Kategori-arkiv: Kunst

Forsiden

16.05.2011

Duchamp i Malmö (og den rigtige historie om den tissekumme)

Marcel Duchamp er en af de kunstnere, der har betydet mest for mig, og det er egentlig sært, for det er ikke kommet som sådan en wow-oplevelse. Men Duchamps værker har sneget sig længere og længere ind på mig i de sidste 20 år, fordi de sætter så mange ting i gang.

Duchamp - Fountain og Air og Underwood (lille).jpg

Fontæne (1917) + Folder til den rejsende (1916) + skyggen af 50 cc pariserluft (1919)

.

.

Jeg har nu haft en lejlighed til at anmelde Duchamp i Politiken, idet der er en Duchamp-udstilling på Moderna Museet i Malmö, og den fik så hele armen.

Læs min anmeldelse her.

Samtidig bliver Duchamp tit misforstået, omgærdet med fejlagtige antagelser og reduceret til en simpel pointe. Den største myte (som gentages jævnligt) lyder at Duchamp udstillede en tissekumme i 1917 og vakte skandale. Det er forkert, den blev slet ikke udstillet (se forklaringen i min anmeldelse).

Det er også forkert at opfatte Duchamps readymades som ligegyldige objekter, der kun her til formål at kritisere kunstinstitutionen. Mange af dem forsøgte han slet ikke at få udstillet - han gav dem som gaver eller hængte dem op derhjemme i atelieret. I min bog Objektiv sensibilitet fremfører jeg dette argument i detaljer og kritiserer bl.a. Peter Bürger og Rosalind Krauss for deres reduktionistiske fremstillinger af readymaden (Objektiv sensibilitet s. 27-35).

Det er ikke lige meget om det er en tissekumme eller en kam, og de har desuden disse poetisk-humoristiske titler, der henviser til kropslige processer og mekanismer. Readymaden er mere end en tom institutionel pointe, det er et stykke konkret poesi der involverer noget kropsligt.

Duchamps indflydelse er stadig stor, her 100 år senere. For eksempel åbner Den Frie på lørdag en udstilling med nye værker, der tager afsæt i readymaden.

Så hvorfor ikke nyse?

06.01.2011

En udgivelse, der giver ordet 'lydbog' en ny betydning

"Påvirket som kun et menneske kan være," hedder den. Det er en håndlavet "bog" med indbygget lyd og mærkelige billeder i mange materialer og små unikke indlæg.

Jeg har anmeldt den i Politiken.
.
.
.

Den ser sådan her ud:

Den koster så også lige 2000 kr.

05.12.2010

Eva Koch blæser liv i skulpturer på Glyptoteket

Jeg kan anbefale at man tager ind og ser Eva Kochs udstilling på Glyptoteket, hvor hun går i meget direkte dialog med tre udvalgte skulpturer, heriblandt Rodins 'Borgerne i Calais'.

Eva Koch.jpg

Mest imponerende er dog hendes vækken 'Nanna' til live gennem en projektion direkte på H.W. Bissens skulptur. Der er desuden også et lydværk i vinterhaven og klassikeren 'Approach, hvor en gruppe af døvstumme deklamerer en passage fra Dantes 'Paradis' i Politigården.

Jeg har anmeldt udstillingen i Politiken.

16.11.2010

Dylan-opfølgning

Jeg har nu fulgt op på diskussionerne i kølvandet på Dylan-udstillingen. Se kommentarerne til Dylananmeldelsen.

(Og så skal jeg beklage at der går så langt mellem opdateringerne af bloggen i øjeblikket. Der er rigeligt at følge op på, men der er ikke længere så meget tid i min hverdag til det).

06.09.2010

Bob Dylan på Statens Museum for Kunst

Jeg fik til opgave af Politiken at anmelde Bob Dylans kunst, og da jeg indtil videre har et princip om at jeg ikke vil sige nej til noget fordi det er prekært (således også dronningen), kastede jeg mig over denne opgave med samme grundighed som jeg plejer. Jeg besluttede med det samme, at jeg ikke ville bruge plads på at sige at Dylan har lavet nogle gode sange, for det ved folk godt, jeg gik direkte til sagen, som var at præsentere min oplevelse og vurdering af billederne.

Bob - Favela.jpg

Jeg var klar over at man ikke slipper ustraffet fra at kritisere Bob Dylan, og jeg har da også modtaget en række hademails fra Dylan-fans, der synes jeg er en idiot. Det skal de have lov til, men det er bare slående at ikke én af dem forsøger at godtgøre at Bob Dylans billeder er gode, og jeg tror ikke at nogen af dem har set udstillingen.

En del af miséren ligger formentlig i den overskrift som er kommet på web-udgaven af artiklen: "Bob Dylans Brasilien er hamrende uinteressant". Det er det, man kalder en skarp vinkling af min egen afsluttende formulering i anmeldelsen, der vel er noget mindre aggressiv og mere nuanceret. Som altid er det ikke mig selv der laver weboverskrifterne, men som anmeldelsens forfatter hænger jeg på overskriften, og det har ansporet en del mennesker til at fortælle mig at jeg også er hamrende uinteressant, hvilket jeg ikke vil benægte. Af samme grund bliver jeg ikke anmeldt som et kunstværk.

Min egen overskrift i papiravisen lyder "Bob i Brasilien", og den står jeg ved.

Det bliver også skudt mig i skoene, at jeg har besluttet mig på forhånd, at det er jantelov og at jeg bare vil have Bob Dylan ned med nakken. Det er ikke tilfældet, og igen er der en vis ironi i at kalde mig forudindtaget, hvorefter man udtaler sig om mine motiver (som man ikke kender) og forsvarer en udstilling, man ikke har set. Jeg ville faktisk ønske at Dylans billeder havde grebet mig, at jeg kunne sige at det var en flot udstilling med spændende billeder, der siger enormt meget om samfundet. Det er det bare ikke. Desværre.

Læs min anmeldelse her (og husk i særdeleshed at det ikke er min overskrift på webudgaven).

Heldigvis har jeg også fået et par opmuntrende henvendelser fra folk, som er uenige eller som selv har været involveret i udstillingen: Fagfolk, der synes at mine argumenter og min vinkel på udstillingen er interessante. Én Dylan-fan skriver at han sikkert er uenig med mig, men at min anmeldelse har givet ham ekstra lyst til at se udstillingen. En af de ansvarlige for udstillingen skriver at da hun så overskrifterne og de to hjerter, blev hun nedslået, men at hun blev sært opløftet af at læse selve teksten. Det glæder mig naturligvis.

Jeg vil opfordre til at eventuelle vrede mennesker her på bloggen forholder sig til billederne: Hvis du er sur over min anmeldelse, så forklar hvad det gode ved Dylans billeder er efter din mening. Nu har jeg sagt min.

11.08.2010

Munch og Warhol

Da jeg hørte om udstillingen Warhol After Munch på Louisiana, var det som at få en tanke gjort til virkelighed. I min bog Objektiv sensibilitet er der et kapitel om Warhol, og der skulle egentlig også have været et kapitel om Munch - eller rettere om Skrigets virkningshistorie, om hvordan dette inderligheds-billede har givet anledning til så megen bearbejdning i yderligheds-retning (fra humoristisk merchandise til diverse remakes) og at følge det at skrige i nutidskunsten. Jeg fik aldrig skrevet det kapitel, men pointen er at både Munch og Warhol besidder en dialektik mellem dybde og overflade, omend fra hver sin side. Og det er netop også udgangspunktet for Louisianas udstilling - derfor min store glæde.

Warhol Munch.jpg

Det betød dog ikke at jeg var ellevild efter at anmelde udstillingen, for det er ikke altid en fordel at have sin egen nære dagsorden og engagement som anmelder. Det måtte jeg i sin tid sande med Sonic Youth-kunstanmeldelsen, der var en af de sværeste for mig at skrive. Som gammel fan og senere analytiker af Sonic Youth (i Støjens æstetik) var jeg helt rundt på gulvet og kunne ikke få det hele til at hænge sammen. Heldigvis gik det bedre med denne Munch/Warhol-anmeldelse, synes jeg, den nød tværtimod godt af min reflekterethed, hvis jeg selv skal sige det.

Læs anmeldelsen her.

(Husk at overskrifter mv. på Ibyen.dk ikke er mine egne)

09.07.2010

Sophie Calle og den dér email

Forestil dig at få en email, du sender til din kæreste gennemanalyseret af 106 mennesker og en papegøje i al offentlighed. Det skete for Sophie Calles kæreste, da han slog op med hende.

Calle Louisiana.jpg

Franske Sophie Calle har længe været blandt de mest interessante nulevende kunstnere. Hendes projekter er som regel præcise, fascinerende og nådesløse i deres afdækning af sociale og psykologiske mekanismer. Til gengæld har udstillingerne tit været sært kedelige, som bøger slået op på en væg. Det har hun rådet bod på i de senere år (med hjælp fra Daniel Buren), og derfor er Pas godt på dig selv en fantastisk oplevelse, hvor koncept, projekt og æstetik går op i en højere enhed. Værket er udstillet På Louisiana sammen med nogle af hendes tidligere ting.

Læs min anmeldelse i Politiken

29.06.2010

EXIT 09

Stærkt forsinket kommer her et link til min anmeldelse af EXIT 09.

Her er anmeldelsen.

Her er flere billeder fra udstillingen (klik på de enkelte navne).

.

.
.
Mikkel S Andersen.jpg

Mikkel S. Andersen: 'For the Love of Hatred', olie og plastic på lærred, 2009.
Billedet af den dræbte Teletubbies-figur Tinky-Winky med bøsseporno på maven er formentlig en henvisning til den konservative kritik af, at Tinky-Winky skulle virke feminin med sin røde taske, og derfor naturligvis må være bøsse. Både højrekristne amerikanere og den polske konservative regering var bekymrede for programmet fordi Tinky-Winky derfor måtte have en skadelig effekt på børnene.

25.06.2010

Den gode anmeldelse

Da Magasinet Kunst bad mig kommentere deres debat om kunstkritikken i dag, svarede jeg med noget, der kunne minde om et manifest for den gode anmeldelse. Det handler specifikt om kunstanmeldelsen, men en del af af idealerne kan udvides til at gælde for andre typer anmeldelser - litteratur, musik, film, tv, teater osv.

Dog skyldes mit fokus på forpligtelsen til konkret iagttagelse og sansning nok, at det er der, jeg synes det tit halter i kunstanmeldelser. Man oplever tit disse kedelige anmeldelser, der taler lidt rundt om værket (i stedet for at dykke ned i det) og fyrer et par klichéer af fra pressemeddelelsen eller fra den almene viden om kunstnerens projekt, før de fælder en hurtig dom. Det modsatte må være idealet, derfor dette fokus:

Læs kommentaren her

Jeg påstår ikke, at jeg selv altid lever op til mine egne idealer, men blot at det er min ambition. Jeg har ikke formuleret dem før, og de skal blot forstås som en slags tommelfingerregeler, som der givetvis findes undtagelser fra, hvis særlige forhold gør sig gældende.

12.06.2010

Christian Schmidt-Rasmussen på Overgaden

Jeg har altid godt kunnet lide Christian Schmidt-Rasmussens værker, der kombinerer maleri og tekst. Hvor han førhen tog udgangspunkt i et barnligt visuelt univers, har han bevæget sig mod såvel en større realisme som et større fokus på skønhed. Men den finurlige humor og den vrede kulturkritik er intakte.

Christian SR.jpg

Jeg anmeldte udstillingen i Politiken

En ting, der ikke blev plads til i den endelige version af anmeldelsen, er det fokus, han har på forældre-barn-relationer. Der er flere af billederne hvor forældre og børn er sammen, men hvor der ikke er den kontakt og det fællesskab, man kunne forvente. Ikke kun kælkebilledet, men fx også et maleri af en legeplads og et billede af en far, der trøster sit barn. Jeg havde nogle pointer, som jeg slettede for at forkorte teksten, og nu kan jeg ikke huske dem længere. Men jeg ville bare lige nævne det.

06.06.2010

Kunstnergrupper i fælles numsedans

Fire kunstnergrupper har som et eksperiment slået sig sammen og lavet en fælles udstilling på Den Frie under titlen 'Party and Lost'. Det drejer sig om Ingen Frygt, Hesselholdt & Mejlvang, Randi & Katrine og Bank & Rau. Det er egentlig ikke nogen overvældende udstilling, og måske ville det faktisk have klædt den med lidt mindre plads, så de enkelte elementer gik mere i dialog, men den er både sjov og tankevækkende, og gjorde et indtryk i dagene efter. Jeg har derfor været ganske positiv i min anmeldelse:

Læs min anmeldelse i Politiken
(Husk som altid at web-udgavens overskrifter ikke er mine egne. I dette tilfælde må jeg sige at ordet 'inviterer' er misvisende. Tværtimod er der tale om en bogstaveligt talt lukket kreds, der ikke inviterer til deltagelse.)

Party and Lost.jpg

Numsedans og spiselige legemsdele. Foto: Anders Sune Berg (beskåret).

02.06.2010

Olafur Eliasson sludrer videre

Jeg har før været ude med riven efter Olafur Eliasson - ikke hans værker, men alt det spin han lægger uden om: De er mere demokratiske, det er beskueren der skaber sin egen oplevelse, de er inkluderende i stedet for ekskluderende etc. etc.

Olafur 2.jpg

Man skal ikke bilde sig ind at der er tale om en henkastet uforsigtighed fra Eliassons side. Der er tale om en konsekvent, opportunistisk lommefilosofi, en light-udgave af den i forvejen kritisable franske kunstteoretiker Nicolas Bourriaud og hans begreb om 'relationel æstetik', kombineret med en subjektivistisk fejllæsning af fænomenologien. For nu at udtrykke mig i fagtermer.

