Kategori-arkiv: TV
I et forsøg på at samle op på nogle af de anmeldelser, jeg skrev i efteråret, linker jeg her til to tv-anmeldelser, der referer til Talkshows.
Det ene angår Bill Clintons optræden i The Daily Show og Elvis Costellos talkshow.
Den anden angår det danske talkshow Aloha med Casper Christensen.
I denne sæson havde Anders Lund Madsen premiere på Det nye talkshow på DR1. Jeg har det lidt ambivalent med det, men i begyndelsen var jeg overvejende positiv. Læs min anmeldelse (skrevet efter første udsendelse) her.
Nu er Forbrydelsen II slut og vi ved hvem morderen var. Der er i øvrigt slående paralleller til Jægersbog-sagen (forsvarets top griber til korrupt opførsel for at dække over hemmelig jægersoldat-mission), men bortset fra det, er det ikke realismen der præger serien. Jeg var lidt træt af hvordan både justitsministeren og Sarah Lund altid havde ret i enhver intuition, selv om den stred mod alle indicier. Og samtidig var jeg træt af Søren Espersens forfejlede kritik på baggrund af første afsnit.
Jeg adresserede begge dele, da jeg anmeldte et af de midterste afsnit.
DR har skabt en ny internet-ungdoms-kanal, Pirat-TV, og selv om man ikke tilhører målgruppen på de 15-25-årige, kan man godt kigge med, for der er både morsomme, rørende og indholdsinteressante programmer. Især serierne Perlevenner og Børnepunkbandet fra Valby kan anbefales.
Teletubbies har fået en efterfølger, I drømmehaven, og efterhånden er jeg begyndt at holde af det. Det er et sært drømmeunivers med skæve eksistenser og knald på farverne.
Jeg har anmeldt det i Politiken.
Nedenfor bringer jeg en række supplerende kommentarer og iagttagelser. I virkeligheden kunne man skrive en hel bog med en analyse af dette univers, men jeg vil holde mig til nogle få, presserende noter:
Nasse er en Bjørn, der ikke kender tingenes brug. Han finder dem ofte og gennemgår en erkendelesproces gennem adskillige omveje. Han vender bogstaveligt talt tingene på hovedet, og hvis man går imod sin refleksmæssige irritation over hans enfoldighed, ligger der en særlig poesi og venter.
Jeg har en lettere irrationel irritation over når tv-journalister i et nyhedsindslag står og taler ude i 'marken' og så pludselig viser det sig at de lægger op til et live-interview med en person der hele tiden har stået uden for billedet og ventet. Det har jeg skrevet om i en tv-anmeldelse.
For et par år siden gjorde jeg mig lystig over DRs nye målgruppe for TV-Avisen, nemlig Birte der ikke interesserer sig for nyheder. Den nye TV-Avis skulle angiveligt være så underholdende og let at selv kvinder og jyder ville gide se den. Nogle dage efter Birtes TV-Avis gik i luften lavede jeg så Birte-testen, og det var i sandhed en letbenet udsendelse.
For nylig ville jeg som TV-anmelder gentage denne test, og det viser sig at der siden er kommet seriøse nyhedsindslag med. Om det har skræmt Birte væk ved jeg ikke, men man kan læse min anmeldelse her.
I øvrigt har anmeldelsens sidste bemærkning afstedkommet en sværm af email-henvendelser efter den blev bragt i avisen. Folk vil gerne vide hvad en Prins Albert er for noget. Jeg må så henvise dem til det dér internet, hvor man kan søge på den slags.
Faste læsere af denne blog vil vide at jeg er skeptiker når det kommer til overtro, vandrehistorier og kvaksalveri. Jeg mener dog ikke at man skal skyde spurve med kanoner, og det kommer Penn & Teller til i tv-programmet Bullshit, der kunne have været meget bedre end det er.
Jeg må sige at jeg er skuffet over programmet, som jeg havde ventet mig meget af. Afsnittet om clairvoyance var lige i skabet. Men det var de to andre jeg så ikke.
Læs min anmeldelse af programmerne her.
Bullshit sendes på 3+ - to afsnit hver søndag nat.
Jeg har en svaghed for det amerikanske tv-program Mythbusters, hvor diverse myter, udbredte påstande og vandrehistorier testes meget grundigt, konkret og samtidig underholdende.
