Kategori-arkiv: Skønlitteratur

Forsiden

06.01.2011

En udgivelse, der giver ordet 'lydbog' en ny betydning

"Påvirket som kun et menneske kan være," hedder den. Det er en håndlavet "bog" med indbygget lyd og mærkelige billeder i mange materialer og små unikke indlæg.

Jeg har anmeldt den i Politiken.
.
.
.

Den ser sådan her ud:

Den koster så også lige 2000 kr.

06.12.2010

Personregister til Trude Marstein: Weekend

En af de bedste læseoplevelser i år var den norske forfatter Trude Marsteins bog Weekend (som på norsk hedder Gjøre Godt). Romanen udspiller sig over en weekend, men er bygget op sådan at man først får søndagen, dernæst lørdagen. Persongalleriet er enormt, der er flere hundrede personer, og 118 af dem er på skift jeg-fortællere. Det er en slags stafet, hvor fortællerstemmen gives videre i real-time til nogen som den nuværende fortæller kan se, hvad enten vedkommende kender denne person eller ej.

Marstein.jpg

Hver person optræder flere gange i løbet af romanen, men på grund af de mange personer er det mildt sagt uoverskueligt at følge med. Dog optræder der ingen personer med samme fornavn, og derfor er det muligt at følge den enkelte person på kryds og tværs mellem tid og rum i romanen. Det kræver bare at man er nørdet nok til at lave et bogholderi over personerne. Så nørdet er jeg, og nu deler jeg det med enhver der har lyst til at læse eller genlæse romanen i den danske udgave. Advarsel: det er håndskrevet med blyant og lidt gnidret, men skulle kunne afkodes.

Se og download mit register her i PDF-format.

Trude Marstein har evnen til at leve sig ind i alle sine personer, hvilket er en stor dyd hos en romanforfatter. Romanen har som et af sine store potentialer netop dette, at kunne se virkeligheden fra flere synsvinkler, hvilket i sidste ende er et etisk aspekt. Det betyder ikke at jeg ikke bryder mig om personbundne fortællere, det er glimrende, men i en tid hvor Karl Ove Knausgård overskygger al anden norsk litteratur med sit navlebeskuende JEG, vil jeg gerne slå et slag for Trude Marsteins psykologisk og sprogligt langt bedre romaner.

07.05.2010

Naturen er kitsch (en anti-ode)

I går så jeg en solnedgang, der var så smuk, at den nærmest var kitsch
Naturen det billige skidt
Helt ærligt, mand: Regnbuer, come on! [Tak til Jexper]
Nordlys er lige lovligt effektjagende
Den danske bøgeskov er nationalromantisk
Grand Canyon, se mig se mig, hey, har du ikke hørt at less is more?
Bjerge er over the top
Vandfald er bare så søgt sublime.
Skyerne driver lommefilosofisk og studentikost hen over himlen
Blomsterne er tøsede og tordenvejret er macho
Solen er et ripoff af Olafur Eliasson

19.01.2010

Sven Tveskæg ifølge Preben Mørkbak

Sven Tveskæg er gået over i historien som en værre Karl, der pissede på sin far, Harald Blåtand, og bare ville plyndre og hærge. Det er dog ikke alle, der i dag abonnerer på denne opfattelse af Sven Tveskæg, for den bygger på hans fjenders udlægning af tingene.

Ifølge Preben Mørkbak var det Sven Tveskæg der samlede Danmark og gjorde danerne kristne (også selv om han ikke selv var kristen eller religiøs overhovedet). Mørkbak har skrevet en historisk roman i to bind om Sven Tveskægs liv fra barndom til grav, og den bygger på en omfattende research af historiske kilder såvel som den seneste forskning. Første bind kom i efteråret, og det er udgangspunktet for mine interviews. Andet bind må snart være på vej.

Sven Tveskæg.jpg

Jeg har interviewet Preben Mørkbak to gange med lidt forskellige vinkler på stoffet.

I Bogradio-indslaget læser forfatteren passager op af sin roman og fortæller om hvordan Sven Tveskæg samlede Danmark og gjorde danerne kristne. Samtidig sviner han Jellingestenen til og skoser Dronning Margrethe II for hendes optagethed af denne sten, der ret beset er en løgn.
Læs mere og hør indslaget her.

I Politiken-interviewet er vægten på en dialog om forholdet mellem far og søn, Harald Blåtand og Sven Tveskæg. Der trækkes tråde frem til både Hells Angels og Bluetooth. Pointen er at Harald Blåtand var en glimrende spindoktor, men det er Sven Tveskæg der har skabt Danmark. Jeg går lidt til ham her, og spørger hvordan en diktator og tyrran kan være hans helt.
Læs artiklen her.

Og nej, han hedder ikke Svend Tveskæg med d, selv om mange skriver det sådan, inklusive Wikipedia og Den Store Danske Encyklopædi. Han stavede selv sit navn uden d, og var i øvrigt den første danske konge, der kunne læse og skrive.

Nedenfor kommer der lidt ekstramateriale, som der ikke blev plads til i Politiken-artiklen:

Læs videre: "Sven Tveskæg ifølge Preben Mørkbak" »

22.12.2009

Bogradio og Valhalla

I november så Bogradio dagens lys. Det er en podcast og webradio med baggrund om nye bogudgivelser fra forskellige forlag, især Lindhardt & Ringhof indtil videre, men flere forlag kommer nok til. Jeg redigerer selv mine indslag, og det giver noget god lydredigerings-erfaring.

Det er ikke anmeldelser af bøgerne, men interviews. udsendelserne er korte og varer 5-10 minutter. Ud over at ligge på nettet og som podcast, sendes udsendelserne også i diverse lokalradioer.

Valhalla.jpg

En af de første bøger, jeg lavede en udsendelse om var sidste bind af tegneserien Valhalla. Jeg interviewede Peter Madsen og Henning Kure om Valhallas begyndelse udvikling og nu afslutning. Læs mere og hør historien her.

14.09.2009

Popmusik med gode tekster (Mouritz/Hørslev)

Jeg har fået lov at anmelde lidt pop/rock-musik på Politiken i øjeblikket, hvilket passer mig glimrende. Det var jo egentlig som rockanmelder jeg begyndte at skrive offentligt tilbage i 90'erne.

