Døden reproduceret - Andy Warhols katastrofebilleder
Døden reproduceret - Andy Warhols katastrofebilleder er kapitel 2 af Torben Sangilds bog Objektiv sensibilitet.
Det er en grundig analyse af Andy Warhols katastrofebilleder af trafikuheld og andre dødsfald fra begyndelsen af 1960’erne i lyset af teorien om den objektive sensibilitet.
Udgangspunktet er billedet ‘Five Deaths Seventeen Times in Black and White’ fra 1963. Det er et diptykon, men herunder ser man kun den venstre fløj. Højre fløj er helt sort.
File:Warhol - Five Deaths.jpeg
I analysen understreges det, at den indifferente, cool gestus selv er udtryksfuld; at ekspressiviteten og den kyniske gestus ikke kan skilles ad, men virker sammen. Gentagelsen af det tragiske motiv, den grumsede overflade, trykketeknikken og titlerne virker sammen i en kompleks betydningsdannelse mellem medieret overflade og profan bøn.
Citater fra kapitel 2
- ”En bil er væltet og ligger med bunden i vejret. Under bilen ligger dens passagerer. Man ser mindst tre kroppe. En kvinde inde i bilen og en mand og en kvinde halvvejs ude af bilen. Kvinden inde i bilen ser meget død ud – de to andre er tilsyneladende stadig i live og støtter sig til deres arme, den enes ansigt halvt dækket af blod.”
- ”Venstre fløj viser for meget, højre fløj for lidt. Billedet er fanget i en dobbelthed mellem obskøn svælgen og asketisk respekt, mellem sensation og stille bøn.”
- ”Vi ser ikke blot et trafikuheld, vi ser forskellige trykte reproduktioner af et fotografi af et trafikuheld, som filmstrimler, der gentager det samme billede frem for at bevæge sig. Fokus er ikke kun på den frygtelige tragedie, men i høj grad også på formidlingen af den. Et billede af et billede.”
- ”Både sorgen og kynismen stilles frem til beskuelse i en demonstrativt distanceret gestus hinsides de to positioner. Og netop deri ligger det komplekse i billedets udsagn.”
- ”Døden reproduceret. Reproduktionen stillet frem. Gåden er at billedet ikke skjuler noget.”
