« Astrologi - tro eller videnskab? | Forside | Kræftens bekæmpelse og alternativ behandling »

Michael Kastberg slår til igen!

... men desværre i det skjulte.
I dag fik jeg at vide fra den øverste chef på det sted jeg arbejder at en vis Hr. Kastberg (som tidligere læsere kan huske fra ophedede diskussioner om hans behandling af kræftpatienter her på bloggen) havde henvendt sig med det ønske at min arbejdsplads skulle gøre noget ved min personlige weblog. Direktøren havde så kigget på bloggen og fortalte mig derefter at han ikke så noget problem eftersom jeg ikke bruger min arbejdsplads navn i den forbindelse. Så han ville bare lige orientere mig om Hr. Kastbergs henvendelse.
Jeg forstår selvfølgelig godt Michael Kastberg - al denne kritik af hans teorier om sygdom kan jo fjerne hans indtægtsgrundlag og det er jo aldrig rart. Men jeg synes godt nok det er nogle frække metoder han bruger.

Kommentarer

Kald du dem bare frække. Jeg vil nok nærmere kalde dem ynkelige, for de viser jo hvor magtesløs han tilsyneladende må føle sig stillet overfor en række ganske simple spørgsmål samt en god dosis sund skepsis...

Jeg synes det er overordentligt trist at opleve, at Michael åbenbart finder tid til at henvende sig til din arbejdsplads, men ikke kan finde den smule tid det burde tage, at tage bl.a. mig alvorligt herinde på siden. DET er trist og også betænkeligt. Ydermere indikerer den slags kun yderligere grund til alvorlig skepsis i forhold til hans seriøsistet når det kommer til andet end at få indkasseret penge for hans behandlinger...

Som jeg har skrevet andet sted på siden, så har min far haft en god oplevelse med Klinik Aravak.

De penge vi har betalt, er småpenge, når man ser på resultatet indtil videre. Min far får også kemo og kemoen har givetvis også haft effekt. Men vi er ikke i tvivl om effekten af kuren fra Aravak. Uanset min fars videre sygdomsforløb, så har kuren givet ham en utrolig kampgejst og troen på, at det skal lykkes. Giv Michael en chance, på mig virker han i hvertfald ydmyg overfor de ting han foretager sig.

Kære Henrik

Tak for din kommentar. Det er dejligt at din far er i bedring. Jeg håber det bedste for ham.
Jeg er glad for at høre at I føler I har fået noget for pengene. Jeg håber du kan se at man ikke kan vurdere hvorvidt det er kemoen eller parasitkuren der har hjulpet. Det kan kun blive et spørgsmål om tro når man ikke har andet end en personlig oplevelse at henvise til.
Nu ved jeg ikke om du har læst hele diskussionen her på bloggen, men undrer det dig ikke at han ikke vil svare på mine skeptiske spørgsmål?
Det undrer mig. Det får ham til at fremstå uvederhæftig. Og hvad mener du om at han ringer til min arbejdsplads?
Er du blevet præsenteret for dokumentation hos Michael?
Hvorfor er det at I ikke er skeptiske længere? Hvad er det mere præcist der har overbevist jer?
Liselotte nævnte jo også tidligere at hendes svoger selv oplevede kuren hos Michael som en bedring af livskvaliteten, og det er jo ikke en dårlig ting. Men det er jo ikke det samme som at kuren virker og at hans teorier om sygdom holder vand. Og det er det, jeg kritiserer og er skeptisk overfor.
Jeg er meget nygerrig overfor at høre hvad du tænker om denne diskussion, så jeg håber du har lyst til at svare på mine spørgsmål (!)

Det er et velkendt problem at mange tror at bare noget er 'naturmedicin' så har det ingen bivirkninger eller at det er bedre fordi det er mere 'naturligt'.
De fleste af vore almindelige lægemidler er inspireret af naturen - de efterligner stoffer der findes i naturen, men som enten er for dyre at udvinde, eller har utilsigtede bivirkninger.
Der kan sagtens være slemme bivirkninger - det man oftest ser er at folk udvikler allergi over for medicinen, men der kendes nu også tilfælde hvor fx man finder ud af at en naturmedicin har en utilsigtet og uheldig indvirkning på anden medicin man tager, og at det derfor kan være farligt at blande.
Problemet med mange af disse naturlægemidler er jo at hverken deres virkning eller bivirkninger er undersøgt.
Så det er lidt af et eksperiment at kaste sig ud en behandling med naturmedicin som ikke er ordentligt. Hårdt sat op er det lidt som at gå rundt i en botanisk have og spise lidt af tilfældige planter - hvem ved om det virker?
Også andre aspekter af denne forkærlighed for naturmedicin fremfor anden medicin er værd at tænke over.
Denne intensive indsamling af lægeplanter betyder at mange af disse planter er ved at uddø i naturen - ligesom den kinesiske medicins forkærlighed for tiger- og næsehorns-baserede afrodisia også tager sin del af skylden for at disse dyr bliver færre og færre.
Så 'naturmedicin' er sjældent så 'grøn' og ufarlig som den fremstilles.
På samme måde tvivler jeg på at den plante Michael Kastberg bruger i behandlingen er blevet undersøgt. Det kunne være interessant at finde ud af.