Første anmeldelse er den nye med popsanger Mads Mouritz og digter Lone Hørslev. Den er god, og især teksterne har et højt niveau.

Læs min anmeldelse her.
.
.

Mouritz-Hørslev.jpg

Nedenfor et par supplerende kommentarer:

Læs videre: "Popmusik med gode tekster (Mouritz/Hørslev)" »

10.07.2009

Sommerens podcast-hit: Holger-bøgerne

Jeg kan kun anbefale at man hører Dan Larsens tobindsværk Holger og Viljen til magten, der ligger som gratis podcast her. De er gennemresearchede fiktioner om hvordan magtspillet i Danmark rent faktisk kunne udvikle sig, og det er meget mere underholdende end det lyder. Samtidig er der kant på, og det er fremragende samfundssatire. Det uddyber jeg i min anmeldelse i Politiken.

Holger.png .
.
Læs min anmeldelse af Holger-podcasten.

18.04.2009

Ejler Nyhavn findes

I går udkom Peter Adolphsen og Ejler Nyhavns versroman Katalognien, hvor de afprøver alle mulige forskellige lyrikformer fra heksametre til rocksangtekst. Jeg skal ikke skrive så meget om bogen her, men snarere benytte lejligheden til at korrigere mine tidligere antagelser om Ejler Nyhavn og følge op på det sidste års begivenheder. Jeg skal med andre ord fortælle historien om Ejler Nyhavn som jeg har oplevet den (men dog uden decideret personlige detaljer).

I december 2007 havde jeg kun været få uger på Facebook. En dag lå der en venskabsinvitation fra en vis Ejler Nyhavn. Det var et besynderligt navn og en person, jeg ikke umiddelbart kendte. På hans profilbillede sås en spøjs fyr med et kæmpe fuldskæg, store solbriller og ikke så meget hår. Det er i mellemtiden blevet skiftet ud med et bedre, men på det tidspunkt kunne det godt ligne et falsk skæg. Jeg lavede research, og fandt ikke noget som helst på navnet Ejler Nyhavn. Intet på internettet overhovedet. Heller ikke i telefonbogen. Kiggede man på de biografiske informationer om manden, var de mildt sagt mærkelige. Hans statusbeskeder bestod (og består stadig) af lyriske sentenser. Manden syntes at være født på Facebook. Jeg tænkte: Aha! Et interessant litterært eksperiment, som jeg gerne vil følge, og godkendte anmodningen.

Ejler Nyhavn.jpg Ejler Nyhavns nye Facebook-portræt (ikke det oprindelige)
-

Det blev efterhånden klart at der var en intim sammenhæng mellem Ejler Nyhavn og forfatteren Peter Adolphsen, som kort efter også anmodede om mit venskab. Nytårsdag publicerede de sammen en versnovelle i Politiken. Jeg var ret sikker på at Ejler Nyhavn var en fiktiv opfindelse, og at manden bag var Peter Adolphsen. Det var jeg i øvrigt ikke den eneste der gættede på, og Peter Adolpsen selv var ganske gådefuld i sine udmeldinger, hvilket kun bestyrkede dette indtryk.

Jeg blev efterhånden medskyldig i at udbrede kendskabet til Ejler Nyhavn og samtidig i den opfattelse, at han var en fiktion skabt af Peter Adolphsen. Jeg blev for eksempel interviewet til Information om Facebook, hvor jeg i forblommede vendinger blev citeret for noget der i sidste ende betød at Ejler var fiktiv, noget jeg mere direkte havde skrevet her på bloggen. Jeg skrev det samme i en klumme i Politiken.

Men undervejs i denne proces blev jeg mere og mere i tvivl. For sideløbende havde jeg en meget givende og delvist personlig korrespondance med Ejler Nyhavn, som gik langt videre end den man normalt ville kunne have med en fiktiv person. Ikke mindst hans passion for jazz kom fra en kender, en sand jazz-elsker. Ejler kommenterede dog kun henkastet det mærkelige i at jeg havde kaldt ham fiktiv i aviserne, og Peter Adolphsen var ikke ivrig efter at benægte at han havde opfundet Ejler Nyhavn. Så hvad skulle jeg tro?

Så skete der noget i sommeren 2008. Ejler Nyhavn viste sig offentligt til en tegneseriereception, og en af arrangørerne sendte mig et billede for at vise at den var god nok: Ejler findes. Han er ikke en fiktion, men hans navn er et pseudonym. Nogle uger senere så jeg så Ejler og Christoffer Zieler sammen i KUAs kantine. Jeg blev så perpleks at jeg ikke kunne tage mig sammen til at gå hen og hilse. Men kort efter genoptog jeg min korrespondance med Ejler og undskyldte at jeg havde troet at han var fiktiv, hvilket han igen tog meget pænt. Vi korresponderede frem og tilbage og det mundede ud i en aftale om at mødes et par timer på mit kontor og spille yndlingsjazz for hinanden.

Og det skete. Ejler kom, lyslevende, sad på mit kontor og drak kaffe. Først snakkede vi lidt personligt, og så gik resten af tiden ellers med koncentreret jazzlytning og samtaler om de enkelte numre. Jeg fik her bekræftet Ejlers enorme viden på jazzområet og en god evne til at sætte ord på musikken. Vi skiltes efter en berigende eftermiddag, og har korresponderet siden. Jeg er kommet til at holde af den virkelige Ejler Nyhavn.

I går var der så release og oplæsning på stedet med det passende navn "Din nye ven". Her trådte Peter Adolphsen frem på scenen og citerede fra Berlingskes anmeldelse, der mente at Ejler var inde i hovedet på Adolphsen. Det samme gælder i øvrigt Politikens anmeldelse i dag. Men han kunne nu afsløre, hvad jeg og andre blandt publikum (men bestemt ikke alle) vidste: At Ejler findes. Ejler kom ind på scenen til vilde klapsalver, og han og Peter fremførte udvalgte tekster fra bogen. Det stod klart at den egner sig bedst til dette, at den for alvor får liv når den bliver til stemmer, to stemmer. Det var Ejlers debut som lyrikoplæser, og jeg håber han nød den store opbakning han fik fra publikum.

