« Hvad vil Jakob Wolf? | Forside | Kastberg - mere lovlig, men stadig pseudovidenskab »

Bivirkning eller eftervirkning?

Indenfor den såkaldte "alternative behandling" bryder man sig ikke om ordet bivirkning. Ved mange behandlingsformer får man nogle symptomer af behandlingen. Det kan fx. være svimmelhed, træthed og forbigående forværring af symptomerne som var grunden til man søgte behandling i første omgang.
Hvis man er læge kalder man dette bivirkninger. Hvis man er såkaldt "alternativ" behandler ser man det som en del af helbredelsesprocessen og forklarer de ofte med at kroppen "renser ud".
For mig at se er det forskønnelse af virkeligheden. Hvis nu min læge sagde det samme - at det at jeg får hovedpine af at spise en-eller-anden pille ikke er en bivirkning - det skyldes blot at min krop "renser ud"... Er det så bedre jo flere "eftervirkninger" man har? Er det så et tegn på at kroppen VIRKELIG får renset ud?
Hvorfor ikke kalde en spade en spade? Og en bivirkning for en bivirkning?

Kommentarer

Det er jo også der hunden ligger begravet: jeg har jo ikke principielt noget mod urtemediciner f.eks., men foretrækker at de er undersøgt virkeligt grundigt; ikke bare for deres eventuelle virkning, men bestemt også for diverse bivirkninger! Dette er sjældent gjort, med diverse alternative behandleres urtemediciner, hvorimod ordentlig medicin (f.eks. fremstillet ud fra urter!) er grundigt gennemtestet, før den sendes på markedet. (Lovgivningen, simpelthen...)

Et par ting:
Jeg tror heller ikke den rigtige medicinindustri ville tale om bivirkninger, hvis ikke den var tvunget til det.
Og hvis vi nu ser på rygere eller narkomaner, der lige er holdt op, så har de ofte abstinenssymptomer, og dem betragter vi vel som regel ikke som bivirkninger ved at holde op, men som en syg krops reaktion - eller eftervirkninger, om du vil.
Det er vel den analog, der bruges.

Når man taler om bi-virkning betyder det vel helt præcist side-virkning eller "virkning nummer to"...
Det vil sige det er en virkning udover den man havde til hensigt. jeg ville ikke normalt bruge ordet birvikning om narkomaners abstinenser. Men jo det er den analog de bruger - og det er at give et forskønnet billede af virkelighede.

Jeg tror også medicinalindustrien hellere ville kalde det "eftervirkninger" og sige at det var en helt normal reaktion der skyldes at kroppen helbreder sig selv... men det får de heldigvis ikke lov til. Og det burde "de alternative" heller ikke have lov til.

Jeg er godt klar over at de har et andet syn på sundhed, men det ændrer ikke på at det i mine øjne er forskønnende at sige at bivirkningerne skal være der - at de er en del af behandlingen.
Den samme holdning indenfor konventionel medicin ville betyde, at vi beholdt nogle produkter på markedet trods deres slemme bivirkninger, i stedet for at udvikle nye og mere sikre produkter.
Og det er da grotesk.

Hvis man har det grundsyn at det moderne menneske på mange måder lever et forgiftet liv, er det vel ikke så forskønnende igen.

Det er ikke mit indtryk at bivirkningerne *skal* være der, men at de betragtes som en konsekvens af livsstilen forud for behandlingen og at de som sådan vel nærmest er uundgåelige.
Og sådan kan konventionel og alternativ medicin tale forbi hinanden længe. Og der er sikkert nogle stykker i begge lejre, som er svært godt tilfredse med det.

Hvis bivirkningerne er en konsekvens af livsstilen og ikke skyldes behandlingen med det aktuelle stof, så giver det ingen mening at diskutere behandlingens bivirkninger i den kontekst! Hvad, hvis man ikke fik behandlingen? Ville man så stadig få bivirkningerne (da bivirkningerne iflg. argumentationen ikke skyldes behandlingen, men livsstilen?).

