ikke dette op for at kritisere en ellers udmærket historiebog, men som et eksempel på hvordan der er opstået myter omkring Darwin og darwinismen som kolporteres ukritisk i skolerne og på uddannelserne rundt omkring.

Nedenfor vil jeg anføre kendsgerninger til kort at forklare hvorfor det er helt hen i vejret at tillægge Darwin den slags.

Læs videre: "Myter om Darwin" »

Skrevet af Torben Sangild kl. 20:50 | Kommentarer (13)
| TrackBacks (1) Kategorier: Kendsgerninger og myter

Før du bevæger dig ud i regnen til fods og står ved gadedøren og endnu en gang overvejer om det nu kan betale sig at løbe eller om man bliver lige så våd ved at gå, så skulle du måske lige opsøge denne fine beregningsformular der tager spørgsmålet yderst alvorligt, og hvor du kan indtaste de relevante data. For det er ikke så enkelt igen.

Som barn var jeg en rigtig nørd, og spekulerede tit over det her med at gå og løbe i regnvejr, men kom ikke til nogen entydig konklusion.

Da jeg blev halvvoksen og havde haft lidt infinitesimalregning i gymnasiet gik jeg systematisk til værks: det gælder om at lade en parameter gå mod uendeligt, tænkte jeg (nok stadig lidt nørdet), og kom til den konklusion at det kan betale sig at løbe i regnvejr. For hvis man forestiller sig en der går meget langsomt vil vedkommende blive mere våd end en der løber lynhurtigt (fx distancen 1 meter på en time vs. et sekund). Denne intuitive fysik greb jeg tilbage til da Plok tog fat i emnet, og jeg blev konfroteret med spørgsmålet for første gang i mange år.

Men så fandt jeg altså heldigvis beregningsformularen, som viser at det er langt mere kompliceret, idet man må tage hensyn til vindretning, vindstyrke, personens størrelse etc. Ikke desto mindre har jeg ret: det kan betale sig at løbe: jo hurtigere man bevæger sig, des mindre våd bliver man, alt andet lige. I hvert fald har jeg ikke fundet nogen forhold hvorunder det ikke galdt (finder du det må du meget gerne rapportere det her, så vi kan få det på det rene).

Intet emne er for nørdet til at blive forsket i. Og regnvejr er noget vi alle på grusomste vis udsættes for. Her er nogen der har forsket i om det virkelig regner mere i weekenden....

Skrevet af Torben Sangild kl. 16:12 | Kommentarer (20)
Kategorier: Kendsgerninger og myter | Levned

Hvor tit hører man ikke en selvtilfreds type sige at man kun bruger x antal muskler til at smile, men at man skal bruge y antal muskler for at se sur ud. Nå, men ligesom den med at vi kun bruger 10 % af vores hjernekapacitet, så holder denne floskel altså heller ikke. Når folks slynger den ud er det en smart måde at sige ”smil nu for satan!” på. Men der er nu en gang ikke altid noget at smile af.

Jeg har fire indvendinger, som kan læses hvis man klikker her. Den sidste knytter an til en egentlig undersøgelse af den videnskabelige baggrund for udsagnet.

Læs videre: "Smilemuskler" »

Skrevet af Torben Sangild kl. 13:13 | Kommentarer (4)
Kategorier: Kendsgerninger og myter

Hvor tit hører man ikke en eller anden popsmart NLP'er eller lommefilosof sige at vi kun bruger 10% af vores hjernekapacitet? Nå, men det er altså en myte!

I forlængelse af Sidsels afsløring af endnu en vandrehistorie har jeg sporet denne påstand i aviserne gennem de sidste 8 år, og da også fundet en oprindelse til myten. Det kan du læse om i kommentaren til Sidsels indlæg.

Ja, hov, så kom jeg alligevel til at blogge selv om jeg skal skrive den afhandling færdig. Men det er ganske vist: jeg afleverer på mandag!

Skrevet af Torben Sangild kl. 18:50 | Kommentarer (0)
Kategorier: Kendsgerninger og myter