Arkiv: februar 2004
« januar 2004 | Forside | marts 2004 »
"Når den objektive realitet forekommer de levende mere døv end nogen sinde, så søger de at fralokke den mening ved hjælp af abrakadabra"
Et Adorno-citat i anledning af at min kæreste har afleveret sin ph.d.!!!
Fra Adorno: Minima Moralia, nr. 151 Teser mod okkultismen
Når et menneske påstår at have fundet kuren for alt og hendes mening ikke deles af resten af verdens læger, bør man være skeptisk.
Flere jeg kender har gennemgået Hulda Clarks parasitkur og leverudrensning (og den er ikke billig). Heldigvis ikke fordi de lider af AIDS eller kræft - men selv sygdomme som disse påstås denne kvindes kur at kunne helbrede.
Alle sygdomme inkl. kræft og AIDS skyldes ifølge Hulda Clark parasitter og forurening - det er jo i kraftig modstrid med hvad lægevidenskaben mener, så lad os kigge lidt nærmere på det.
Hulda Clark kuren er ikke bare et amerikansk fænomen som man kan ryste på hovedet af. Der findes flere danske alternative behandlere der bruger hendes metode. Fx kan man på "alternativinfo" finde artiklen AIDS og kræft - samme årsag, samme behandling ! af Michael Kastberg.
I artiklen bruger han en masse "videnskabelige" termer.
Fx. skriver han at både HIV og kræft skyldes parasitten Fasiolopsis buskii. Denne parasit er ifølge min "Introduction to animal parasitology" en fladorm der findes hos mennesker og svin i tolvfingertarmen. Den er almindelig i Asien... og det leder så til spørgsmålet: Hvorfor er HIV og kræft også udbredt i andre dele af verden når parasitten kun findes i Asien?
Michael Kastberg forklarer videre at AIDS kan helbredes ved at eliminere parasitten, afgifte kroppen og udrense nyrer og lever.
Han fortæller om en plante der blev "kåret" som 100 % effektiv mod alle virus og bakterier på en konference i 1996 i Geneve. Hvem har nogen sinde hørt om at en hovedpinepille blev "kåret" som effektiv - den skal da testes og ikke "kåres" som om der var tale om en prisuddeling.
Han skriver videre at vores celler styres af mitochondrierne - der lyder jo forjættende videnskabeligt med sådan en svært ord... men det er noget sludder. Mitochondrierne styrer ikke cellen, men er cellens energi-producenter og så kommer de ikke fra planteriget, som han skriver, men har formentlig oprindeligt været bakterier.
Denne mand er selv blevet helbredt for kræft og så har han åbnet sin egen klinik for at hjælpe andre mennesker. Det koster selvfølgelig lidt penge at få hjælp af ham, men det er alligevel fantastisk at han så selvopofrende vil bruge sin tid på at hjælpe andre mennesker. Jeg er rørt til tårer.
Sammesteds har han skrevet artiklen: "Amazonplante, 10.000 gange stærkere end kemoterapi, hemmeligholdt siden 70´erne !". Til titlen kan jeg bare sige - hvorfor i al verden skulle nogen dog ønske at hemmeligholde effektiv medicin mod kræft? Det kræver et meget paranoidt sind at følge den tankegang.
Hvorfor søger folk hjælp hos personer som Michael Kastberg? Udspringer det af paranoia overfor lægestanden - konspirationsteorier om medicinalindustrien? Er det et håb om en enkel forklaring på den komplicerede tilværelse? Ofte er det nok et sidste håb for et dødsygt menneske - i mine bekendtes tilfælde en anbefaling fra en anden.
Det er interessant at de alternative på den ene side bruger den videnskabelige jargon og samtidig afviser alt det som anerkendte forskere kommer frem til. De smykker sig med lånte fjer, men vil ikke være ved resten af fuglen! Det må være en slags ambivalent forelskelse i videnskaben som minder mig om noget tilsvarende... nemlig de kreationister, der dyrker "creation science".
