Arkiv: oktober 2005

« august 2005 | Forside | november 2005 »

28.10.2005

Arzrouni og de vilde dyr

Christopher Arzrouni skriver i sin bog "Helt uforsvarligt" om hvordan man ved markedsgørelse af de vilde dyr kan undgå at de bliver udryddede. Han beskriver, hvordan koen fx ikke bliver udryddet selvom dens kød og skind "efterstræbes" og forslår at man bare kan gøre det samme med fx elefanter. Elefanterne er et ret skidt eksempel eftersom det ikke er et af de mest truede dyr og netop er brugsdyr i thailand. Dvs den er ikke så langt fra ko-status som fx en endemisk kameolon på en bjergtop i Afrika.

Jeg køber dog Arzrounis argument om truede dyr langt hen af vejen. Den type initiativer er indført i praksis flere steder - godtnok med statsligt ejerskab - men i hvert fald markedsgørelse af fx elefanter, som der er en jagtkvote på. Det er fint, så kan naturparken tjene gode penge på at en eller anden rig person får lov at skyde fx en elefant. Ved at have styr på hvor højt jagttryk bestanden kan tåle, er det et godt redskab til at motivere de lokale til at bevare elefanten. Det store (!) problem med elefanter er ikke kødet eller skindet, men tænderne. Elfenbenshandel er forbudt - det er godt, fordi det ellers er svært at kontrollere om elfenbenet kommer fra krybskytter eller ej. Men man kunne godt argumentere for at oversvømme markedet med billigt elfenben fra fx zoologiske haver for at sænke priserne og dermed motivationen til krybskytteri. Den tanke frister også mig, men det er svært at vide, hvor godt det vil virke, (kan udbuddet følge med efterspørgslen?) og har vi "råd" til at lave fejl?

Så er der problemet med dyr som fx tigeren - den er langt mere truet end elefanten. Den er ikke velset af naboerne, så den jages ikke kun til kinesisk medicin og trofæer, men også bare for at slippe af med den. Eftersom mennesket fjerner mere og mere af dens levested (til landbrug og lign.) bliver der mindre plads til tigre og dermed færre vilde tigre. Hvis man skulle oversvømme markedet med tigerprodukter og dermed dæmpe krybskytteriet, ville man være nødt til at bruge tigre fra zoologiske haver - der er simpelthen ikke nok i naturen at tage af. Men selvom det nu på en eller anden måde kunne lykkes at tilfredstille kinesernes trang til tiger-medicin (og hvis de ikke mener "kraften" går af medicinen, når tigeren kommer fra zoo), så har tigeren stadig det problem at den snart ikke har noget sted at være, og at den ikke er velset af naboerne. Dem der kan tjene penge på natur-turister, behøver jo ikke mange tigre for at tilfredstille kunderne, så det alene kan ikke være nok til at bevare tigren for eftertiden - andet end som levende museumsgenstand i zoo.

Og så kommer vi til de dyr som ingen vil eje - edderkopperne og tissemyrene.
Jeg kan ikke se hvordan det skal kunne betale sig at eje verdens tissemyrer? Og sådan er det for utroligt mange dyr (og planter) der ingen nytteværdi har for mennesker. De forsvinder fordi deres levesteder forsvinder. Kun dyr med nytteværdi eller høj nuttethedsfaktor kan overleve på rene markedsvilkår.

(Denne post var oprindeligt en kommentar til en diskussion på min mands blog, men nu blev jeg så grebet at det, at jeg også bringer den her.)

26.10.2005

Jakob Wolff på glatis hos Poul Friis

Jakob Wolff har været i radioen og her fik han næsten en time til at forklare verden hvad vi skal med ideen om intelligent design (skabelse). Det gik ikke så godt.