Mit yndlingsafsnit er nok det hvor de tester om det er rigtigt at man kan overleve et elevatorstyrt hvis man hopper lige inden den faldende elevator rammer jorden. Til at teste det skal de bruge en forladt bygning der skal rives ned, som har en elevator og som de kan få lov at lege med. Deres evige følgesvend, crash test dummien Buster, får lov at sidde i elevatoren i frit fald og hopper lige inden den når jorden. Han slynges op og ned og slås til plukfisk. Det hjælper altså ikke at hoppe.
Forleden dag testede de forskellige påstande om prutter, og det kom der meget spas ud af. Jeg skrev om dette afsnit i Politiken.
Mythbusters sendes alle hverdage på 6'eren.
DR2 sendte to opg en halv times sammendrag og reportage fra årets Roskilde Festival. Det var bedre end jeg havde forventet.
Jeg har anmeldt udsendelsen i Politiken, og det er jo en kort tekst, så der blev plads til ganske få iagttagelser om synsvinklen om spontaneitetsmyter og det modsatte og om Rasmus Nøhrs kåde fuldemandssnak.
Jeg vil lige fyre et par ekstra kommentarer af nedenfor:
DR2 har haft utallige kulturprogrammer gennem årene, og de har aldrig været der særlig længe før de skulle skiftes ud. Ja, man har næsten på fornemmelsen at så snart et kulturprogram har fundet sin form, så skal det dø. Smagsdommerne og Bogart er undtagelserne fra denne regel. DR2 Premiere er holdt op fordi værten havde nogle film han hellere ville lave. Autograf er holdt op fordi værten hellere ville lave et mere overfladisk talkshow.
Og efter alt at dømme holder Kulturguiden nu også op, efter at det ellers er blevet markant bedre i den seneste sæson. Jeg nåede lige at anmelde den sidste udsendelse om gadekunst, og jeg afslutter med et opstød over DR2s forsvindende kulturprogrammer. Lad os se hvad de kan byde på til efteråret.
Det bedste børne-tv er Minisekterne, og det er også sjovt for voksne. Det er meget flot lavet, og særligt lydsiden er helt eminent. Min debut som tv-anmelder er viet dette program:
Minisekterne kommer på DR1 alle hverdage ca. 7:45-7:50.
"Afhandlingen gør op med myten om at rock og tv er to uforenelige størrelser."
Ja, sådan står der i anonceringen af Anja Mølle Lindelofs ph.d-forsvar. Om hun selv står bag formuleringen ved jeg ikke, men den er mig besynderlig. Jeg anede ikke at der var en udbredt myte om at rock og tv er uforenelige størrelser - tværtimod ligger jeg under for den tilsyneladende langt mere udbredte modsatte myte, at tv fra begyndelsen har været afgørende i udbredelsen af rockmusik (tænk bare på Elvis - og på MTV).
Der står ikke noget om hvor myten hersker henne - hvor den er så omfattende, at det er nødvendigt at gøre op med den. Man kunne derfor få den tanke at der er tale om en "negativ opbyggelighed", som det hedder hos Stjernfelt/Thomsen - altså at man ikke synes at man bare kan undersøge forholdet mellem tv og rock, men man skal have noget man kan angribe, så ens standpunkt lyder mere kontroversielt end det er.
(Jeg ved intet om afhandlingen ud over pressemeddelelsen, og jeg hilser til enhver tid en sådan undersøgelse af rock i tv velkommen. Måske er det glimrende forskning. Det er udelukkende pressemeddelelsens formulering, jeg studser over).
Jeg skriver sjældent om tv her på bloggen. Det er ikke manglende vilje, men jeg får det bare ikke gjort. I hvert fald ikke om de ting jeg kan lide. Jeg har haft planer om at skrive om bl.a. Six Feet Under, Under kitlen (Green Wing), Teatret ved Ringvejen og Trio van Gogh, uden at det er blevet til noget. Men nu skal jeg altså lige ganske kort hylde et par DR-perler: "Den 11. time" og "Flemmings helte".
Baggrunden for at jeg kan følge med i serier og faste programmer er at vi har en dejlig harddiskoptager/dvd derhjemme (Pioneer DVR-433H), så vi ser programmerne når det passer os. Jeg ser meget sjældent tv direkte. Jeg kalder det for...tv 2.0 ;-)
Den 11. time
Tre gange om ugen, live, i et helt år. Det er måske ikke så mærkeligt at Bertelen havde præstationsangst. Jeg ved at nogen har forbehold over for Bertelsens finurlige krukkeri og underspillede kunstpauser i talestrømmen, men det tilgiver jeg let når han laver nyskabende tv af den kaliber. Ja, der slås nogle skæve ind imellem, men til gengæld får man sublime situationer når det er bedst. Lad mig nævne et par uforglemmelige stunder:
- I går da Otto Steen Due lod Ovid svare på nogle platte spørgsmål Bertelsen havde fået stillet af et erotisk ungdomsblad.
