Bullshit (Penn & Teller)

From Sangilds Wiki
Jump to: navigation, search

Denne TV-anmeldelse, skrevet af Torben Sangild, blev bragt i Politiken 23/7-09. Skal citeres med tydelig kildeangivelse af dette.

Overtro

Da jeg første gang hørte, at Penn & Teller lavede en programserie, hvor de afslører fup og overtro, var jeg begejstret og sukkede efter, at programmet, som hedder Bullshit!, skulle sendes på en kanal, jeg kan modtage. Penn & Teller er humoristiske tryllekunstnere, der bl.a. er kendte for at afsløre nogle af deres tricks og i det hele taget gøre grin med den ulidelige selvhøjtidelighed, der ofte præger tryllekunst-shows. Det gør de godt, og hvem bedre end et par tryllekunstnere til at afsløre den alternative verdens tricks og fiduser? Det var således med stor glæde, jeg så, at Bullshit sendes på 6’eren, men det var ikke uden en vis skuffelse endelig at se det forjættede program. For programmets stil og især Penns evindelige ordkaskader er så overgearede og hårdtslående, at det virker unødigt vulgært.

Indholdet er der ikke noget i vejen med, og bag de kulørte virkemidler ligger der uafviselige argumenter. Så meget desto ærgerligere er det, at de overtroende vil kunne afvise programmet som useriøst i stedet for at stille spørgsmål til det, de tror på. Og så er det ikke alle emnerne, der er lige vigtige. Jeg har set tre udsendelser i denne uge, og kun ét af dem var rigtig godt. De to andre bar præg af at skyde på dem, der allerede ligger ned, nemlig de tosser der mener at alting var bedre i gamle dage (hvad enten det er 80’erne, 50’erne eller renæssancen) og dem, der er overbeviste om at de har været bortført af rumvæsener. Ikke svært at latterliggøre.

Men den tredje udsendelse tog fat i et emne, som for alvor er vigtigt, nemlig de ’clairvoyante’, der tjener penge på at lade som om, de er i kontakt med afdøde pårørende, og som udnytter folks sorg og tillid. Netop af respekt for dem, der blev narret, var denne udsendelse langt mere afdæmpet og saglig, og gik rent efter svindlerne med klare analyser af deres metoder: Først og fremmest ’kold læsning’, hvor man gætter sig frem og fornemmer folks reaktioner, men også ’varm læsning’, hvor mediet på forhånd sikrer sig oplysninger om de tilstedeværendes baggrund og om hvem de har mistet. De fik assistance af en tidligere clairvoyant, der på et tidspunkt fik moralske skrupler over sit erhverv, og nu hjælper med at forklare hvordan man gør. Det holdt hele vejen igennem.

En ud af tre er dog ikke godt nok – jeg vil hellere høre podcasten skeptoid.com. Her får man klar besked om myter og overtro på få minutter og uden kulørt indpakning. Torben Sangild

Se også

Til forsiden