Påvirket som kun et menneske kan være
Denne anmeldelse, skrevet af Torben Sangild, blev bragt i Politiken 3/1-2011. Skal citeres med tydelig kildeangivelse af dette.
En bog der kan høres
Er det litteratur? Er det musik? Er det billedkunst? Det er det hele, samlet i ét objekt, som udgør en ikke helt almindelig bog. Konrad Korabiewski & Litten: Påvirket som kun et menneske kan være. Geiger Records. Særudgivelse i 100 eksemplarer med indlagte unika. 2000 kr. Den bog jeg sidder med på skødet er magisk. Der kommer lyde ud af den – en stemningsfuld og til tider krads musik. Når jeg bladrer skifter musikken. Til gengæld er der ikke meget tekst i den, mest billeder på papir og andre materialer, nogle gange klippet ud, andre gange gennemsigtigt. Og dér er en ægte tørret blomst, lagt i pres, som en gave kun til mig. Nej, den er selvfølgelig ikke magisk, men tværtimod meget håndfast og gennemskuelig i sin teknologi. Med bogen følger nemlig et strømkabel og et lydkabel, og på toppen af siderne sidder nogle sensoriske chips, der registrerer, når der bladres. Voila, et lyd-og-billed-kunstværk forklædt som bog. At bladre i bogen uden lydene er utilfredsstillende, men når Konrad Korabiewskis industrielle ambient-musik klinger, folder også Littens tegninger, fotocollager, tryk og udklip sig ud i al deres materialitet. Billeder er aldrig noget rent visuelt, og det viser sig meget konkret her: Man mærker de forskellige materialer og dufter sværten, som er ganske behagelig. Musikken sætter en stemning som befrugter billederne, der er grumsede og forfaldslækre, og som frem for alt sætter stemninger af noget dunkelt, anelsesfuldt, lidelsesfuldt, der synes at gå igen på tværs af de meget forskelligartede udtryk. Musikken blander støjlyde, atmosfæriske elektroniske toner og spor af blæserinstrumenter. Med en meget dyb bas og en markant rumklang skabes et univers af store vidder, ikke ulig den norske ambient-mester Biosphere, men mere mørk og industriel. Musikken flyder og holder ved, dvæler ved stemningerne, kæler og bider ind imellem fra sig. Ligesom musikken befrugter billederne, sker det modsatte også. Man skifter jævnligt fokus mellem de to udtryk, lader dem akkompagnere hinanden, og det gør de overraskende godt. De små tekster fylder ikke meget i udgivelsen. De udsiges rundt omkring på lydsporet og er trykt som en del af bogens brogede grafik. Bedst er en (formentlig autentisk) gengivelse af en meget vred henstilling fra ”inspektøren” om at man skal henvende sig til kontoret inden man kontakter en håndværker. Til gengæld er mange af de andre nogle lidt flade eksistentielle udsagn af typen ”Du skal være, men må ikke”. Man aner et budskab om, at mennesket er fremmedgjort og det er samfundets skyld. Det er muligvis rigtigt, men også en gammel kliché så længe det ikke bliver konkretiseret. Det gør det så delvist med titlen på et af kapitlerne, ‘Tålt ophold’, til hvilken der ydermere er en video på nettet, hvor man ser en mand flakke omkring på Hirsholmene. På sin trillebør har han et lille hus med en kæmpe parabol. Han finder aldrig hvile. Koncentrerer man sig om de dominerende udtryk, musik og billeder/grafik er der tale om en vellykket og helt speciel oplevelse. Her er et objekt, der ikke kan kopieres, som er fremstillet i kun 100 eksemplarer med små indlagte unika i hver. I en tid, hvor digital kopiering er normen, markerer denne udgivelse en modstrøm, en vægt på håndværket, objektet, det særlige, det man kunne kalde værkets ‘aura’. Og prisen på 2000 kr. gør den da også til et samler- og gaveobjekt. Men frem for alt er det en smuk oplevelse at bladre, lytte, se, røre, lugte, svømme hen, give sig tid.
Torben Sangild