Nu er der ingen vej tilbage. Ejler er sluppet løs i offentligheden. Og ingen vil længere kalde ham fiktiv.

Links
Ejler Nyhavns nye hjemmeside
Nyhedsavisen: Hvem er Ejler Nyhavn?
Kommentarer til interviewet om Ejler Nyhavn
Om Katalognien

16.06.2008

Bloomsday 104 - Gratis audio og min nye medforfatterstatus

Så er det i dag der skal spises lammenyrer. Det er Bloomsday igen, og nu 104 år siden at hanrejen Leopold Bloom trissede dagdrømmende ned til slagteren for at købe indvolde til sin morgenmad.

Det er et par år siden jeg sidst har skrevet noget om Ulysses, og det er også nogle år siden jeg sidst har læst i den. Det er ikke blevet lettere at få tid og overskud til efter jeg er blevet far. Men jeg har en lille drøm om i sommerferien at fortsætte fra hvor jeg slap ved seneste (fjerde) gennemlæsning, nemlig midt inde i kapitel 15, hvor det hele er meget drømmeagtigt, drukagtigt og utugtigt.

Jeg har stadig til gode at skrive mit essay om støj i Ulysses, og det bliver heller ikke i dag/år. (Der er i det hele taget mange emner jeg gerne ville skrive om hvis jeg havde tid, men det får ligge).I stedet vil jeg fokusere på to Ulysses-relaterede nyopdagelser.

Den ene er at Ulysses nu ligger indtalt af en række forskellige oplæsere som gratis download på LibriVox. Jeg har downloaded det hele (32 timers oplæsning) som zipfil og smidt det ind i iPoden, men har ikke hørt så meget endnu. Det er uden tvivl ikke den endelige oplæsningsversion af Ulysses, idet det er en kollektiv oplæsning ved et live-arrangement. Men hvis man ikke tager det for mere end det er, kan det være en udmærket måde at repetere teksten på og høre den talt på sit modersmål. Jeg har kun lige hørt begyndelsen, og det var faktisk herligt at høre det mundtligt, så jeg vil bestemt høre mere. Og jeg overvejer også at købe den professionelle version, som bare lige koster 6-700 kr. i den uforkortede udgave, så det er noget man lige skal tage sig sammen til. Hvis du har hørt enten den ene eller den anden version, må du meget gerne kommentere dem her - er det godt?

Den anden ting er meget mærkelig. Jeg står som medforfatter på den danske oversættelse af Ulysses i Google Book Search! Der står tre navne: James Joyce, oversætteren Mogens Boisen og så mig. Jeg fik en mail for nylig fra en der havde set det og ville høre hvorfor jeg stod som medforfatter. Svaret er: jeg aner det ikke. Det er mig fuldstændig ubegribeligt hvordan mit navn er havnet der. Men det er ganske vist:
Sangild Ulysses.jpg

Er der nogen der ved hvordan Google Book Search fungerer, som har en ide om hvad der foregår? Det er lidt spooky. Jeg har ganske vist skrevet lidt om Ulysses, men det er der så mange andre der har, og jeg har absolut intet med Mogens Boisens 1980-oversættelse at gøre. Da den kom var jeg 11 år gammel, læste Bjarne Reuter og Enid Blyton og var lykkeligt uvidende om at der fandtes sådan noget som Ulysses.

Se også
1. At læse Ulysses
2. Guides til Ulysses
3. Ulysses i radioen
4. Bloomsday 101

30.05.2008

Luftslot-meme

Når maleren er død
Mal dit luftslot blåt
Så står det i al evighed

Ja, anledningen til disse linjer er at jeg er blevet tagged af Erik Steinskog, og det indebærer følgende:

1. Ræk ud efter den nærmeste bog
2. Slå op på side 123
3. Find den femte sætning på denne side
4. Læg denne og de følgende to sætninger ud på din weblog sammen med disse instruktioner.
5. Min tilføjelse: Kommentér citatet.
6. Tag fem andre personer og kreditér den som taggede dig.

Det er mig ganske bekendt for det samme gjorde for over 4 år siden, da den første bølge af dette fænomen rullede: se her.

Allerede dengang foreslog jeg at man burde inkludere at citatet skal kommenteres, så nu har jeg skrevet det ind som et femte punkt. Tilfældige citater er sjovere hvis den citerende skal forholde sig til citatet.

Så nu vil jeg forholde mig til citatet, hvilket ikke er så let da det er tre linjer fra en fiktiv sang, dvs. en sang som næppe findes udenfor bogen, men som synges af en af personerne i Kjartan Fløgstads roman Grand Manila, som jeg har haft lyst til at læse siden dette, og som jeg nu er i gang med, men som jeg har svært ved at blive fanget af. Måske netop Erik Steinskog kan hjælpe mig med at finde gejsten, da han er en erfaren Fløgstad-læser? Eller andre Fløgstad-fans?

Linjerne er fra sangen 'Luftslot i det blå', skrevet af Janne Angelika Thu, som også synger den, og handler om at man skal male sit luftslot blåt, hvilket synes at være en metafor for det at se lyst på tilværelsen uanset hvad der sker. Den bliver fremført af bandet Hulabaken, som spiller folkemusik. Og jeg har lidt svært ved at engagere mig i dette og i personerne, da bogen i lange stræk har karakter af biografiske oversigter over en masse personers liv, men sjældent zoomer ind på enkelte situationer og lader dem udspille sig.

Og nu skal jeg så tagge fem personer, som opfordres til at gøre det samme. Det bliver: Pia,, Dyveke, Christoffer, Caroline og filoffen. Men andre, som har lyst skal være velkomne til at føle sig tagged.

Tilføjelse: Og hvis man ikke har en weblog skal man være mere end velkommen til - som Benjamin A. Wendelboe - at gøre det samme i en kommentar til dette indlæg.

04.02.2008

Roy er tilbage

Roy Jensen er tilbage! Roys Container er måske det mest originale bidrag til det danske sprog i nyere tid og en af de mest originale og morsomme skribenter. Jeg tøver ikke med at sige det: Roy ere gheniaal!

