« Misinformation om sygdom | Forside | Hvorfor bruge tid på Michael Kastberg? »

Hulda Clark - behandlere i Danmark

Her bringer jeg en kommenteret liste over de behandlere der bruger Hulda Clark- metoden. Denne metode er yderst tvivlsom og jeg vil ikke anbefale nogle at kaste sig ud sådan et behandlingsforløb. Det er allerede meget materiale om behandlingsmetoden her på bloggen, så jeg vil bare sige: LAD VÆRE! Det er spild af penge og kan muligvis være farligt for dit helbred.

Selvfølgelig Michael Kastberg som er et kendt navn her på bloggen.

Men også:
Naturterapeut Henrik Dalsmund
Om ham skriver Michael Kastberg fra diskussionen på denne weblog: "slet ikke denne Dalsmund/Lundsdam, som på det skammeligste har forledt en håbløs syg ung pige ud i et tragisk behandlingsforløb"

Længere nordpå har vi
Fredensborg Klinikken, v. Henning Haverup
Han skriver blandt andet på sin hjemmeside:
"CANCERKUR
Giver vi små strømstød (zapper) med de rigtige frekvenser, vil parasitterne blive eliminerede. F. eks. Fasciolopsis buskii, der kan give cancer: 434-421kHz. Der udvikles så ikke mere orto-phospho-tyrosine. I løbet af ca 6 timer er orto-phospho-tyrosinen i kroppen opbrugt, og den accelererede celledeling vil holde op. Almindeligvis vil kroppen selv være stærk nok til at komme i balance igen. Effekten af zapningen kommer altså meget hurtigt, og allerede efter få dage vil en tumor være mærkbar mindre."
Læg mærke til at han kalder det en "KUR" - og at han påstår at svulsten bliver mindre.

Frank Astrupgaards hjemmeside har et mere ungdommeligt udseende og sælger sig meget på vægttab.

Og så Hulda Clark Klinikken ved Lizzie Källström som jeg har skrevet om i sidste post

Og endelig:
Klinik for Immun- og Bioresonansterapi, ved Biopat MBF Birgitte Schaap

Disse behandlere bruger den omdiskuterede metode og flere af dem bringer forkerte oplysninger om sygdomme.

Kommentarer

Ja, jeg har også tænkt på hvad der kan gøres. De refererer Hulda Clark fuldstændigt ukritisk og jeg er i tvivl om hvorvidt det er muligt at få en værdifuld diskussion igang.
Men jeg har nogle planer - du hører nærmere!

Godt at se at du også kan gribe fat i andre end Kastberg. For de er desværre rigtigt mange. Og hvis man læser deres "dokumentation", så er det meste rent vrøvl. Pseudovidenskabelige forklaringer, i en blandet sovs, med sammenkogt volapyk tilsat en lille smule fakta. Disse folk virker ikke særligt seriøse på mig, men forstår måske godt at de ikke giver sig til kende her. Findes der en måde at komme i dialog med dem? Problemet er jo, at hvis de trækker sig væk, så vil deres patienter næppe heller søge råd her...

Skriv en kommentar

Seneste kommentarer

Dette er ikke et offentligt debatforum, men min private blog, så opfør dig venligst som gæst. Hvis du vil skrive en kommentar kan du enten klikke på linket lige under den post du vil kommentere - eller på postens link her (du kan skrive din kommentar nederst på siden):
Powered by Movable Type 3.2