« Næsten helt sande vandrehistorier om edderkopper | Forside | Mine gener, dine gener »

Hvorfor er folk bange for edderkopper?

De fleste mennesker kan ikke undsige sig et vist ubehag ved edderkopper. De er så behårede, de "holder øje med en", de "virker udspekulerede", de "bevæger sig så hurtigt" og de er slet og ret "ulækre"!
Nogle er direkte angste - araknofobiske. For slemt angrebne araknofobikere kan bare det at tænke på en edderkop eller se et billede af én provokere angsten. Enkelte er ligefrem bange for mascarareklamer, som med deres billeder af lange, sorte øjenvipper minder dem om edderkopper. Frygtens kilde kan skabe en stærk angstreaktion som besvær ved at trække vejret, svimmelhed, kvalme og lammelse. Hvorfor? Hvorfor er folk hysterisk bange for edderkopper og ikke for bilerne på Nørrebrogade?

Nogle vil argumentere for at det er fornuftigt at være bange for edderkopper, de kan jo bide…og der findes jo nogle edderkopper der er farlige for mennesker. Men der er ikke nogle farlige edderkopper i Nordeuropa så der er ingen rationel grund til at være bange her. Og frygten for at blive kørt ned eller - angst for biler (automobilofobi?) - burde være langt mere udbredt hvis der skulle tale om rimelighed i angsten.

Nogle mener at det genetisk bestemt; at det skulle være en frygt der engang gav mening - en slags evolutionært relikt adfærd. Menzies og Clarke (1995) fremsætter en teori, der antager, at fobier for såkaldte "evolutionære trusler" (edderkopper, slanger, højder, vand) er medfødte frygtnormer, der enten altid har været til stede eller er blevet udløst af stress. Andre typer fobier (fugle, mus, frøer, fjer osv) antager de er indlærte. Men observationen at små børn ikke er bange for edderkopper fra starten og at araknofobi er begrænset til nogle kulturer (?) antyder at det er tillært.
Desuden skal der have været en vis naturlig selektion mod folk der ikke var bange for edderkopper og eftersom det er måske 10 ud af 38.000 edderkopper der er farlige for mennesker og det er ganske ganske få mennesker der gennem tiden er blevet fjernet fra genpuljen på grund af edderkopper så har selektionstrykket ikke været så stærkt at det har kunnet betyde noget.
Desuden (læs ikke dette hvis du er araknofobiker) er frygten for edderkopper ikke en forsikring mod at blive bidt. Som regel bliver man bidt når man uforvarende sætter sig på en edderkop eller den er i ens tøj eller sko. Så den evolutionære hypotese er det vist kun araknofobikere der tror på.

Vi har et billede af myrer som flittige og arbejdsomme og ræven som snu mens edderkoppen i vores kultur mest af alt anses for udspekuleret og ubehagelig. (Hvad kalder man sådan et kulturelt bestemt billede af omverdenens skabninger?) Edderkoppen har dog også mange andre betydninger. Den bliver brugt som billede på forbrydernetværk og på forførelse som i Edderkoppekvindens kys, men den er også en lykkebringer og et symbol på forgængelighed. I en indiansk kultur er den verdens skaber (kreationisme igen!).
Hvordan er billedet af edderkopper i andre kulturer? Nogle mener at araknofobi er begrænset til de europæiske og arabiske kulturer, mens fx de afrikanske og oprindelige amerikanske kulturer har et andet syn på disse ottebenede skabninger. Gad vide hvilke fobier de så har? Jeg har desværre ikke kunnet finde en undersøgelse af araknofobi i forskellige kulturer.

Nogle mener at araknofobi har historiske og kulturelle årsager. I middelalderens Europa ansås edderkopper som en kilde til smitte … de ting edderkoppen kom i berøring med ansås for at være giftige.
Man troede edderkopper var budbringer om pest og død. Folk troede at edderkoppers bid var anledning til mange sygdomme. (Lidt ligesom man i dag henregner mærkelige symptomer til jordstråler, onde ånder og den slags). Måske kan araknofobi henregnes i samme kategori som angsten for mobiltelefoner (trods eksperters forsikring om at alt tyder på det ikke er farligt) og vaccinationer (trods undersøgelse af en halv million børn er det ikke lykkedes at finde den påståede sammenhæng mellem autisme og vaccination). En mytisk angst der er uimodtagelig for fornuft og rationale?

