Sidsels

Nu kom du mig i forkøbet (jeg ville, som du ved, selv have skrevet en weblog om det samme, men nu tager vi den her hos dig).

Regeringen støtter den stakkels reklamebranche
Jeg ser denne side af regeringens politik som fuldstændig i tråd med det allerførste tiltag fra Brian Mikkelsen da han blev kulturminister i 2001: at liberalisere børnereklameloven. Kort efter blev der skåret i tilskuddene til den eksperimenterende og tværæstetiske kunst.

Begge dele kan ses som småting i forhold til regeringens samlede politik, men det er ofte i de små ting at man kan se en regerings ideologi klarest: nemlig at reklamer er det mest værdifulde vi har. Tilbudsaviser er mere værdifulde end fagblade, TV-reklamer skabt med henblik på at manipulere småbørn er vigtigere end nyskabende kulturprojekter. Ja, reklamebranchen har det jo hårdt, så lad os endelig støtte den på enhver tænkelig måde. (Jeg er godt klar over at regeringen ikke har gjort et nyt tiltag angående reklamepost, men de vælger altså at fjerne støtten et andet sted og bibeholde den indirekte støtte her. Det er en klar prioritering).

Reklamer har mig bekendt aldrig produceret noget nyttigt, samfundstjenligt eller lyksaligt. Højst en lille bid underholdning nu og da. Et hurtigt fnis.

Det værste er næsten de absurde begrundelser fra de ansvarlige ministre, der ville være morsomme hvis ikke de var så kyniske i deres menneskesyn.

Brian Mikkelsen begrundede sin prioritering af børnereklamer som det mest tiltrængte kulturpolitiske tiltag med at det er vigtigt at små børn udsættes for reklamer så de er bekendte med dem og dermed kan forholde sig kritiske til dem!

Og nu plovmanden:
Skatteminister Svend Erik Hovmand (V) er glad for tilbudsaviserne. De løser en samfundsopgave, mener han: ”De hjælper svage forbrugere med at finde de billigste varer, og derfor giver det mening at støtte dem. For mange er det ikke lige meget, hvor de kan få den billigste liter mælk”. (Politiken 3. april s. 1)

Der er altså ikke tale om en uhildet støtte til reklamebranchen og erhvervslivet, men simpelthen gode gerninger! Tænk hvis børnene skulle undvære deres Barbie-reklamer mellem tegnefilmene og hvis deres forældre skulle undvære deres plageri og det pres der er på at have de rigtige mærkevarer allerede i børnehaven. Det ville da være trist. Så kunne nogen jo finde på at være lige så glade for en bamse uden mærke, og hvor var vi så henne. Så havde de multinationale firmaer ikke længere den fulde kontrol over børnenes varegørelse, og så kunne de jo finde på senere at stemme på socialdemokratiet eller det der var værre.

Eller tænk hvis de ensomme arbejdsløse ikke havde deres tilbudsaviser smidt ind af døren i et gigantisk papirforbrug (som vi alle er med til at betale for). Det ville virkelig være synd. Så skulle de bruge tid på at gå ned i selve butikkerne og finde tilbudsaviserne der? Uhørt! Det ville da være synd for en udsat gruppe. De kunne finde på at forlange mere mening i deres tilværelse end at spare 25 øre pr. liter Arla-mælk, og det ville sikkert være samfundsnedbrydende, og før eller siden ville de begynde at stemme på socialdemokratiet eller det der var værre. Men jeg kan nu berolige plovmanden med at supermarkederne nok skal få meddelt deres tilbud gennem lokalaviser og på anden måde. De har jo ligesom en interesse i det...

Dette er jo kun en af de mange absurditeter regeringen har stået for de sidste år. Inden for de sidste par uger har det f.eks.også været undersøgelsen foretaget af RV, der viste at regeringen har udnævnt flere råd en den har nedlagt. Den proklamerede kamp mod smagsdommere viste sig altså blot at være en kamp mod dem der ikke var enige med dem selv. Men hvor tragisk det end er, så glæder jeg mig faktisk over hver gang de laver en sådan åbenlys blottelse som denne med reklamerne. Jo flere af disse de laver, desto klarer bliver det forhåbentlig for alle at denne regering bør fravælges ved næste valg.

