Intelligent design - I think not!
Hvorfor er teologi stadig et fag på universitetet? Burde det ikke være udfaset ligesom astrologi og frenologi? Dem der så gerne ville studere kristendom kunne så være frie til at gøre det ovre hos religionsvidenskab, hvor det virker som om de har en mere videnskabelig tilgang til deres stof.
Det slår mig gang på gang hvor lidt teologi har med videnskab at gøre, og hvor sært de snirklet argumenterer for troen. Det er muligt der findes teologer der beskæftiger sig videnskabeligt med stoffet, men hvor er de i så fald henne?
I medierne finder vi fx Jakob Wolf der er ihærdig fortaler for 'Intelligent Design' - den moderne udgave af skabelsesberetningen. Hvad i al verden har det med videnskab at gøre?
I kronikken i Jyllandspesten d. 19/8 undrer teologen Jakob Wolf sig over at biologerne endnu ikke har opdaget den glimrende teori “intelligent design” som forklaring på livet, universet og alt det der. Intelligent design er en teori der kort sagt siger at livet er så komplekst at der må stå en designer – en skaber – bag; det kan ikke forklares med naturlige processer. Jakob Wolf forsøger i sin kronik at argumentere for at denne teori er indlysende og langt mindre spekulativ end darwinismen. Han erkender dog at ”intelligent design” ikke er en videnskabelig teori, men alligevel synes han at videnskaben skal tage den til sig. Hvorfor dog det?
Det største problem med ”intelligent design” er, at det er en hypotese der ikke kan testes, og dermed er den på linie med en teori om at elektricitet i virkeligheden skyldes små ånder i ledningerne. Det er også en langt mere ”indlysende og simpel” forklaring end alt det der med elektroner og ladninger. Men ligegyldigt hvor simpel og indlysende en teori er, kan den ikke blive andet end spekulation så længe den ikke kan testes.
Intelligent design er kun en nærliggende og indlysende teori hvis man i forvejen er troende. Og selvom noget er indlysende, behøver det ikke være sandt. En stor del af verdens befolkning tror sikkert stadig at solen kredser om jorden. Det er en meget nærliggende forklaring, da det opleves sådan. Vi sanser jo ikke jordens rotation - det ser grangiveligt ud som om at det er solen der bevæger sig og ikke os. Ved grundigt og systematisk at observere stjernerne, fandt kloge folk ud af at jorden var rund og drejede om sig selv og solen. De ”nærliggende og indlysende” forklaringer er ikke nødvendigvis de der kommer tættest på virkeligheden.
Jakob Wolf skriver at intelligent design “burde” være den alment accepterede opfattelse. Men nu beskæftiger naturvidenskaben sig ikke med hvordan tingene burde være, men med hvordan de er. Men lige det ord ”burde” peger jo på hvad problemet er for de skabelsestroende – de mener at evolutionsteorien fjerner deres gud fra verden. Men det at en sandhed er ubehagelig, gør den jo ikke mindre sand, og det hjælper altså ikke at komme med en lille hvid løgn om at darwinisme i virkeligheden er ren spekulation.
Jakob Wolf skriver at han er med på at teorien ’intelligent design’ ikke er videnskabelig. Ikke desto mindre mener han at den allgevel er langt mindre spekulativ end darwinismen. Nu kan man sikkert definere spekulativ på mange måder, men empirisk videnskab falder vist ikke ind under begrebet.
Evolution i beskedent omfang (mikroevolution) kan faktisk observeres direkte, men for at studere evolution i større omfang (makroevolution) og fælles afstamning er vi afhængig af indirekte bevismateriale eller evidens.
Hvem har nogensinde set et atom eller en tanke? Det er ikke altid nødvendigt at se noget for at vide at det eksisterer. Indenfor videnskaben er det meget almindeligt at bruge den indirekte evidens. Store dele af videnskaben beskæftiger sig faktisk ikke med direkte observation, men med at teste forudsigelser der følger logisk af hypoteser. Vi kender ikke atomets eller DNA-molekylets struktur fra direkte observation, men vi har en teori om strukturen som forklarer de observationer vi gør. På samme måde er ‘bevismaterialet’ for makroevolution også indirekte – blandt andet ud fra fossiler kan vi udlede at levende organismer har udviklet sig over mange millioner af år, selvom vi ikke har observeret selve processen. Begivenheder og processer der fandt sted i fortiden efterlader ofte spor. Disse spor kan efterforskes og på denne måde kan forskellige teorier efterprøves.
