Sidsels

Tanke:
Da det sandsynligvis er de yngre kræftpatienter, der vil være tilbøjelige til at søge alternativ behandling, så kan man ikke konkludere som ovenfor antydet, idet yngre kræftpatienter i regelen har en hurtigere (læs: alvorligere) udvikling i deres kræftsygdom generelt.
Tanke slut.

De har selvfølgelig taget højde for demografiske variable i undersøgelsen. Hvis du vil læse mere om undersøgelsen så læs her.
Fx står der:

"Gjennomsnittsalderen blant pasientene var 56 år, og kvinner utgjorde 57 % (290/515). Vi fant flere brukere av alternativ medisin blant pasienter med utbredt sykdom og symptomer av kreftsykdommen og blant dem som kun ble tilbudt lindrende behandling (tab 1). Demografiske faktorer som kjønn, alder og utdanning synes ikke å bety noe for hvor mange som bruker alternativ medisin så lenge de gamle og de sykeste ikke inkluderes i studien. "

Så den forklaring kan altså udelukkes.

Og nej, resultatet skyldes heller ikke at det er de mest syge der oftere søger alternativ behandling. Denne tendens har de selvfølgelig taget højde for. Faktisk var den højere dødelighed mest udtalt blandt de raskeste af patienterne!

Et citat mere:

"I en Cox proporsjonal hasard-modell fant vi at brukere har 30 % (95 % konfidensintervall 0 - 70 %) høyere dødsrisiko, etter å ha tatt hensyn til demografiske og sykdomspesifikke faktorer. Den høyere dødeligheten blant brukere var mest uttalt hos de friskeste pasientene, målt med Eastern Cooperative Oncology Group funksjonsskala 0 (ECOG 0). "

Lægevidenskaben ER da fantakstisk. Og den kan sagtens blive bedre.
Alternativ behandling er et begreb der dækker over et ikke stationært indhold.
Behandlinger der førhen blev betragtet som alternative, og som lægerne ikke ville røre med en ildtang, er nu nær implementeret i lægevidenskaben, f.eks. akupunktur.
Men alle fupmagerne skal da ud! Og der skal være streng kontrol med, hvem der kan kalde sig terapeut og behandler, mere kontrol, og så måske udstedelse af autorisationer. Men det kræver jo enorme ressourcer. Ikke engang social- og sundhedsassistenter har en autoristation i dag.
Lægerne må være mere imødekommende overfor patienters ønske om at prøve anden behandling, og ikke bare feje dem af og latterliggøre dem. Så sender de dem jo bare ud i en jungle af fupmagere og kvaksalvere uden en chance for at skælne imellem skidt og kanel.
Og de føler måske, at de skal vælge imellem de to behandlingsformer, fordi lægen ikke vil have noget med noget alternativt at gøre.
Og hvis man har en alvorlig sygdom, vil man så ikke prøve ALT for at blive rask..?
Det kunne være en fordel, om lægerne kunne vejlede lidt indenfor det alternative felt, eller om der bare var én eller anden form for samlet vejviser udi den slags.
Som hjemmesygeplejerske må jeg overhovedet ikke røre ved patientens natur-medicin, lige meget om det bare er fiskeolie-kapsler. Med mindre det er ordineret af lægen. Ellers må patienten klare at dosere og tage det selv. Hvis han eller hun kan.
Og jeg må SLET ikke så meget som nævne et alternativt præparat eller behandling, hverken ginseng, krauterblut, zoneterapi eller noget som helst! Heller ikke selvom jeg måske har erfaring for at det virker.
Så der er en helt ekstrem stor og dyb grøft imellem alternativt og etableret, på trods af at noget af det alternative måske ender med at blive etableret på et tidspunkt.
Ovenstående er ikke et for eller imod noget som helst. Blot en skitsering af hvordan jeg oplever det nu.

