Sidsels

Dan, Trine, Mette og Lotte er meget vrede på mig fordi "jeg tager håbet fra kræftpatienter" ved at kritisere Michael Kastberg.
Det har ikke været særligt behageligt at opleve den fjendtlighed og jeg har tænkt meget over det - hvad der gik galt i kommunikationen, hvorfor jeg ikke kunne forklare dem hvorfor jeg netop synes det er vigtigt at pointere at Michael Kastberg misinformerer om kræft - at hans teori er lodret forkert.
Så jeg overvejede en tilsvarende situation... hvad nu hvis man havde købt et fjernsynsapparat som man egentlig var meget godt tilfreds med og man så ugen efter kunne læse i Tænk og Test at det var noget bras...
Ville man så blive vred på Tænk og Test? Eller ville man blive vred på den der solgte én apparatet? Eller på sig selv over at have købt det? Og hvad ville være mest rimeligt?
Det jeg prøver at sige er at jeg synes jeres vrede er rettet et forkert sted hen. Det er meget muligt at jeg "tager håbet fra kræftpatienter", men så ret dog i stedet vreden mod den der gav det falske håb!
For at tage et andet eksempel: I eventyret "Kejserens nye klæder" ... hvem er da skurken? Er det kongen? Er det folket der er for flove til at sige noget? Er det skrædderne der bilder ham noget på ærmet? Eller er det barnet der råber: "jamen, han har jo ikke noget tøj på!"?
Dette skal ikke ses som en opfordring til at vende jeres vrede mod Michael Kastberg - I burde efterhånden have fået nok afløb for den her.