For eksempel forudsiger evolutionsteorien at man vil finde fossile overgangsformer mellem forskellige dyregrupper, fx mellem mennesker og menneskeaber, og det er præcis det, man finder. Samtidig forudsiger teorien at man ikke vil finde menneskefossiler før de moderne pattedyr opstod. Og det gør man da heller ikke.
En videnskabelig teori skal ikke bare forklare ting, den skal også forudsige at bestemte observationer vil falsificere teorien. Hvis man fx siger at en sygdom skyldes onde ånder, kan ingen falsificere teorien. Hvis man derimod siger at sygdommen skyldes parasitter, kan teorien falsificeres hvis man ikke finder parasitten i de syge. Hvis man finder et menneske-fossil i prekambriske lag, vil evolutionsteorien forkastes. Evolutionsteorien er en videnskabelig teori som kan testes og falsificeres. Det kan skabelsesideen ikke. Der er tale om samme type kortslutning som at påstå at ateisme er en religion. Hvis ateisme er en religion, er det også en hobby ikke at samle på frimærker! At kalde ateisme en religion, gør begrebet religion meningsløst.
Ideen om ”intelligent design” er ikke ny. Et af de første steder vi møder dette argument er hos naturteologen William Paley, der i 1802 skrev en meget populær bog hvori han argumenterede for at naturen må være designet. Han brugte den metafor at hvis man fandt et ur blandt stenene på stranden, så ville man med det samme kunne se at denne komplekse og fungerende ting var designet. Ved at tænke i analogier mente Paley at det samme gjaldt levende organismer. Darwin viste dog senere, hvordan det er muligt for levende organismer at opnå den samme kompleksitet ved naturlige og selvstyrende processer. Hvor Paley brugte analogien om et ur, bruger de skabelsestroende nu ofte andre analogier. Argumentet bliver dog ikke bedre af at bevæge sig ned på celle- eller molekyleniveau. At verden må være skabt fordi den er kompliceret er ikke en logisk følge. Kompleksitet og orden kan sagtens opstå udfra simple naturlove – tænk på fraktaler, et snefnug eller en regnbue.
I kronikken fremfører Jakob Wolf det klassiske argument med at øjet er alt for komplekst til at kunne forklares ved naturlig selektion og begår i same åndedrag den fejl at forveksle tilfældighed med naturlig selektion. Nogle klassiske spørgsmål fra skabelsestroende er “hvad skal en fugl med en halv vinge?” eller “hvad skal man med et halvt øje?”. Kort sagt er den enøjede konge i en verden af blinde. Et halvdårligt øje er en stor fordel frem for intet øje. En halv vinge er måske ikke så god at flyve med, men den er måske god til noget andet - svæveflugt for eksempel. Alle trin i udviklingen behøver ikke at have haft samme funktion. Og denne perfektion de ofte fremfører, gælder i hvert fald ikke det menneskelige øje, som er ret dårligt ”designet” i forhold til blækspruttens som ikke har en blind plet.
Tilfældigheder spiller selvfølgelig en rolle i evolutionen. For eksempel kan tilfældige mutationer føre til opståen af resistens mod antibiotika. Evolutionen er dog ikke bare en sammenkædning af tilfældige mutationer, men fremskrider netop ved hjælp af naturlig selektion, som bestemt ikke er tilfældig. Ved naturlig selektion forstår man at der er nogle individer der får flere afkom end andre. Og det er ikke tilfældigt hvilke der får flest afkom: Det vil netop være de der er bedst tilpasset det pågældende miljø. Så evolutionsteorien siger ikke at arter opstår pludseligt og tilfældigt, men at de udvikler sig gradvist i tilpasning til omgivelserne. Det er højst usandsynligt at en kompleks struktur skulle opstå tilfældigt i et enkelt trin. Små tilpasninger som farveændringer kan opstå i et enkelt trin, men større ændringer vil opstå i mange små trin.
Jakob Wolf benytter sig også af argumentet om ”ikke-reducerbar kompleksitet”.
Argumentet blev først formuleret af Michael Behe i hans bog ”Darwin’s Black Box” fra 1991. Det går ud på, at der er komplekse, biologiske strukturer, især på molekylært niveau, hvor alle dele skal være til stede for at strukturen overhovedet kan fungere. Derfor, argumenterer Behe, kunne strukturen ikke være udviklet ved trinvis tilføjelse af de forskellige dele den udgøres af. Uden funktion bliver strukturen nemlig ‘ignoreret’ af naturlig selektion og kan ikke videreudvikles. Som analogi bruger Behe en musefælde, der ikke kunne fungere hvis bare en af delene manglede, og som ikke kan opbygges trin for trin og samtidigt være funktionel hele tiden. Behe kommer efterfølgende med eksempler på protein-komplekser, der efter hans mening udviser det samme princip.