Man kan sagtens tilbagevise hans påstande uden at referere til disse filosofiske teorier, man kan simpelthen påpege at hans påstande er ude af trit med virkeligheden, med hvad der faktisk foregår når vi møder hans værker. Så da jeg tv-anmeldte en ny dokumentarfilm om ham, var det oplagt at pege på to af de mest oplagte eksempler:

Læs min anmeldelse her.

12.05.2010

Morten Stræde i Viborg

Jeg var sendt til Viborg for at anmelde Dronningen, og benyttede lejligheden til at se den egentlig langt mere interessante udstilling med Morten Stræde på Brænderigaarden. Der er mange flotte enkeltværker/-elementer, men det overordnede koncept 'Byen og verden' holder ikke - i hvert fald ikke uden formidling.

Læs min anmeldelse her
.
.
.
Morten Stræde.jpg

21.04.2010

Den glimrende Fall Out-udstilling

Jeg er nogle gange længe om at linke til mine anmeldelser, og det gælder også den her, men det skal ikke skygge for at 'Fall Out' på Gl. Holtegaard og Malmö Konsthall var en glimrende samtidskunstudstilling med mange gode og pudsige værker, der handler om systemer og deres sammenbrud.

Læs min anmeldelse her.

Calle.jpg

Sophie Calle serverer ensfarvede madretter som beskrevet i en Paul Auster-tekst. Søndag samles farverne i et festmåltid. The Chromatic Diet (Sunday) (1997). Foto: Anders Sune Berg

Dakic.jpg

To handicappede improviserer foran kameraet et mærkeligt stykke om kærlighed, vold og død. Danica Dakic: First Shot (videostill, 2008)

19.04.2010

Bjørn Nørgaards kunst

Den retrospektive udstilling af Bjørn Nørgaards værker på Statens Museum for Kunst er vellykket - også selv om Bjørn Nørgaard efter min mening er en overvurderet kunstner. Især hans monumentale menneskeskulpturer fra de sidste 30 år er en blindgyde, som jeg ikke tøver med at give hårde ord med på vejen. Til gengæld er der gode ting i gemmerne fra 1970'erne, heriblandt installationer og nogle sjældent viste film.

Læs min anmeldelse af udstillingen her.

-
-
-
Bjørn Nørgaard 3.jpg

Den kvindelige Kristus / Børsaktionen (1969)

Bjørn Nørgaard 1.jpg

Thorvaldsens portrætbuster/ Wasserspiegel (udsnit) ( 1976)

Bjørn Nørgaard 4.jpg

Den sovende mand (1987)

Bjørn Nørgaard 5.jpg

Atypia 1. Hvor skal stolen stå? (2005)

13.04.2010

Dronningens kunst

Jeg fik til opgave at anmelde Dronning Margrethes retrospektive kunstudstilling på Skovgaards Museet i Viborg, og efter nogen tøven sagde jeg ja. Min klare idé var at skrive om værket og ikke om personen, at levere den smagsdom, værkerne fortjener og hverken være benovet eller jantelovsagtig.

Af en eller anden grund har der været en tendens til at anmelderne har slået en masse (ridder-)kors for sig og tilsyneladende ikke sagt lige ud hvad de egentlig mener - eller også har en mærkelig svaghed for dronningens landskaber. Og de har brugt det meste af pladsen på at skrive om det prekære i at skulle anmelde en dronning, så der knapt har været plads til at gå ombord i sagen selv. I hvert fald de anmeldelser, jeg lige har kunnet finde. Hvis der er undtagelser, så kom med dem.

Margrethe 1.jpg

Naturalistisk landskab. "Aqua Azul 1" (2008). Foto: Ole Akhøj.

Margrethe 3.jpg

Fantasilandskab. "Fra de yderste fjelde. Dråbesøen". Foto: Bent Ryberg

Margrethe 2.gif

Decoupage. "Glemte melodier til en nyfigen muse" (2009)

Jeg er ikke spor i tvivl: Dronningens landskabsmalerier holder ikke. Det eneste der virkelig holder er de mest dristige af hendes decoupager. De trak karakteren op på to hjerter.

Læs min anmeldelse her.

31.03.2010

Skolepiger i uniform

Inde på Peter Lav Gallery kan man se en masse kæmpe fotos, der har ét til fælles: Der er anonyme piger i skoleuniform på den allesammen. Samtidig er billederne gådefulde og lettere foruroligende, for pigerne befinder sig som regel steder de ikke burde være i mærkelige situationer. Den koreansk-svenske kunstner hedder Hyun-Jin Kwak.

Læs min anmeldelse af udstillingen her

Billederne skal ses i stort format. I små reproduktioner kan man tit ikke få øje på personerne, men her er alligevel to. Hvis man kigger godt efter kan man godt se dem. På det øverste går to piger med hver deres fyldte IKEA-poser (det er det billede, jeg indleder min anmeldelse med); på det nederste står de i en kultirsk cirkel med ryggen til og hinanden i hænderne.

Kwan 1.jpg

Kwan 2.jpg

21.12.2009

Maskekunst

Det er sjældent jeg finder en fælles indgangsvinkel til de to galleriudstillinger, jeg anmelder, når det er min galleriuge på Politiken. Men denne gang er der tilfældigvis to udstillinger der begge handler om masker. Og hvis man så tager i betragtning at Glyptoteket har en stor historisk udstilling om samme emne, tegner der sig næsten en masketrend.

Læs min anmeldelse af udstillingen på Esplanaden her
Læs min anmeldelse af udstillingen hos Mikael Andersen her

(Husk i begge tilfælde at overskrifterne på iByen.dk ikke er mine egne. Og i dette tilfælde skal det også bemærkes at der var tale om én sammenhængende tekst i avisen, der er splittet op i to på hjemmesiden).
-
-

Jakob Hunosøe - Milk Spilled on Table.jpg

Jakob Hunosøe: Mælk spildt på bord (2009)
-
-

Claude_Cahun_Selvportræt_ca.1928.jpg

Claude Cahun: Selvportræt (1928)

14.11.2009

Kathrine Ærtebjerg og mørket

Kathrine Ærtebjerg har haft stor succes med sine ofte symbolske og eventyrlige billeder af pubertetspiger der møder seksualiteten, drifterne og døden. Jeg har et lidt ambivalent forhold til billederne. Man kan ikke nægte at de er rasende godt malet og at hun har en konsekvent idé og har skabt sit eget univers. Men samtidig er den næsten allegoriske eventyrverden også lidt indadvendt og verdensfjern og nogle gange lidt for pussenusset. Den ambivalens går igen i min anmeldelse af hendes seneste udstilling, omend det er nogle af hendes bedste billeder. Billederne er blevet mere atmosfæriske og mindre ferske, og samtidig er der ansatser til en mere moden og direkte seksualitet, som i det foruroligende billede herunder: De var ude efter hende (hullet).

Ærtebjerg.jpg

13.11.2009

Fodfejl i Superflex's kapitalismekritik

Jeg er generelt sympatisk indstillet over for kunstnergruppen Superflex's projekter, men det er uhyre vigtigt at være præcis når man laver politisk kunst (som også anført her), og desværre er der noget der ikke stemmer i Superflex-videoerne The Financial Crisis (Session I-IV). De benytter sig af en virkelig person, milliardæren George Soros, men uden at gøre det alligevel. De reducerer denne mand, der er socialstatsforkæmper, økonomisk teoretiker og filantrop, til en simpel børsmægler og slår ham i hartkorn med Adam Smiths begreb om "den usynlige hånd", som Soros entydigt er en kritiker af.

Superflex.jpg

Det er ellers en sjov ide at lave hypnoterapi på finanskrisen, , men jeg synes ikke værket er lykkedes på det indholdsmæssige plan. Læs mere i min anmeldelse.

25.10.2009

Dårlig politisk kunst: Kunst og bæredygtighed i Byggeriets hus

Hvis man taler om politisk kunst i snæver forstand som kunst, der forholder sig indholdsmæssigt til politiske begivenheder eller emner, så vil jeg mene at man bør stille store krav til en sådan kunst.
- Kunstneren bør have mere end almen viden om sit emne. Der skal ligge benhård research bag.
- Det skal udføres så de benyttede kunstneriske medier sættes i spil på en måde hvor der kan udtrykkes en anderledes gestus end blot et udsagn i debatten.
- Det som udtrykkes skal ikke være banalt. Det almindelige kunstpublikum skal ikke have bekræftet deres viden og politiske holdninger, men overraskes eller få nuanceret deres verdensbillede. Eller måske ligefrem udfordres eller provokeres.

Hvorom alting er, så fejler udstillingen om kunst og bæredygtighed i Byggeriets Hus på alle tre punkter. Kunstnerne er ukvalificeret bekymrede, de bruger de værste symbolske klichéer og det, der udsiges er banalt.

Jeg har kritiseret udstillingen i Politiken
.
.
Bæredygtig.jpg

04.10.2009

De nye Carlsberg-gallerier

Der er åbnet en række gallerier på Carlsberg-grunden, herunder to nye: IMO og BKS Garage. Jeg anmeldte deres åbningsudstillinger i Politiken.
-
.
Martin Falch.jpg

Orker kan også være følsomme. Still fra Martin Falch: 'Divided Soul' (2008)

AT Fugleskraemsel.jpg

Den indpakkede og sørgmodige figur synes at være i færd med en bøn eller et ritual. Alexander Tovborg: 'Fugleskræmsel' (2009)

Edvard Munch på Ordrupgaard

Edvard Munch boede i København og omegn i flere perioder omkring år 1900, altså den periode hvor han lavede sine bedste værker. Desuden havde han en del danske kontakter, og blev udstillet med stor succes på bl.a. Den Frie. Ordrupgaards Munch-udstilling har forholdet til 'Danmark' (altså København) som omdrejningspunkt.

Jeg har anmeldt den i Politiken.
(Husk at overskrifterne på iByen.dk ikke er mine, og denne her får det til at lyde som om det handler om Munchs liv. Det handler heldigvis langt mere om hans kunst.)

Munch - Det syge barn.jpg

22.09.2009

Momentum: Nordisk Samtidskunst

Hvis man skal til Norge og er interesseret i samtidskunst, bør man overveje at tage forbi den lille by Moss udenfor Oslo. Her finder man biennalen Momentum for nordisk samtidskunst. Ikke at den er fantastisk, men der er dog nogle interessante værker imellem.

Jeg har anmeldt den i Politiken

Freuchen.jpg

Manden til højre har fået en ny identitet som kunstner. Hans tidlige karriere er allerede lavet for ham, så nu er han etableret og kan bare lave den kunst der passer ham. Still fra Jan Freuchen: 'Seconds' (2009).

12.07.2009

Klichédræberen

Jeg har nu påbegyndt min klummeserie kaldet "Klichédræberen" i Politiken. Her skyder jeg på nogle af de værste klichéer og bullshitsnak der florerer i kunstformidlingen.

Jeg vil løbende lægge op til debat om og give supplerende eksempler på disse klichéer på Det spekulative øre.
Her forklarer jeg lidt mere om konceptet
Her skyder jeg på den første kliché: "Beskueren tvinges..."

07.07.2009

Den lille forskel

I sidste uge anmeldte jeg to galleriudstillinger: På Stalke en hyldest til Sol Lewitt, og dermed også til krydsningen mellem minimalisme og konceptkunst. I Gallery Poulsen en række yngre kunstnere under temaet By og natur.

Ebbesen.jpg Torben Ebbesen: Universal (2008)

Læs min anmeldelse af ONE Copenhagen her
.
.

Rasborg - Modstand no. 6.jpg Camilla Rasborg: Modstand no. 6

Læs min anmeldelse afThe Buzz of Urban Surroundings her

(Og husk i begge tilfælde at overskrifter mv. på iByen.dk ikke er mine)

23.06.2009

Værker der virker på Charlottenborg

På Charlottenborg er åbnet en stor udstilling med 7 kunstnergrupper, der allesammen arbejder med sociale relationer på den ene eller den anden måde. Det er samtidig en udstilling hvor nogle af værkerne udvikler sig efterhånden og hvor nogle af dem er interaktive. Dog ikke dem allesammen, sådan som det ellers er blevet markedsført. Man kan overnatte i hvide senge, trække snore, opleve sære arkitektoniske miljøer, komme på alternativ havnerundfart og optage sit eget lydspor fra byen.

Jeg har anmeldt udstillingen i Politiken (og skal understrege at jeg som altid ikke har noget at gøre med overskrifterne på iByen.dk og deres lumre antydninger)

Bosch & Fjord.jpg

Bosch & Fjord: Culture Camping. (Foto: Anders Sune Berg)

Nedenfor giver jeg nogle supplerende kommentarer og fortæller om de værker, jeg ikke fik plads til i anmeldelsen.

Læs videre: "Værker der virker på Charlottenborg" »

19.06.2009

Kunst og magt

Michael Jeppesen har i den sidste tid i etaper offentliggjort en liste over de 100 mest magtfulde i dansk kunstliv. Nummer et er (ikke overraskende) Olafur Eliasson. Man kan se hele listen her.

Efter offentliggørelsen af listen top, har Karen Syberg lavet en interviewartikel, hvor hun får reaktioner på listen fra kunstnerne Uwe Max Jensen og Martin Bigum; økonomerne Christian Hjorth-Andersen og (kunstsamler) Henrik Christoffersen; og så altså mig.

Artiklen kan læses her.