Nogle forskere mener at frygten for edderkopper er relateret til sygdomsundgåelses-responsen afsky. Det er som regel følelsen af afsky folk beskriver når de beskriver hvorfor de er bange for edderkopper. En svaghed i teorien er at den ikke forklarer hvordan edderkopper er blevet associeret med sygdom til at starte med. Hvordan er edderkopper blevet afskyelige? Jo, de kan bide, men hvepse kan stikke og de regnes nok som ubehagelige men ikke afskyvækkende.

Ivan Pavlov fodrede sine hunde og ringede med en klokke samtidig. Efter et stykke tid får klokkens lyd alene hundene til at savle. Deres krop reagerer som om de er ved at blive fodret. Det er ikke logisk at begynde at savle når man hører en klokke - det er en tillært respons.
Fobier virker på samme måde. En biologisk respons – angst - bliver bundet til en bestemt stimulus. Fordi det er en automatisk reaktion hjælper det som regel ikke særligt meget at få at vide at angsten man føler, er irrationel.

I dag tager man afstand fra den klassiske psykoanalyses teori om, at angsten er afledt af indre, ubevidste drifter og fantasier - seksualangst bliver til araknofobi. Det er tvivlsomt fordi folk somregel ikke vælger en anden fobi efter behandlingen for den første. Der er altså ikke noget gemt »under« den.

Nyere forskning koncentrerer sig om indlæringsteorien, som går ud på, at man udvikler sin fobi ad tre veje: direkte efter en traumatisk oplevelse. Eller ved at se andre blive bange eller komme til skade. Eller ved at læse eller høre om noget farligt.
I en undersøgelse med 30 børn på venteliste ved en universitetsklinik for hundefobikere angav forældrene, at 27 procent af børnene var blevet overfaldet af en hund, men 53 procent havde set andre blive overfaldet eller blive bange. Kun to procent af forældrene mente, at børnene kunne have hørt eller læst om farlige hunde.
Når ikke alle fobiske personer fortæller om relevante forudgående begivenheder som forklaring på deres fobi, kan det skyldes glemsel eller bevidst fortrængning. At nogle mennesker ikke udvikler en fobi efter en traumatisk hændelse kan forklares ved deres ikke-nervøse temperament, deres fravær af belastende livsbetingelser og deres følelse af at have kontrol over situationen.

Kendte araknofobikere: Giaccometti, Martin brygman (har været i behandling for araknofobi), min kæreste Torben Sangild

Kommentarer

Lad mig tilføje et eksempel på det med den traumatiske oplevelse, som kun behøver være en forskrækkelse:

En af vores fælles bekendte var araknofobiker så længe han kunne huske. Han var endda biolog, og det plagede ham som biologistuderende at han ikke kunne have et afslappet forhold til edderkopper. Han fortalte det til sine forældre, og de kom så i tanker om følgende hændelse:

Som treårig havde leget med nogle sorte knapper på gulvet. Da han samlede op hvad han troede var en knap, viste det sig at være en levende edderkop og han fik sig en forskrækkelse for livet.

Da han fik dette at vide som voksen forsvandt hans araknofobi som dug for solen, og siden da har han ikke haft problemer med edderkopper.

Denne historie bekræfter ideen om at det er et oprindeligt chok der sætter fobier i gang. Og også at det (i hvert fald i nogle tilfælde) kan være let at kurere.

Hvad min egen araknofobi angår blev den grundlagt i mine teenageår - indtil da kunne jeg have edderkopper kravlende på min arm. Jeg ved ikke hvad der skete, men jeg tror snarere det var en proces over et par år end et enkelt chok.

