Den beroligende støj
Dette essay blev bragt på AUX’s hjemmeside, efteråret 2005, i en række af klummer om lyd. Se mere her.
Den beroligende støj
Torben Sangild, 2005
Hvis dit barn har svært ved at sove skal du bare sætte noget støj på cd-afspilleren. Hvis du har en lav smertetærskel skal du bare høre noget hvid støj i hovedtelefoner mens tandlægen borer. Ikke hvalsang, ikke sfæriske synthesizerklange, men støj. Det er ganske vist.
Hvid støj er idealt set en lyd hvor alle frekvenser er ligestillede i hele frekvensspektret. Det er en analogi til hvidt lys, der ikke favoriserer visse bølgelængder frem for andre. Hvid støj høres når man sætter en FM-radio mellem to stationer, når man står nær et vandfald eller når en trykluftpumpe sender luften ud i det fri. Altså en ren susen uden nogen hørbare toner. I praksis dækker hvid støj over en række nuancer af denne susen, som de tre eksempler allerede antyder. En susen er ikke bare en susen. Der er utallige klanglige variationer af hvid støj, hvor nogle nærmer sig det hvæsende, mens andre tenderer mod det blidt hvislende – og jeg taler ikke om lydstyrke her, men om klang. Ligesom der findes utallige nuancer af hvid maling findes der utallige nuancer af hvid støj. Det er bl.a. sådanne nuancer som støjkomponisten Merzbow arbejder med.
Nu vil mange nok indvende at støj er noget ubehageligt noget, der er forbundet med uro og smerte, og at de ikke kan forestille sig at det skulle kunne lindre eller berolige nogen. Støj er jo netop det som forstyrrer os, som holder os vågne, som stresser os i hverdagen – derfor er støj noget der skal dæmpes.
Lad mig derfor kort referere til de tre forskellige definitioner af støj i min bog Støjens æstetik: akustisk støj, kommunikativ støj og subjektiv støj. Hvid støj er altid støj i den akustiske forstand, men kun nogle gange i den subjektive forstand (ubehagelige lyde). Og hvem nyder ikke ind imellem havets brusen eller vindens susen? Her forekommer støjen meningsfuld for de fleste, og ud over det klanglige er netop den mentale indstilling afgørende for støjens fænomenologi.
Det har længe været kendt at patienter med svære forbrændinger følte en lindring hvis de lyttede til hvid støj. Måske blandt andet på grund af køligheden i disse lyde, en kølighed der knytter an til ligheden med luft- og vandstrømme. Men det er bestemt ikke hele forklaringen. For også tandlægepatienter, tinnitus-patienter og nervøse patienter kan beroliges af lyden af hvid støj. Og babyer. De behøver altså ikke lytte til en spilledåse med en tuttenuttet melodi – giv dem noget støj. De falder til ro af det. Har du prøvet som barn at ligge og sove på bagsædet af en bil – eller som voksen at sove fx i en bus eller et tog eller et fly. Hvornår sover man bedst? Det gør man når der er den mest konstante støj fra fartøjet, en monoton susen som dækker over alle de andre lyde. Når bilen holder stille bliver man urolig og vågner.
For det er her vi finder nøglen til den hvide støjs beroligende virkning. Den maskerer de andre lyde. Den hvide støj er tryg fordi den ligner stilheden i sin monotoni. De andre lyde fra menneskers og maskiners færden druknes her i en monoton summen. Og ambiensen bliver langt tryggere end de pludselige lyde af døre og stemmer og skridt og rumsteren som ellers afbryder stilheden. Derfor sover babyen bedre i bilen end i vuggen. Derfor falder babyen bedre til ro ved lyden af opvaskemaskinen end uden.
Men kan man virkelig drage konsekvensen af det? Som for eksempel at udgive CDer for babyer og voksne med lyden af støvsuger, føntørrer, ventilator, radiostøj og aircondition? Ja, det kan man, og pladeseksabet Pure White Noise har specialiseret sig i netop dette. Der er ikke tale om en joke eller om konceptkunst – det er rendyrkede, funktionelle brugs-CDer, og der er mange forskellige at vælge imellem. Også naturlyde: regnvejr, tordenvejr, blæsevejr, og endda baggrundslyden af jorden selv!
Behagelig støj kan altså skabe tryghed, afslapning og endda lindring. Vi er her langt fra den musikalske brug af støjen.