Interviewet er blevet til under de sædvanlige interview-betingelser, bortset fra at jeg ikke har set et udkast til artiklen, men kun journalistens stikord. Jeg er lige nødt til på pedantisk vis at korrrigere det allerførste, jeg citeres for:

»Michael Jeppesen har med listen defineret, hvad magt er,« konstaterer Torben Sangild, ansat på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab i København og kunstanmelder på Politiken. »Alligevel er det berettiget, at det er en kunstner, der er nummer ét,« siger Sangild.

Nej, det siger jeg ikke, for det giver ikke mening. De to anstødspunkter er ordene "med listen defineret" og "alligevel". Det, jeg har sagt er:

1. Michael Jeppesen har klart defineret hvad kriterierne for listen er, og det er godt. Men det er altså ikke selve listen, der definerer det. Jeg sagde i øvrigt lige inden dette, at sådanne lister principielt er problematiske og sensationsagtige og at de skal tages med et gran salt. Jeg bad direkte om at blive citeret for begge dele, men det blev jeg altså ikke.

2. Jeg ved ikke hvad det dér "alligevel" skal betyde, men det med kunstneren har jeg sagt længere henne i samtalen, og der er ikke noget i det der strider imod at Jeppesen har lavet klare kriterier for sin liste. Er der nogen der forstår hvad det skal betyde?

Nå, men ellers er det en fin artikel om et vigtigt emne. Man kan synes det virker pedantisk at jeg retter fejlcitater, især af lettere karakter som her, men jeg forbeholder mig simpelthen bare ret til her på mit eget fristed at korrigere når jeg citeres for noget, jeg hverken har sagt eller ment. Det burde være enhver interviewoffers ret.

Og lad os så ellers diskutere magten i dansk kunstliv. Giver det mening at lave en sådan liste? Hvordan forstår man bedst magt i kunstlivet? Er Olafur Eliasson virkelig mere magtfuld end Poul Erik Tøjner, og kan man overhovedet sammenligne de to?

18.06.2009

Venedig-biennalen 2009: Making Worlds

Det var hektisk at være i Venedig. I praksis havde jeg kun to dage på biennalen, som er kæmpestor, og samtidig skulle jeg skrive den første anmeldelse dernedefra og ordne diverse praktiske ting i den forbindelse (billeder osv.). Men der blev da tid til at snuse rundt i de fleste pavilloner på biennale-området og til at se den store, internationale udstilling.

Af de nationale pavilloner kan jeg særligt anbefale den polske og den serbiske. Jeg havde dog desværre ikke tid til at opleve dem grundigt nok til at kunne skrive om dem. Til gengæld skrev jeg en længere anmeldelse af den store udstilling.

Læs min anmeldelse her.

Hans Peter Feldman.jpg Runddans. Tingeltangel og billigt fjas får magisk liv på den store væg. Hans-Peter Feldman: 'Skyggespil', 2002-09

Nathalie Djurberg.jpg Nathalie Djurbergs mandshøje planter af ler fylder et mørkt rum med deres fortryllelse. Men grusomheden lurer på de tilhørende videofilm. 'Eksperimentet', 2009 (detalje)

Tomas Saraceno.jpg Organisk. Den sorte enkes spind er uhyre kraftigt og har inspireret tysk-argentinske Thomas Saraceno til at udfylde et helt rum med dens komplekse geometri. 'Galakse tager form langs tråde, som smådråber langs strengene i et edderkoppespind' (2008).

11.06.2009

Hvad er det offentlige rum?

Der tales ofte om kunst i det offentlige rum som noget, der er helt anderledes end kunst på museum. men hvorfor er offentlige museer ikke offentlige rum? Det har jeg aldrig helt forstået. Jeg kom til at tænke på det igen i forbindelse med Unge Kunstnere og Kunstformidleres debatbog, der giver en række glimrende stikpiller og forslag til det etablerede kunstliv.

Disse vil jeg ikke gå nærmere i her (det gør anmelderen Matthias Hvass Borello så glimrende), men blot benytte anledningen til endnu en gang at studse over begrebet om kunst i det offentlige rum som nærmest et begreb for det som er udendørs og i hvert fald ikke på museum.

Jeg forstår sagtens pointen i at skelne museer fra kunst man møder på gaden, jeg er bare ikke sikker på at "det offentlige rum" er den rigtige betegnelse for det som ikke er på museum og ejheller i privateje. For ret beset er Statens Museum for Kunst vel et offentligt rum, også indendørs? Eller et bibliotek eller en lufthavn, for den sags skyld.

Jeg spurgte mine Facebook-venner, hvad de mente, og fik det for mig overraskende svar, at det offentlige rum:
- Først og fremmest skal være gratis
- Desuden skal være udendørs
- Og endelig skal være formålsløst
Hvis man tager dette alvorligt, er det kun mærkelige øde steder, der kvalificerer som offentlige rum, for både gader og pladser og parker har et formål. Og ideen om at det offentlige rum kun er udendørs forekommer mig næsten komisk - bliver noget privat så snart der kommer tag på? I øvrigt findes der gratis museer, så det første og mest udbredte kriterium udelukker altså ikke museer som Statens Museum for Kunst, Overgaden eller Malmö Konsthall.

Jeg gik derfor til sociologien, for hvis der er nogen der er hjemme i alt med offentlighed, så er det dem. Professor Heine Andersen siger til Kristeligt Dagblad at det offentlige rum må defineres som
"alle de steder i samfundet, hvor der er adgang til, og hvor vi alle frit kan færdes uden for hjemmets fire vægge. Det kan være gader og stræder, uddannelsesinstitutioner eller møder, som kan være mere eller mindre offentlige. Men det er også de rum, som er båret af medier af alle slags, og som indeholder den offentlige debat og andre ytringer, og hvor der er offentlig adgang. Her kan folk mere eller mindre frivilligt blive inddraget, og så kan det blive kontroversielt."
(link)

Han inddrager lufthave og hospitaler, så mon ikke også museer hører til her?

Det gør staten i hvert fald i definitionen i forbindelse med rygerloven: "Det offentlige rum defineres som alle tog og busser samt lokaler, hvortil offentligheden har adgang, f.eks. museer." Det er da klar tale.

Men måske er det noget andet i kunsten? Jeg går ud fra at dem der bruger begrebet har tænkt over det. Så nu er der frit slag for (i en sober tone) at forsvare ideen om at museet ikke er et offentligt rum, hvis man er uenig med mig.

10.06.2009

Venedig-biennalen 2009: Den danske/nordiske pavillon

Elmgreen & Dragset har fået frie hænder til at boltre sig i både den danske og den nordiske pavillon på Venedig Biennalen. De har inviteret 25 kunstnere til at bidrage med interiør til den fortælling, de har skabt. En åben fortælling, hvor Den Danske Pavillon er omskabt til en rigmandfamilies villa, der nu sættes til salg efter en skilsmisse. Den Nordiske Pavillon er omdannet til bolig for en lige så rig bøsse, der nu ligger druknet i poolen. Det er en meget flot udstilling, så kommer man forbi Venedig, er der ingen vej udenom.

Læs min anmeldelse her.

Spisebord.jpg

Pool.jpg

09.06.2009

Sonic Youth på udstilling

Det var en mærkelig fornemmelse at være i Malmö og se den store Sonic Youth-udstilling Sensational Fix. Jeg er jo gammel Sonic Youth-fan og har fulgt dem siden 1980'erne, men de sidste 10-15 år er min interesse dalet noget. Nu blev jeg bombet tilbage til dengang og samtidig var bandets tre kernemedlemmer til stede ved pressevisningen. I 1989 var jeg blevet ellevild, men nu var det mere som at møde nogle gamle bekendte, man ikke har set længe.

Sonic Youth 1.jpg

Christian Marclay: Uden titel, 1987

Sonic Youth 2.jpg

Richard Kern: Submit To Me (1986). (Indgår som bekendt på coveret til EVOL).

Jeg skulle jo anmelde den til Politiken, men det var en af de sværeste anmeldelser jeg har skrevet indtil nu. Hvordan på kort plads formidle alle de indtryk og minder og samtidig alle de hundredevis af mere eller mindre interessante værker, der er strøet hulter til bulter på udstillingen? Jeg ved ikke om jeg gjorde det rigtige, men her er mit bud:

Læs min anmeldelse her
(Jeg skal som sædvanlig understrege at overskrift mv. på iByen.dk ikke er mine egne. Denne gang bør man især ikke fæstne sig for meget ved den entydigt negative billedtekst, som desværre også skæmmede avisudgaven).

Nedenfor nogle supplerende kommentarer:

Læs videre: "Sonic Youth på udstilling" »

30.05.2009

Stoflighed og slapt maleri

Jeg anmeldte to galleriudstillinger sidste weekend. Den bedste af dem er Kirstine Roepstorffs udstilling af kæmpe stofrelieffer og en lang række collager, der kombinerer tekstil og avisudklip.

Roepstorff.jpg

Læs min anmeldelse af udstillingen her.
-
-
-
Mere tvivlsom er udstillingen med færøsk samtidskunst på Nordatlantens Brygge. Man har på fornemmelsen at der simpelthen ikke er nok gode færøske kunstnere - og der er jo heller ikke så mange at tage af. Der er dog én undtagelse, nemlig Brandur Patterson. Her er et udsnit af hans værk:
Bransur Patterson.JPG

Læs min anmeldelse her.

28.04.2009

Massemord og muntert køkken

På Co-Lab kan man se absurde køkkenskriverier fra den glimrende amerikanske kunstner Selene States og skyde kunstneren Jacob Tækker igen og igen og igen og igen....Det er en fremragende lille udstilling, som man skal snuppe inden den lukker 16. maj.

Jeg har anmeldt udstillingen her

-
-
Tækker.jpg

Store værker

Hos galleri Mikael Andersen har man fået den ide at udstille store værker, altså malerier og skulpturer, der er fysisk store. Udstillingen består mestendels af galleriets faste kendinge. Det er ikke nogen stor udstilling, men man får da nogle eksempler på hvad der rører sig i visse dele af samtidskunsten i disse år.

Jeg har anmeldt udstillingen i Politiken

-
-
Eske Kath.jpg Eske Kath: Gravity (2008)

19.04.2009

Undreskabe og tingfinderier

Nogle kunstnere kredser om det samme motiv i årtier frem for at følge med tidens tendenser. John Olsen gør noget tredje: Han er manisk optaget af noget så outdatet som fugle, dyr, natur og affald og har kredset om det i over 50 år, men til gengæld har han konstant udviklet sine virkemidler, og har de seneste 20 år lavet de mest interessante ting, idet han har taget forskellige klassiske avantgarde-teknikker i brug: Readymade, collage, tilfældighedsteknikker, seriel organisation osv. Dem forener han med sin interesse for naturen, og det giver ham en helt særlig stil. Mens hans tidlige ting kan være dødkedelige naturbilleder og mens han ind imellem er i fare for at havne i det lækker-æstetiske, så står hans vitriner og montrer knivskarpe.

John Olsen.jpg

På Sophienholm kan man i øjeblikket se en retrospektiv udstilling, der heldigvis fokuserer på de senere værker. Den er ikke kæmpestor, men den giver alligevel et godt indblik i Olsens verden.

Jeg har anmeldt udstillingen i Politiken
(husk som altid at overskrifter mv. på iByen.dk ikke er mine egne)

Der er også kommet en bog om John Olsen, skrevet af Erland Porsmose. Jeg kommenterer den kort i anmeldelsen, men her vil jeg fyre to supplerende kommentarer af - en om det grænseoverskridende og en om det at se:

Læs videre: "Undreskabe og tingfinderier" »

05.04.2009

Portrætter af kvindelige politikere

Når man tænker på magtens ansigter, er det traditionelt konger eller mandlige diktatorer eller mænd i jakkesæt, man tænker på. Ivar Tønsberg har i stedet lavet lang række portrætter af kvindelige folketingspolitikere, og de er udstillet på Møstings Hus på Frederiksberg.

mette frederiksen.JPG Her ser vi Mette Frederiksen, der nærmest ligner en punker og bogstaveligt talt stemples som kommunist i en udstilling, der ellers påstår at være upolitisk.

Jeg har anmeldt udstillingen i Politiken

Nedenfor et par supplerende kommentarer til anmeldelsen:

Læs videre: "Portrætter af kvindelige politikere" »

Det sidste måltid i Bredgade

Den sidste nadver er temaet for den aktuelle udstilling i Bredgade Kunsthandel. Her er man ikke vant til tema-udstillinger, men nu er Lennart Gottlieb kommet til, og han har fået en flot række af kunstnere til at lave værker baseret på temaet "Den sidste nadver". De kunne være religiøse eller profane, alvorlige eller sjove, men ideen var under alle omstændigheder at komme væk fra Dan Brown-hysteriet.
Sonny Tronborg.jpg

Sonny Tronborgs installation De rejsende (Foto: Per Helmo)

Blandt de 20 udstillende kunstnere er Michael Kvium, Peter Land, Anders Morgenthaler, Lars Bukdahl (!), Anders Kirkegaard, Peter Holst Henckel, Hein Heinsen, Peter Land, Bjørn Nørgaard og Lars Nørgård. Det er en imponerende udstilling for et galleri, men samtidig er det ikke alle værker, der er lige fantastiske. Jeg har anmeldt udstillingen i Politiken:

Læs min anmeldelse her

Nedenfor et par supplerende kommentarer, som der ikke blev plads til i anmeldelsen:

Læs videre: "Det sidste måltid i Bredgade" »

15.03.2009

Skønheden i en totalskadet bil

Hvis du skal se én galleriudstilling i dette forår, så gå ind og se Nicolai Howalt på Martin Asbæk Projects. Med udstillingen "Car Crash" foretager han en fantastisk fotografisk undersøgelse af biluheldet uden at det bliver hverken sentimentalt eller sensationsagtigt. Den dødsens alvor som ligger bag er en præmis, og man skal være meget kynisk for ikke at blive påvirket etisk og æstetisk på én gang. Det er slet og ret meget smukt og rørende på en kølig måde.