Jeg opfatter nok verden som du også gør Splejs. Den etablerede lægeverden er generelt set ret afvisende overfor den alternative behandlingsverden OG det viser sig jo hen af vejen, at netop nogle af de behandlinger som vi før anså for alternative nu er blevet et anerkendt supplement til den almindelige lægelige behandling, så verden/lægevidenskaben er ikke stationær og status quo opnås forhåbentlig aldrig, for der er naturligvis brug for enhver relevant behandling - uanset dens udspring. Dog skal der være fornuft i det alternative og at kunne tage seriøst fat i at anvende andre og utraditionelle metoder i kampen mod alvorlige sygdomme kræver også, både for patienten og dennes pårørende samt den etablerede behandlerverden, at man som alternativ behandler er klar til at gå i dialog OG ikke mindst klar til at besvare undren som opstår i forbindelse med den behandling man tilbyder. Det mener jeg ikke er for meget forlangt...

Det er kun godt når det viser sig at en billig og forholdvist uskadelig metode som akupunktur har en virkning og den så kan blive indkorporeret i lægernes behandling. Det er især godt fordi patienterne så er beskyttet af patientlovgivningen og kan regne med at den der behandler dem er uddannet og ikke vil punktere de indre organer eller glemme at bruge engangsnåle. Og hvis det skulle ske har de mulighed for at klage.
Den anden gode ting er at videnskaben også har fundet ud af hvordan akupunktur virker... og det har ikke noget med meridianer at gøre! Og ved at fjerne den del af behandlingen som virker på mange som religiøs tågesnak, kan mange flere mennesker få glæde af behandlingen.
Som læge eller sygeplejerske har man stor autoritet og det er vigtigt at denne kun bruges til patientens bedste. Jeg mener det er en god regel at man som autoritet ikke må anbefale behandlinger der ikke har dokumenteret effekt. Jeg kan selvfølgelig godt forstå din frustration over ikke at få lov til at hjælpe, når du føler du kan. Men det vigtigste er at beskytte patienten - det kunne jo at være en anden sygeplejeske havde gode personlige erfaringer med behandlinger der var mere skadelige end vitaminer eller zoneterapi... og så er det jo ikke så godt.
Det bliver faktisk gjort noget for at undersøge den alternative jungle. Se hjemmesiden www.vifab.dk. VIFAB er en institution under Sundheds- og Indenrigsministeriet og de prøver at formidle omkring emnet og giver penge til forskning i alternativ behandling. Jeg synes så ikke de er kritiske nok (se posten “Ukritisk VIFAB?”) - det er nemlig svært at finde informationen om dokumentationen for behandlingsformerene og det er jo det der er det virkelig interessante.
Indtil der ligger god dokumentation for om en behandling virker eller ikke virker, kan lægen jo ikke vejlede patienten i junglen af muligheder - ligeså lidt som patienten selv har mulighed for at kunne vælge mellem alle de behandlere der står og råber “tag mig” “tag mig”!!!
Så det vi må vente på er at der ligger nogle gode undersøgelser der kan vejlede os og lægen. Og det er jo alligevl ikke altid man vil være enig i lægens vejledning. Jeg har oplevet mange læger der anbefalede mig at bruge binyrebarkhormon... på trods af at langtidseffekterne kan være noget skidt. Man bør altid være skeptisk.

jeg var 24 år dag jeg fikk Hodkins. Jeg helgraderte, og brukte antroposofisk - og biopatiske medisin samtidig med tradisjonell behandling. Jeg ble hurtig rask. 6 månder tok det før jeg kunne friskmeldes. Kontrollene kom i ettertid. Jeg brukte Isikador og store doser vitaminer og mineraler. Dette var i 1984. Jeg er fremdeles her.

Jeg har personligt kendskab til en ung mand på 32, som fik konstateret Hodgekins. Han valgte udelukkende traditionel medicinsk behandling og blev efter 6 måneder erklæret rask. Det er 4 år siden og han er her såmænd også endnu...

Nu mener jeg forøvrigt at kunne huske, at Hodgekins er indtil flere forskellige typer kræft, som hver især har deres særkende, så hverken min eller lucie's udtalelse har nogensomhelst værdi i virkeligheden... vel...

Netop!
Personlig erfaring er intet bevis - se evt. denne artikel.
Der skal større undersøgelser med kontrolgruppe osv. til for at kunne udelukke tilfældigheder og placebo-effekt.
Men hvor er det dejligt at de begge er her endnu! Takket være lægevidenskaben - det er jo fantastisk.