Iben Thranholms heksebrænding
I TV-programmet "Smagsdommerne" var Iben Thranholm en af smagsdommerne over den nye Harry Potter-film. Hun mente at filmen er nedbrydende og advarer alle mod at se den.
I den forbindelse sagde hun den uforglemmelige sætning: "(Harry Potter) lærer folk at bruge de kræfter eller slippe hæmningerne løs over for de kræfter, som kristendommen for længst skulle have udryddet i samfundet".
Ja, kirken gjorde da et ihærdigt forsøg med hekseafbrændingerne og i USA brænder de da også - meget symbolsk - Harry Potter-bøger på bålene.
Hun mener at Harry Potter repræsenterer et globalt projekt, der går ud på at genintroducere hedenskaben. Tak spids.
Her troede jeg det var en fantastisk fortælling for børn og voksne, og så er den i virkeligheden led i en større konspiration mod de kristne. En konspiration, der ødelægger kristendommens projekt, som går ud på at brænde hedningerne og introducere kristendommen. Hvor er det synd for de kristne!
Heldigvis tror jeg ikke der er mange kristne, der som Iben er stolte af heksebrændingerne.
Iben siger at Harry Potter er ond fordi han bruger magi.
Og hvad med ham der Jesus - var det ikke magi da han gjorde vand til vin? Eller da han gik på vandet? Er han da også ond, Iben? Og hvad da han gik amok på farisæerne? Satte han da ikke ondt mod ondt, var han ikke aggressiv?
Som Knud Romer sagde i programmet "Hvis der er noget der er magisk tænkning, så er det katoliscismen!". (Iben Thranholm er katolik.)
På et tidspunkt siger hun også: "Det lyder som om I egentlig ikke tager den spirituelle verden alvorligt".
Øh neh... det er ret svært at følge Iben i hendes tro på magi, dæmoner osv. Jeg begynder sgu ikke at gå til numerolog eller i kirke eller noget andet okkult fordi jeg læser og ser Harry Potter med stor fornøjelse.
At sætte Iben Thranholm til at sige noget om kunst og kultur er omsonst, når hendes eneste projekt er om det nu er godt ud fra et katolsk-kristent synspunkt. Det er som at sætte en fodboldspiller til at bedømme det ud fra om fodbold nu indgår i tilstrækkelig grad. Han kunne så mene at quidditch er en ond sport som skader de unge, fordi de nu hellere vil ride på kosteskafter fremfor at spille fodbold.
Kommentarer
Ja, man er fristet til at sige at det er Iben Thranholm der er ond...
Posted by: Torben Sangild | 22.11.2005 09:17
Netop fordi jeg som Torben Sangild spurgte mig selv om jeg her blev konfronteret med et - det var hende selv der bragte den slags tankegang på bane - *ONDT* menneske, synes jeg vi skal være forsigtige med at gå i en grøft hvor vi rækker tunge og går lavere end Iben Thranholm selv. Jeg var meget forskrækket over det der kom ud af munden på hende, og på en måde var jeg taknemmelig for at 'Smagsdommerne' havde hende i programmet, for det er vigtigt at se de virkelig bekymrende tendenser i ens samfund og samtid i øjnene. Jeg synes, som du hentyder til, at hun skal ses i sammenhæng med den kristine højreekstremisme der skyller henover USA i denne tid. Uha, siger jeg.
Posted by: Christine | 22.11.2005 14:20
Det er lidt typisk Kirken -de glemmer at man altså nogle gange bliver nødt til at forføre massene bare lidt for at få dem til at høre efter. Harry Potter- bøgerne prædikerer jo faktisk en hulens masse værdier som mange ville kalde kristne - humanisme, tolerance, lojalitet, standhhaftighed over det onde osv., osv. Disse gode, sunde familieværdier er så pakket ind i et magisk univers, der får læserne, unge som gamle i miliontal til at sluge dem råt (mig inklusive). Og vupti, så har man altså sprædt de kristne værdier verden over uden at nogen egentlig har lagt mærke til det.
