Arzrouni og de vilde dyr
Christopher Arzrouni skriver i sin bog "Helt uforsvarligt" om hvordan man ved markedsgørelse af de vilde dyr kan undgå at de bliver udryddede. Han beskriver, hvordan koen fx ikke bliver udryddet selvom dens kød og skind "efterstræbes" og forslår at man bare kan gøre det samme med fx elefanter. Elefanterne er et ret skidt eksempel eftersom det ikke er et af de mest truede dyr og netop er brugsdyr i thailand. Dvs den er ikke så langt fra ko-status som fx en endemisk kameolon på en bjergtop i Afrika.
Jeg køber dog Arzrounis argument om truede dyr langt hen af vejen. Den type initiativer er indført i praksis flere steder - godtnok med statsligt ejerskab - men i hvert fald markedsgørelse af fx elefanter, som der er en jagtkvote på. Det er fint, så kan naturparken tjene gode penge på at en eller anden rig person får lov at skyde fx en elefant. Ved at have styr på hvor højt jagttryk bestanden kan tåle, er det et godt redskab til at motivere de lokale til at bevare elefanten. Det store (!) problem med elefanter er ikke kødet eller skindet, men tænderne. Elfenbenshandel er forbudt - det er godt, fordi det ellers er svært at kontrollere om elfenbenet kommer fra krybskytter eller ej. Men man kunne godt argumentere for at oversvømme markedet med billigt elfenben fra fx zoologiske haver for at sænke priserne og dermed motivationen til krybskytteri. Den tanke frister også mig, men det er svært at vide, hvor godt det vil virke, (kan udbuddet følge med efterspørgslen?) og har vi "råd" til at lave fejl?
Så er der problemet med dyr som fx tigeren - den er langt mere truet end elefanten. Den er ikke velset af naboerne, så den jages ikke kun til kinesisk medicin og trofæer, men også bare for at slippe af med den. Eftersom mennesket fjerner mere og mere af dens levested (til landbrug og lign.) bliver der mindre plads til tigre og dermed færre vilde tigre. Hvis man skulle oversvømme markedet med tigerprodukter og dermed dæmpe krybskytteriet, ville man være nødt til at bruge tigre fra zoologiske haver - der er simpelthen ikke nok i naturen at tage af. Men selvom det nu på en eller anden måde kunne lykkes at tilfredstille kinesernes trang til tiger-medicin (og hvis de ikke mener "kraften" går af medicinen, når tigeren kommer fra zoo), så har tigeren stadig det problem at den snart ikke har noget sted at være, og at den ikke er velset af naboerne. Dem der kan tjene penge på natur-turister, behøver jo ikke mange tigre for at tilfredstille kunderne, så det alene kan ikke være nok til at bevare tigren for eftertiden - andet end som levende museumsgenstand i zoo.
Og så kommer vi til de dyr som ingen vil eje - edderkopperne og tissemyrene.
Jeg kan ikke se hvordan det skal kunne betale sig at eje verdens tissemyrer? Og sådan er det for utroligt mange dyr (og planter) der ingen nytteværdi har for mennesker. De forsvinder fordi deres levesteder forsvinder. Kun dyr med nytteværdi eller høj nuttethedsfaktor kan overleve på rene markedsvilkår.
(Denne post var oprindeligt en kommentar til en diskussion på min mands blog, men nu blev jeg så grebet at det, at jeg også bringer den her.)