- Da Bertelsen havde Jørn Hjorting inde som sekundant og lavede "De ringer, vi spiller" hvor præmierne bl.a. var bøger af Mette Moestrup og Dostojevski.
- Da Bertelsen (i polemik mod en kommerciel radiostations kampagne med 0% avantgarde-jazz) lavede et program der var "100% avantgarde-jazz".
- Da Mads Brügger sammen med to kloner (heriblandt biker-Jens) interviewede en hjernedød pornostjerne.
- Da Mads Brügger den ene dag havde mytomanerne Britt Bartenbach og Ole Hans Jensen i studiet for at fortælle om deres sensationelle afsløring af dobbeltmordet på Peter Bangsvej, og den næste dag rev gulvtæppet fuldstændig væk under deres bog ved at have Peter Wendelboe i studiet. Han kunne bevise skridt for skridt hvordan han havde plantet afslørende spor i deres materiale og hvordan flere af de personer parret havde kontakt med var ham i den anden ende. Se mere her.
Se Den 11. time online (klik Arkiv)
---
Flemmings helte
Det er en blandet landhandel af forskellige unge satire-talenter, og det er ikke altsammen godt (fx er der nogle irriterende klovne ind imellem). Jeg vil fremhæve to af de faste indslag som særligt gode.
---
1. Videodagbogen af Troels Malling Thaarup: Thøger har mistet livsgnisten, og fortæller på sit affektløse jyske om sine kropslige tragedier. Han rammer præcist typen, der ikke bruger store ord om noget, som ikke lader ansigtet vise følelser, men som benytter sig af floromvundne litoter som "ja, det er jo ikke nogen dans på roser...". Simpelthen sublimt i al sin afdæmpethed.
Se Videodagbog på nettet.
---
2. Piger på prøveløsladelse (med stortalenterne Linda Petersen og Christina Sederqvist) følger de to kriminelle kvinder omkring de 20, Winnie og Karina. Deres baggrund er tydeligvis med en hård, social slagside, men de har lært at kæmpe med hvad de har, og de har det ikke mindst i munden. Fantastisk docu-satire!
Se Piger på prøveløsladelse på nettet.
Som det fremgik af forrige indslag her på bloggen henvender TV-Avisen 18.30 sig til jyske kvinder der ikke gider se TV-avis, og jeg har nu testet TV-avisen mandag op imod den erklærede målgruppe - sygeplejersken Birte fra Vejle, der hellere vil se noget andet:
TV-Avisen har fået nyt ansigt og ny profil. I den forbindelse er DR (sikkert med hjælp fra smarte management-konsulenter) nået frem til nedenstående målgruppe, ifølge Politiken. Jeg vil lade citaterne tale for sig selv, da de næsten overflødiggør satiriske kommentarer om både DR, kvinder, jyder, målgruppeundersøgelser og jagten på seertal blandt folk der ikke er interesseret:
"I morgen går TV-avisen i luften i to nye udgaver. En let og underholdende klokken 18.30, der skal lokke kvinder og jyder med. Og en smart og seriøs klokken 21.00, der skal trække de unge til."
"Den første, klokken 18.30, skal som sædvanlig tale bredt til den danske befolkning. Men nu skal den også lokke kvinder og folk uden for de store byer tilbage til DR’s nyheder ved at servere en let anretning nyheder på et tidspunkt, hvor familierne ikke sidder dybt koncentreret foran tv-apparaterne. Præsenteret underholdende og med vinkler, der opleves tæt på den enkelte."
"Under 18.30-udsendelsen bejler man til Birte, en 49-årig hjemmesygeplejerske, der bor i en lejlighed i Vejle, interesserer sig for det nære, men meget lidt for 18.30-nyhederne. Et indslag til udsendelsen skal kunne passere det, der på redaktionen går under navnet Birte-testen. 'Ingen emner må på forhånd udelukkes. Vi skal bare tvinge os selv til at vinkle alle emner, så de også fanger Birte', forklarer Henrik Keith Hansen."
