Kategori-arkiv: Psykologi

Forsiden

27.04.2009

Supermarkedskøens psykologi

Vi kender det allesammen: Der er lang kø i supermarkedet, og folk venter utålmodigt på at der skal komme en kassemedarbejder og åbne en ny kasse. Da det endelig sker, opstår der en socialt ustabil situation: Den civiliserede orden, som køen er, hvor alle kender og overholder reglerne, afløses af en midlertidig uorden, idet den ny kasse er åben for hvem som helst.

Her deler menneskeheden sig i to: Dem, der tænker at dem som har stået længst i køen også bør komme forrest i den nye kø. Og så dem der tænker "lad mig komme først" og går mere eller mindre til yderligheder for at komme først derhen, uagtet at de stod bagerst i den gamle kø.

Tilhører du den første eller den sidste gruppe?

16.10.2006

Sideskilningens politiske tegnværdi

Det er ikke noget nyt at der er en vis sammenhæng mllem frisurer og politisk orientering. Således er det en kendt sag at mange langhårede mænd er venstreorienterede, og det kan man let nok forstå i lyset af hippie-tiden og opgøret med den borgerlige livsstil.

Men hvorfor er sideskilningen egentlig højreorienteret? At det statistisk forholder sig sådan at mænd med sideskilning statistisk set befinder sig langt længere til højre end gennemsnittet er jeg ikke i tvivl om. (Naturligvis findes der undtagelser; dette handler om det statistisk signifikante). Jeg har bemærket det lige siden jeg gik i gymnasiet, og det synes ikke at have ændret sig voldsomt i de 20 år der er gået. Kig fx på Dansk Folkepartis mandlige toppolitikere. Hvis man ser bort fra Søren Espersen (som ikke har hår nok), så har de alle sideskilning: Jesper Langballe har den største og mest prangende, men også Søren Krarup, Peter Skaarup, Kristian Thulesen-Dahl og Mogens Camre. A coincidene? I think not!

langballe.jpg

Nu er spørgsmålet så hvad sideskilningen signalerer, og hvorfor den er så attraktiv for en konservativ, liberalist eller nationalkonservativ? Er det den lettere arrogance en sådan frisure kan udstråle (Langballe-modellen)? Er det signalet om ambitiøsitet og disciplin (modsat hippie-frisuren)? Hvis ja, hvordan har sidekilningen fået det udtryk? Hvad er det ved et hår redt til siden der giver dette indtryk?

Jeg har ikke det endelige svar, men vil gerne have nogle bud. Først må jeg lige slå to ting fast: for det første gælder det samme ikke for midterskilningen, der synes politisk mere neutral, men som vel egentlig er lige så "pæn" i traditionel forstand. For det andet vender sideskilningen ikke altid mod højre, fx er Langballes venstredrejet, så det er ikke dér vi finder forklaringen.

(Desuden duer argumentet om at DF skulle være et midterparti ikke: hvad angår det kulturelle og moralske er de gammeldags nationalkonservative og meget højreorienterede. Hvad angår den økonomiske politik er de ganske vist faldet til patten, men med en fortid som nulskats-Fremskridtsparti er der ingen tvivl om at det er til højre de skal placeres. Desuden er det vel netop de konservative dyder (gud/konge/fædreland) som mest slår igennem i frisuren).

04.11.2005

Ateisters følelser

Når religiøse fanatikere (uanset hvilken religion de dyrker) angriber ytringsfriheden, således som Egyptens ambassadør i øjeblikket synes i færd med, så er argumentet ofte at de religiøse menneskers følelser er blevet såret. Det gælder i det hele taget ofte når der er en konflikt mellem noget religiøst og noget sekulært.

Men hvorfor er der ingen der tænker på ateisters og agnostikeres følelser? De ikke-troende bliver krænket dagligt i medierne og i debatterne af især kristne (også på mainstreamniveau), der antyder at dem som ikke er religiøse er mindre moralske, mere overfladiske og materialistiske, mere egoistiske og , ja, følelseskolde. For man har jo kun følelser og moral hvis man er religiøs, ikke? Måske skulle man også tage hensyn til ateisternes følelser.

At det nu efter sigende skulle være påvist at fundamentalistisk religiøse mennesker faktisk er mere umoralske (statistisk set), burde måske få mange af de frelste debattører til at dæmpe selvgodheden lidt. Religioner skaber ikke bedre og mere følsomme mennesker. Og religiøse mennesker har vel ikke større krav på at få deres følelser beskyttet end alle mulige andre.

15.05.2005

Test: Den fremmede mand

Dette er en psykologisk test. Forsøg at finde svaret på nedenstående hændelse:

En kvinde deltog i sin mors begravelse. Der mødte hun en mand hun ikke kendte.