(For dem som ikke fatter en meter: Roy skrev for år tilbage på Roys Container sin weblog i et sært sprog om nutiden set gennem en åndeligt set meget gammeldags person. Sproget, som er svært at bestemme er dansk, stavet lidt i stil med 1800-tals retsstavning, men bare langt værre.)

Vi var en trofast læserskare der græd da Roys container gik i stå. Nu jubler vi over hans genkomst i den nye Roys Container. Her til aften har han åbent hus hvor man kan spørge ham om alt. Vær vis på at han har sin helt egen vinkel på tingene. (Husk at klik på kommentarerne på forsiden - de er lige lovligt diskret markeret).

Nu mangler vi bare et arkiv med alle de gamle blogposter, inklusive kommentarer. Få nu fingeren ud af mæhren, Roy, og publicer dine samlede værker!

02.02.2008

Google-lyrik

Jeg bor i hus. Tyverisikring. Se dit hus med tyvens øjne. Test dit hus. Jeg bygger om. Jeg flytter. Jeg er ikke hjemme. Jeg er hjemme. Mit indbo. Nabohjælp!

Dette prosadigt er ikke skrevet af nogen. Det fremkom som et resultat af Google-søgningen "huset med øjne" (uden anførselstegn). Men det er ikke desto mindre stærkt udtryksfuldt. Endnu et bevis for at den romantiske ide om at et emotionelt stærkt kunstnerisk udtryk kommer fra en kunstner i affekt, er en myte. Død over den romantisk-ekspressionistiske udtryksteori! Længe leve den objektive sensibilitet!

06.12.2007

Hjertets abe sparker sig fri

En af de bedste danske plader i 2007 har ikke fået den opmærksomhed den fortjener. Det er den elektroniske duo Schweppenhäuser/Thomsen, der sammen med digteren Morten Søndergaard har lavet Hjertets abe sparker sig fri, der i sjælden grad viser hvordan ord og elektronisk musik kan integreres på en måde så de gensidigt beriger hinanden.

Hjertets abe.jpg

Stilen er ovre i den eksperimenterende ende af det ambiente med en kreativ brug af beats. Allerede åbningsnummeret "Senere" er så gribende i sin harmoniske enkelhed kombineret med klanglig kompleksitet at man helt glemmer at der skal komme ord på. De kommer langt inde i nummeret, først i baggrunden, senere som klar forgrund. Selv om Søndergaards vers ikke er metrisk regelmæssige formår musikken at bruge hans ord som rytmisk element, hvilket er karakteristisk for pladen som helhed.

Jeg ville egentlig gerne gennemgå hele pladen og komme med en egentlig anmeldelse, men det har jeg desværre ikke tid til. Man kan læse uddrag af anmeldelser på deres MySpace-side (hvor man også kan lytte til smagsprøver). Lad mig blot sige at jeg har hørt pladen tre gange og synes den er fantastisk. Eneste lille kritikpunkt er at nummeret "Et menneske blev spist af det kødædende landskab" måske er lidt for langt - men det er der andre som er uenige i.

Schweppenhäuser/Thomsen og Morten Søndergaard giver koncert på søndag 9. december kl. 15 på Statens Museum for Kunst. Det er gratis!

31.10.2007

Tingest

Meener du, at de flanevorn Tøszer er behagelige, og meener du, at de løse Tingester kand ikke komme en ærlig Karl til at spye mangen gang. (Kom Grønneg.II.359. )

Grev T., en lille skutrygget Tingest, der halvt lignede en Kameel og halvt en Skarnbasse. (RudBay.EP.III.58. )

(han) brølede ud over Lokalet: Min Kone er en Tingest. (SigfrPed.NSV.57. Feilb.)

(Fra ODS, opslaget "Tingest", betydning 2.2: om person).

En af mine tusindvis af ideer til et blogindlæg er i øvrigt at samle alle danske ord som bruges om noget man ikke har et præcist ord for, og så prøve at definere forskellen på dem: tingest, dims, himstregims, dingenot, skrummel, dimsedut, etc.

(tilføj gerne flere ord til researchen: så er der større sandsynlighed for at jeg får det gjort).

23.09.2007

Toiletpapirets litterære vending

Nogle gange får gamle diskussioner på bloggen nyt liv, og det er sket med den kontroversielle sag om hvilken vej toiletrullen skal vende. Først kom der en lang diskussion på bloggen, så blev det til en politisk diskussion i radioen og nu har den fået en litterær dimension.

Som bekendt var udgangspunktet min oplevelse på Hotel Scandic i Århus, hvor de vender toiletrullen udad som en del af rengøringsrutinen - selv om man selv bliver ved at vende den indad. Det viser sig at hovedpersonen i den norske forfatter Kjartan Fløgstads seneste roman, Grand Manila, er ude for noget lignende. Bogen er under oversættelse til dansk, men her er den pågældende passage på norsk, som er opdaget af Erik Steinskog:

"På hotellet, eit preglaust, men greitt garasjehotell, hadde værelsesjenta gjort den elementære, men svært vanlege tabben med å henga opp rullen med toalettpapir feil veg, slik at den lause enden hang og dingla laust ut i rommet, i staden for den rette måten, og einaste logiske, at den heng inne langs veggen."

"Ei stund tenkte han på å ringa resepsjonen, for å gi dei ein sjanse til å rette opp feilen skjølve. I staden sukka Helge Hidle djupt der han sat, tok seg i det, gjorde det andre skulle gjort, om dei hadde gjort jobben sin og det dei fekk pengar for, opna metalldekslet og snudde rullen sjølv, slik at den hang på rette måten, før han reiv av fire tørk og skylte ned."

Sådan! En mand efter mit hoved. En sand inderfløjsmand.

Jeg er nu kommet i kontakt med Fløgstad selv, som har læst på bloggen og har følgende kommentar i en email:

"Kjære Torben Sangild,

Takk for vennleg helsing, og for linkar til sentrale nettstader, og opprørande informasjon om århusianske hotell som snur toalett/dopapirrullen feil veg; Helge Hidle i Grand Manila ville vurdert å ta det opp direkte med hotelldireksjonen, men han kan også vera ein storsinna og tolerant mann, som tar saka i eigne hender og rettar opp feilen i det stille.
Ja, og i det heile tatt så skal visst Grand Manila ut på dansk nå i haust. Betryggande å vita at den vil gripa rett inn i sentrale samfunnsspørsmål også sør for Skagerrak!