Evangelisterne selv var jo enormt opmærsomme på dette -skulle Jesus´ budskap "fænge" et større publikum, skulle der altså noget saft og kraft, anekdoter og magi med--det kom det så, også senere i Kirken. For som Knud Romer så ganske rigtig siger i programmet - er det nogle der har benyttet sig af magisk mytologi, er det da den katolske kirke! Man kan jo nøjes med at henlede opmærsomheden på nadverden, hvor brød og vin bliver gjort til Jesu´blod og legeme gennem ordene "Hoc est corpus meum"... eller Hokus Pokus, som det i mere folkelige kredse blev til..
Men Kirken er på det seneste (dvs det sidste par århundrede eller så) blevet gode til at spænde ben for sig selv, ved at fordømme alle der forsøger at gøre det kristne budkabet mere letførdøjeligt - senest altså Thranholm, der ikke kan se skoven for bare træer, og derved skyder sig selv og sit kristne budskab i foden med en kanon.
Men så fik vi da endelig bevist for åben skærm, at tanker og holdninger fra den mørke middelalder såmænd ikke kun findes blandt muslimske imaner..
Posted by: Frode Andersen | 22.11.2005 14:26
Mange nutidige kristne betragter ganske rigtigt humanisme som en kristen grundværdi, men humanismen er jo alt andet end kristen.
Den er i og for sig satanisk idet den hævder mennesket iboende værdi, i modsætning til kristendommen der hævder at alt udmåles efter den kristne Gud. Her har mennesket kun den værdi som det tildeles af Gud.
Menneskerettigheder og tolerance er ikke nødvendigvis kristne værdier!
Posted by: Søren Kongstad | 22.11.2005 16:47
Ja, Iben Thranholm overser fuldstændigt at netop nåde overfor forbrydere (fx Peter Pettigrew) er vigtigt i Harry Potter - ligesom det er i Ringenes Herre (Gollum).
Og enig med Søren (tror jeg da?) - nåde, medlidenhed, moral, tolerance osv er ikke noget nogen religion eller filosofi kan tage æren for. Det er simpelthen menneskeligt! - og måske endda ikke kun menneskeligt.
Posted by: Sidsel | 22.11.2005 17:12
Med satanisk, så anvender jeg den "oprindelige" definition hvor satan er modstanderen. Humanismens fokus på mennesket er således anti-kristen idet kristendommen kommer Jesus, og gud i centrum.
Dermed bliver humanisme i en hvis grad - satanisk - en modstander til kristendommen.
/Søren
Posted by: Søren Kongstad | 24.11.2005 12:24
Ja, det var også den definition jeg regnede med du anvendte. Og dermed er vi enige - selvom jeg ikke ville vælge ordet satanisk selv :-)
Det giver nemlig hurtigt anledning til misforståelser.
Og at humanismen står i modsætning til (i hvert fald store dele af) kristendommen høres tydeligt på folk som Iben Thranholm, Søren Krarup osv.
Posted by: Sidsel | 24.11.2005 14:07
Det er slet ikke ved siden af at opfatte humanismen som "satanisme", hvis man ser lidt historisk på det. Kristendommen kæmpede indædt mod den slags frigjorte tanker, der af kristendommen blev anset for at være Antikrists værk.
Posted by: - wolf - | 25.11.2005 12:38
Det morsomme er faktisk, at Iben Thranholm selv er til det okulte. Hun er nemlig en nærmest fanatisk tilhænger af det selvudnævnte "medie" Vassula Ryden, der hævder, at Jesus tager magten over hendes hånd og nedskriver budskaber til hele verden gennem hende. Ja, denne Vassula hævder sågar, at Jesus nogle gange har besat hende og gennemlevet passionen gennem hende og på anden måde manipuleret rundt med hendes krop. Iben Thranholm gør hvad hun kan til at udbrede troen på dette okulte medie, f.eks. i hendes bog "Himmelflugten"!
Posted by: Karen M. Larsen | 07.12.2005 14:42