Sidsels

Lad mig hoppe i men begge ben, og forsvare Strategi 2: Ateisme er også en religion!
Ved det at man siger "Gud er død" (a-teist) acceptere man vel at der findes/fandtes en Gud, som så ikke er her mere. Derfor er ateisme også en religion, nemlig religionen der ikke har en Gud (...)
Camus mente at verden er tavs: "Når vi afviser at vi skal frelses kan vi leve"
Camus er religion!

Flot hoppet!
Jeg vil sige din præmis ikke holder... Ateister siger ikke "Gud er død" (det var vist Niezt....arggg hvordan staver man hans navn?? - der sagde det).
Ateister mener der ikke findes en Gud, aldrig har været en og aldrig kommer en. Det er i hvert fald det jeg forstår ved ateisme. Derfor kan det aldrig blive en religion (men man kan forsvare det ligeså fanatisk!).

Fanatiske jeg har mere at tilføje... Ateister "bekender" sig til "noget", i hvilket ordet gud indgår som en del af navnet! Hvorfor hedder det "ikke-gud" når ordet gud ikke er et begreb? Ej, heller findes som ord, da Gud ikke findes!
Hmm... håber min pointe er at finde i denne ordstrøm...?

Det er da vist et snublende forsøg på retorisk blændværk, Mathilde. Jeg tror ikke på enhjørninger. Men jeg kan ikke forklare dig det uden at bruge ordet enhjørning... og det skulle så bevise, at jeg anerkender eksistensen af enhjørninger!? Ateisme er en anskuelse, en orienteringsmåde, der tager udgangspunkt i, at man ikke tror på en eller flere guder.

Enig med Lasse og tror hverken på spøgelser, guder, afguder eller ånder. Så hellere enhjørninge.

"Gud er død" sagde Nietzsche i et af sine senere værker, og det har næsten alene gjort Nietzsche udødelig. Alle kan citere det og det har status af one-liner på linje med "jeg tænker, altså er jeg" (Descartes) og "at skrive digte efter Auschwitz ville være barbarisk" (Adorno).

Problemet med den slags onelinere er at de er taget ud af en sammenhæng og ikke har været tænkt som slagord.

I Nietzsches tilfælde er der tale om en historisk diagnose i slutningen af 1800-tallet: Gud har ikke længere rollen som den første autoritet. For første gang siden middelalderen er det muligt at definere mennesket uden Gud.

Man kan så mene om denne død hvad man vil. Nietzsche hylder Guds død som overmenneskets fødsel. Andre mere humanistiske temperamenter vil hylde Guds død som menneskets fødsel. Hermed menes at man nu kan tage udgangspunkt i mennesket og skabe menneskerettighedskonventioner, demokrati og dermed en bedre verden.

Gud er ikke død. Han lever og har det efter omstændighederne udmærket. At det ikke er entydigt godt at han lever er det ikke svært at se: religiøs fanatisme er ikke med til at gøre verden bedre. Til gengæld kan det betyde meget for den enkelte at have et gudsforhold. Det kan give fylde hvor der ellers måske var tomhed.

Problemet er når der missioneres. Når de religiøse får at vide at de er dumme FORDI de er religiøse eller når de ikke-religiøse får at vide at de er mere overfladiske eller dårligere mennesker FORDI de ikke er religiøse.

Religiøse mennesker er hverken værre eller bedre end andre mennesker. Problemet opstår når de bliver selvretfærdige.

Jeg selv er agnostiker (dvs. ved ikke om der findes noget højere, men har i hvert fald ikke mødt det endnu, og har derfor ikke grund til at tro).

For et par år siden tog jeg forberedende eksamen, heroppe i Norge (Examen Philosophicum - X-files, blandt venner! Det er obligatorisk, for dem som ønsker at studere ved universitetet.)
Her lærte vi en del om debat-teknik, ved at bruge Arne Næss glimrende bog om logik.
Jeg lærte, at det er vigtigt med dét, som blev kaldt en rimelig fortolkning, af de udsagn som modparten i debatten fremførte. Dvs. at man må bestræbe sig på at forstå hvad modparten mener, når han siger noget. På den måde tvinger man parterne til at diskutere på en mere saglig måde. Vi havde faktisk en lang række skriftlige opgaver, hvor øvelsen netop gik på dette. Det er noget af det mest fornuftige, jeg nogensinde har lært! Men må da indrømme at det kan være svært, når man synes at den anden er en idiot! :)

Hvis ateisme er en religion, så er det også en hobby, hvis man ikke samler på frimærker.

Hæ hæ... jeps!

Men hvis Gud er rigtig, sand og ægte, kan man så ikke let komme til at snuble over en Kant i denne diskussion?