"Kl. 18.30-udsendelsen bliver underholdende, nær og vedkommende for også at tiltrække kvinder og seere i provinsen".
(Politiken 18/11, mine kursiver)
Så har indslaget om weblogs været i TV-Avisen i dag kl. 18.30 - se nedenfor, inkl. link til online-udgaven.
Jeg har lige haft besøg af en journalist (Birgitte Hanne Hougaard) og en fotograf fra TV-Avisen, som skulle lave et indslag om weblogs til aftenens nyhedsudsendelse. De var her i en time for at interviewe og filme mig, og det bliver sikkert barberet ned til 20 sekunder i aften. De interviewer også Lars Hvidberg og Keld Bach.
Jeg fortalte om min weblog, om at debattere og få respons og lidt generelt om hvilken rolle weblogs har. Jeg er spændt på at se hvordan det bliver klippet, og om de formår at formidle det komplekse fænomen som weblogs er. For vistnok første gang nogensinde i de store danske medier fokuseres der ikke på dagbogs-weblogs, og det er der hårdt brug for. Mange har en ide om at en weblog er defineret ved at folk skriver små ting om deres eget liv. Det er der også nogen der gør, men der findes nu en gang andre og måske vigtigere muligheder i weblog-formatet. Det håber jeg at indslaget får udtrykt. Jeg vil opdatere og linke efter at indslaget er blevet sendt.
Opdatering søndag aften
Nu har jeg set indslaget. Jeg fik det ikke rigtig med i første omgang, men nu ligger det her på nettet i en måned frem.
Det var som jeg havde ventet ca. 20 sekunder i alt jeg fik, og Lars Hvidberg noget tilsvarende. Keld Bach valgte de åbenbart fra. Det er svært for journalisten at få mere tid til et ikke-dagsaktuelt emne som dette. Jeg synes at både Lars Hvidberg og jeg fremstår nogenlunde velformulerede (omend jeg kom til at sige at "det breder om sig"), men det var naturligvis ikke meget der var tilbage af den time hun interviewede mig. Indslaget valgte at modsige sig selv, idet overskriften på skærmen var "Dagbøger på nettet", mens vinklen i selve indslaget var nærmest det modsatte. Det bekræfter mit indtryk af at medierne opfatter weblogs som lig med dagbøger. Måske vil jeg snarligst skrive lidt om de overvejelser over weblogs jeg kom med i interviewet. Det er første gang jeg for alvor har tænkt over præcis hvad det er weblogs kan og også hvad jeg selv vil med mine egne.
Du husker sikkert den pinlige sag for nylig om TV2 Nyhedernes manipulerende indslag der berettede om horder af indvandrebander "bevæbnet til tænderne" og parate til at overtage magten på Sjælland fra rockerne? Det viste sig jo siden at de to "farlige gangstere" var rappere og tøjproducenter der forsøgte at lave reklame for deres musikvideo ved at lege tegneseriegangstere, men som altså blev brugt i et indslag hvor deres udtalelser fremstod uden ironi og skuespil. Jeg skriver om forløbet her:
Dansk Folkeparti har med vanlig martyr-attitude brokket sig over at deres partis toppolitikere ikke bliver brugt så meget i DRs underholdningsprogrammer. Nu er der så lavet en statistik med tørre facts. Og hvem er den mest brugte politiker i underholdningsprogrammer på DR? Louise Frevert fra Dansk Folkeparti! Hun har medvirket i 13 underholdningsprogrammer i periode 1999-2004, mere end nogen anden politiker. Top fem ser således ud:
1. Louise Frevert (DF) - 13
2. Klaus Bondam (Rad) - 9
3. Torben Lund (S) - 8
4. Bertel Harder (V) - 6
5. Naser Khader (Rad) - 5
Kigger man på partierne ser fordelingen således ud:
Socialdem. - 24%
Radikale - 22 Dansk Folkeparti - 17
Venstre - 13%
Enhedslisten - 7%
Konservative - 4%
SF - 3%
CD - 2%
Peter Brixtofte - 2%
Dansk Folkeparti er således fx 6 gange så meget repræsenteret som SF. Det er midterpartierne der får mest plads i underholdningsprogrammerne. Måske er det derfor DF desperat forsøger at overbevise vælgerne om at de er et midterparti?
(Kilde: Politiken 3/6, på baggrund af en DR-statistik)