Hej Rachid!

Jeg skal nok stemme på dig!
Der er brug for dig derude... jeg troede liberalisme handlede om frihed for alle - men det er virkelig kun frihed for erhvervslivet... hvor fattigt.

Håber I begge har det godt og at vi snart kan mødes og se billeder og drikke søde-minder-om-Koh-Lipe-shakes!

Hils!
Sidsel

Liberal tankegang handler, i en politisk kontekst, om frihedsidealer. Det er her, hvor værdier som mangfoldighed og rummelighed finder deres arne. Liberalisme er (igen i politisk kontekst) en samfundsideologi, der finder inspiration i en begrænset liberal tankegang.

Denne sammenblanding af begreber er de fleste desværre ikke bevidste om. Derfor er det, at f.eks. mange venstrepolitikere sætter frihed=valgfrihed. Eksemplificeret ved frit sygehusvalg og frit dagpasningsvalg.

Et andet eksempel er hvordan uddannelsessektoren siden 1975 er vendt fra at tilbyde en liberal tilgang til det at tage en uddannelse, til en liberalistisk valgfrihed blandt foruddefinerede emner. F.eks. Friheden til at vælge fag fra i Gymnasieskolen (indført omkring 1990) og udbredelsen af harmoniserede årsværksnormer for de videregående uddannelser er eksempler på supermarkedsgørelsen af viden og indsigt.

Btw. Een ekstrem form for liberal tankegang, må siges at være den politiske anarkisme, der modsætter sig enhver form for central magt.

En smuk samfundsform hvis man følger den til sin yderste konsekvens, da det f.eks. må indebære afvisning af enhvor form for voldsanvendelse af mere end een person. Da en gruppe der bliver voldelig i f.eks. en kamp mod en anden gruppe (befolkningsflertallets politirepræsentanter f.eks.) dermed agerer magtcentralistisk i forhold til individet i gruppen, og dermed ikke kan være anarkistiske.

Nå. Det er vist ved at være påskeferie, og jeg har vist for meget afslapning i tasterne.

God påske, og bare rolig; han skal nok genopstå igen.

Der er mange måder at opfatte fællesskaber på. Brian Mikkelsens gang har skam en fællesskabsopfattelse. Den går på, at mennesker fungerer som noder for en bevægelig økonomi. Ved at forbruge i særlige mønstre, er vi fundamentet for en økonomisk vækst.

Denne økonomiske vækst er en forudsætning for, at de der har, kan gives mere, mens vi andre middelmennesker passiviseres ved udsigten til en dag at få en ny bil.

De almindelige forbrugsreklamer spiller en meget vigtig rolle i denne samfundstænkning. Dels holder det et dagligdagsforbrug oppe, så penge flyttes meget rundt, og dels giver de os den næste dims/ting/bil/mobil/trøje/... at drømme om.

Dette er barnelærdom, men det er altså også et væsentligt brik i den ultraliberalistiske ideologi.

Så sammenhængen mellem fortsatte tilskud til reklamer, og nedtrapning af tilskud til holdninger, er hverken tilfældig, eller udtryk for manglende omtanke.

En bimærkning: I USA, er det lovligt at sende SPAM/reklamer til alle mennesker. Man skal aktivt sige fra, for ikke fortsat at modtage reklamer fra en bestemt afsender. Men afsender har retten til at sende dig reklamer/SPAM første gang.

En anden bimærkning: De store historiers kamp er ikke død. Den har bare ikke ændret sig.

Spørgsmålet du skal stille dig selv, næste gang du skal vælge mellem venstrefløjen og højrefløjen er hvad der betyder mest for dig. Er det fortsat økonomisk vækst der er det vigtigste, med mange reklamer og få holdninger til følge? Eller er der noget der kommer før din personlige velstand? F.eks. din nabos tilstand, eller dine børnebørns natur? Btw.: Stem på mig til EP-valget den 13. juni 2004.