Problemet med denne tankegang er, at en kompleks struktur slet ikke behøver at være udviklet ved trinvis sammenkædning af dens nuværende dele. Overset bliver f.eks. muligheden for at de dele, der har lettet udviklingen af komplekset eller overhovedet har gjort den mulig, efterfølgende er forsvundet. Hvis vi skal blive i analogiernes verden – det værktøj der blev brugt til at bygge musefælden er efterfølgende smidt væk, da det ikke længere var nødvendigt. Man kan saftens forestille sig en gradvis udvikling, hvor de dele der i dag er absolut nødvendige, ikke var det fra starten, men senere er videreudviklet til i dag at antage nødvendighed. Alt i alt kan man sige, at det at fokusere på en kompleks struktur, som den er nu, kan være misvisende, fordi man ikke kan overskue alle de muligheder, der kunne have ført dens dannelse. Desuden kender man faktisk til enklere former af de strukturer og systemer som Behe fremfører som eksempler på irreducerbare systemer - i modsætning til hvad han påstår.
Fremfor at være et empirisk argument, som skabelsestroende gerne anser det for at være, er der her derfor snarere tale om et teoretisk argument. Det siger, at når man ikke kan forestille sig hvordan strukturen kunne have udviklet sig, kan det derfor heller ikke lade sig gøre. Vores begrænsede forestillingsevner kan dog ikke diktere virkeligheden hvad der er muligt eller ej.
Kommentarer
Godt indlæg! Dybest set bygger ‘Intelligent Design’, på en fundamental manglende forståelse af komplekse processer og deres samspil. "Det er meget komplekst det her, så det er vist lettest at påstå, at der står en skaber bag"...i mine øjne, det samme som at smide håndklædet i ringen.
..pudsigt...vore blogs hedder mere eller mindre det samme :-)
Posted by: Grove Løjer | 24.09.2004 10:31
Takker!
Ja, det har også ledt til misforståelser det her med bloggenses navne!
Posted by: Sidsel | 25.09.2004 10:42
Det ændrer sig snart...jeg flytter snart domæne til www.punkfloyd.dk....
Posted by: Grove Løjer | 25.09.2004 12:08
Hej Sidsel
Tillykke med kronikken i Jyllands Posten, mandag 27.09.2004. Du må sende flere af dine blogs til avisen!
Mvh
Paul
The Quack-Files
http://www.quackfiles.com
Confessions of a Quackbuster
http://quackfiles.blogspot.com/
Eva Cassidy: Legendary Singer
http://evacassidy.blogspot.com/
ChiroLinks
http://chirolinks.quackfiles.com
Chirotalk(SM): The Skeptical Chiropractic Discussion Forum
http://chirotalk.proboards3.com/index.cgi
Anti-Quackery Ring
http://g.webring.com/hub?ring=antiquackerysite
Skeptic Ring
http://l.webring.com/hub?ring=skeptic
__________________________________
Posted by: Paul Lee | 28.09.2004 08:23
Jeg formoder at du ikke kender overordentlig meget til det teologiske fakultet eller faget i sig selv. Teologien er fortsat en videnskabelig disciplin, men lad os nu se hvor længe dette vedbliver med at være.
Jeg føler mig nødsaget til at anfægte dit postulat om, at der ikke findes videnskabelige teologer. Jovist gør der det! Ikke alle teologer er "godtroende", der findes tillige skeptiske teologer, som arbejder på diverse forskningscentre rundt om i landet og udlandet. Jeg vil mene at det er en kende for hovmodigt, blot at antage og godtage, at darwinismen er naturens endegyldige sandhed, dermed ikke sagt, at en given Guddom skulle være årsagen. Men naturvidenskaben, ved om nogen, at facit er af en usikker størrelse - hvem ved om en ny opdagelse imorgen bevirker, at naturvidenskaben er nødsaget til paradigmeskift, således at hidtidige forskningsresultater bliver ugyldige. Naturligvis er dette tillige usikkert, men en alt for skråsikker viden, giver undertiden bagslag, og dette ville være katastrofalt for naturvidenskaben - som uomtvisteligt er en nødvendighed for en forståelse....
Men udemærket indlæg. En debat er i allerhøjeste grad nødvendig i en tid som denne, hvor diverse retninger forfægter en endegyldig sandhed, hvadenten det er 'pseudo'- 'kvasi'- eller 'genuine' videnskaber. Ikke sandt?