Han kom med sit sædvanlige argument med at vores (nogles) umiddelbare opfattelse af naturen som intelligent, "sindrigt indrettet" og formålsrettet er et stærkt argument for intelligent design.
Kort efter siger han så at vores umiddelbare opfattelse af, at naturen også indeholder elementer af uintelligens og formålsløshed (øjets indretning, fugleinfluenza) ikke er et argument for det modsatte.
Dette kalder man normalt en selvmodsigelse. Og man kan spørge sig selv om han overhovedet kan acceptere nogle argumenter mod intelligent design som gode. Det burde studieværten have spurgt ham om: Hvad ville kunne få dig til at holde op med at tro på intelligent design?

Senere, da han bliver bedt om at forklare forskellen på kreationisme og intelligent design siger han at kreationisme er karakteriseret ved at basere sig på tekst-læsning (han nævner kun bibelen, men normalt omfatter det også folk der tror på det samme ud fra Koranen eller hinduistiske tekster). Derimod siger han brandalvorligt at Intelligent design baserer sig på observationer, forskning - uden fordomme eller forudfattede meninger!

For mig at se er der ikke meget forskel på "umiddelbare opfattelser" og "forudfattede meninger". Og hvis det nu var rigtigt, at Intelligent Design var en teori, der byggede på forskning - hvorfor er der så ikke nogle videnskabelige publikationer der underbygger dette, og hvorfor sigerJakob Wolff da selv hele tiden, at det ikke er en videnskabelig teori???

Generelt synes jeg ikke han klarede sig så godt - men jeg kunne godt have ønsket mig at dem der ringede ind - og studieværten - havde gået ned i de her selvmodsigelser og konfronteret ham med dem. Den sidste der ringede ind i programmet havde nogle uhyre gode pointer, men dem fik vi desværre aldrig Jakob Wolffs svar på, for så var programmet slut. Øv.

Intelligent design - en storm i et glas vand

Så er vi på den igen.Tilhængerne af Intelligent design (ideen om skabelse) har held med at få medierne til at bringe deres budskab ud til folket. Det er svært at vide om man gør bedst i blot at ignorere det og håbe det går over, eller om man bør fare op og ud og tale dunder.
Problemet er jo grundlæggende at det ikke er videnskab... der er tale om en metafysisk teori. Det siger Jakob Wolff (Intelligent Design-tilhænger) også selv. Hvordan en metafysisk teori på nogen måde skulle kunne devaluere en videnskabelig teori, der selvsagt bevæger sig på et helt andet niveau, det er mig en gåde.
Tilhængerne er evolutionsskeptikere - de siger at evolutionsteorien ikke er tilfredsstillende for dem.... Nå, men det er den for videnskaben. Videnskaben finder den enddog meget anvendelig. At de religiøse så ikke bliver "tilfredsstillet" af evolutionsteorien, kan videnskaben jo sådan set ikke gøre meget ved. Det er vel også derfor de er religiøse i første omgang... fordi de ikke stiller sig tilfredse med verden som ren natur.

Desværre lykkes de med at forvirre sig selv og medierne så meget, at de nogen gange tror det alligevel er en videnskabelig teori - og så har vi balladen. Så bliver ideen om Intelligent Design (skabelse) sammenlignet med relativitetsteorien, der også havde sine skeptikere i starten... det er pinligt. En pinlig misforståelse - og det minder i uhyggelig grad om fx homøopaternes anskrig om forfølgelse af det endnu ikke anerkendte geni. En god videnskabelig teori møder måske modstand i starten, fordi man vil se ekstraordinære beviser for ekstraordinære påstande, men hvis skidtet virker, ja, så forsvinder modstanden og teorien udbygges, korrigeres og understøttes.

Og ideen om skabelse (nu kaldet Intelligent Design) er ikke ligefrem ny, vel?

Seneste kommentarer

Dette er ikke et offentligt debatforum, men min private blog, så opfør dig venligst som gæst. Hvis du vil skrive en kommentar kan du enten klikke på linket lige under den post du vil kommentere - eller på postens link her (du kan skrive din kommentar nederst på siden):
Powered by Movable Type 3.2