Er slangefrygt universelt?
Jeg er i gang med at læse "Human universals" af antropologen Donald E. Brown i øjeblikket. Den handler om det der er fælles for alle kulturer. Det er et interessant udgangspunkt i stedet for at kigge på forskellene.
Det er slående hvor ens vi er og interessant for mig at fobier ikke er nævnt som et fællestræk. Er det kun vi vesterlændinge der har fobier?
I alle kulturer findes:
Frygt for slanger
Religiøs/spirituel tro
Dødsritualer
Samme måde at udtrykke vrede, glæde og sorg
Konfliktløsning
Mad der er tabu
Opdragelse af børn involverer renlighedstræning
Tidsenheder
Poesi med linier der tager 3 sekunder at læse op
Musik (i det mindste kender de til det, kan være forbudt)
Dans (i det mindste kender de til det, kan være forbudt)
Planlægning
Og meget meget mere....
Frygt for slanger er jo ikke det samme som fobi for slanger... en fobi kan aldrig være hensigtsmæssig - fobisk angst er netop karakteriseret ved en alt for voldsom reaktion i forhold til det hensigtsmæssige.
Men det er interessant at alle kulturer er bange for slanger... gad vide om de også har undersøgt eskimoer? Og hvad med helt små børn? Det er interessant om det er tillært eller instiktivt. Men det at det findes overalt tyder jo kraftigt på at det er instinktivt.
Citat fra 'Human universals':
"A detalied study of a connection between religion and the character of our psyche is presented by Mundkur (1983), who argues that the widespread presence of the serpent in religious thought and iconography rests upon our innate wariness of snakes, a trait we share with other primates (Hebb 1946). Animal counterparts, the extreme ease with which the fear is acquired and the difficulty with which it is suppressed, the essential emotional rather that rational basis for the fear, and the sensibleness of the fear in humanity's natural environments all conspire to render the innateness of this fear intelligible. Death by snakebite has long been a real danger in many of humanity's enviroments. Even peoples with traditions of reverence for snakes still show wariness if not fear toward them (Russell 1983)."
Der er god grund til at frygte slanger, for nylig kunne man høre om en slange der åd en kvinde i bangladesh. Da jeg var i Malaysia for nogle år siden læste jeg i avisen om en plantagearbejder der var blevet slået ihjel af en slange og den havde så forsøgt at sluge ham, men nåede ikke længere end til skuldrene, som den ikke kunne gabe over og sådan fandt de den liggende.
Nu sker det nok oftere at mennesker spiser slanger end slanger spiser mennesker - langt værre er selvfølgelig giftslanger. Læs fx dette svar til Rasmus i 'Dyrebrevkassen'.
Spørgsmål:
Hej dyrebrevkasse.
Hvad for en art dræber flest mennesker i verden?
Jeg vil gerne vide det, for jeg laver et projekt om slanger.
Tak.
Rasmus
Svar:
Hej Rasmus.
Det kan faktisk være lidt svært at fastslå, hvilken slangeart, der dræber flest mennesker i verden. På årsbasis dør 30.000-40.000 mennesker af slangebid. Heraf finder godt 10.000 dødsfald sted i Indien, hvilket navnlig skyldes, at det er et stort land, der er meget tæt befolket, og at behandlingen af slangebid er meget mangelfuld i dette fattige land. Desuden skal de opgivne tal tages med et vist forbehold, da årsagen til flere af disse dødsfald ikke er tilbundsgående undersøgt rent medicinsk. Flere drab på f.eks. kvinder forklares som "slangebid" for at undgå ubehagelige politimæssige undersøgelser!
Af de nævnte ca. 10.000 dødsfald som følge af slangebid i Indien regner man med, at Russels hugorm (Daboia russelii), efan (Echis carinatus), og kobra (Naja naja) kræver flest menneskeliv.
Med venlig hilsen
Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening
