Hvorfor er teologi stadig et fag på universitetet? Burde det ikke være udfaset ligesom astrologi og frenologi? Dem der så gerne ville studere kristendom kunne så være frie til at gøre det ovre hos religionsvidenskab, hvor det virker som om de har en mere videnskabelig tilgang til deres stof.
Det slår mig gang på gang hvor lidt teologi har med videnskab at gøre, og hvor sært de snirklet argumenterer for troen. Det er muligt der findes teologer der beskæftiger sig videnskabeligt med stoffet, men hvor er de i så fald henne?
I medierne finder vi fx Jakob Wolf der er ihærdig fortaler for 'Intelligent Design' - den moderne udgave af skabelsesberetningen. Hvad i al verden har det med videnskab at gøre?
I kronikken i Jyllandspesten d. 19/8 undrer teologen Jakob Wolf sig over at biologerne endnu ikke har opdaget den glimrende teori “intelligent design” som forklaring på livet, universet og alt det der. Intelligent design er en teori der kort sagt siger at livet er så komplekst at der må stå en designer – en skaber – bag; det kan ikke forklares med naturlige processer. Jakob Wolf forsøger i sin kronik at argumentere for at denne teori er indlysende og langt mindre spekulativ end darwinismen. Han erkender dog at ”intelligent design” ikke er en videnskabelig teori, men alligevel synes han at videnskaben skal tage den til sig. Hvorfor dog det?
Det største problem med ”intelligent design” er, at det er en hypotese der ikke kan testes, og dermed er den på linie med en teori om at elektricitet i virkeligheden skyldes små ånder i ledningerne. Det er også en langt mere ”indlysende og simpel” forklaring end alt det der med elektroner og ladninger. Men ligegyldigt hvor simpel og indlysende en teori er, kan den ikke blive andet end spekulation så længe den ikke kan testes.
Intelligent design er kun en nærliggende og indlysende teori hvis man i forvejen er troende. Og selvom noget er indlysende, behøver det ikke være sandt. En stor del af verdens befolkning tror sikkert stadig at solen kredser om jorden. Det er en meget nærliggende forklaring, da det opleves sådan. Vi sanser jo ikke jordens rotation - det ser grangiveligt ud som om at det er solen der bevæger sig og ikke os. Ved grundigt og systematisk at observere stjernerne, fandt kloge folk ud af at jorden var rund og drejede om sig selv og solen. De ”nærliggende og indlysende” forklaringer er ikke nødvendigvis de der kommer tættest på virkeligheden.
Jakob Wolf skriver at intelligent design “burde” være den alment accepterede opfattelse. Men nu beskæftiger naturvidenskaben sig ikke med hvordan tingene burde være, men med hvordan de er. Men lige det ord ”burde” peger jo på hvad problemet er for de skabelsestroende – de mener at evolutionsteorien fjerner deres gud fra verden. Men det at en sandhed er ubehagelig, gør den jo ikke mindre sand, og det hjælper altså ikke at komme med en lille hvid løgn om at darwinisme i virkeligheden er ren spekulation.
Jakob Wolf skriver at han er med på at teorien ’intelligent design’ ikke er videnskabelig. Ikke desto mindre mener han at den allgevel er langt mindre spekulativ end darwinismen. Nu kan man sikkert definere spekulativ på mange måder, men empirisk videnskab falder vist ikke ind under begrebet.
Evolution i beskedent omfang (mikroevolution) kan faktisk observeres direkte, men for at studere evolution i større omfang (makroevolution) og fælles afstamning er vi afhængig af indirekte bevismateriale eller evidens.
Hvem har nogensinde set et atom eller en tanke? Det er ikke altid nødvendigt at se noget for at vide at det eksisterer. Indenfor videnskaben er det meget almindeligt at bruge den indirekte evidens. Store dele af videnskaben beskæftiger sig faktisk ikke med direkte observation, men med at teste forudsigelser der følger logisk af hypoteser. Vi kender ikke atomets eller DNA-molekylets struktur fra direkte observation, men vi har en teori om strukturen som forklarer de observationer vi gør. På samme måde er ‘bevismaterialet’ for makroevolution også indirekte – blandt andet ud fra fossiler kan vi udlede at levende organismer har udviklet sig over mange millioner af år, selvom vi ikke har observeret selve processen. Begivenheder og processer der fandt sted i fortiden efterlader ofte spor. Disse spor kan efterforskes og på denne måde kan forskellige teorier efterprøves.
For eksempel forudsiger evolutionsteorien at man vil finde fossile overgangsformer mellem forskellige dyregrupper, fx mellem mennesker og menneskeaber, og det er præcis det, man finder. Samtidig forudsiger teorien at man ikke vil finde menneskefossiler før de moderne pattedyr opstod. Og det gør man da heller ikke.
En videnskabelig teori skal ikke bare forklare ting, den skal også forudsige at bestemte observationer vil falsificere teorien. Hvis man fx siger at en sygdom skyldes onde ånder, kan ingen falsificere teorien. Hvis man derimod siger at sygdommen skyldes parasitter, kan teorien falsificeres hvis man ikke finder parasitten i de syge. Hvis man finder et menneske-fossil i prekambriske lag, vil evolutionsteorien forkastes. Evolutionsteorien er en videnskabelig teori som kan testes og falsificeres. Det kan skabelsesideen ikke. Der er tale om samme type kortslutning som at påstå at ateisme er en religion. Hvis ateisme er en religion, er det også en hobby ikke at samle på frimærker! At kalde ateisme en religion, gør begrebet religion meningsløst.