De udnytter den benovelse der er over alle de svære ord i en rodet sammenblanding med alle mulige New Age-imponere-ord som "holistisk", "naturlig" og "spirituel"... og så den ene ting man gerne vil høre når man er angrebet af sygdom: du kan blive rask (hvis du bare tror og i øvrigt betaler ved kasse 1). Ingen ubehagelige procent-prognoser eller komplekse sygdomssammenhænge.
Jeg synes der er brug for en alvorlig oprydning på det alternative marked. Jeg håber på flere domfældelser over karismatiske kvaksalveres unyttelse af andre mennesker.
"Tidslerne" er en forening af kræftpatienter som på deres hjemmeside har en artikel der kritiserer Hulda Clark-kuren.
Se også denne patient.
Og denne side der afslører grumme ting om Hulda Clark "kulten".
Hvis du nu kender en som kender en der er blevet kureret af Hulda Clarks kur, så læs denne side inden du bruger det som argument for metodens værdi.
Læseren skal ikke tro Michael kastberg er en enlig svale på den danske himmel af alternative behandlere.
Her er en anden klinik der bruger denne højst kritisable psedovidenskabelige praksis.
Kors i røven, siger jeg bare .... og føj for en udbytning af syge menneskers håb. FØJ.
“Vi bruger kun 10 af vores hjernekapacitet” – det er en sætning man kan høre fra mange kanter, især fra folk der bruger det til at antyde at nogle mennesker bruger resten af hjernen til vældigt interessante sager og vi andre burde tage os sammen og finde ud af hvordan de gør, eller at det er disse andre dele af hjernen der giver visse mennesker de påståede ‘overnaturlige evner’.
Det er en alt for god historie til at være sand og det er da ganske rigtigt også en vandrehistorie.
Det er sandt at normale sunde mennesker ikke bruger alle deres mange nerveceller på samme tid – det ville sikkert give dem et større epileptisk anfald – men der ligger ikke 90 hjerne og blævrer rundt til ingen nytte.
Det er ret uklart hvor vandrehistorien stammer fra, men man ved ihvert fald at Einstein brugte det som svar til en jornalist der spurgte ham, hvorfor han var klogere end andre mennesker. <
Kan vi tillade os at sætte en lille celleklump der alligevel skal destrueres, over tusinder af syge mennesker der sandsynligvis kan hjælpes af stamcelleterapi?
I Lone Franks nye bog "Det nye liv" gør hun op med "usund skepsis og politisk ansvarlighed" - og det er i forhold til bioteknologien det gælder.
Det er en savnet stemme i den skingre debat om bioteknologien der især fokuserer på skrækscenarierne.
I sin etik lægger hun sig meget op af filosoffer som Kasper Lippert fra KU der fokuserer på, hvad vi kan tillade os at UNDLADE at gøre.
Hele denne frygt for at ændre på "naturens orden" - enhver der har fulgt med i biologitimerne vil næppe have bemærket noget særlig orden i naturen - naturen er dynamisk, ændrer sig hele tiden, bevæger sig hele tiden.
Nogle gange tænker jeg på hvor vi var, hvis pencillinen havde fået den modtagelse genteknologien har fået? Hvis skrækscenarier med multiresistente superbakterier havde fyldt datidens medier og fået alle til at nægte at støtte forskningen i antibiotika. Eller hvad med vaccination? Ville vi så alle dø af lungebetændelse og blive forkrøblede af polio og vansirede af kopper... og ville det være en bedre verden?
Jeg tror det ikke.
For nylig er der udviklet en Ebolavaccine ved hjælp af genteknologi som virker på aber - den vil snart blive afprøvet på mennesker - hvis det ikke allerede er i gang. Som Lone Frank skrev i weekendavisen var det helt pinligt at ingen var interesserede i at være forsøgspersoner - hvor der normalt ikke mangler interesserede mennesker når det gælder sygdomme som rammer mennesker i vesten. Er det ikke lidt af en luksusholdning at afvise genteknologien når det stadig myldrer med sygdomme vi endnu ikke kan bekæmpe? Omtrent to MILLIONER mennesker dør hvert år af malaria. Hvis det er "naturens orden" så synes jeg ikke den er værd at samle på! Og måske er det kun fordi vi lever så forholdvist trygt heroppe at vi tillader os at afvise de nye muligheder.
