De gamles by
Denne anmeldelse, skrevet af Torben Sangild, blev bragt i Politiken 28/6-08. Skal citeres med tydelig kildeangivelse af dette.
Skulpturer i De gamles by
Kubik: Den nye almindelighed. De Gamles By, Nørre Allé 41, Kbh. N. Døgnåbent (udendørs). Til 28. sept.
De gamles by er ikke blot et alderdomshjem i hjertet af Nørrebro, men også et sted der ofte besøges af de lokale, til hvem jeg selv tilhører. Her kan man finde en særlig ro, kigge på fårene i indhegningen, sidde på en bænk og betragte det liv, der foregår i et lavere gear end resten af bydelen. Her har skulpturnetværket Kubik fordelt 24 skulpturer, således at hver kunstner har fået tildelt et sted og frie hænder til at udfylde det.
Hvis ikke man finder et kort med angivelser af skulpturerne og deres placering ved indgangen vil man uværgeligt overse en del af dem, og hvis man ikke er klar over at der er en udstilling, vil man ikke opfatte dem alle som skulpturer. Det gælder f.eks. Maria Hornshøjs ’Celebration’, som består af en række snore med kulørt stads af den type, man kender fra sydeuropæiske markeder og havefester, som hun har placeret ad den sti som fører op til kirken og kapellet. Hvad enten det er tilsigtet eller ej, står de i en provokerende kontrast til det vilkår, at kirken i De Gamles By i høj grad er beskæftiget med begravelser.
Også Ole Lorin Rasmussens tørresnor kan man gå forbi uden at tænke ’skulptur’, og man kan såmænd også forestille sig folk sætte sig intetanende på Tine Marie Nielsens grønne bænk for at hvile ud, opdage at der ligger en stabel bøger på bænken, række ud efter dem og erfare at de er støbt i bronze og fastgjort til bænken. Karin Lorentzens ’Lille lysende sti’ har en fin og stedspecifik poesi: Man sætter sig på en skammel med skrigende grøn polstring og kigger ind i hækken, hvor et eventyrligt lysspil åbenbarer sig. Det er tre eksempler på værker, som lægger sig diskret ind i det konkrete miljø, og som giver god mening her. Det gælder desværre langtfra alle skulpturerne, selv om Kubik hævder, at alle har forholdt sig til det specifikke sted. Nogle af værkerne kunne lige så vel stå på Sankt Hans Torv eller i et museum, uden at der ville gå noget tabt.
Torben Sangild