At give livsstilen skylden for behandlingens bivirkninger er oversimplificering. Det ville svare til, at respirationsstop i forbindelse med overdosering af morfin-stoffer skyldtes patientens smertevoldende lidelse (eller narkomani), og ikke det veldokumenterede faktum, at morfinstoffer har en respirationsdeprimerende effekt.

Hvis man ikke fik behandlingen, ville man jo blive ved med at have den lidelse, der fik én til at opsøge den alternative behandler - eller det er i alt fald teorien.

Sidsel skrev:

> Når man taler om bi-virkning betyder det vel helt
> præcist side-virkning eller "virkning nummer to".
> Det vil sige det er en virkning udover den man
> havde til hensigt.


Ja, det er den definition jeg kender. Sagen er at stort set alle
medicinske preparater og behandlinger har flere virkninger. Nogle af dem
"virker" gavnligt på problemet, og andre er uønsket virkninger, som man
vil helst fjern fra preparatet, hvis det er muligt. F.eks. aspirin er et
preparat der blev udviklet til at være virksom, uden de bivirkninger man
fik fra den naturlig original - pilebark.

Herved kommer vi inde på en kendsgerning: ikke alle virkninger "virker".

I princip, når man begynder med at udvikle en medicin, kan man starte
med et stof som har flere virkninger. Derefter tester man det for at se om
nogle af dem er virksom som en løsning til et medicinsk problem eller
sygdom. Dem der er unønsket, dvs. ikke virksom (og muligvis
uhensigtsmæssig og ubehagelig) forsøger man at fjern ved at syntetisere
væk, men bevare kun den virksom del.

Der findes en anden form for ubehag, som er en uundgåelig følge af en
behandling. Det er ofte kaldt for en bivirkning, men er i virkelighed en
del af virkningen, dvs. man skal igennem det før man kommer til at
opleve virkningen. Jeg er fysioterapeut, og derfor bruger jeg en, for
mig, meget kendt fænomen, DOMS (delayed onset muscle soreness), eller
forsinket muskel ømhed.

Det optræder som en følge af fysisk træning (træningsømhed), og også i
forbindelse med bløddelsbehandling/massage (behandlingsømhed). De er
begge kortlevet (1-3 dage).

For træningsømheds vedkommende, er den en betingelse for at opnå øget
muskelstyrke og udholdenhed. Hvis man ikke oplever DOMS bliver man ikke
stærkere, for man har ikke udrettet nok til at gøre noget særligt.

For behandlingsømheds vedkommende, er det noget man oplever efter en
behandling, og efter det er aftaget oplever man at man har det bedre end
før behandlingen.

At fejlagtigt betragte disse to sidste former for ømhed som
bivirkninger, viser en mangel på forståelse for bevægeapparatets
problemer og deres behandling. De er faktisk en nødvendig del af
hovedvirkningen, og uden dem sker der ikke den ønskede virkning.

De andre former for såkaldte positive virkninger, som alternative
behandlere kalder ting som er direkte skadelige virkninger af deres
behandlinger, er noget misvisende vrøvl. At betragte et barns voldsom
diarre, forårsaget af at behandle den med stærk safter og kosttilskud,
som en sundhedstegn på at barnet er ved at blive afgiftet, er en farlige
delusion. Barnet er i virkelighed ved at bliver mishandlet at sin mor
(eller naturopath, kiropraktor, mm.), og kan komme til at lide og får
sin sundhed skadet.

Skriv en kommentar

Seneste kommentarer

Dette er ikke et offentligt debatforum, men min private blog, så opfør dig venligst som gæst. Hvis du vil skrive en kommentar kan du enten klikke på linket lige under den post du vil kommentere - eller på postens link her (du kan skrive din kommentar nederst på siden):
Powered by Movable Type 3.2