Beste helsing,
Kjartan Fløgstad"

19.09.2007

Svend Åge Madsens ateismebevis

Der er blevet lavet utallige forsøg på at bevise Guds eksistens, og de er alle faldet til jorden med et brag. Til gengæld har Svend Åge Madsen ladet en figur i At fortælle menneskene bevise at Gud ikke eksisterer - eller rettere: at ateismen er den sande lære. Et kort resumé af ateismebeviset:

Hvis Gud eksisterer er der to muligheder:
1. Han ønsker ikke at vi skal kende noget til ham, og har indrettet verden sådan at vi ikke kan eller skal erkende ham.
2. Han ønsker at blive set som den han er; at fortælle menneskene hvad den rette religion er.

Hvis 2 gør sig gældende vil der overalt i verden være mennesker der har erkendt Ham i den rette tro. Den sande religion vil kunne findes overalt.

Ingen religion har fandtes i alle kulturer. Det eneste man har kunnet finde i alle kulturer er ateister.

Så hvis 2 gælder, så er ateismen den rette religion, og Gud eksisterer ikke.

Hvis 1 gør sig gældende eksisterer Gud i al hemmelighed, men det er blasfemi at påstå hans eksistens, thi det går imod hans vilje. (Dette er underforstået hos Madsen, men jeg tillader mig at eksplicitere det). Også her er ateismen den rette tro (eller netop: mangel på samme).

31.07.2007

Krister: en palindrom-nørd

Jeg er for nylig blevet kaldt for en nørd i en kommentar, og det skal jeg da være den første til at indrømme, men egentlig er jeg ret moderat i mit nørderi sammenlignet med så mange andre jeg støder ind i. Jeg beundrer faktisk talentfulde nørder, der (i modsætning til mig) zoomer en på én ting og rendyrker den.

Det gør bagmændene bag tegneserien om Krister unægtelig. Alle Kristers replikker er nemlig udformet som palindromer! Man fornemmer nok at historierne er udformet omkring palindromerne snarere end omvendt, men det gør ikke så meget når ellers palindromerne er gode, og det er de. Hvem andre end Krister kunne fyre replikker som denne af i en meningsfuld (og tragisk) sammenhæng: "Seså René! Smid du nu den røde messing-nisse med ørnedun ud! Dimsen er Åses!"

Jeg har altid holdt af palindromer. Et godt palindrom er en værdi i sig selv, en nytteløshed på højt niveau. Den længste jeg (en moderat nørd) kan udenad er "Gid da den dame så de sørens asner øse dåsemad ned ad dig!". Men
bagmændene bag Krister-tegneserien har en lang liste over palindromer. Ikke alle er lige gode, men der er mange og visse af dem er virkelig lange.

Og hvad er et godt palindom? Det er et hvor man kan se sætningen give mening, såsom situationen med det manglende vidne til dåsemadsoverfaldet. Her er det netop at tegneserien Kristers oplvelser kan skabe en sammenhæng som gør at sætningerne får mening. Men hvorfor hedder han Krister og ikke Otto?

20.06.2007

Anders And-historie efterlyses

I forlængelse af min nyvundne interesse for Anders And har jeg forsøgt at finde frem til den historie der gjorde allermest indtryk på mig som barn. Jeg har forsøgt at søge på udvalgte nøgleord på nettet, men har ikke fundet den. Jeg vil meget gerne have hjælp til at findeden. Jeg skal derfor forsøge at gengive den frit efter hukommelsen, som efterhånden er lidt rusten, da der er er gået op mod 30 år siden jeg læste den sidst:

Georg Gearløs har opfundet en virtual reality-agtig maskine, hvor en persons fantasier bliver til en verden som andre kan færdes i. Anders And tager således ungerne på en fantastisk, men også lettere pædagogisk rejse til imaginære planeter hvor dtørrelsesforholdene er radikalt anderledes. Ænderne bliver altså i stigende grad mikroskopiske, således at først insekter og siden ligefrem mikroorganismer og vira bliver kæmpestore.

Den har spøgt i mit hoved lige siden, idet den sætter fantasien i omdrejninger samtidig med at den giver anledning til overvejelse over størrelsesforhold og mikroskopisk liv, noget som de færreste børn måske har overvejet: hvordan ser verden ud fra en bakteries målestok?

Kender du den? I så fald må du meget gerne lægge en kommentar her med - om muligt: titel (engelsk/dansk), forfatter, tegner og ikke mindst: hvor den er trykt/genoptrykt.

19.05.2007

Rødby kan først erfares i det postmoderne - ??

Det sidste bind af Dansk Litteraturs Historie fra Gyldendal er kommet - det bind hvor samtidslitteraturen er med. I opposition til den generelle, positive modtagelse retter min gode kollega Tue Andersen Nexø en sønderlemmende kritik af gennemgangen af den nyeste litteratur. Han hiver en række eksempler frem og diskuterer dem her.

Jeg vil blot kommentere det efter min mening grelleste eksempel, som Tue ikke helt får skovlen under fordi han skal videre til næste citat:

”I hverdagen findes et oplevelses- og erkendelsespotentiale, som gør, at den lille søvnige provinsby Rødby og livet om bord på en Rødby-Puttgarden-færge kan give anledning til en historie om tilværelsens store eksistentielle spørgsmål om liv, død og kærlighed og meningen med det hele. Hvis alle tider og steder er lige gyldige i en postmoderne verden, kan Rødby lige så vel som København og New York danne et eksempel på liv.”

Hvad? HVAD?

Altså, det handler tydeligvis om Helle Helle, men udsagnet er fuldstændig vanvittigt. Altså, en konklusion der bygger på tre falske præmisser:
1. Førhen kunne man ikke erfare døden og livet i provinsbyer som Rødby. Kun i storbyen var der eksistentielle erfaringer.
2. Det gjorde litteraturen så heller ikke.
3. Men med det postmoderne bliver det ligegyldigt hvor man befinder sig - forskellen mellem storby og provinsby er nivelleret.
-> Derfor kan provinsen først nu være genstand for litterær erfaring omkring år 2000.

