Støjens æstetik
Støjens æstetik er en bog jeg har skrevet om støjens rolle i musikken. Den er udkommet på Forlaget Multivers i 2003, men fundamentet er skrevet tilbage i 1994-96. I mellemtiden har jeg så haft mulighed for at redigere og opdatere indholdet og tilføje et nyt kapitel om støj i elektronisk musik. Den blev positivt modtaget da den udkom, og har solgt relativt godt for en akademisk bog. Støjens æstetik er p.t udsolgt, men kommer efter planen som e-bog. Den kan lånes på biblioteket.
Contents
Resumé
I Støjens æstetik tager jeg fat i både kompositionsmusik, rockmusik og elektronisk musik, men fokus er på rockmusikken. Jeg definerer støj, opridser dele af støjens musikhistorie, næranalyserer de fire støjrockbands Sonic Youth, The Jesus & Mary Chain, My Bloody Valentine og Band Of Susans. Jeg reflekterer over støjens æstetik ud af forskellige tangenter: Det sublime, Det abjektale, Det dionysiske, Støjen som kulturelt vilkår og Støjens ontologi. Endelig afslutter jeg med et lille kapitel om støj i nyere elektronisk musik.
File:Støjens æstetik - cover.png
Bagsidetekst på bogen
At støj kan være æstetisk og forførende, og at støj kan bringe musikken videre og åbne for nye erfaringer, blev klart i det 20. århundrede da musikken tog støjen til sig. Denne bog fortæller om hvad støj er, og hvilken rolle den har i musikken. Den fortæller historien om støjens indtog i musikken fra 1913 til i dag med vægten på 1980ernes postpunk. Bogen zoomer ind på 4 udvalgte støjrockbands – Sonic Youth, The Jesus & Mary Chain, My Bloody Valentine og Band of Susans – og tager fat i nutidens electronica med genrer som ”glitch” og ”extreme noise”. Desuden reflekterer forfatteren filosofisk over støjen i forhold til begreber som det sublime, det dionysiske, det heterogene, det abjektale og det mangfoldige.
Der er fokus på det sanselige – hvordan musikken opleves og kan opleves hvis man åbner sig for den. Men også et skarpt blik på støjens historiske, filosofiske og kunstneriske muligheder og begrænsninger. Det er en pointe at støjens sanselige betydning er delvist afhængig af den musikalske sammenhæng den indgår i, at støj fx ikke altid er noget voldsomt, men også kan være forbundet med noget blidt og sensuelt.
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelsen kan ses her som Word-dokument
Anmeldelser og diskussioner
- Anmeldelse i Gaffa
- Anmeldelse i Politiken (via blog)
- Anmeldelse i Geiger
- Anmeldelse i DMT (via blog)
- Anmeldelse i det norske tidsskrift Groove
- Desuden radioanmeldelser i P1 Morgen og Lyt til nyt (via blog)
- Lars Hvidbergs kommentarer og efterfølgende diskussion
- Kasper Eskelunds debatoplæg i Journal of Music and Meaning + Mit svar
- En skribent fra foreningen Lyd & Miljø anklager mig for at promovere støj
Relaterede artikler
- Glitch - The Beauty of Malfunction
- Flossede nerver (om Velvet Underground)
- The Aesthetics of Noise
- Noise - Three Musical Gestures
