Difference between revisions of "Støjens æstetik"

From Sangilds Wiki
Jump to: navigation, search
 
m (1 revision imported)
 
(No difference)

Latest revision as of 14:56, 17 March 2018

Støjens æstetik er en bog jeg har skrevet om støjens rolle i musikken. Den er udkommet på Forlaget Multivers i 2003, men fundamentet er skrevet tilbage i 1994-96. I mellemtiden har jeg så haft mulighed for at redigere og opdatere indholdet og tilføje et nyt kapitel om støj i elektronisk musik. Den blev positivt modtaget da den udkom, og har solgt relativt godt for en akademisk bog. Støjens æstetik er p.t udsolgt, men kommer efter planen som e-bog. Den kan lånes på biblioteket.

Resumé

I Støjens æstetik tager jeg fat i både kompositionsmusik, rockmusik og elektronisk musik, men fokus er på rockmusikken. Jeg definerer støj, opridser dele af støjens musikhistorie, næranalyserer de fire støjrockbands Sonic Youth, The Jesus & Mary Chain, My Bloody Valentine og Band Of Susans. Jeg reflekterer over støjens æstetik ud af forskellige tangenter: Det sublime, Det abjektale, Det dionysiske, Støjen som kulturelt vilkår og Støjens ontologi. Endelig afslutter jeg med et lille kapitel om støj i nyere elektronisk musik.

File:Støjens æstetik - cover.png


Bagsidetekst på bogen

At støj kan være æstetisk og forførende, og at støj kan bringe musikken videre og åbne for nye erfaringer, blev klart i det 20. århundrede da musikken tog støjen til sig. Denne bog fortæller om hvad støj er, og hvilken rolle den har i musikken. Den fortæller historien om støjens indtog i musikken fra 1913 til i dag med vægten på 1980ernes postpunk. Bogen zoomer ind på 4 udvalgte støjrockbands – Sonic Youth, The Jesus & Mary Chain, My Bloody Valentine og Band of Susans – og tager fat i nutidens electronica med genrer som ”glitch” og ”extreme noise”. Desuden reflekterer forfatteren filosofisk over støjen i forhold til begreber som det sublime, det dionysiske, det heterogene, det abjektale og det mangfoldige.

Der er fokus på det sanselige – hvordan musikken opleves og kan opleves hvis man åbner sig for den. Men også et skarpt blik på støjens historiske, filosofiske og kunstneriske muligheder og begrænsninger. Det er en pointe at støjens sanselige betydning er delvist afhængig af den musikalske sammenhæng den indgår i, at støj fx ikke altid er noget voldsomt, men også kan være forbundet med noget blidt og sensuelt.


Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelsen kan ses her som Word-dokument


Anmeldelser og diskussioner


Relaterede artikler


Diverse links