Hun syntes manden var fantastisk, den rene drømmemand, hun blev forelsket i ham øjeblikkeligt! Da begravelsen var ovre forsvandt han uden at hun havde fået hans telefonnummer. Ingen vidste hvem han var og hun kunne ikke kontakte ham.

Nogle dage senere dræbte hun sin søster.

Spørgsmålet er så: Hvad var motivet for at hun dræbte sin søster?

Tænk over det et par minutter, giv dig tid til at gætte før du klikker her og ser svaret.

Læs videre: "Test: Den fremmede mand" »

04.08.2004

Personlighedstest

Jeg kunne ikke dy mig for også at tage denne personlighedstest.

......(Tag den før du læser videre)......

Med fare for at det bliver lidt navlebeskuende, så kan jeg røbe at jeg er forsigtig med nogle ting her i livet, men kreativ og eksperimenterende i min tilgang til...ja, det må vel være arbejdet, går jeg ud fra.

Jeg er assertiv (dvs. jeg sætter grænser over for folk uden at være dominerende), men det betyder meget for mig at komme godt ud af det med andre. Jeg har det ikke godt med konflikter, men jeg finder mig alligevel ikke i for meget.

Jeg bryder mig ikke om at tingene er for organiseret, som der står. Let's face it: jeg er et rodehoved!

Det lyder altsammen meget rigtigt, men testen er jo om beskrivelsen passer på alle eller om det siger noget om mig som type i modsætning til andre. Tjah, der er i hvert fald mange der er mere ordensmennesker end jeg og som hælder til rutinen i deres arbejde. Og der er folk som er mere fanden-i-voldske end jeg, og jeg kender bestemt også folk som har det noget sværere end jeg ved at sige fra. Faktisk har jeg selv været meget dårligere til det som teenager.

Nå, nu får I ikke mere af min personlighed for den 25-øre. Og lad mig så høre jeres!

Kvindehjerner og falske smil

Er din hjerne mandlig eller kvindelig? Hvor god er du til at skelne mellem falske og ægte smil? Det kan man teste på BBCs hjemmeside - og der er vel at mærke tale om lødige, videnskabelige tests (med de begrænsninger sådanne altid har).

Jeg er bange for at min hjerne er primært kvindelig. I hvert fald ifølge denne test. Visse der kender mig (og min hang til logiske systemer) vil mene noget andet. Så jeg er ikke helt overbevist.

Jeg er udmærket, men langt fra perfekt, til at genkende ægte smil fra falske. Jeg fik 13 ud af 20 rigtigt i denne test. Det var især de sidste der gik galt - måske bliver de sværere mod slutningen af testen?

Lad mig vide dine resultater og overvejelser.

16.07.2004

Mænd som statusobjekter

Kvinder objektiverer også mænd. I mange sammenhænge bliver manden et statusobjekt på linje med sko, spisestel og sofa. Nej, ikke på linje med det, men endnu mere udtalt. Da jeg spurgte min kæreste om hun kunne nævne noget der var et højt statussymbol blandt kvinder, kom det prompte: "mænd"!

Den svenske antropolog Fanny Ambjörnsson har i en doktorafhandling fulgt pigerne i to (meget forskellige) gymnasieklasser. Her fremgår det klart at pigerne i den velfungerende klasse tænker på drengene som noget der kan give dem status - hvis altså de ser ud på den rigtige måde. Drenge skal være tjekkede, ikke for små (for så kommer pigen til at se for stor og tyk ud), ikke være indvandrere, have et job med jakkesæt eller uniform. Når pigerne taler om drengene er det ikke med de romantiske briller på - drengen er objektiveret som statusgivende tilbehør, som social kapital.

Og hvis man tror at det går over når pigerne bliver ældre må man tro om. Som det fremgår af min anmeldelse af Bryllupsmagasinet er hele ideen med et bryllup tilsyneladende ikke at love hinanden troskab, men at få lov at være prinsesse og centrum for alles opmærksomhed og beundring. Og manden, ja, han er blot det trofæ som fuldender seancen. I mange af teksterne og annoncerne (fx for en bryllupssuite) er han endda helt fraværende. Hvis det var muligt ville kvinderne tilsyneladende helst bare holde en prinsessefest. Eller de kunne måske leje en gigolo i et bryllupsbureau?

Heldigvis er ikke alle kvinder sådan. Måske er det ikke engang de fleste. Men det fylder ikke desto mindre skræmmende meget i visse kredse. Og hvilken kvinde kan sige sig helt fri for det?

(P.S. Jeg er godt klar over at kvinder objektiveres af mænd. Og det finder jeg lige så ubehageligt.)

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2