Posted by: Vigilius Haufniensis | 23.11.2004 09:31
Hej
Nu vil jeg lige påpege at jeg ikke skriver at der ikke findes videnskabelige teologer. Jeg skriver: "Det er muligt der findes teologer der beskæftiger sig videnskabeligt med stoffet, men hvor er de i så fald henne?". Jeg efterlyser dem i medierne - de er der garanteret, men de kunne efter min mening lige så godt finde et kontor ovre på religionsvidenskab, når/hvis teologi engang lukkes. ;-)
Jeg påstår ikke at evolutionen er den sande lære -det er den bedst underbyggede teori vi har. Det er klart at der kan vise sig nye og bedre teorier i fremtiden, men det gør under ingen omstændigheder intelligent design til en bedre teori! (eller til en teori overhovedet)
Jeg er helt enig i at debatten er vigtig og at man altid bør være kritisk over for folk der mener de har fundet sandheden.
Hilsen Sidsel
Posted by: Sidsel Larsen | 27.11.2004 01:07
Hej igen
Jeg kan udemærket se, at du ikke mente at alle teologer arbejder u-videnskabeligt! Mit spørgsmål til dig går imidlertid på: Hvorfor synes du det teologiske fakultet bør nedlægges? Såfremt et paradigmeskift forekommer inden for teologien, vil det blot overgå til humaniora. Er det så stadig et fór formasteligt fag? Der arbejder som du muligvis er bekendt med, en række forskere på Søren Kierkegaard forskningscenteret; journalister på navnlig Kristelig Dagblad, men tilligemed andre aviser; undervisere i bl.a. gymnasiet og på universitet - hvor nogle er uddannet teologer, og arbejder ganske videnskabeligt!
Jeg forstår egentlig ikke denne nærværende polemik mellem teologien og naturvidenskaben. Jeg gør lige opmærksom på, at jeg hverken advokerer for naturvidenskaben endsige teologien. Men frem for at bekrige hinanden, burde man i stedet samarbejde!??? Det kunne givetvis være endnu mere givtigt end sådan som forholdene er nu imellem teologien og naturvidenskaben.(Naturligvis bør det ikke kun være disse to retninger, men tilmed andre retninger bør indblandes i denne debat). Ved ikke om du finder dette acceptabelt, eller om vi eksklusivt bør forholde os til en retning, uagtet at dette kan være forkert!???????
Posted by: Vigilius Haufniensis | 02.12.2004 05:10
Grunden til at jeg mener teologi bør lægges ind under religionsvidenskab, er at jeg tror at det ville være godt for teologerne at få lagt lidt mere afstand til deres forskningsfelt, så de måske kunne beskæftige sig med det på en mere sammenlignende eller mere "videnskabelig" måde. Præsteuddanelsen burde måske varetages af "præsteseminarier" hvor der også kunne uddannes fx imamer.
At have faget teologi på universitetet fremhæver kristendommen som religion fremfor andre religioner og skader måske religionsfriheden? Jeg er godt klar over at kristendommen har forrang af historiske årsager, men jeg mener studiet af kristendommen kunne lægges under andre fag, som historie, religionsvidenskab, sundhedsvidenskab (!) og sociologi.
Diskussioner af hvad Gud mente med dette og hint, mener jeg ikke hører hjemme på et universitet.
Jeg tror ikke at alle teologer diskuterer Guds hensigter, men jeg har indtryk af at der foregår noget derhenaf i løbet af uddannelsen. Men ret mig bare, hvis jeg tager fejl.
Det der med at samarbejde - joeh... jeg tror det er lidt svært at få et meningfyldt samarbejde op at stå mellem en mikrobiolog og en teolog - men man kan da få en interessant samtale! Og det foregår jo hele tiden.
Jeg opfatter det ikke som der foregår en krig mellem naturvidenskab og teologi - vi beskæftiger os bare med helt forskellige ting, og så har jeg en holdning til at nogle af de ting teologien beskæftiger sig med, burde foregå andre steder.
Der hvor man kan sige der er krig det er imellem de der mener man kan bevise guds eksistens videnskabeligt eller at alt hvad naturvidenskaben har fundet ud af er noget sludder - og dem der mener at sandheden ikke skal søges i hellige skrifter, men i erfaringer/empiri med verden. Og mellem de to fløje kan man ikke rigtigt samarbejde endsige have en fornuftig diskussion.