Det har i øvrigt hjulpet at være kæreste med en edderkoppekspert! ;-)

Mht. forbier og afsky kan man på nedenstående link finde en ret interessant test:
http://www.bbc.co.uk/science/humanbody/mind/surveys/disgust/

hej jeg er en kvinde i mine 20ere der altid har lidt af hunde forbi...med årene er det blever meget værre...nu kan jeg ikke gå på samme side af fortovet som en hund også selv om den er i snor...hvis jeg ser en hund sørger jeg altid for at gå en anden vej, jeg bliver grebet af angst. og ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv,...dette hæmmer mig en del da mange i min omgangskreds har hund og det ikke at kunne gå på gaden uden af være bange...jeg har et ønske om at kunne gå uden af være bange...
kan i hjælpe mig eller bare gi mig nogle gode råd om hvad jeg kan gøre
med venlig hilsen Veronica

hej Veronica

Nu ved jeg ikke hvor du bor, men der findes noget det hedder "Fobiskolen" hvor de kan hjælpe.
Kig ind på www.fobiskolen.dk

Mvh
Sidsel

Hej...
Jeg har også araknofobi...men jeg er ikke bange for dem fordi nogle edderkopper kan bide! Jeg synes bare at de er ulækre at se på. Med deres lange ben som nærmest har kanter! Og deres bevægelser. . .

Kys
Cille

Hej. Jeg vil bare tilføje at der står i teksten :
"Eskimoerne i Grønland er bange for edderkopper - men de er måske ikke mere bange for edderkopper end for fluer? Så vil de være 'entomofobikere' i stedet."
. . det er ikke helt sandt, her i Grønland ser vi edderkopper som lykke dyr, altså når vi ser èn så bliver vi lykkelige!og man må ikke dræbe dem. Desunden er vi ikke Eskimoer, (det er vores forfædre)vi er Grønlændere.

Hej Britta

Tak for oplysningen! Jeg har slettet sætningen, jeg kan godt se den var lidt latterlig.
Men jeg har hørt at grønlændere er hysterisk bange for fluer, bier osv. Hvad mener du om det?

Venligst
Sidsel

Hej
Vi er nogle pædagogstuderende der har arbejdet med edderkopper og irrationel angst. Ved du om der er udarbejdet noget statistik på araknofobi - området? www.danskedyr.dk hævder at 97% af dem, der har arknofobi er kvinder... holder den monstro?
hilsen Anne Marie

Jeg ved ikke om den præcise %-del holder. Men ifølge de fleste kilder er der flere kvinder end mænd der har araknofobi - flere kvinder lider i det hele taget af angst.
Kontakt evt. fobiskolen for yderligere information.
Faktum er nemlig også at flere kvinder end mænd søger behandling.

Mvh Sidsel

i er seje

Hej Sidsel.
Hyggelig blog du har her. :)

Min kloge, gamle psykologi-lærer understøttede også teorien om, at en fobi startede ved et chok. Min araknofobi startede i bund og grund, da jeg som barn faldt og slog mit knæ pga. en edderkop(meget længere og detaljeret historie..)mine forældre påstår stadig dén dag i dag, at dét jeg så var en mus - og dét faktum, at de aldrig har troet på mig, har faktisk gjort fobien værre.
Mærkværdigt, ikk ?

Hej Lise

Tak for din historie. Det er i sandelighed mærkværdigt. :-)

Vh Sidsel

Jeg har på min side en artikel, der omhandler araknofobi. Både hvordan det kan opstå, men også hvordan man fjerner det selv. Det er ganske simpelt

Se den her: Sådan behandler du selv araknofobi

På dette klip fjerner hypnotisøren strachotta en fobi for fugle og mus Hypnose fobi

Skriv en kommentar

Seneste kommentarer

Dette er ikke et offentligt debatforum, men min private blog, så opfør dig venligst som gæst. Hvis du vil skrive en kommentar kan du enten klikke på linket lige under den post du vil kommentere - eller på postens link her (du kan skrive din kommentar nederst på siden):
Powered by Movable Type 3.2