Det er første gang jeg hører om offentlig støtte til reklame. Og jeg er dybt forarget. Det vil sige at man over skatten betaler for alle disse overflødige, kulørte tryksager, som fylder postkassen (særlig når man er bortrejst!)!? (Dét med hvad skattepengene går til, er selvfølgelig et typisk borgerligt argument, men så meget desto bedre! - En af mine venner siger altid til vore liberalistiske landbrugsvenner: Privatisér landbruget!). Jeg er tilmed forarget over det, selvom de skulle genindføre portostøtten til fagbladene.
Hvordan tingene er heroppe i Norge, det ved jeg ikke. Regeringen har (mig bekendt) ingen planer om at fjerne portostøtten til fagbladene. Og jeg ved simpelthen ikke om reklame støttes. Hvordan finder man ud af sådan noget? Det kunne være interessant at finde ud af, om det gælder heroppe også. For det er da værd at angribe under alle omstændigheder.

det jeg synes er noget af det ubehagelige er, at det i dette er en tendens til at mennesket bliver betragtet udelukkende som "forbruger", altså som en aktør i de kapitalistiske "hjul".Det føles ret reducerende, og faktisk gammeldags, da man således stadig betragter samfundet indefor rammerne af de industrielle samfund, selv om vi vel egentlig har forladt det forlængst...
I informationssamfundet (eller hvad vi nu skal kalde det), duger denne reducering ikke rigtig - læs f.eks. Niklas Luhmann. jeg ved ikke med jer andre, men jeg føler mig tit fremmedgjort når jeg hører politikere beskrive vort samfund - det føles ikke helt som om de lever i den samme verden som mig.... men det er måske bare mig... i øvrigt, Rashid - held og lykke! lidt ærgeligt at jeg ikke rigtig kan stemme her i landet, ellers havde du nok min stemme...

Hej alle.

(Torben har inviteret mig til diskussionen som 'ultra-liberalist', saa jeg siger paent tak for invitationen).

Det er da en meget soergelig opfattelse af liberalisme som I har her. Men det viser vel bare hvor meget den nuvaerende regering har gjort for at oedelaegge og miskreditere liberalismen. Hovmands argument er jo fuldstaendigt latterligt, ingen tvivl om det.

Liberalisme handler om frihed, og det vil blandt andet sige, at enhver skal have ret til at udsende alle de reklamer, blade og digtsamlinger som han har lyst til - forudsat at han/hun/foreningen selv kan betale for det. Kan han (eller modtageren) ikke selv betale for det betyder det, at andre skal tvinges til at betale for det (over skatten), og det vil sige betale for ydelser, de ikke har interesse i. Det er ikke frihed, men overgreb. Den eneste liberale holdning til portostoetten er derfor, at den skal vaek, baade for fagblade og for reklamer. Hvis man synes det er vigtigt, at fagblade kan udkomme, kan man starte en fond til at stoette dem - eller faggrupperne kunne evt. betale 5 eller 10 kroner mere per blad. Og hvis de ikke er interesserede i det, saa er de der blade maaske heller ikke saa vigtige.

Har enhver ret til at udsende reklamer, saa har enhver naturligvis ogsaa ret til at sige sig fri, og bede sine boern sagt fri osv. Faa et "Reklamer Nej Tak"-skilt, og sluk for fjernsynet. Men lad vaere med at give liberalismen skylden. Liberalismen har i sig selv intet med 'vaekst frem for indhold' at goere - men den har heller intet med det modsatte at goere. Liberalismen handler om at borgerene er frie til at skabe sig det liv de oensker, uden at staten skal blande sig i hvad der er godt eller skidt (smagsdommeri, som den nuvaerende regering bedriver i den store stil).

Tjeck evt. www.liberator.dk hvis I vil have et virkeligt liberalistisk modstykke til den nuvaerende fup-udgave.

mvh
Lars Hvidberg