Posted by: Sidsel | 11.12.2004 03:33
Jeg forstår udemærket din mistænksomhed ved det teologiske studium. Jeg mener ikke, at i og med at teologien er studiet af kristendommen, at det nødvendigvis skader religionsfriheden endsige ligheden. Jeg mener, at der bør være en teologisk diskussion af alle religioner. Desangående underlægningen af det teologiske studium til andre studier, mener jeg ikke vil være en god idé. Årsagen hertil, er netop denne at teologien bør være til for, at afdække naturligvis kristendommens indflydelse på det historiske, men også at kunne give en distinktion mellem genuin kristendom og "kristendom" baseret på en forstilt og forvansket grundlag(jfr. Søren Kierkegaards indgående kritik af den 'officielle kristendom' i stridsskriftet 'Øieblikket'). Teologien beskæftiger sig netop ikke med hvad Gud mente med dette og hint, men derimod om menneskets fortolkning af hvad Gud mente. Intet menneske kan med sikkerhed påberåbe sig, hvad Gud siger/sagde(under antagelse af at han eksisterer, det er jo ingenlunde en selvfølge, men et personligt forhold, som Kierkegaard og Kant m.fl. forfægter). Det er der visse mennesker som har påstået gennem historien(og det er bl.a. det man bliver undervist, såvidt jeg er orienteret), men I. Kant modbeviser netop muligheden af at bevise Guds eksistens. Jeg mener også, at såfremt det teologiske studiums interesse eksklusivt beskæftigede sig med at debattere guds hensigter - jamen så skulle det også lukkes prompte - og ja der er adskillige(og for mange) teologer som er af den overbevisningen - som du fremhæver - nøjagtigt som visse naturvidenskabsmænd/kvinder påberåber sig at indebære den endegyldige og absolutte sandhed.
Jeg mener ikke, at visse af de emner, teologerne beskæftiger sig med bør foregå andre steder, nej, emnerne bør slet ikke foregå under navnet af et teologisk studium! Der foregår al for megen u-videnskabelig og uvedkommende inputs i dette studium, endvidere er al for mange af de tilknyttede foreninger og organisationer mere eller mindre direkte kristelige, og gør alt for at hente nye friske teologi-studerende, skønt man ikke nødvendigvis er kristen, når man studerer teologi - dette er ialfald en fejlagtig opfattelse!, omend mange teologer er kristne, men de fleste uddannede teologer er jo også bare præster.
Jeg formoder at du studerer/arbejder inde for den naturvidenskabelige verden?
Det gør jeg også, men ville blot informere dig om de reelle kendsgerninger ved det teologiske fakultet, idet jeg har haft en vis tilknytning til det.
p.s. Ved ikke om du kender vedkommende, men det er ialtfald en interessant tanke han har fat i: Kan der gives en indgående evolutionær redegørelse på proteinstrukturer og deres funktion? Jeg er dog ikke enig. Men undersøg lidt om sagen, det giver et perspektiv på hele denne polemik.
Han hedder Peter Langborg Wejse Cand. Scient i biologi, og er ansat på AU, Afd. For Mikrobiel Økologi, Biologi Institut og Bio-Designlaboratoriet, Institut for Molekylær og Strukturel Biologi.
Posted by: Vigilius Haufniensis | 31.01.2005 09:32
Peter Langborg Wejse er kendt som en af de få danske kreationistiske biologer. Han tager for det første fejl når han tror at evolutionsteorien står og falder med at kunne forklare proteiners struktur og funktion. Og derudover mener jeg man faktisk kan forklare proteiners udvikling evolutionært.
mvh sidsel
Posted by: Sidsel | 01.02.2005 07:33
Jeg er udemærket enig i din afskrivelse af Peter Langborg Wejses protein-teori, forstået retteligt, at man formentlig kan beskrive proteiners udvikling evolutionært.
Posted by: Vigilius Haufniensis | 08.02.2005 02:10
Kære Sidsel,
At øjet skulle være for kompliceret en mekanisme til at være udviklet evolutionært er et eksempel Darwins modstandere har forelsket sig i.
I virkeligheden er øjenfunktioner udviklet uæfhængigt af hinanden i flere dyrearter, og der er masser af eksempler på mellemformer, som kan forklare en evolutionær udvikling. Øjet er udviklet UDEN intelligent design!
Se og hør f.eks http://www.dr.dk/Videnskab/viden_om/Programmer/Fra+dyreojne+til+menneskesyn/316549843546876543213.htm - især fra 5:30 til 6:10 minutter henne i indslaget.
mvh
Søren Buus
Posted by: Søren Buus | 17.10.2005 21:22
Ja, det er vi bestemt ikke uenige om. Men prøv at overbevise kreationisterne!
Posted by: Sidsel | 18.10.2005 10:58