Nåmmen tilbage til Lone Franks bog.
“Adam og hans søde Eva går nøgne rundt i den have, Gud har indrettet til dem, og spørger ikke om noget. De interesserer sig ikke for hvordan planter og dyr er skruet sammen eller om man kunne lave lidt om på skaberværket. Men da de endelig kommer ud af deres naive væren og begynder at se og tænke, ja, så er fanden løs.” Dette billede bruger Lone Frank på den angst for viden der præger mange menneskers holdninger til bioteknologi. Mennesket taber lykken og paradiset da det begynder at vide for meget. Men kan man virkelig vide for meget?
Lone Frank der er en af Danmarks bedste videnskabsjournalister, er faret i blækhuset og har skrevet et brag af en debatbog. Man kan tydeligt mærke at her er et emne hun brænder for.
I Europa er vi mest bange for de genmanipulerede fødevarer, mens de i USA går i baglås over brugen af embryonale stamceller. Anderledes festligt har de det i Taiwan. I 2003 fejrede de således årsdagen for fødslen af landet første klonede bjerggeder med fire dages fest.
Og burde vi ikke også fejre bioteknologien der giver os muligheden for at redde mange syge menneskers liv og udvikle afgrøder der kan brødføde de sultende? Hun taler ikke for blind jubeloptimisme, men viser at når det gælder bioteknologien, har fokus det med at flytte sig fra de positive muligheder til skrækscenarierne.
Hun uddeler hug til journalisterne der maler fanden på væggen og løber med halve vinde, til forskerne der ikke udtaler sig offentligt, men lidt arrogant gemmer sig på deres kontorer, til politikere der har berøringsangst over for feltet og til debattører der taler med følelserne frem for med hovedet.
Det er herligt at høre denne stemme i debatten - jeg tror Lone Frank fungerer som talskvinde for de teknologibegejstrede der mest har dukket nakken i de fremherskende vindes etik.
Jeg håber ikke hun skræmmer skeptikerne helt væk og bare får dem til at affærdige hende som “en skide materialist”. Der er brug for nogle der taler med store bogstaver for at få folk op af stolene.
Hun kommer også ind på tidens desperate søgen efter det åndelige eller religiøse. Og det skyldes ikke bare mangel på oplysning. Samtidig med at vi ved mere end nogensinde før er der et udpræget behov for at der skal være noget mere end denne viden. Det føles ubærligt bare at være “et stykke organisk mekanik, der kan reduceres til celler, molekylbevægelser og risikoprocenter.”
Andetsteds skriver hun: “Brorsons gamle salme er forældet - pludselig magter vi rent faktisk at sætte blad på en nælde og overskrider dermed nogle grænser, som står stærkt markeret i vores livssyn og kultur.” Således forklarer hun en del af bioteknologiskepsisen i mange menneskers mere eller mindre religiøse forhold til naturen. Men selvfølgelig er det ikke den eneste forklaring - også mediernes dækning, dårlige eksempler på teknologi anvendt til uhyrlige ting og myter om videnskabsmanden.
Der er groft sagt to videnskabsmænd i medierne: Dr. Frankenstein og Holger Bech. Den gale videnskabsmand og den lidt distræte, verdensfjerne og uskadelige professor. Medierne er yderst lydhøre over for det extreme og det der skaber frygt... 'Din stegepande slår dig ihjel', 'Hårstylingprodukter er helt vildt giftige' er typiske overskrifter... og mindre lyshøre overfor det der med forbehold, usikkerhed osv.
Hun efterlyser logik og konsekvens i folks holdninger. Der er i høj grad tale om en modvilje baseret på følelser frem for rationalitet. “En diffus angst for den menneskeskabte natur”.
“Det drejer sig om irrationelle følelser, der baner sig vej op fra det ubevidstes mørke og kræver deres ret. Og for at begrunde dem i noget ydre og dermed give dem vægt og autoritet, lægger man sig op ad en eller anden etik, som giver følelsen ret”. Følelse først, tanken derefter.
Jeg håber at rigtigt, rigtigt mange vil læse bogen.