Ideen om ”intelligent design” er ikke ny. Et af de første steder vi møder dette argument er hos naturteologen William Paley, der i 1802 skrev en meget populær bog hvori han argumenterede for at naturen må være designet. Han brugte den metafor at hvis man fandt et ur blandt stenene på stranden, så ville man med det samme kunne se at denne komplekse og fungerende ting var designet. Ved at tænke i analogier mente Paley at det samme gjaldt levende organismer. Darwin viste dog senere, hvordan det er muligt for levende organismer at opnå den samme kompleksitet ved naturlige og selvstyrende processer. Hvor Paley brugte analogien om et ur, bruger de skabelsestroende nu ofte andre analogier. Argumentet bliver dog ikke bedre af at bevæge sig ned på celle- eller molekyleniveau. At verden må være skabt fordi den er kompliceret er ikke en logisk følge. Kompleksitet og orden kan sagtens opstå udfra simple naturlove – tænk på fraktaler, et snefnug eller en regnbue.
I kronikken fremfører Jakob Wolf det klassiske argument med at øjet er alt for komplekst til at kunne forklares ved naturlig selektion og begår i same åndedrag den fejl at forveksle tilfældighed med naturlig selektion. Nogle klassiske spørgsmål fra skabelsestroende er “hvad skal en fugl med en halv vinge?” eller “hvad skal man med et halvt øje?”. Kort sagt er den enøjede konge i en verden af blinde. Et halvdårligt øje er en stor fordel frem for intet øje. En halv vinge er måske ikke så god at flyve med, men den er måske god til noget andet - svæveflugt for eksempel. Alle trin i udviklingen behøver ikke at have haft samme funktion. Og denne perfektion de ofte fremfører, gælder i hvert fald ikke det menneskelige øje, som er ret dårligt ”designet” i forhold til blækspruttens som ikke har en blind plet.
Tilfældigheder spiller selvfølgelig en rolle i evolutionen. For eksempel kan tilfældige mutationer føre til opståen af resistens mod antibiotika. Evolutionen er dog ikke bare en sammenkædning af tilfældige mutationer, men fremskrider netop ved hjælp af naturlig selektion, som bestemt ikke er tilfældig. Ved naturlig selektion forstår man at der er nogle individer der får flere afkom end andre. Og det er ikke tilfældigt hvilke der får flest afkom: Det vil netop være de der er bedst tilpasset det pågældende miljø. Så evolutionsteorien siger ikke at arter opstår pludseligt og tilfældigt, men at de udvikler sig gradvist i tilpasning til omgivelserne. Det er højst usandsynligt at en kompleks struktur skulle opstå tilfældigt i et enkelt trin. Små tilpasninger som farveændringer kan opstå i et enkelt trin, men større ændringer vil opstå i mange små trin.
Jakob Wolf benytter sig også af argumentet om ”ikke-reducerbar kompleksitet”.
Argumentet blev først formuleret af Michael Behe i hans bog ”Darwin’s Black Box” fra 1991. Det går ud på, at der er komplekse, biologiske strukturer, især på molekylært niveau, hvor alle dele skal være til stede for at strukturen overhovedet kan fungere. Derfor, argumenterer Behe, kunne strukturen ikke være udviklet ved trinvis tilføjelse af de forskellige dele den udgøres af. Uden funktion bliver strukturen nemlig ‘ignoreret’ af naturlig selektion og kan ikke videreudvikles. Som analogi bruger Behe en musefælde, der ikke kunne fungere hvis bare en af delene manglede, og som ikke kan opbygges trin for trin og samtidigt være funktionel hele tiden. Behe kommer efterfølgende med eksempler på protein-komplekser, der efter hans mening udviser det samme princip.
Problemet med denne tankegang er, at en kompleks struktur slet ikke behøver at være udviklet ved trinvis sammenkædning af dens nuværende dele. Overset bliver f.eks. muligheden for at de dele, der har lettet udviklingen af komplekset eller overhovedet har gjort den mulig, efterfølgende er forsvundet. Hvis vi skal blive i analogiernes verden – det værktøj der blev brugt til at bygge musefælden er efterfølgende smidt væk, da det ikke længere var nødvendigt. Man kan saftens forestille sig en gradvis udvikling, hvor de dele der i dag er absolut nødvendige, ikke var det fra starten, men senere er videreudviklet til i dag at antage nødvendighed. Alt i alt kan man sige, at det at fokusere på en kompleks struktur, som den er nu, kan være misvisende, fordi man ikke kan overskue alle de muligheder, der kunne have ført dens dannelse. Desuden kender man faktisk til enklere former af de strukturer og systemer som Behe fremfører som eksempler på irreducerbare systemer - i modsætning til hvad han påstår.
Fremfor at være et empirisk argument, som skabelsestroende gerne anser det for at være, er der her derfor snarere tale om et teoretisk argument. Det siger, at når man ikke kan forestille sig hvordan strukturen kunne have udviklet sig, kan det derfor heller ikke lade sig gøre. Vores begrænsede forestillingsevner kan dog ikke diktere virkeligheden hvad der er muligt eller ej.