Læs min anmeldelse af udstillingen her.

Howalt 1a.jpg

Nedenfor et par ekstra kommentarer til udstillingen.

Læs videre: "Skønheden i en totalskadet bil" »

12.03.2009

Olafur Eliassons bølgende regnbue og tomme postulater

Olafur Eliasson udstiller sin seneste installation på galleriet Andersen S i Kalkbrænderihavnen. Det er et typisk Olafur Eliasson-værk, det er flot og gennemført og leger med prismen på en sjov måde. Men samtidig er det som altid hos Eliasson pakket ind i floskler om at beskueren deltager enormt aktivt, hvilket intet har på sig. Jeg har i mange år været irriteret over at Olafur Eliasson er sluppet afsted med denne retorik uden at blive modsagt, og nu skulle jeg så endelig anmelde ham, og fik lejlighed til i kort form at fyre kritikken af.

Læs min anmeldelse i Politiken her

Olafur.jpg (Foto: Anders Sune Berg (beskåret))

Nedenfor vil jeg forsøge at uddybe kritikken af Eliasson-diskursen

Læs videre: "Olafur Eliassons bølgende regnbue og tomme postulater" »

11.02.2009

Max Ernst på Louisiana

Ernst 3.jpg Napoleon i Vildmarken (1941)

Louisiana har formået at skabe en imponerende udstilling af Max Ernsts herlige værker – fra de tidlige, dadaistiske ting i 1920’erne til de sene psykedeliske ting i 1960’erne. De førstnævnte er klart de sjoveste. Ind imellem kommer surrealismen, og det er som surrealist, han med rette er kendt.

Jeg har anmeldt udstillingen i Politiken (husk at overskrifter og manchet på iByen.dk ikke er skrevet af mig)

Ernst 1.jpg Ødipus Rex (1922)

Jeg har desværre lavet en faktuel fejl i anmeldelsen, som jeg vil rette nedenfor. Desuden vil jeg komme med en lang række uddybende kommentarer, som der ikke blev plads til.

Læs videre: "Max Ernst på Louisiana" »

02.02.2009

Malerkrig, hvide drømme og filmsmørerier

Kaboom 1.jpgKaboom 2.jpg

Det er ikke to superhelte, men derimod to kunstneriske antihelte der mødes i projektet The KABOOM! Process, nemlig Dejkrigeren (Søren Dahlgaard) og Yellowman (israelske Meir Tati). De eksploderer farver og opfører happenings. Det er både legende og dødsens alvorligt på én gang, idet det handler om alt fra selvmordsbomber til ligusterhække. De udstiller i øjeblikket på Stalke Up North i København.

Jeg har anmeldt projektet og udstillingen i Politiken
-
-
Heltoft.jpg

Ulrik Heltoft arbejder med det subtile, det spejlblanke og det hvide i sin udstilling på Kirkhoff. Jeg har det ambivalent med udstillingen, idet ikke alle værker er lige vellykkede, men de gode er rigtig gode.

Læs min anmeldelse i Politiken
-
-
Søren Brøgger.jpg

Jeg har det ikke ambivalent med Søren Brøggers malerier af filmplakater i Bie & Vadstrup. Den er mig fuldkommen intetsigende og får en meget hård dom.

Læs min anmeldelse her

01.02.2009

Analyse

Analyse 1.jpg

Nogen har på KUAs vægge hængt fire ens plakater op med udsagnet "Analyse er fantasiløse menneskers måde at forstå kunst på". Udsagnet er i første omgang et selvmål, fordi det selv er udtryk for en analyse, men lad nu det ligge. Man må antage at personerne bag udsagnet har oplevet nogle meget dårlige analytikere, som har ødelagt værkerne for dem. Måske nogle freudianere af den type, mange har oplevet i gymnasiernes danskundervisning, som ser symboler alle vegne og derfor udøver vold på litteraturen og på de unges læselyst.

Men udsagnet er naturligvis forkert, fordi en god analyse ikke er fantasiforladt, men tværtimod kan give en endnu større oplevelse og forståelse af værket. At der findes fantasiløse analytikere skal ikke ramme den udmærkede og nødvendige aktivitet det er at analysere. Så snart to personer diskuterer et kunstværk og peger på detaljer - ja, så snart man overhovedet beskriver et værk, kan man næsten ikke undgå at røre ved analysen. En god analyse er tæt bundet til det sanselige, men er samtidig klog og følsom. Den reducerer ikke kunstværket til et udsagn eller en symbolik, men når alligevel til noget essentielt. Og den peger hele tiden på iagttagelser i værket, zoomer ind og ud mellem detaljeiagttagelse, helhedsiagttagelse, refleksion og kontekst.

Nå, nok om det, jeg kunne bare ikke lade være med at diskutere udsagnet, men egentlig behøves det slet ikke, for en vittig person har svaret igen på den venstre plakat:
Analyse 2.jpg

"Postulater er fantasiløse menneskers måde at argumentere på", står der. (Dette udsagn falder selvfølgelig for sit eget kriterium, da det selv er et postulat, men det kan måske forsvares med den satiriske effekt i at efterligne opbygningen i det udsagn, det kommenterer).

07.01.2009

Pudsig interventionskunst

Hvis man skynder sig kan man stadig nå at se østrigske Leopold Kessler i Malmö Konsthall. Han laver små pudsige aktioner og interventioner: For eksempel kunstige skudhuller i gadeskiltene eller spiritushaner forklædt som fuglekasser. Han løfter skraldespandene på lygtepælene op hvor man ikke kan nå dem. Han trækker el-kabler gennem hele byen for at stjæle strøm. Han pudser statuernes sko. Det virker lidt fjollet, men der er som regel en mening med galskaben.

Jeg har anmeldt udstillingen i Politiken

Kessler.jpg

Nedenfor kommer et par supplerende bemærkninger:

Læs videre: "Pudsig interventionskunst" »

18.12.2008

Electrohype: Teknologisk kunst

I Malmö Konsthall kan man i øjeblikket se biennaleudstillingen Electrohype 2008, der denne gang synes at handle meget om systemer, processer og materialer. Der er ingen værker som foregår på en computerskærm - de er allesammen sanseligt til stede i rummet, og den del af dem reagerer på det som foregår i rummet. Materialerne uden om strømkabler, printplader og chips er meget basale: Vand, træ, gummi, affaldsplastic osv. Udstillingen er både sanseligt, konceptuelt og teknisk interessant, og jeg kan varmt anbefale turen til Malmö.
Electrohype 1.jpg Voldemars Johansons: Aero Torrents (Foto: Kristine Briede)

Jeg har anmeldt udstillingen i Politiken

Det er en udstilling, man kunne tale længe om. Nedenfor har jeg nogle supplerende bemærkninger til udstillingen og anmeldelsen

Læs videre: "Electrohype: Teknologisk kunst" »

09.12.2008

Mediecollager, små fotografier og forstadens kedsomhed

I sidste uge havde jeg gallerirunde-tjansen på Politiken og anmeldte tre udstillinger.

Keck 2.jpg

(Fodboldfilosofi 2, 2008)

Kirsten Otzen Keck laver gode og tidssvarende collager med udgangspunkt i massemedierede følelser. Det er fx den 66-årige nybagte mor, filmstjerner eller sportsfolk. Hun er ved at blive rigtig god og har udviklet nogle æstetiske greb som giver en sammenhæng og et rum til hendes billeder og gør hendes stil letgenkendelig.
Læs min anmeldelse her

---
Kwak.jpg

(Hyun-Jin Kwak, “Study of Elements 2”, 2008)

På Peter Lav fotogalleri har man fået en god ide. I stedet for en almindelig juleudstilling, hvor galleriet viser tilfældige værker af kunstnerne i deres stald frem, har de lavet en stram kuratering med bestilte værker i det lille format. Det er der kommet en interessant udstilling ud af, men kvaliteten af værkerne er svingende.
Læs min anmeldelse her

---
Randløv.jpg

Carina Randløv er vist mest kendt for sine papirskulpturer, men har i øjeblikket en udstilling primært med tegninger, der fortsætter hendes yndlingstema: Forstaden. Selv om der lægges op til noget foruroligende, hvor alle lurer på alle, er det desværre kedsomheden og ligegyldigheden der dominerer tegningerne. Og dermed udstillingen, som ikke formåede at vække min interesse
Læs min anmeldelse her

Nedenfor vil jeg komme med nogle supplerende kommentarer til Kirtsen Otzen Keck-udstillingen:

Læs videre: "Mediecollager, små fotografier og forstadens kedsomhed" »

02.12.2008

Poul Anker Bech i bogform

Poul Anker Bech er en af de mest succesrige danske kunstnere, selv om han går stille med dørene ovre i Vendsyssel. Hans billeder ser fx sådan ud:

Poul Anker Bech.jpg
(Strandko, 1997)

I den nye bogudgivelse Fra baglokalet hos Poul Anker Bech har journalisten Poul Blak 9 samtaler med kunstneren. Den handler efter min mening for meget om kunstneren og hans syn på dette og hint og for lidt om billederne.

Jeg har anmeldt bogen i Politiken.

Det er altid noget af en kunst at anmelde en hel bog på så kort plads, især når den handler om mange ting. Man kan umuligt give et dækkende billede af den, men er nødt til at vinkle den meget skarpt. Nedenfor giver jeg en række uddybende kommentarer til bogen og anmeldelsen, og lægger op til diskussion:

Læs videre: "Poul Anker Bech i bogform" »

15.11.2008

Absurde toiletartikler og hundekunster

Jeg anmeldte ikke blot Søren Fauli sidste weekend (se forrige indlæg), men også to andre udstillinger, der nok er mindre spektakulære, men til gengæld langt bedre og også sjovere.

Christin Johansson.jpg

Christin Johansson har lavet en gennemført udstilling af sanitetsobjekter, heriblandt pissoirer og underlivsspejle til kvinder, tamponstativer, en gigantisk tandbørsteholder og en toiletbørste med kyskhedsbælteagtig hængelås.

Læs min anmeldelse her

Det hører med til historien om min tissetrang (se anmeldelse) at jeg heldigvis fik lov at låne Galleri Køppes toilet. Det er en gammel Bredgade-bygning, og toilettet var bestemt også af ældre dato. Der var en stor kontrast mellem Christin Johanssons smagfulde, gennemdesignede badeværelsesmiljø og så dette lidt rodede old school-toilet. På den måde blev udstillingens æstetik sat i perspektiv på en meget konkret måde.
---
---

Lisa Strömbeck.jpg

I det lille videogalleri Pixel kan man se en fascinerende triptykonisk videoinstallation med en hund, der modstår de største fristelser fordi den er så disciplineret og lydig.
Læs min anmeldelse her

13.11.2008

Søren Faulis kønskamp

Filminstruktøren Søren Fauli har et opgør med kvinderne i øjeblikket. Det er der foreløbig kommet en kronik og en udstilling ud af. Mens kronikken er ret problematisk er udstillingen stærkt problematisk. Her fægtes der virkelig mod møllevinger i form af voldelige, sadistiske og aggressive rødstrømper der skamferer de stakkels, forsvarsløse mænd. Det handler angiveligt om situationen i dag, men det er godt nok svært at genkende billedet af den nutidige mand og kvinde.
Fauli.jpg

Jeg har anmeldt udstillingen i Politiken

Diskussionen er allerede i gang i kommentarerne ovre på Politikens hjemmeside, men den kunne jo også fortsætte her. Jeg vil i hvert fald gerne komme med nogle uddybende kommentarer, som der ikke blev plads til i den korte anmeldelse.

Læs videre: "Søren Faulis kønskamp" »

19.10.2008

De rigtige farver

Rigtige farver.jpg

Dette postkort fandt jeg hængende på en opslagstavle på lønkontoret på Malmö Kunstakademi da jeg for nogle måneder siden var derovre for at holde et foredrag. Der stod vist ikke hvem der har lavet det, men jeg fandt det så morsomt i al sin absurditet at jeg knipsede det med min mobil. Af samme grund er billedet rimeligt uskarpt.

Det forestiller en børneagtig tegning af en bamse på en svamp. De forskellige monokrome felter har fået tildelt et bogstav, der kunne ligne en farvekode, men hvert felt har et nyt bogstav, selv om det deler farve med et andet. Teksten forklarer det hele: "Farverne er ikke helt rigtige. E, K og P er dem, der er mest som de er".

Ud over at være absurd morsomt, så handler det naturligvis om noget så langhåret som repræsentationsproblematik. Jeg vil spare læserne for en analyse/refleksion, for egentlig taler den for sig selv.

Til gengæld vil jeg gerne spørge om nogen ved hvem der har lavet den? Der må være andre der har dette postkort end økonomisekretæren på Malmö Konstakademi.

01.10.2008

Pink Army på kirkegården

Det er ikke hver dag man ser Pink Army i aktion. Soldaterne forsvinder lige så hurtigt og sporløst som de ankom. Men med tip fra en ven (tak til Janus Kohl Andersen) opsporede jeg en soldat på Assistentens Kirkegård, hvor den beskyttede en kendt dansk digter sammen med kuglepenne og et snapseglas.

