Hegarty om støj
Der er kommet en ny bog om støj, skrevet af Paul Hegarty. Jeg havde glædet mig meget til at kigge nærmere på den, men jeg kan ikke undgå at være ret skuffet. Den handler alligevel næsten ikke om støj, men snarere om det progressive i musik som sådan, og dette ud fra et meget spekulativt udgangspunkt. Musikken forsvinder og tilbage er abstrakte ræsonnementer i forlængelse af diverse filosoffer og nogle meget generaliserende blik på forskellige fænomener. Og så er den meget kedeligt skrevet. Dette siger jeg ikke for at fremhæve min egen bog om støj (der sikkert også har sine svagheder), men fordi den type bog, han lægger op til, burde kunne skrives langt bedre.
Jeg har anmeldt bogen til det svenske tidsskrift Nutida Musik
Hvis andre har læst den og har en mening om den kan vi diskutere den her.