Hvad vil Jakob Wolf?
Politiken har denne søndag et glimrende tema om kreationisme og evolution - nærmere bestemt om den nyere kreationistiske ide om “intelligent design”. Her har Jakob Wolf - en teolog fra Københavns Universitet - en brevveksling med Jacobus Boomsma fra Zoologisk Institut på samme universitet. Jakob Wolf har netop skrevet bogen “Rosens råb - intelligent design i naturen, et opgør med darwinismen”.
Som tidligere nævnt har Jakob Wolf også for nylig skrevet en kronik hvor han blandt andet undrer sig over, at biologerne ikke har “opdaget” teorien om intelligent design - samtidig med at han skriver, at han godt ved der ikke er tale om en videnskabelig teori. Hvorfor videnskaben skulle begynde at beskæftige sig med ikke-videnskabelige ideer, forklarer han ikke.
Det er for mig ikke helt klart, hvad han vil. Men jeg tror han mener, at mennesket har brug for at tro på Gud, og at evolutionsteorien udelukker Gud. Det betyder så at man som troende er nødt til at tvivle på evolutionsteorien for at beholde sin tro på Gud, og det er denne tvivl som han gerne vil så. Jakob Wolfs skriverier vil uundgåeligt blive opfattet som videnskab af de troende (det er belejligt) og som tro af videnskaben (hvad han jo også selv siger, det er). Det han opnår, er altså at give ikke-videnskabsfolk den opfattelse at der er tale om videnskab (som det fx er sket for Johannes Møllehave der begejstret omtaler bogen i samme avis).

Kommentarer
Kære Jakob Wolf!
jeg skriver ikke for at deltage i debat på din hjemmeside, men for at informere dig om min nye bog, der netop er udkommet! Bogen hedder Hvad har givet rosen duft? og filosoferer over skaberkraften og spørgsmålet om der er en intelligent kraft bag livets små og store processer!
manuskriptet har været færdigt længe. og længe efter det var færdigt, var jeg så heldig at støde på din bog Rosens råb!som jeg har læst med stor interesse!
der er dog den store forskel på vores bøger, at min er en bog for børn og voksne, skrevet på rimede vers og smukt illustreret, hvor din bog har et andet publikum! men jeg tror, du vil finde det interessant at læse min bog, og det kunne være sjovt at udveksle synspunter!
hvis du sender mig din email-adresse vil jeg sende dig en vedhæftet fil med lidt mere information om bogen! det vil glæde mig meget at høre fra dig!!
mange venlige hilsner Eva Matjeka
Posted by: Eva Matjeka | 16.10.2005 19:13
Hvordan kan man forveksle Sidsel med Jakob Wolf? Det går over min forstand. Verden er i sandhed forunderlig!
Posted by: Torben Sangild | 23.10.2005 16:40