Pink Dan Turell.jpg

25.09.2008

Epi-Txture: Vellykket visualisering af elektronisk musik

Ved koncerter med elektronisk musik er der ofte tilknyttet VJs - altså nogle der laver noget visuelt på en skærm til at akkompagnere musikken. Ofte har man på fornemmelsen at mange af disse VJs ikke har lavet deres levende billeder til musikken, men blot henter noget de har liggende og sætter det i spil. Det kan der så komme noget mere eller mindre interessant ud af.

Så er der de gange hvor det er tydeligt at det visuelle er lavet til musikken og næsten er en præcis og synkron visuel ækvivalent til musikkens bevægelser og materialitet. Det sker som regel når musikeren selv har lavet det, såsom Alva Noto/Carsten Nicolai og Frank Bretschneider. Især Bretschneider har lavet en fremragende 3D-visualisering af sin musik, der netop gør dette, og det får mig helt op at køre fordi det er så fedt når det lykkes.

Og så er der endelig den tredje mulighed, der kræver en hel del. Det er at få nogle andre til at lave en video til sin elektroniske musik. De fleste af disse videoer vil hellere skabe en fortælling end at mime musikkens gestus. Det har sin egen berettigelse, og de kan være rigtigt gode (som fx mange af Chris Cunninghams videoer, "Come To Daddy" etc.)

Men ind imellem finder man ambitionen om at bruge VJ-mediets erfaringer og musikalitet i en musikvideo, og ind imellem lykkes det. Et eksempel på en sådan vellykket video er lavet af kunstnerduoen Epi til Opus 1 af Txture, som er i tre satser. Den ligger nu på YouTube, og derfor kan jeg linke til den, men den tekniske kvalitet er derefter, og man bør ikke snyde sig selv for Hifi-oplevelsen på det store lærred til en koncert med god lyd, hvis man får muligheden. Det er overvældende.

Her kommer de tre satser:

1. sats

2. sats

3. sats

07.09.2008

Ung skulptur: I stedet for stedet

Min sidste anmeldelse inden jeg gik på barsel for en uge siden blev af udstillingen "I stedet for stedet" på skulpturi.dk. Her udstiller en række helt unge kunstnere som arbejder i det brede felt, skulpturen forlængst har indtaget, hvor der ikke er grænser for hvilke materialer man kan bruge, og hvor det rummet ofte inddrages direkte. På udstillingen er der blandt andet skulpturer lavet af højttalere, kinesiske lykkekager, sugerør, sengetøj og grydelåg. De spænder vidt i udtryk og indhold, fra det ekspressive over til det konceptuelle. Fælles er et glimt i øjet og en sans for det absurde.

Læs min anmeldelse her.

7. Delphine Bechard (detalje).jpg

Nedenfor nogle supplerende bemærkninger og kort omtale af de værker, som der ikke blev plads til i anmeldelsen.

Læs videre: "Ung skulptur: I stedet for stedet" »

22.08.2008

Lyserød krig, robot-yoga og ægte fotografiske tricks

I forrige uge anmeldte jeg tre små udstillinger, som man stadig kan nå at se.

Pink Army 2.jpg

På Rumkammerat samles erfaringerne fra de talstærke invasioner af små, lyserøde soldater rundt omkring i Danmark. Læs anmeldelsen her.
-
-

Robot-yoga.jpg

Hverdagens vanvid, komik og tragik tematiseres i en fin, lille udstilling 'Uden titel' på Esplanaden, der rummer både en drengenumse, en række mærkelige drømme og en robot, der støder sammen med en yoga-solhilsen.
Læs anmeldelsen her.

Og endelig en lille udstilling i Spark Galleri på Nørrebro med fotografier, der ser ud som om, de er manipulerede, men som rent faktisk er uredigerede polaroid-fotos. Tricket ligger i opstillingen foran kameraet. Den er desværre ikke så interessant som den burde være.
Læs anmeldelsen her.

Nedenfor kommer et par supplerende bemærkninger:

Læs videre: "Lyserød krig, robot-yoga og ægte fotografiske tricks" »

15.08.2008

Evil Knievel på Christiania

Evel Knievel er en amerikansk motorcykelvovehals, der døde sidste år. Men Evil Knievel er også en tysk performance-kunstner, der siden år 2000 har taget vovehalsens identitet og brugt den på forskellige måder i sine undersøgelser af den amerikanske ånd og myte. I denne måned er Evil Knievel på Christiania, hvor han mediterer og arrangerer spirituelle arrangementer med psykedeliske pornofilm og flødeis-orgier.

Jeg har interviewet Evil Knievel i Politiken.

09.07.2008

Fluxus

Danger Music.jpg

I weekenden bragte Politiken min anmeldelse af to Fluxus-relaterede udstillinger: For det første Museet for Samtidskunsts udstilling af Fluxus-partiturer (dvs. handlingsforskrifter af typen: Skrig! Skrig! Skrig!). For det andet Charlottenborgs udstilling med kunstnerne Al Hansen og Arthur Köpcke.

Scream.jpg

Jeg er generelt begejstret for den energi, poesi, komik og provokation der ligger i Fluxus, og det er to gode udstillinger. Men de er begge to for store, og det er meget imod Fluxus-ånden at fotografering er strengt forbudt på udstillingen i Roskilde. Ikke fordi museet ønsker det, men snarere fordi samlerne og de dokumenterende fotografer er bange for kopier. Vi taler om en kunstform, der decideret ønsker at komme væk fra kunsten som ophøjet, værdifuldt samlerobjekt til fordel for en levende kunst, som enhver kan deltage i. Det siger noget om Fluxus' skæbne i hænderne på markedet at man ikke må tage et billede af det partitur, som man opfordres til at gå hjem og opføre selv.

Jeg forelagde min kritik af fotografiforbudet for Marianne Bech fra Museet for Samtidskunst i en telefonsamtale. Og jeg foreslog at man så i det mindste kunne lægge nogle fotokopier af de partiturer, der ikke er restriktioner på. Det har de faktisk taget til sig, og der skulle nu angiveligt ligge nogle stakke med fotokopier, som folk kan tage med hjem. Det er en virkelig god følelse at museet lytter til saglig kritik!

Læs min anmeldelse her.

Nedenfor kommer jeg med nogle supplerende kommentarer til udstillingerne og anmeldelsen.

Læs videre: "Fluxus" »

03.07.2008

De gamles kunst, den unge hyttekunstner og får som publikum

I sidste weekend anmeldte jeg tre aktuelle udstillinger.

Jeg vil fremhæve A Kassens udstilling i Kirkhoff, hvori der indgår levende mennesker og et værksted vendt 90 grader, så gulvet bliver væg. Sørg for guds skyld for at gå om bag væggen (det er ikke alle der tror man må, og det er også meningen at kun de dristige skal se hvad der ligger omme bagved). Men skynd dig, udstillingen kører kun frem til 19. juli.
Læs anmeldelsen her.

A Kassen.jpg

Jeg har også anmeldt en lille, sær, graffitiagtig udstilling af Affex Ventura. Læs anmeldelsen her.

Og så den omfattende udstilling af skulpturer i De gamles by. Læs anmeldelsen her.

Nedenfor kommer nogle supplerende kommentarer:

Læs videre: "De gamles kunst, den unge hyttekunstner og får som publikum" »

23.06.2008

Mikrogallerier

Det vrimler med bittesmå gallerier, drevet af ildsjæle i deres fritid, men samtidig med et højt kunstnerisk niveau i udstilling af samtidskunst på en anden måde. Nogle af dem udstiller blot i et vindue eller udhængsskab ud til gaden, andre har et lille rum, ofte i tilknytning til deres eget værksted. De er lette at overse, men man bør unde sig selv at bemærke dem.

Mikrogalleri.jpg

Derfor fik den ide at lave en guide til de københavnske mikrogallerier. Den blev bragt i Politikens iByen-tillæg i fredags. Der ligger også en web-version her.

Til webversionen skal bemærkes: At jeg har skrevet alle tekster, og at Miriam Dalsgaard er fotografen. At der i avisen er to billeder fra hvert galleri - et oversigtsbillede af stedet og et nærbillede af den aktuelle udstilling. I web-versionen er dette reduceret til et af de to, så man ikke altid får et klart indtryk af stedet.

Til artiklen som sådan vil jeg bemærke at jeg har brugt meget tid på research, på samtaler med galleristerne og på at cykle rundt og se stederne, selv om det kan virke meget simpelt fakta-agtigt. Det har generalt været en god dialog, og inspirerende at møde den entusiasme, de lægger for dagen.

En gennemgående reaktion (ud over taknemmelighed for opmærksomheden) fra mikrogalleristerne har været at spørge nysgerrigt til hvem de andre var, og et ønske fra flere om at kende hinanden, idet de ofte ikke har hørt om de andre. De ser altså ikke sig selv som en del af et mikrogallerimiljø.

Skulle jeg have overset nogen mikrogallerier (ud over dem der har sommerlukket) beklager jeg, men jeg har gjort hvad jeg kunne. Hvis du kender et, så fortæl om det her, så kan vi danne et samlet billede.

Mikrogallerier der ikke var med blandt de 9
Kabine (holder udstillingspause)
Momentan (holder udstillingspause, nævnt i artiklen)
AirPlay (holder udstillingspause, nævnt i artiklen)
Unavngivet galleri i begyndelsen af århusgade (oplyst af Lars E.)
Met' Marie Lambers i Valdemarsgade (oplyst af Britt Østergaard)

18.06.2008

Signe Vads fotografier

Jeg har anmeldt Signe Vads udstilling på Galleri Image i Århus (se her).

Signe Vad.jpg

05.06.2008

Vestaber, skeletter og mandetyper

Der er mange gode udstillinger i øjeblikket - det er til at blive helt glad i låget over. Det er jeg så også i sidste weekends anmeldelser i Politiken af to udstillinger, som jeg klart vil anbefale.

Troels Carlsen.JPG

Den ene er en udstilling med Troels Carlsen, som jeg virkelig holder meget af. Se hvorfor i min anmeldelse.

Larissa Bates.jpg

Den anden handler om mandetyper, men på en meget speciel måde, idet Larissa Bates har skabt sit eget mytiske parallel-univers. Den er anmeldt her.

Se mine uddybende kommentarer nedenfor.

Læs videre: "Vestaber, skeletter og mandetyper" »

31.05.2008

Tilgroede massegrave

Hvis man kommer forbi Århus (eller simpelthen bor der) inden 8. juni, må man ikke snyde sig selv for udstillingen Smoking Gun i Århus Kunstbygning. Kunstneren Ismar Cirkinagic tematiserer de bosniske massegrave, men gør det uden at vise lig, vold eller grusomheder. I stedet viser han hvor hurtigt glemslen sætter ind og gravene bliver frodige enge. Og ikke mindst er der en gribende installation, der fremkalder fornemmelsen af et gravkammer - inklusive lugten.

Jeg har anmeldt udstillingen til Politiken.

ismar.jpg

15.05.2008

Hornsleths våbeninvesteringsprojekt

Når nogen laver et kontroversielt og spektakulært kunstprojekt, bliver man ofte ringet op af journalister for at udtale sig om det - som regel inden man har sat sig ind i hvad det egentlig handler om. Det mærkelige er, at deres mest påtrængende spørgsmål ofte er: "er det kunst?" og ikke: "hvad siger dette om verden?" eller: "hvad er pointen?". Jeg skulle ellers til enhver tid mene at disse spørgsmål er vigtigere.

Nu har Kristian von Hornsleth lavet et projekt, hvor han har oprettet et firma som investerer i våbenaktier (krigsvåben, inklusive klyngebomber) og lader halvdelen af overskudet gå til velgørenhedsprojekter. Aktierne, som man kan købe for 20.000 kr. er dekoreret med jagerfly, atombombe, kranier gribbe og nøgne damer. Desuden bærer de indskriften "Per Ruinam ad Humanitatem", som også er udstillingens titel, og som vist betyder noget i retning af "fra undergang til menneskelighed".

Allerede et par dage før udstillingen åbner, kontaktedes jeg af en journalist fra Politiken, der gerne vil have en faglig vurdering. I dag er der så en stor artikel på forsiden af 2. sektion (kun i papirudgaven) om Hornsleths projekt og så nogle udtalelser fra fire forskellige mennesker - en nødhjælpsarbejder, en såkaldt "kunsthistoriker" (mig), Museumsdirektøren Karsten Ohrt og en investeringsekspert. Det er udmærket at sagen belyses fra flere sider med hver sin vinkel.

Den udtalelse, som krediteres mig, er en slags lakonisk resumé af en længere samtale med langt flere nuancer, og derfor vil jeg gerne - når nu jeg har alligevel har åbnet for loppesækken - selv formulere hvad jeg indtil videre har at sige om Hornsleths projekt:

Læs videre: "Hornsleths våbeninvesteringsprojekt" »

06.05.2008

Absurd poesi, landkort og kulørte platter

I lørdags (3/5) havde jeg tre kunstanmeldelser i Politiken:

Storm P's arvtagere i samtidskunsten udstiller deres herlige absurditeter i Brøndsalen på Frederiksberg, og det kan anbefales. Læs anmeldelsen her.

På Overgaden er kunstnere inviteret til at bruge landkort-mediet. Det er desværre langtfra dem allesammen, der har udnyttet muligheden til at gøre noget interessant. Læs min anmeldelse her.

Adam Saks er en kulørt kunstner, der har stor succes i øjeblikket. Det forstår jeg ikke, og jeg giver hans seneste udstilling en hård og lakonisk medfart her.

Nedenfor et par supplerende bemærkninger - især om dadaismens rolle som projektion for diverse generaliseringer:

Læs videre: "Absurd poesi, landkort og kulørte platter" »

20.04.2008

Kunstens væsen?

Aardman har animeret tilfældige amerikaneres bud på hvad kunst handler om:

(Tak til Magnus Kaslov for link).