Behøver man gøre opmærksom på at provinsen til enhver tid har været et sted for erfaringsdannelse?
Behøver man gøre opmærksom på at den danske litteratur til alle tider har skildret både land, landsby, købstad og storby som steder for erfaringer, herunder eksistentielle?
Behøver man gøre opmærksom på at Rødby ikke giver samme erfaring som New York, og at det kunne være pointen med Helle Helles bog at skildre præcis den specifikke erfaring?

07.05.2007

Thomas Mann og H.C. Andersen

I 1998 skrev jeg en lille artikel om hvordan "Den lille havfrue" indgår i Thomas Manns roman Dr. Faustus. Jeg påviser hvordan disse to fortællinger er hinandens symmetriske modsætninger hvad angår forholdet mellem kunst og kærlighed. Jeg burde måske have hevet den frem i forbindelse med H.C. Andersen-året i 2005, men jeg var nærmest i boykot-humør. Nu kom jeg tilfældigvis i tanker om den, og har lagt den ud på wikien: se her.

05.04.2007

Noah var en stodder

Efter at Noah ikke længere havde job som Guds dyrepasser slog han sig på vinen (som han selv dyrkede) og drak sig hamrende stiv. Han ravede i fuldskab rundt i sit telt splitternøgen og skabte sig formentlig utugtigt. Hans søn, Kam, var det chokerede vidne til sin fars alkoholisme, og hidkaldte sine brødre, Sem og Jafet. De forsøgte at redde deres fars værdighed ved at bakke ind i teltet med et tæppe, så de undgik at se deres far i denne tilstand, og aktionen lykkedes. De fik dækket ham med tæppet og reddet hans ære. Men Noah blev bare sur da han blev ædru, og forbandede Kams slægt, fordømte dem til evigt slaveri. Noah, (Guds udvalgte, "retfærdig" og "udadlelig") levede videre i over 300 år efter dette. Tilsyneladende uden at angre noget.

1. Mosebog 9: 18-29

11.03.2007

Anders And opdateret

Jeg har lige læst en ny Anders And-historie for første gang i mange år. Jeg er rystet - på den positive måde. Nu med Marx, fagforeninger og voldelige demonstrationer.

Da jeg var barn var Andeby-universet renset for alt der kunne være det mindste kontroversielt, ikke mindst politik. Onkel Joakims forhold til penge var nok kynisk og gnier-agtigt, men samtidig naivt og barnligt. Rip, Rap og Rup var ikke individer, men tre udspaltninger af en mental enhed, hvilket altid har irriteret mig - også som helt lille. Og Andeby var en ubestemt udgave af 50'ernes midtvest-forstadsmiljø. I hver historie gik noget galt, men den faste orden blev genoprettet. Sådan husker jeg det i hvert fald. Og dengang fik man ikke at vide hvem der havde skrevet og tegnet historierne, for børn skulle åbenbart have det løgnagtige indtryk at de var skrevet og tegnet af Walt Disney selv.

Der var for nylig opmærksomhed om grænserne for Anders And, idet der var en historie (i øvrigt skrevet af en af mine tidligere studerende) hvor det blev antydet at Anders And gik i selvmordstanker.

Men den Anders And-historie jeg skal fortælle om her, har tilsyneladende ikke vakt nogen kontroverser, og er skrevet af en amerikaner, Geoffrey Blum, der er en kendt Carl Barks-ekspert, og som vistnok er ansvarlig for at selv internettet er kommet til Andeby.

Den står i Anders And & Co. fra 1. marts 2007 (altså et ganske nyligt nummer, som min kære 5-årige nevø glemte hos os) og hedder "Helt i hundene". Det er den første historie (14 sider), og jeg tror nok at det betyder at den regnes for den vigtigste. I hvert fald var jeg (positivt) overrasket over hvad den kunne indeholde af emner, personager og avanceret ordvalg - heriblandt rockere, kapitalisme, korruption, nepotisme, voldelige miljødemonstrationer, fagforeningspolitik, arbejdsløshed, kommunale miljøvurderinger og Karl Marx-bøger på originalsproget.

Læs videre: "Anders And opdateret" »

17.11.2006

Hvad jeg læser mm.

Som endnu en overspringshandling har jeg oprettet en wiki-side med en liste over bøger jeg er i gang med at læse i. Og hvad skal det nu gøre godt for? Tjah, jeg ved det ikke helt, men det er en post i rækken af måder at præsentere mig selv på, og desuden kommenterer jeg en del af teksterne, så de kan måske bruges til inspiration for andre æggehoveder, eller noget. Og så er det åbenbart sjovere at lave listen end rent faktisk at læse teksterne og forberede min undervisning!

Ellers kan jeg lige i forbifarten nævne at Ulla Nørtoft Thomsen heldigvis har fået svar på tiltale i sin umotiverede og helt igennem misforståede tilsvining af Adorno som ikke blot kaldes for socialist, men endda platonist! - se ikke blot min, men især Claus D. Hansens lange kommentar hvor han gennemgår hendes tekst punkt for punkt (begge dateret 16/11).

Og så til arbejdet!

21.09.2006

Dagens novelle som podcast

Det er helt oplagt at sende højtlæsning af noveller som podcast, og nu gør DR det endelig. under overskriften "Dagens klassiker". Hver dag frem til 31. oktober får man en klassiek novelle (både danske og udenlandske) læst op af en skuespiller fra DRs arkiver. Der er kun noveller skrevet før 1. verdenskrig, formentlig af copyright-grunde. Men der er jo også mange gode imellem: for eksempel kan man nævne Herman Bang, HC Andersen, Strindberg, Holberg, Maupasant, Gustav Wied, Swift, Turgenjev, Pusjkin, Gogol, Ibsen, Tjekhov, Poe og Homer.

Dagens klassiker på P1

Min liste over gode podcast

30.08.2006

Adornos hemmelige forfatter-pseudonym

Jeg har tidligere berettet om min drøm om at Adorno havde skrevet PJ Harveys tekster, og det viser sig nu at en lille del af det faktisk har noget på sig!

