Arkiv: november 2004

« oktober 2004 | Forside | januar 2005 »

27.11.2004

Kastbergs forvandling

Læs mere om Kastbergs forvandling til akupunktør på Paul Lees side.

Man kan spørge sig selv - hvis han virkelig troede på parasitterne, hvorfor så gå over til akupunktur? Er det ikke lidt for tydeligt at det handler om forretning? Og at det så er en så tvivlsom form for akupunktur, det er da bare for dumt...

En artikel i Fredericia Dagblad d. 17. november fortæller at han ikke har fået noget ud af sagen mod TV2, men at han har hyret en advokat til at føre en civilretsligt sag mod TV2 for bagvaskelse. Desuden har TV2s udsendelse betydet at alle hans patienter har forladt ham og det har været en økonomisk katastrofe, så dette vil han også gerne have kompensation for.

Jeg har på en måde ondt af ham - og mest af alt af hans familie, men det berettiger selvfølgelig ikke at han stikker syge mennesker blår i øjnene.

22.11.2004

Astrologi manet i jorden - igen

Nej, der er ikke noget om det - af en eller anden grund er man nødt til at lave dyre empiriske forsøg for at få folk til at forstå at den eneste stjerne der betyder noget for ens livsbane, er den vi kalder Solen. De andre er da meget pæne og måske kan en gåtur under stjernehimlen være grobund for romantik, men det er vist også så vidt det kan strækkes med indflydelsen fra stjernerne.
En australsk undersøgelse af 2000 mennesker der er "tidstvillinger" dvs. de er født på samme tidspunkt viste ingen lighed i helbred, livsbane osv. Så fødselstidspunktet betyder altså ikke noget for ens personlighed eller livsbane.
Ikke overraskende, men godt at læne sig op ad i diskussioner med de astrologer der utroligt nok bliver ved med at få folk til at tro på og betale for deres nonsens.

Kastberg har lagt parasitterne på hylden

Michael Kastberg er nu blevet akupunktør. På hans nye hjemmeside lover han ikke mere end der er belæg for, og benytter sig altså nu af en metode som har vist sig effektiv fx i behandlingen af kræftpatienters bivirkninger ved kemo.
Godt gået Kastberg!
Så kan man altid diskutere hvem der bør udføre akupunktur osv. Jeg ved selvfølgelig heller ikke om han stadig sysler med parasitter ved siden af, men jeg synes det er stort at han tilsyneladende har lagt parasitterne på hylden og fundet sig en anden levevej.
Ros fra mig.
(Rettelse - håbet var lysegrønt, men Kastberg har nu alligevel ikke lagt parasitterne på hylden - hans klinik er tilbage på www.biologik.dk - med dt sædvanlige sludder, bortset fra en disclaimer til ære for Sundhedsstyrelsen)

Seneste kommentarer

Dette er ikke et offentligt debatforum, men min private blog, så opfør dig venligst som gæst. Hvis du vil skrive en kommentar kan du enten klikke på linket lige under den post du vil kommentere - eller på postens link her (du kan skrive din kommentar nederst på siden):
Powered by Movable Type 3.2