15.04.2008

Forårsudstillingen 2008

Fra og med i år har Charlottenborgs Forårsudstilling skiftet stil og skal fremover kurateres, dvs. der skal tilknyttes en eller flere kuratorer, der lægger tematiske vinkler ned over de indsendte værker. I år var den amerikanske stjernedesigner Karim Rashid enerådende kurator, og derfor er der ikke overraskende et fokus på design.

Jeg har anmeldt udstillingen til Politiken.

Nedenfor har jeg nogle supplerende kommentarer:

Læs videre: "Forårsudstillingen 2008" »

07.04.2008

Plastikdyr, absurde maskiner og keramikklumper

Jeg har anmeldt tre galleriudstillinger til Politiken i sidste uge, og de to af dem kan jeg varmt anbefale.

Linda Hansen har lavet en række close-up-portrætter af legetøjsdyr i plastic, og det er en fantastisk lille udstilling. Læs min anmeldelse her.

Den tyske kunstner, Alexander Laner, har lavet en cykel om til pladespiller, et rigtigt flygel af spånplader og andre absurde apparater som indtages under påvirkning af hvidvin, der skænkes i galleriet fra en særlig vinkøler. Læs anmeldelsen her.

Endelig er jeg ikke udelt begejstret for Richard Deacons lerskulpturer, som jeg dog må understrege er ganske flotte. Læs anmeldelsen her.

Nedenfor kommer et par supplerende bemærkninger:

Læs videre: "Plastikdyr, absurde maskiner og keramikklumper" »

05.04.2008

Chewbacca i satiretegninger (Zielers skitser)

Chewbacca hærger den danske billedverden, ikke kun i kunsten, men også i satiretegningsverdenen. Alle de satiretegnere jeg har spurgt, har faktisk tegnet Chewbacca. Jeg har til dog også kun spurgt en, for jeg kender ikke andre. Det er Christoffer Zieler, kendt fra serierne Maltes Spalte og Stejl fart og fra webloggen af samme navn.

Jeg spurgte ham henkastet om han egentlig nogensinde havde tegnet Chewbacca, og det viste sig at der i skrivebordssuffen var et par skitser til noget Chewbacca-satire, som aldrig blev til noget. Men Christoffer har været så generøs at tillade at disse skitser får premiere her på bloggen, hvis jeg understreger at de netop bare er gamle, kasserede kladder. Her kommer de:

fodrer ænder.jpg

wookie.jpg

Der er tydeligvis tale om forsøgsvise variationer over et tema. Men dette tema - Chewbacca som homoseksuel sexpartner - finder man også hos Kissmama. Her hos Zieler er det kun i fantasien. Og grunden til at Chewbacca optræder som sexfantasi må vel netop være den blanding af det dyriske og det menneskelige, som jeg allerede har beskrevet.

Se Chewbacca i kunsten 1 og Chewbacca i kunsten 2.

31.03.2008

Den Frie Udstilling 2008

Den Frie Udstilling finder sted for måske sidste gang i Den Frie Udstillingsbygning, der er lukningstruet. Udstillingen er som kunstnersammenslutningsudstillinger er flest, nemlig en blandet landhandel. Jeg har anmeldt den i Politiken.

Jeg skal understrege at den lettere misvisende overskrift i avisudgaven ikke var min. Jeg havde foreslået overskriften "En blandet landhandel", men som så ofte valgte redaktionen at ændre den.

Nedenfor kommer der et par supplerende bemærkninger:

Læs videre: "Den Frie Udstilling 2008" »

26.03.2008

Kunsten bag tremmer

Da Statsfængsler Østjylland blev bygget i 2006, blev der sat et betragteligt beløb af til at lave ny kunst for. Fængslet har derfor en unik samling af værker af Christian Lemmerz, Kirsten Ortwed, Øivind Nygård, Hanne Varming og Peter Hentze. Man kan kun se dem hvis man bliver sat i fængsel eller hvis man arbejder der.

Lemmerz.jpg

Men Køge Skitsesamling viser nu kunsten fra fængslet, og jeg har anmeldt udstillingen i Politiken.

Nedenfor kommer jeg med nogle supplerende bemærkninger og iagttagelser, som der ikke blev plads til i anmeldelsen:

Læs videre: "Kunsten bag tremmer" »

22.03.2008

Chewbacca i kunsten 2

Når man har fået øje på et aspekt af tilværelsen sker der ofte det at det myldrer frem med eksempler som man ikke kendte til før. Det gælder også hvis man får øje på Chewbacca i kunsten, som jeg gjorde for nylig.

Det viser sig nu at også Brian Ravnholt Jepsen og Allan Nicolaisen har arbejdet med Chewbacca, nemlig i installationen Kashyyyk Autumn på Forårsudstillingen 2007.

Her bliver der igen spillet på en relation mellem Chewbacca og menneskene, men der er en del flere betydninger på spil, så vidt jeg kan se. Det umiddelbart mest fascinerende – og det som går mest i samspil med Ivan Andersen og Kissmama - er splejsningen af Mick Hucknall og Chewbacca. Mick Hucknall er sangeren fra Simply Red (der i øvrigt har en vokal dobbeltgænger i Martin fra X-factor), hvis stemme ligger meget langt fra Chewbaccas.

Ravnholt 3.jpg

Jeg har for nylig skrevet om når sangere bliver dyriske, og det kan man sige sker meget konkret i dette tilfælde.

Men jeg vil lade Brian Ravnholt Jepsen selv præsentere værket nedenfor, og vise nogle udvalgte billeder fra udstillingen:

Læs videre: "Chewbacca i kunsten 2" »

11.03.2008

Chewbacca i kunsten, netop nu

Som nævnt optræder Star Wars-figuren Chewbacca i to af mine galleri-anmeldelser fra sidste uge, nemlig i et billede af Ivan Andersen og hos en af Kissmamas gadekunst-figurer.

For dem, der ikke lige kan huske Chewbacca, ser han sådan ud:
chewbacca.jpg

Nedenfor vil jeg præsentere de to værker og overveje hvad Chewbacca laver i kunsten netop nu:

Læs videre: "Chewbacca i kunsten, netop nu" »

10.03.2008

Superhelte, collagermaleri, gadekunstfigurer og hvide værker

I sidste uge anmeldte jeg fire udstillinger:
Ivan Andersens fascinerende malerier
Vuk Vidors despressive superhelte
Kissmamas gadekunst
Eva Steen Christensens hvide skulpturer med rødder og fibonacci-strukturer

Jeg skal som sædvanlig nævne at overskrifter, billedtekster og manchetter ikke er mine - de er ændret til web-versionen.

Jeg var nødt til at forkorte Eva Steen Christensen-teksten, og den kan nok virke mere studs end det var meningen. Jeg er desværre kommet til at slette mine bekrivelser af et par af de andre gode værker fra udstillingen.

En sjov, lille ting er at Chewbacca optræder i to af udstillingerne, der ellers er meget forskellige. Det vil jeg skrive et lille essay om en af de følgende dage.

08.03.2008

Kunstdefinition

Man kan ikke definere kunst. Det kan man virkelig ikke. Ikke desto mindre har jeg for anden gang rodet mig ud i en definition på kunst. Det er ovre på Det spekulative øre, og diskussionen er allerede i gang: se her.

22.02.2008

Det snurrar i min skalle

Jeg ved godt det er sent at omtale den, men hvis nogen endnu ikke har set den bedste musikvideo i 2007, nemlig Familjen: "Det snurrar i min skalle", så er den her. Den er lavet af Johan Söderberg, og sjældent har musik, billeder og et interessant indhold gået op i en højere enhed. Det er religionskritik med et twist, det er sjovt og skræmmende og helt vildt funky.

Jeg har set den igen og igen med jævne mellemrum i de sidste par måneder, og den bliver bare ved med at være god. Her er den:

20.02.2008

Cézanne & Giacometti

I dag åbner den store Louisiana-udstilling med Cézanne og Giacometti. Jeg har anmeldt udstillingen i Politiken, hvor den er slået stort op, og jeg vil anbefale enhver at se udstillingen.

Læs min anmeldelse her.

Nedenfor har jeg 17 supplerende bemærkninger til anmeldelsen og udstillingen:

Læs videre: "Cézanne & Giacometti" »

13.02.2008

Satire, 80'er-maleri og memento mori

I lørdags havde jeg tre små kunstanmeldelser i Politiken:
- Surrends satiriske plakater (se her)
- Ismar Cirkinagics planter fra bosniske massegrave (se her)
- A.R. Pencks malerier (se her)

Der var desværre sket en fejl i avisen, så billedet (fra Herbarium) var blevet beskåret så man kun så det ene hjørne af det. Det gav et manglende eller forkert indtryk af det æstetiske.

Spørgsmål, kommentarer og diskussion er velkomne.

03.02.2008

Skulpturi.dk - Kritisk form

Skulpturi.dk's udstilling "Kritisk form" tager ikke skulpturmediet højtideligt, men udstiller toiletrullerør, kasseboner og udtrådte kondisko. Det er konceptuel skulptur, og der er mange gode og sjove værker imellem, men de bliver ikke allesammen formidlet klart nok, og udstillingens undertitel "skulpturen som samfundsrevser" og den generelle selvopfattelse af at provokere publikum holder ikke helt vand.

Jeg har anmeldt udstillingen i Politiken.

30.01.2008

Ny dansk kunst 07

Jeg er for nylig blevet hyret til at anmelde kunst på Politiken. (Jeg er derfor også stoppet med at anmelde filosofi på Jyllands-Posten). Min første anmeldelse er en boganmeldelse af Kopenhagens årbog Ny dansk kunst 07, som blev bragt i søndags. Den kan læses her.

Det er ikke let at anmelde en tyk årbog fuld af alle mulige tekster af meget forskellig slags på den lille plads man har i en avis. Det endte derfor med et rent fokus på debat-perspektivet. Nedenfor har jeg bragt et lille uddrag om de mere præsenterende side af bogen, som der ikke blev plads til.

Så skal jeg også bringe en rettelse: i avisversionen kom jeg til at skrive at Uwe Max Jensen anklagede Mette Sandbye for at ønske "politisk korrekt kunst". Det var en fejl, idet han kaldte det "kunstnerisk korrekt politisk kunst". Det gør naturligvis en forskel, og jeg beklager. Det er rettet i web-udgaven.

Læs videre: "Ny dansk kunst 07" »

11.01.2008

Cover-versioner (hos Krogholm)

Blandt de cirka 800 emner, jeg gerne snart ville skrive et blog-indlæg om, er fænomenet: cover-versioner af musikalske numre. Hvad er en god coverversion? Hvilke typer coverversioner kan man tale om? Hvilken rolle spiller coverversioner i forhold til ideen om et værk? (Sagt mindre langhåret: i hvilken forstand er der tale om det samme nummer, og hvad betyder det at det er det samme? Hvor langt kan man gå før det ikke længere er det samme?). Nogle af disse spørgsmål knytter også an til remix-fænomenet, som jeg også gerne ville ytre mig mere om ved lejlighed.

Men da jeg ikke har lige så meget tid til at blogge som jeg har lyst, er det glædeligt at Claus Krogholm tager emnet op på sin blog, med udgangspunkt i nogle meget forskellige coverversioner af "Smells Like Teen Spirit". Det er indtil videre et herligt eksempel på hvordan en god weblog-diskussion (i den mere langhårede ende af spektret) kan udfolde sig i konstruktiv uenighed.

Læs og deltag i diskussionen her.

04.11.2007

Troels Aagaard

Troels Aagaard laver malerier eller måske snarere relieffer der buler ud i rummet og strækker sig ud over rammen, langs væggen, som han oven i købet også får til at bule ud. Det kan man opleve i det fantastiske galleri Henningsen Contemporary på Strandlodsvej i København - at af Københavns bedste gallerirum.

Jeg har skrevet en tekst om Troels Aagaards værker - herunder hans forhold til visualiseringer af lyd - i en lille bog der er udkommet under titlen Troels Aagaard - Cracks in Reality. Min tekst hedder "Dynamiske relationer", og kan læses her (klik på "Tekster"). Den anden tekst er skrevet af Trine Møller Madsen og kan læses samme sted.

Aagaard.jpg

Troels Aagaards værker gør sig langt bedre i virkeligheden end på fotografier på grund af deres reliefkarakter, men her er nogle billeder fra selve udstillingsrummet.

Man kan også se nogle ting på kunstnerens egen hjemmeside (klik på Værker og derefter især på de senere årstal).

Kommer man forbi bør man naturligvis købe Cracks In Reality-kataloget, hvor der (ud over teksterne) er en lang række gode fotografier af værkerne fra forskellige vinkler, og som derfor er langt bedre end det der ligger på nettet. Så vidt jeg husker koster det kun 75 kr.

24.08.2007

Bornedals biografistiske patos

Ole Bornedal er endnu en gang på banen med en gang narcissistisk vrøvl om hvad film (og kunst i det hele taget) er for noget:

"Alle mine film handler om mig selv. Kunst må da handle om at tage sin samlede mængde af følelser, og så eksponere dem ind i det værk, som man laver." (Politiken i dag)

Nej, Ole, jeg gider ikke se film der handler om dig, for du er en fuldstændigt ligegyldig person. Hvis dine film virkelig handlede om dig, så ville de have et meget lille publikum.

Da Ole Ornedal lavede filmen Jeg er Dina, udtalte han at han med denne film havde flået alle sine indvolde ud og lagt dem til beskuelse for publikum. Sikke en gang idiotisk vrøvl. Det er en filmatisering af en bog.