Nemlig den del der handler om at Adorno skulle have forfattet skønlitterære kortprosa. Jeg læser i dag til min store forundring at Adorno netop faktisk har udgivet en række kortprosatekster under et endu ikke afsløret pseudonym!

Denne oplysning kommer ikke fra hvem som helst, men fra Rolf Tiedemann, Adornos ven og udgiver, nu bestyrer af Adorno-arkivet i Frankfurt. Det står på s. 377 i antologien The Cambridge Companion to Adorno, hvor Tiedemann har en artikel om Adornos syngespil bygget over Mark Twains Tom Sawyer. Dette aldrig færdigkomponerede værk er i øvrigt i sig selv en weblogpost eller to værd, ligesom 2000 andre sjove sidehistorier til Adorno, men nu handler det om disse hemmelige skrifter.

Hvis nogen ved mere om Adornos hemmelige forfatter-pseudonym må de endelig sige til, men når Rolf Tiedemann siger det tror jeg på at det er en velbevaret hemmelighed. Adornos motiv for at skrive under pseudonym er tilsyneladende at undgå at man læser litteraturen og filosofien som to sider af samme sag - måske i polemik mod Kierkegaard og hans reception. Jeg lover at undlade dette hvis pseudonymet en dag skulle blive afsløret.

Ud over kortprosateksterne har Adorno så lavet to "hidden verses". Og her bliver jeg for alvor forvirret. Ingen engelske ordbøger forklarer hvad et "hidden verse" er for noget, og mine litteraturvidenskabelig kolleger synes ikke at kende denne genre. Søger man på Google får man ingen forklaring, men blot nogle eksempler der synes at dele sig i to: tekster skjult i andre tekster og tekster skjult i billeder. Der synes altså at være tale om en slags litterære fiksérbilleder. Hvis du ved mere om "hidden verses" må du meget gerne kommentere her. (Jeg prøver at finde ud af om Tiedemann har skrevet om det på tysk, og hvilket ord han i så fald bruger).

Link: Mere om Adorno

14.04.2006

Girl

Forstår du teksten til "Girl" med The Beatles?

Jeg har for nylig taget guitarspillet op igen efter 15 års pause og sidder og hyggeklimprer. Jeg spiller i første omgang hvad der nu er i mine gamle mapper - ikke mindst Beatles-sange. Som regel tænker jeg ikke så meget over teksterne, har mere en overordnet ide om hvad sangen handler om, selv om jeg kan den udenad. Men så er det ind imellem det sker at en sangtekst trænger igennem i al sin semantiske vælde. Dens udsagn melder sig, enten afklarende ("nå, det er det de mener") eller også slår det mig med undren at en tilsyneladende banal tekst ved nærmere eftersyn viser sig at være meget gådefuld. Således "Girl", som det skal handle om i det følgende:

Læs videre: "Girl" »

16.06.2005

Bloomsday 101 år

I dag er det 101 år siden at den fiktive annonceagent Leopold Bloom trissede rundt i Dublins gader, ganske uvidende om at hans færden, sansning og tankestrømmme netop den dag ville blive fulgt nøje af hundredetusindvis af læsere over hele verden lige siden. Selv de mest pinlige detaljer er blevet hvermandseje - hans tur på toilettet, hans afføring, hans prutter, hans onani på stranden, de ydmygelser han udsættes for af sin kone og hendes elsker og diverse fordomsfulde mennesker - det som han burde have i fred i sin egen indre verden er blevet offentligt. Reality-litteratur, kunne man måske kalde det, hvis ikke det samtidig var så formeksperimenterende og encyklopædisk.

JoyceUlysses.jpg

Det var således også min plan at skrive et essay på Det spekulative øre om støj i Ulysses, men det bliver ikke i dag. I stedet vil jeg henvise til mine indlæg sidste år, hvor Bloomsday i det hele taget gik noget mindre stille af sig:

1. At læse Ulysses
2. Guides til Ulysses
3. Ulysses i radioen

28.12.2004

Eposien - virtuel forskning

Tidsskriftet Hvedekorn er kommet med et nyt temanummer om det fiktive land, Eposien. Her er beretninger om og dokumenter fra en særegen kultur - fx kan man læse om deres gravskikke, deres religion, deres seksualpraksis og deres sprog.

Og så kan man læse om deres musik. Det har jeg skrevet om under pseudonymet Bendt Glirosan (et anagram af Torben Sangild). Jeg har også komponeret en rekonstruktion af deres musik, som på mange måder er unik, ikke mindst deres flyvende og skælvende instrumenter og måden publikum stamper i gulvet på (den ligger som lydfil her).

Der er også nogle flotte farvetegninger af den mærkelige og sensuelle eposiske flora, som en vis Sidsel Sangild har lavet.

Blandt de øvrige bidragydere kan nævnes fx Merete Pryds Helle, Viggo Madsen, Eske Mathiesen, Jens Blendstrup, Thomas Krogsbøl og Sven Holm.

Hvis du vil se alle bidragene samlet kan jeg anbefale at købe Hvedekorn nr. 4/2004 hos boghandleren (98 kr.).

23.09.2004

P.J. Harvey synger Adorno

Jeg drømte i nat at teksterne på P.J. Harveys nye plade faktisk bestod af engelske oversættelser og parafraser af Adornos prosadigtsamling "Der junge Mann aus Sachsen". Jeg var i fyr og flamme over denne opdagelse, og lovede straks mig selv (i drømmen) at jeg ville skrive om det på min weblog.

Så nu tænkte jeg at jeg ville skrive det i virkeligheden, selv om jeg jo i den vågne tilstands desillusionerende lys har måttet fortælle mig selv at det naturligvis ikke har noget på sig: at Adorno desværre aldrig har udgivet nogen prosadigte og at teksterne på P.J. Harveys nye plade desværre skæmmes af dårlige rim. Men det var godt mens det stod på!