Hvor er det dejligt at høre de gode oplevelser med din far Henrik.

Jeg har kort beskrevet de oplevelser jeg havde med min svoger, som oplevede meget forbedret livskvalitet i starten af kuren. Jeg tror dog dybest set det handlede om "håbet" som er knyttet til iværksættelsen af alle former for behandling. Det at man aktivt "gør noget" og der er min overbevisning at tro faktisk kan flytte bjerge.

Desværre oplevede min svoger at få det meget, meget dårligt af Michaels behandling. Da han gerne ville tale med ham om det - det var jo dybt bekymrende, da det her var hans sidste håb - var Michael svær at komme i kontakt med og ydermere ikke specielt hjælpsom. Han mente bare, at det efter en pause ville blive bedre og da det ikke blev bedre efter en pause oplevede min svoger Michael som rimelig afvisende.
Måske dette skyldtes Michaels angst for at de ville bede om at få pengene tilbage. Min svoger havde kun anvendt ganske lidt af den første kur han skulle igennem, da han måtte konstatere at han ikke tålte behandlingen - hvilket Michael forøvrigt afviste. "Alle kan tåle min behandling", var hans eneste svar og det kan en kræftmærket mand ikke bruge til noget som helst...

Alligevel vil jeg aldrig nogensinde ærgre mig over at have betalt de mange penge. Som jeg tidligere har skrevet, så gav det min svoger et håb som igen gav livskvalitet. Den slags er voldsomt meget værd.

Jeg havde håbet, at Michael kunne forholde sig fornuftigt til kritiske spørgsmål. At han var villig til at tage sig tid til, på ordentlig vis, at besvare nogle af de spørgsmål som bl.a. er formuleret på siden her. Det nytter ikke at påberåbe sig, at man er et misforstået geni, smække med døren... for så siden hen at anvende obskure metoder til at prøve at lukke munden på folk som forholder sig kritiske til de teorier man selv lever højt på. Slet ikke, når det handler om liv eller død. Så ville ethvert ordentligt menneske sørge for at holde sin sti ren. Renere end naboens faktisk - så der aldrig kunne opstå misforståelser, mistanker eller undren... Ville man ikke?

Jeg er sikker på, at det der har hjulpet min far indtil videre er, at han har fået troen på det gennem Michael, samtidig med, at kemoen har haft effekt. Min far har et alment utroligt godt, man skulle absolut ikke tro, at han er i kemobehandling. Han cykeler snildt 10 km. 3 timer efter en kemokur.

Det er netop her, jeg tror kuren fra Michael har hjulpet. Lægerne er i hvertfald meget overrasket over min fars almene tilstand, samtidig med et dramatisk fald i levertallet.

Det der har fået mig til at deltage i debatten er, at jeg synes I er utrolig negative. Jeg ved godt, at kuren ikke har nogen dokumenteret effekt, men min families glæde over fremgang i sygdommen behøver ingen dokumentation.

Til sidst vil jeg gerne slå fast, at vi aldrig kunne drømme om at vælge kemoen fra, og alene satse på planterne. Jeg var nok lidt for bombastisk i mit tidligere indlæg, for selvfølgelig er jeg ikke fuldstændig overbevist om kurens effekt, måske er det den berømte tro, der får min far til at flytte bjerget !!!

"Det der har fået mig til at deltage i debatten er, at jeg synes I er utrolig negative. Jeg ved godt, at kuren ikke har nogen dokumenteret effekt, men min families glæde over fremgang i sygdommen behøver ingen dokumentation."

Hejsa igen Henrik...
Naturligvis skal I glædes over fremgangen for din far. Det er utroligt dejligt, at han er i bedring og den slags kan netop ikke betales for dyrt - hverken på den ene eller den anden måde.

Jeg synes ikke jeg er negativ. Jeg synes tværtimod at jeg har gjort meget ud af at signalere overfor Michael Kastberg, at jeg er åben og gerne lytter - hvis han altså kunne finde lyst til at uddybe nogle af de spørgsmål, som er stillet her på siden.
Det er ikke vanskelige eller for den sags skyld alarmerende kritiske spørgsmål, men mere en undren, som så udmønter sig i spørgsmål og med Michaels baggrund skulle det være en let sag at give gode og forståelige svar...

Det er ikke sikkert at du har lyst til at bruge meget mere tid på det her, men skulle det være tilfældet synes jeg, at du med fordel kunne prøve at læse alle indlæggene igennem. Måske vil du opfatte tingene anderledes end mig, men jeg må indrømme at jeg blev noget skuffet, da jeg så hvordan Michael med det samme påtog sig rollen som den misforståede martyr, som forfølges af en eller anden konspiration. Det er fortolkning, men det er sådan jeg læser nogle af hans sidste indlæg her på siden.
Desværre er det meget ofte den holdning man mødes af, når man konfronterer alternativt tænkende mennesker. Synd er det, at mennesker som er så overbeviste om det rigtige i deres virkelighed er så dårligt rustede til at klare at et anderledes (måske konventionelt) tænkende menneske sætter spørgsmålstegn ved deres overbevisning. Det er jo deres hjerteblod de ofte investerer - så det er pokkertagemig ærgerligt at de så kun kan aflevere så ynkelige bredsider af indignation over at nogen overhovedet stiller spørgsmålstegn ved deres sandhed. Man vinder ikke mange "sjæle" med den indstilling - i hvert fald ikke dem med lyst til at søge, konfrontere og nytænke og det er altså ærgerligt...

Jeg synes Michael har været utrolig negativ og måske er min reaktion på hans indignation så også endt op med at se negativ ud fra din stol, men tro mig... jeg har været meget villig til at lytte. Michael har bare ikke haft noget at sige efter han opdagede at vi gerne ville at han forklarede. Den slags kan ikke undgå at undre et menneske som mig - det kan det altså bare ikke...

PS - Fortsat held og lykke til din far...

Måske er der en god grund til at være en lille smule skeptisk og en lille bitte smule negativt indstillet overfor den behandlingsmetode som Michael Kastberg bruger.

Hvis alt han har givet din far er håb, så synes jeg det er dyrt... håbet kunne han så ligeså godt have fundet i en religion, en anden alternativ behandling osv.
Det som jeg ser som det store problem ved at sælge håb er at det i nogle tilfælde får personen til at fravælge eller udskyde konventionel behandling - og det er farligt! (jeg har tidligere henvist til en norsk undersøgelse der viser at kræftpatienter der søger alternativ behandling som supplement, har en højere dødelighed.)
Nu kan jeg forstå på dit indlæg at I bestemt ikke har tænkt jer at lade være med at bruge konventionel behandling, men hør så her hvad Michael skriver da jeg i vores diskussion henviser til en af hans patienter der ikke blev kureret: "denne person kom først til mig, hvor megen anden giftig behandling havde slået fejl, og havde anrettet betydende skader." - nu kan jeg jo ikke være helt sikker på om det er kemoterapien eller anden alternativ behandling han hentyder til... men mon ikke. Senere skriver han "Sidsel er desværre ikke alene, hvilket er synd for hende selv, såfremt hun skulle blive kræftsyg en dag, og i fuld tillid til det etablerede, må erkende, at de til rådighed værende midler, ikke formår meget andet end, at forkorte hendes resterende tid."
Så hvis det stod til Kastberg ville han jo nok fraråde den her farlige konventionelle behandling som ikke kan andet end at forkorte ens levetid - det er da i hvert fald det han mener, er det ikke?
Så hvis det ikke virker, vil I nok få samme besked: "det er kemoterapiens skyld - ikke min behandling der er noget i vejen med" eller "I kom til mig for sent".
Men alt det her med håbet er sådan set ikke centrum for debatten - hvis det er det han sælger, så kan det kategoriseres i samme kasse som religion, som ikke er modtagelig for rationelle argumenter.
Michael har valgt at fremstille det her som om det er videnskab og sandhed - og så er det en helt anden boldgade. Her bliver man kritiseret hvis man kommer med udokumenterede påstande. Men det kan han vist ikke lide!
Han misinformerer om sygdommen kræft og giver dermed falske håb - det synes jeg faktisk er værre en slet intet håb. Han skriver at alle tåler hans behandling - at der ingen bivirkninger er... men hør på Liselotte! Og læs posten om Seresee og Graviola... disse naturlægemidler HAR bivirkninger og de ligger ikke under nogen form for sundhedsmæssig kontrol, så reelt kan I ikke vide hvad det er din far får.
Jeg er ked af at være så kontant, nu hvor I har sådan en god oplevelse med din far, men jeg er meget indigneret over det her. Jeg synes det er forkasteligt, det Michael og andre behandlere der bruger samme metode, gør. Jeg tror bestemt ikke de gør det i en ond mening, men det er tankevækkende at de ikke kan se at det ikke virker så godt som det skulle ifølge teorien, at de ikke undrer sig...

Hvis du vil læse mere om hvorfor vi er nogen der synes det er vigtigt at kritisere folk som Michael Kastberg vil jeg henvise dig til min kærestes weblog, hvor han netop har skrevet en post om dette. Klik her.

Skriv en kommentar

Seneste kommentarer

Dette er ikke et offentligt debatforum, men min private blog, så opfør dig venligst som gæst. Hvis du vil skrive en kommentar kan du enten klikke på linket lige under den post du vil kommentere - eller på postens link her (du kan skrive din kommentar nederst på siden):
Powered by Movable Type 3.2