Det er meget svært at komme biografismen til livs så længe der stadig er kunstnere der selv tror på den romantisk-ekspressionistiske (og i alle led forfejlede) udtryksteori, der går ud på at en kunstner projicerer sine følelser ind i værket, og at publikum så mærker disse følelser når de forstår værket. Det er samtidig en tro på kunstneren som et særligt væsen, et geni, hvis følelser er mere interessante end alle mulige andres. Alle tre dele (biografismen, udtryksteorien og genitanken) er faktuelt forkerte og desuden ubrugelige som forståelsesmiddel.

En mainstream-film er et virtuelt univers, hvor nogle mennesker kommer ud for noget, som påvirker dem (og hinanden), tilsat stemningsmusik, der som virkemiddel forstærker udtrykket. Hvis vi er revet med af filmen, så kan vi føle med (visse af) med disse personer, ligesom vi kan hade dem og forholde os til dem på anden vis. Men det er netop karakterernes og ikke instruktørens handlinger og følelser vi forholder os til. Det andet er en idiotisk og stærkt selvcentreret indstilling fra en kunstner.

Allerede Nietzsche var stærkt kritisk over for denne opfattelse (og selvopfattelse), og mente med rette at det allerværste var de kunstnere der begyndte at betragte sig selv som genier i romantisk forstand: "Det er et farligt tegn, når mennesket angribes af den gysen over sig selv", som han siger (Menneskeligt, alt for menneskeligt §164).

Ole Bornedal laver et håndværk og benytter sig af forførende virkemidler og teknikker. Men han vil så gerne være et ophøjet menneske, han vil så gerne vise sin sjæl og sine indvolde frem. Men så skulle han måske gå i noget kropsterapi og filme det i stedet for at lave spillefilm. Jeg tvivler bare på at det vil interessere publikum særlig meget.

(Se evt. mere om dette emne: Objektiv sensibilitet)

15.08.2007

Kunst og provokation

I mandags sendte Apropos på P1 et interview med mig og Mette Sandbye om provokationer og provokerende kunst. Vi kommer hurtigt igennem slørhaler i blendere, udstoppede hundehvalpe, SWINE, Hornsleth det hollandske nyre-tv-show og meget andet. Men også mere klassiske eksempler som Manet og Klimt bliver berørt. Der er ikke plads til de dybere analyser, men jeg synes faktisk vi begge gør det OK, hvis jeg selv skal sige det.

Læs mere og hør udsendelsen her

17.05.2007

Vinyl-terror og -horror

I forbindelse med EXIT 07-udstillingen på Gl. Strand har jeg skrevet teksten om Vinyl-terror og -horror - to kunstnere der laver installationer med udgangspunkt i ombyggede vinylplader, grammofoner og højttalere. Artiklen kan læses her.

På selve udstillingen er blot en mindre højttalerinstallation af Camilla Tygstrup Sørensen, men om eftermiddagen kører hele installationen i øjeblikket inde i gården på Charlottenborg/Kunstakademiet.

Vinylterror2.JPG

30.03.2007

LydRum i radioen

I forlængelse af det LydRum-seminar jeg var med til at arrangere (og som i øvrigt gik godt!) har der været en del omtale i radioen, som jeg her vil samle op på:

I P1-programmet Vita interviewes jeg om lyd og arkitektur; lyddesign; lydkunst; ambient, lydfredning, støj og fremtidsudsigterne for vores forhold til lyd. Læs mere og hør programmet her.

I P2-programmet Bolero interviewes Carsten Thau i Frederiksberg-centeret om lyd og arkitektur og Fuzzy taler om sin musik. Læs mere og hør programmet her.

I en anden Vita-udsendelse interviewes Fuzzy (om installationen i Den sorte diamant) og Jacob Kirkegaard (om Tjernobyl-værket Aïon). Læs mere og hør prorammet her.

Senere vil der forhåbentlig komme en podcast med udvalgte foredrag fra seminaret, redigeret af Jacob Kreutzfeldt, og så smider jeg naturligvis et link.

27.02.2007

Michael Aastrup Jensen: Uden titel (Overrevet avis)

Det var interessant at overvære politikeren Michael Aastrup Jensen som skabende kunstner i Kaffeklubben på P1. Jeg havde bedt om at være til stede for at dokumentere skabelsen af værket, der jo selv er en happening.

Kaffeklubben 2.JPG ---

Baggrund
For dem der ikke aner hvad det handler om er baggrunden som følger:

Jeg var gæst i Kaffeklubben på P1 og havde et indlæg om at jeg var træt af at man altid spørger om noget er kunst før man spørger hvad det udtrykker eller om det er interessant. (Hør udsendelsen her).

Michael Aastrup gav udtryk for at der må være grænser for kunsten (grænser som sættes af sund fornuft), ellers kunne alt jo være kunst, og påpegede at hvis han rev den avis over som lå foran ham på bordet, så ville det jo ikke være kunst.

Efter udsendelsen ringede en vis Knud Frøslev ind og bød 100 kr. for den avis som Aastrup ville rive over. Jeg bød over og betingede mig:
1. At den skulle signeres
2. At jeg fik lov at overvære og dokumentere seancen.

Jeg begrundede punkt 2 på følgende måde:
"Det er en integreret del af Aastrups æstetik at det performative (altså selve handlingen) er lige så vigtig som resultatet. Værket har altså en stor del af sin værdi i den offentlig eller halv-offentlige happening at Aastrup river avisen over. På den måde er han også nødt til at forholde sig til hvordan han vil gøre det, og dermed understrege sine selviscenesættelsesteknikker, hvilket igen giver værket dets politiske dimension."

Skabelsen
Aastrup slog til og ville gerne skabe værket, selv om han understregede at han ikke selv synes det er kunst. Allerede her er det interessant: vi har en kunstner der ikke selv synes han er kunstner og et værk som han ikke selv synes er kunst, men markedet og kunstkritikken (repræsenteret af mig) blåstempler det alligevel som kunst. Ganske vist med et glimt i øjet, men det gør ikke noget.

I slutningen af denne udsendelse skete det så og blev dokumenteret. Aastrup gik med på spøgen, men understregede at pengene fra auktionen (der nærmer sig sin afslutning i skrivende stund) vil gå til Kræftens Bekæmpelse.

Under almindelig munterhed blev baggrunden forklaret, heriblandt mine overvejelser over det performative aspekt. Aastrup rev så avisen (præcis den udgave af Nyhedsavisen som han pegede på i forrige udsendelse) over.

Men lad os lige opholde os lidt ved avisen. Jeg har ikke haft mulighed for at kigge nærmere på den (så der er masser af stof til de fremtidige analyser af værket), men det er markant at forsiden prydes af Ulrik Wilbek under overskriften "Øv - Nu kan det kun blive bronze". Lige inden Aastrup rev avisen over gav han udtryk for sine følelser omkring det at overrive billedet af en partifælle (Wilbek er jo også venstremand).

Aastrup understregede også at hans metode var den lette måde, som er typisk for politikere. Her er det lidt uklart for mig hvad denne bemærkning præcis betyder, men det er jo også vigtigt at holde værket åbent for fortolkning. Jeg vil dog tillade mig følgende bud: Aastrup hentydede til at han rev den over på den korte led, og gav udtryk for en selvironi i forhold til det at være politiker. Men her er der virkelig stof til eftertanke: tager politkere altid den korteste vej?

Vi skal også kigge på den kropslige del af performancen: Dette aspekt lagde et vist pres på Aastrup. Både fordi jeg havde udnævnt det til afgørende for værkets politiske dimension og fordi Margrethe Vestager lige inden udførelsen sagde at hun havde tænkt meget over hvordan han mon ville gøre det.

Aastrup blev siddende på sin stol (han kunne have rejst sig op og gjort det mere ceremonielt). Han holdt avisen op foran sig og rev den over med et stort, for ham karakteristisk smil, der i øvrigt afspejlede den generelle munterhed i DR-studiet, hvor politikerne Margrethe Vestager, og Pernille Vigsø Bagge, blog-gæsten Christian Bjørnskov, værten Irene Manteufel, tekniker/webmaster/producer Anders Kjærulff Christensen og altså jeg selv, Torben Sangild (som garant for kunstvidenskaben og kunstkritikken) var samlet. Ude i teknikerrummet sad i øvrigt tekniker/producer Jesper Tholl og var et ekstra vidne.

Aastrup rev altså avisen over på den korte led med et stort (og måske en smule forlegent?) smil, og bagefter var der klapsalver og latter mens han signerede værket. Jeg foreslog at han signerede begge halvdele, hvilket han gjorde, med bemærkingen om at han signerede Wilbeks arm på den ene af halvdelene. Jeg har som sagt ikke nærstuderet det endelige værk, så jeg ved ikke hvor han signerede den anden halvdel, men det skal nok blive opklaret. Hvis ikke jeg ender med højeste bud på værket vil jeg kontakte ejermanden for en nærmere beskrivelse.

Opdatering: Imens jeg skrev dette gik en vis Knud Frøslev (som også var den første byder og dermed satte det hele i gang) af med højeste bud på 325 kr., så jeg må høre om mulighederne for at tage værket i nærmere øjensyn. Knud Frøslev, hvis du læser dette, så vil jeg gerne i kontakt med dig.

Efter at udsendelsen stoppede blev der spøgt med konserveringsproblemerne, værkets potentielle værdistigning hvis Aastrup en dag bliver minister og andet. Alle gav hånd på vej ud.

Se flere billeder fra seancen her:

Læs videre: "Michael Aastrup Jensen: Uden titel (Overrevet avis)" »

21.12.2006

Beskueren tvinges - gu' gør hun ej!

En af de hyppigste og værste klichéer i kunstformidlingen er den om at beskueren "tvinges" til at reflektere over dette eller hint komplicerede vilkår for eksistensen eller repræsentationen eller hvad det nu er.

Jeg er meget træt af denne tvangsretorik, og i et forsøg på at komme den til livs har jeg skrevet et lille essay til det nye nummer af Kritik. Læs uddrag, eksempler og diskussion på Det spekulative øre.

10.12.2006

Portræt

Sidsel malede dette fine portræt af mig i foråret. Det er ikke så smigrende, synes jeg, men det er fandeme godt malet.

Portraet (lille).jpg

13.10.2006

Vinyl-terror

Et lille tip til kulturnatten i København i aften: tag ind og oplev Vinyl-Terror-Soundsystem i kunstakademiets gård, kl. 20-24. Det er to kunstakademistuderende (Camilla Tygstrup Sørensen og Greta Dahl Christensen) som har lavet en sindrig installation med vinylplader. De har ødelagt vinylplader og ombygget pick-up'er, pladespillere og højttalere til nogle fascinerende gør-det-selv-maskiner, der udsender lyd de selv har komponeret. Musikken/lyden spænder fra støj til ambiente soundscapes. Man kan komme og gå som man vil til aftenens performance i Charlottenborg kl. 20-24.

Vinylterror.jpg

07.10.2006

Per Ahlmann

Jeg har aldrig interesseret mig for keramik, og jeg gør det fortsat ikke. Så når jeg har skrevet en tekst om Per Ahlmann til hans nye særudstiling på Galleri Nørby, så er det fordi hans værker er interessante som skulpturer, der kombinerer det industrielle og det arkitektoniske og det organiske.

Ahlmann 1.jpg

Da Per Ahlmann kontaktede mig for at høre om jeg ville skrive teksten til udstillingskataloget, svarede jeg at jeg ikke havde beskræftiget mig med keramik siden formningsundervisningen i 2. klasse i folkeskolen. "Det er lige det jeg vil have!" svarede han. Og da jeg så dem i virkeligheden var jeg ikke længere i tvivl om at jeg gerne ville skrive om dem.

Udstillingen løber frem til 18. november. Min tekst ligger i den fulde version ud på min hjemmeside, her.

29.08.2006

Anette Harboe Flensburg

Måske kender du allerede Anette Harboe Flensburgs fantastiske billeder af rum - malerier der både er illusionistiske og hjemlige og alligevel ikke helt passer med den verden vi kender. Hun udstiller i øjeblikket sine nyeste billeder på Galleri Christina Wilson i København.

Anette 15.jpg

I anledning af denne seperatudstilling udkommer der en hel bog i stort format med titlen House of Night and Day, som jeg bidrager til med essayet "Erindringens hus". Derudover er der tekster af Anette Harboe Flensburg selv og af Hanne Kolind Poulsen og en masse billeder, også fra de tidligere år af Flensburgs oeuvre.

Min egen tekst kan læses her, men det må anbefales at få fat i bogen med alle billederne.

14.08.2006

Musikalsk ligestilling som metafor

Frederik Stjernfelt har anmeldt antologien En tradition af opbud - Avantgardernes tradition og politik i Weekendavisen i fredags. Jeg har selv bidraget til antologien, og min artikel får et par rosende ord med på vejen, men indgår i øvrigt i en række eksempler på hvad han ser som en ukritisk overtagelse af kunstnernes egne forestillinger - noget som jeg selv er meget overfølsom overfor, og derfor gerne vil diskutere. Jeg mener dog heller ikke at hans anklage er retfærdig i mit tilfælde, så derfor tillader jeg mig her på bloggen at svare igen:

Læs videre: "Musikalsk ligestilling som metafor" »

12.08.2006

Bjørn Poulsen på Overgaden

Poulsen lille 1 (weblog).JPG

I går åbnede udstillingen "Longing for a Space Travel" med Bjørn PoulsenOvergaden. Bjørn Poulsen har denne gang lavet 4 værker - to flotte værker af ødelagte Margretheskåle og plastic bag plexiglas og to gigantiske, smukke skulpturer af lige så ødelagt billigt plastic fra legetøj, ikea-inventar, Silvan-udstyr og andet. (Se billeder nedenfor).