(Der sker i øvrigt ikke så meget her på bloggen i øjebliket på grund af travlhed. Til gengæld barsler jeg med en ny, supplerende, intellektuel weblog. Mere om det senere)

03.08.2004

Email-litteratur

Hvis man abonnerer på Hvermandag.dk får man et digt eller en prosatekst sendt på email en gang om ugen (ja, rigtigt gættet, hver mandag!). Der er vel at mærke ikke tale om amatørforfattere der tømmer skrivebordsskuffen, men om mere eller mindre etablerede forfattere der inviteres af redaktøren, Boris Boll-Johansen, og som får et stramt format (max. 500 ord) at holde sig til. De skriver altså direkte til mediet.

Af de forfattere der har bidraget hidtil kan nævnes Jens Blendstrup (den dejlige dreng), Per Aage Brandt og Benn Q. Holm. Hvem der kommer på fremover vil han ikke røbe, men man kunne forestille sig tekster af Helle Helle, Jan Sonnergaard, Ursula Andkjær Olsen eller måske gamle folk som Peter Laugesen og Henrik Nordbrandt? Det vil tiden vise. Succeskriteriet er 2500 tilmeldte, ellers lukker de det igen, og det ville være ærgerligt! Du kan melde dig til på linket ovenfor.

(Det er i øvrigt indtil videre fuldstændig ukommercielt. Ingen tjener penge på det, heller ikke forfatterne.)

16.06.2004

Bloomsday 3 - Ulysses i radioen

Så er P1-interviewet om Ulysses lagt på nettet. Det er Mette Starck der interviewer mig til programmet "Vita". Det foregik i øvrigt hjemme i min gamle lejlighed, omgivet af pakkede flyttekasser og tomme vægge (lige før jeg flyttede).

Jeg taler om hvad der er det fængslende ved Ulysses, hvordan bipersonerne skal opfattes, hvorfor det er blevet en kultbog, hverdagens rolle og hvad jeg nu ellers bliver spurgt om.

Derefter afspilles et uddrag af den unge Lone Hertz's legendariske oplæsning af kvinden Molly Blooms monolog (sidste kapitel af Ulysses).

Det kan altsammen høres her

(Den tekniske lydproduktion lader noget tilbage at ønske, hvilket falder tilbage på fyringerne af teknikere på DR. )

Bloomsday 2 - guides til Ulysses

Man kan sagtens læse Ulysses uden hjælpemidler, bare læse derudaf og nyde sproget og legen med sproget og acceptere at der er mange indforståetheder som man ikke lige forstår. Mange passager er nærmest lige til at gå til, fx kap. 4, hvor Leopold Bloom står op, spiser morgenmad og går på toilettet.

Men mange går i stå første gang de forsøger sig med Ulysses, ikke mindst fordi de tre første kapitler er blandt de sværeste i bogen (sammen med kap. 9 og 14). Jeg selv gik i stå i kap. 7 første gang jeg forsøgte mig som 19-årig uden nogen forudsætninger eller introduktioner. Kap. 7 foregår på den avis hvor Bloom er annonceagent, men der forekommer at hav af bipersoner som jeg ikke kunne finde rundt i, og jeg var heller ikke sikker på hvorfor vi pludselig var på en avis og hvad Blooms relation til den var. Så jeg gav op, men med fornemmelsen at jeg nok ville vende tilbage. For den havde allerede gjort et stort indtryk.

Næste gang jeg læste Ulysses nogle år senere havde jeg sikret mig et resumé af hvad der sker i de forskellige kapitler, så orienteringsevnen ikke forsvandt, og nu lykkedes det mig at læse den hele med stor fornøjelse. Men der var stadig mange ting jeg ikke forstod en meter af og var nysgerrig over. Jeg havde sat en masse spørgsmålstegn i bogen med blyant. Så begyndte jeg at købe nogle af bøgerne om Ulysses, og det er dem det skal handle om her. Jeg har brugt dem sporadisk når der var noget jeg ville forstå i mine genlæsninger, og de har åbnet nye sider af Ulysses som jeg ikke havde fanget før.

Her vil jeg give en lille guide til bøgerne om Ulysses (altså dem jeg selv har):

Læs videre: "Bloomsday 2 - guides til Ulysses" »

Bloomsday 1 - at læse Ulysses

I dag er det en ganske særlig dag. Det er 100-året for Bloomsday! Bloomsday er 16. juni 1904, den dag James Joyces roman Ulysses foregår. Det er nok den eneste roman der fejres på denne måde hvert år, og det er da heller ikke nogen helt almindelig bog. Den er besættende, sanselig, voyeuristisk, svær, indforstået, medrivende og umulig at slippe når den først er blevet en del af ens liv.

I dag sker der en masse i anledning af Bloomsday, og dagens poster på bloggen vil også være Ulysses-relaterede. Jeg regner med at skrive lidt om bøgerne om Ulysses (især de guides der hjælper forståelsen lidt på vej), og så bliver jeg interviewet som Ulysses-fan i radioen (programmet Vita kl. 11.30 på P1) og det vil jeg også lægge et link ud til når udsendelsen kommer på nettet.

Men allerførst en kort præsentation af hvad det er der gør Ulysses til en så besættende bog. Det er en lille artikel jeg skrev i Politiken for 5 år siden:

Læs videre: "Bloomsday 1 - at læse Ulysses" »

01.06.2004

Vanære og voldtægt

Hvordan bør man reagere hvis man bliver voldtaget? Kan resignation (modsat vrede, hævnfølelse og flugt) over for en voldtægt være vejen frem mod øgede handlingsmuligheder? Alexander Carnera argumenterer i Information 23/3-04 for at en krise efter et overgreb kan være en kilde til erkendelse og større åbenhed hvis man vel at mærke ikke forstener sig og fordømmer de skyldige. Udgangspunktet er J.M. Coetzees roman Disgrace (dansk: Vanære) og Gilles Deleuzes filosofi.

I det følgende vil jeg diskutere Carneras provokerende tese, som virker problematisk både som læsning af romanen og som generelt udsagn om håndtering af overgreb.

(Jeg vil meget gerne diskutere det, så kom endelig med kommentarer hvis du har nogle. Mit lille essay er i høj grad tænkt som et spørgsmål: har Carnera virkelig ret eller er der en anden side af den historie? Kan vi nå til en mere nuanceret forståelse af krisen gennem Deleuze, men uden de bastante konklusioner Carnera drager?)

Læs videre: "Vanære og voldtægt" »

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2