På udstillingen kører der en video hvor jeg værkstedssamtaler med Bjørn Poulsen om hans nye værker og om hvad kunsten kan. Den er filmet og redigeret af Inuk Høegh og varer over en time, hvilket nok er for langt for de fleste, men ideen er at man bare kan sætte sig så længe man nu har lyst og se et tilfældigt udsnit af samtalen. Først går vi rundt på værkstedet og taler vi om skulpturerne én efter én og går ganske meget i detaljer med dem. Til sidst sætter vi os ned og taler mere principielt om kunstens muligheder i dag og objektiv sensibilitet og den slags. Jeg har ikke fået den set i sin helhed endnu, men mit eget indtryk er at den er blevet ganske vellykket. Man kommer tæt på Bjørn Poulsens arbejdsproces og ideer og også i høj grad værkernes betydningspotentialer.

På 1. sal er der udstillinger med Claus Ejners absurde, satiriske tegneserier; med Katarina Elvéns nærbilleder af draperier fra Vertigo; og med Sofie Josefssons rustikke, skrabede, minimale interiør-maleri.

Så slå et smut forbi Overgaden på Christianshavn! Her kommer et par værkstedsbilleder jeg tog af Bjørn Poulsens ikke helt færdige værker:
---

Læs videre: "Bjørn Poulsen på Overgaden" »

19.07.2006

Michael Rasmussen og Duchamp

Hvilken etape! Jeg har ikke mere at sige om Michael Rasmussens fantastiske præstation og spændingen på dagens etape generelt som ikke allerede er blevet sagt. Men da jeg ikke er så flittig på bloggen i øjeblikket på grund af travlhed og sol og den slags vil jeg give en slags hommage til Kyllingen. En lidt speciel hommage, nemlig et af Marcel Duchamps mindre kendte værker, som er løst knyttet til en af de ting jeg har travlt med (nemlig et foredrag om bl.a. et andet Duchamp-værk i Estland).

Der er tale om tegningen Avoir l'apprentice dans le soleil (1914), hvilket betyder noget i retning af "At lære sit fag i solen" (forslag til bedre oversættelser er velkomne):

duchamp-apprenti.jpg

Det er en skitseagtig tegning af en cykelrytter på vej op ad en bakke. Han har bøjet sit hoved, og man fornemmer solen bage ned på ham. Et typisk Duchamp-trick er nemlig at titlen, diskursen, påvirker hvordan og hvad vi ser. Jeg skal ikke komme med nogen længere analyse, blot påpege et par ting:
- Tegningen er lavet på nodepapir, hvilket tænder min nysgerrighed ekstra meget. Er det også en opadgående melodi?
- Den er inspireret af Alfred Jarrys ord: "begæret er som at køre en bjergetape" (løseligt oversat).
- Duchamp er interesseret i cyklen på flere niveauer, også som en slags maskine, der ikke er ulig den seksuelle akt betragtet som en maskinel stempelbevægelse. Han og Picabia var meget interesseret i analogier mellem mekanik og seksualitet. Det er noget med stempler og kadencer og energioverførsler (need I say more?). Det gælder i høj grad hovedværket Det store glas (Bruden afklædt af sine bejlere, endog), som er det jeg sidder og fifler med i øjeblikket i lyset af fænomenet "den absurde maskine".

Nåmen hvad har det så med Michael Rasmussen at gøre? Ikke så meget direkte - der er ikke meget lærling over ham - men altså det er nu en gang en cykelrytter alene på vej op ad et bjerg i solen, så alene det er vel nok til at retfærdiggøre min kobling. Derudover kan man sige at der i overført forstand er investeret meget begær, forstået som psykisk energi (herunder vrede og indædt ambition) i Michael Rasmussens præstation.

Endelig kunne man sige at kælenavnet "Kylling" giver en række billeddannelser i inkongruensen mellem det vi ser og det ordet får os til at blande det med, som ikke er ulig Duchamps mange hybride ordbilleder. Rasmussens tynde ben, hans indfaldne øjne, det at han bliver stegt etc. (Nå, tilbage til arbejdet...)

19.04.2006

Radiominder

Vi har allesammen oplevet at musik kan skabe unikke oplevelser eller forstærke allerede intense sansninger. Nogle gange kommer disse oplevelser helt uventet - fra en radio eller et andet sted som spiller musik man ikke kender, men som griber én. Lydkunstneren Brandon LaBelle har samlet en række af folks særlige oplevelser med bestemt musik i det offentlige rum, og de kan ses her. Han har ordnet dem i kategorier baseret på oplevelsen. Det er alt fra Xenakis til Børneradio. Tjek det ud og send ham en email hvis du selv vil bidrage med en sådan oplevelse.

02.02.2006

At definere kunst

I en tid hvor kunst kan være hvad som helst er der mange der spørger efter en definition af kunst. Der er endda nogen der med udgangspunkt i analytisk filosofi og med yderst tvivlsomme argumenter blamerer sig med at prøve at bevise at det er muligt at definere kunst. Det er det ikke. Kunsten er ikke (som det forudsættes af Presskorn-Thygesen) en samling af genstande med bestemte egenbskaber.

Ikke desto mindre har jeg lagt en formulering ud på Det spekulative øre, som ikke er en streng definition, men snarere en indkredsning af hvordan vi kan forstå kunst i dag. Det betyder at den er åben og at den står til diskussion, men at den måske kan være en foreløbig forklaring for dem der stadig mener at kunst knytter an til bestemte materialer og teknikker. Læs den her: Hvad er kunst?.

30.09.2005

Avantgarde-antologi: En tradition af opbrud

Endelig er den store danske avantgarde-antologi En tradition af opbrud udkommet. Det er en akademisk bog med artikler om avantgardefænomener i det 20. århundrede. Der er mange interessante artikler i bogen, heriblandt en ny artikel af Peter Bürger. Jeg bidrager selv med en analyse og fortolkning af Stockhausens Gesang der Jünglinge i avantgarde-perspektiv. Læs mere nedenfor:

Læs videre: "Avantgarde-antologi: En tradition af opbrud" »

30.05.2005

Yellow Arrow - SMS i gadekunsten

Endelig har nogen fundet en interessant måde at bruge SMS på i kunsten. Det hedder Yellow Arrow, og kommer til København 11/6. Her kombineres SMS-teknologien med street art og DIY.

Med pilene sætter du selv fokus på fysiske steder som ellers er oversete. Andre som ser pilen får en SMS med en forklarende tekst skrevet af dig. Alle kan være kunstnere og alle kan være publikum - hvis man altså har en mobiltelefon. Men selv uden den vil man kunne holde øje med de gule pile i gadebilledet og se hvad andre har fundet interessant at pege på. Hvis det kommer til at fungere efter hensigten bliver det godt!

Læs mere her og tilmeld dig såvel pile som åbningsfest.

31.01.2005

Stil og autonomi i nutidskunsten

Jeg har skrevet katalogteksten "Stil og autonomi i nutidskunsten" til Grønningen 2005.

Læs essayet her

Opgaven lød på at reflektere over stil og stilpluralisme i nutidskunsten og over værkbegrebet. I den første del skriver jeg om fordele og problemer ved som kunstner at have en (genkendelig) stil. I anden del kommer der mere kød på, idet jeg her trækker på mit kapitel om autonomi fra ph.d-afhandlingen. Jeg plæderer kort sagt for et åbent autonomibegreb, der er i tråd med den grænseoverskridende og virkelighedsoptagede nutidskunst (modsat klichéen om at kun verdensfjern og abstrakt kunst kan kaldes autonom). Kunsten er symptom snarere end sygdom eller helbredelse, argumenterer jeg for. Det er en kort tekst og i forhold til afhandlingen bliver den nok også lidt overfladisk, men det er nu en gang vilkårene. Den bliver sikkert læst af flere og henvender sig også bredere.

28.09.2004

Mit hoved udstillet i Berlin

I Berlin står der en videomonitor som blandt andet viser mit hoved og som udsender lyden af min stemme mens jeg beskriver de lyde jeg hører i mine hovedtelefoner. Disse lyde er lydsiden fra den anden monitor, optagelser fra forskellige arbejdsmiljøer, som jeg ikke fik at se. Jeg skulle altså beskrive lydene, og mine beskrivelser sættes nu sammen med oprindelige billeder. Er det forvirrende? Jeg prøver igen: Monitor 1 viser video-optagelser af forskellige rum med menneskelig aktivitet. Monitor 2 og 3 viser (blandt andre) mig som beskriver lydene fra monitor 1s oplevelser (på engelsk). Forholdet mellem lyd, ord og billede tematiseres altså direkte i dette værk, kaldet Concert, som er af den amerikanske lydkunstner Brandon LaBelle. Det er udstillet på Gallerie Singhur i Klosterstrasse.

Labelle 2.JPG

Jeg har ikke selv set installationen (kun dette still-billede som viser et af de andre hoveder), ikke engang optagelserne af mig. Det er lidt mærkeligt at mit talende hoved udstilles i Berlin uden at jeg selv kan se det (med mindre jeg tager derned).

Hvis du tilfældigvis skal til Berlin, så må du meget gerne kigge forbi udstillingen og fortælle mig hvordan installationen ser ud og fungerer. Jeg er nemlig lidt nysgerrig!

Læs mere om værket nedenfor (pressemeddelelse):

Læs videre: "Mit hoved udstillet i Berlin" »

13.05.2004

Leo Tandrup til angreb på nutidskunsten

Er kunsten i dag overfladisk, selvoptaget og åndsforladt? Det mener historikeren Leo Tandrup, som har skrevet adskillige bøger om emnet. Hans seneste bog tager fat i mere end 30 danske nutidskunstnere og måler hvilke værdier de giver udtryk for. Den hedder Værdier på spil i moderne danske kunstværker – Næbdyret og Hr. Ingenting. Den er én lang prædiken, og jeg har givet den nogle hårde ord med på vejen i min anmeldelse i P1.

Anmeldelsen er rimelig kort, og jeg fik kun plads til en brøkdel af mine mange indvendinger. Her kommer først en tekstversion af anmeldelsen og derefter en række yderligere iagttagelser og kritikpunkter fra bogen. Jeg har holdt mig til udvalgte kapitler for begrænsningens skyld (min tekst er rigeligt lang som den er):

Læs videre: "Leo Tandrup til angreb på nutidskunsten" »

16.04.2004

Tilfældigt citat

"It is as though Rosso felt that it was not enough simply to excavate figures from the ground of the relief; he also supplies data about the realms of interaction so immersed within the material of the sculpture that neither the probe of his fingers nor our gaze could reach them."
(Rosalind Krauss: Passages in Modern Sculpture s. 23)

Hvorfor nu dette vidtløftge citat om materialiteten hos en kunstner fra slutningen af 1800-tallet? Jo, fordi der er en ny weblog-dille (fundet på Webmercial) som går ud på at finde et tilfældigt citat på følgende vis (i min danske oversættelse):

1. Ræk ud efter den nærmeste bog
2. Slå op på side 23
3. Find den femte sætning på denne side
4. Læg denne sætning ud på din weblog sammen med disse instruktioner.

Man kunne indvende at dette er bunden af tidsfordriv for bloggere som keder sig, men faktisk betyder det ofte at man selv (og måske andre) læser en sætning ganske grundigt som måske ellers var blevet glemt (eller aldrig læst). Jeg glemmer i hvert fald aldrig denne sætning om dybder som hverken øjnene eller fingrene kan nå. Og måske skulle man udvide konceptet til at man også skal give sætningen et par ord med på vejen.

Så det vil jeg gøre. Det handler om en broncheskulptur fra 1883 af den italienske kunstner Medardo Rosso som forestiller en mor og hendes baby sovende kind mod kind. Der er ingen bagside, men kun denne forside. Det minder lidt om det man kan se på linket ovenfor, men der græder babyen og moderen trøster. Her hersker den sovende idyl. Krauss' analyse skal jeg ikke referere her, den kan man selv læse.

Hvis du ikke har en weblog men gerne vil bidrage med et tilfældigt citat efter reglerne kan du skrive det som en kommentar her.

11.03.2004

Kunst og hjerneforskning 2

Min kritik af hjerneforskeren der troede at han havde forklaret kunst har fået et efterspil:

I dag sad jeg på mit kontor og stenede ved computeren efter at have undervist i trip hop, da det bankede på døren. Ind trådte Frederik Stjernfelt og Nikolaj Zeuthen (som sammen kører et kursus i "neuroæstetik") og kidnappede mig til at komme ned til anden halvdel af et foredrag af en århusianer ved navn Andreas Roepstorff. Selv om han kommer fra Århus havde denne kognitionsforsker fået fat i mit lille indlæg i Universitetsavisen (som er københansk) og under hans foredrag havde han opsummeret mit argument på et powerpoint-slide, og desuden vendt tilbage til problemet "Sangil" (som han stavede det - det viste sig at han havde fået min tekst læst op i telefonen). Nu var der pause, og de syntes jeg skulle komme ned og tage del i debatten...

Læs videre: "Kunst og hjerneforskning 2" »

03.03.2004

Kunst og hjerneforskning

Hjerneforskingen løser kunstens gåde! Det mener i hvert fald hjerneforskeren Semir Zeki, som har undersøgt hvordan malerier påvirker hjernen. Han blev interviewet i seneste nummer af Universitetsavisen. I det kommende nummer har jeg et indlæg i hvor jeg kort kritiserer hans antagelser og konklusioner.

Her kommer der nogle citater fra artiklen og derefter mit indlæg.

Læs videre: "Kunst og hjerneforskning" »

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2