Og hvorfor skulle man være vegetar? Er der overhovedet nogen god grund - altså udover at man har lyst til at leve på den måde?

De klassiske argumenter for vegetarianisme er:
- Det er forkert at slå ihjel
- Det er sundere
- Det er synd for de dyr, der bliver mishandlet af landbruget.

For at overleve er man nødt til at slå ihjel – det er et ubehageligt med uundgåeligt livsvilkår. Der er nogle, der prøver at undgå det med forskellige strategier. De mest rabiate er nok frugivorer. De spiser kun frugter inkl. nødder. Det specielle ved frugter er, at de så at sige ”er lavet til at spise”. Fx har kirsebærtræet så at sige en interesse i at vi spiser kirsebærrets saftige kød og skider frøet ud et andet sted, så den får spredt sine frø. Det gælder dog ikke for alle frugter. Fx spiser disse frugivorer som regel nødder (de skal jo have noget protein) og i modsætning til fx kirsebær, hvor man spiser frugtkødet, men ikke selve frøet (stenen), der er kimen til et nyt kirsebærtræ, så er nødden selve frøet. Dvs. at man spiser kimen til et liv – og hvordan kan det adskilles fra at spise æg? (og i øvrigt – hvor mange af disse frugivorer skider mon udendørs?)
Så er der veganerne, der undgår alle animalske produkter og så vegetarer, der er en broget skare, og endelig de stort set altædende. Altså et gradueret spektrum at forskellige spisevaner, forskellige grænser for hvad det er forkert at slå ihjel. Det man tydeligt ser som et mønster er at det der først bliver sorteret fra er pattedyr og fugle (de kan skrige), dernæst fisk, krebsdyr, snegle osv. (kan ikke skrige, men er dog dyr). Vores empati rækker ikke langt udover vores egen lille forestillingsverden.
Fælles som dem alle er, at de ingen respekt har for fx bakteriers liv (de bruger nok alle sæbe og antibiotika) eller for parasitters liv - fx giver de sikkert deres kat en ormekur. Og flere af dem vil måske også slå gedehamse, kakerlakker og edderkopper ihjel.
Man kan ikke leve uden, at det er på bekostning af andet liv. Det er et grundvilkår. Det som er forskellen på frugivorer, veganere, vegetarer og kødspiserne, er en graduering – et spørgsmål om, hvor man sætter grænsen for hvad man vil slå ihjel.
Det er et udslag af en følelsesmæssig reaktion, der bliver stærkere, jo tættere vi føler ”ofret” er på os selv. Personligt har jeg ikke lyst til at spise aber, ellers er jeg rimeligt åben. Men jeg har meget sværere ved at slå en rotte ihjel end en flue. Ikke fordi jeg rationelt synes, at rotten har mere ret til at leve, men fordi jeg føler mere empati med rotten end med myren. På samme måde er det sjældent at en potteplantes død giver den helt store følelsesmæssige respons, og at slå bakterier eller skimmelsvamp ihjel giver ligefrem en stærk tilfredsstillelse.
En afart af dette argument er: "Det er ikke synd for planter, for de har ingen bevidsthed". Men hvorfor er dette at have en bevidsthed så vigtigt? Det er da bare fordi, vi selv har en bevidsthed, at vi synes det er noget særligt fint og bevaringsværdigt. Og desuden har planter også ”følelser” – de reagerer med stresshormoner, når de bliver skåret i eller angrebet af skadedyr. Og de bevæger sig væk fra ubehageligheder (så godt de nu kan, de har jo ingen ben).

Det er sundere

Det er langt mere besværligt at få den næring man har brug for, når man kun spiser planter. De fleste har brug for at tage tilskud af fx B12-vitamin. Til gengæld spiser man flere planter, der er sunde og får færre af de forkerte fedtsyrer. Men man kan ikke entydigt sige at det er sundere, det kommer an på hvad man spiser – om man så er vegetar eller kødspiser.

Det er synd for de dyr der bliver mishandlet af landbruget

Dette er faktisk et godt argument. Men hvis man virkelig gerne vil gøre en forskel i den forbindelse, er løsningen at vælge at spise dyr der er behandlet ordentligt. Hvis forbrugerne ikke hele tiden presser landbruget til at lave kødet og æggene så billigt som muligt, kan de få bedre forhold. Hvis man ikke støtter de landmænd der gør det godt, har de ikke mange chancer.

Mine 10 uinteresser:
Pension og pauselån osv.
Hvad der står i mit horoskop
Politiske intriger
At læse bøger blot fordi de er klassikere
Golf, tennis... ja næsten alt sport undtagen volley, håndbold og cykling
Skak
De store spørgsmål som ”hvorfor er der noget og ikke intet”
Musik uden vokal
Biler
Ballet

Mine 10 aversioner:
Folk der siger de er vegetarer, men spiser fisk
Troen på diverse okkulte ideer såsom astrologi, frenologi osv.
Kreationisme
Klokkespil
Religiøse, der mener at religiøse mennesker er bedre end andre mennesker
Salat der knaser, ikke fordi den er lækker sprød, men fordi det ikke er blevet skyllet ordenligt
Lugten af frisk knoldselleri
Orgelmusik
Røgfyldte lokaler
Slemme sprogbøffer

Så måske skal jeg hellere slå mig på disse nytteløse men superherlige objekter.

Vildt mange gratis mønstre på "Crochet pattern central"- alt kan hækles!

Et online-magasin om hækling.

Og check også lige det her hæklemagasin ud - der er nogle rimeligt nifty mønstre - men gratis er det ikke. Der er dog nogle få gratis-mønstre til download.

Det ene er et sjal med spiraler - herligt nemt indtil nu - for hvordan skal jeg afslutte det? Frynser virker på en eller anden måde helt forkert...

Det andet er en kjole til nogle venners lille datter - den nederste del undervejs. Jeg var ellers næsten færdig, men så lavede jeg den helt om og er nu endt med blonder fremfor filethækling, som blev lidt for netundertrøje-agtigt. (Billeder ses hvis du klikker på "læs mere")

Læs fx mere om Intelligent design her, her og her.

Næ, nu har jeg aldrig hørt mage!
At den borgelige vielse i virkeligheden er religiøs, er et rimeligt bizart udsagn. Det minder jo om det uhyrlige udsagn at ateisme er en religion (tilsvarende ville det også være en hobby IKKE at samle på frimærker cit. Wolf). Jeg kan godt se at ritualet kan minde om tilsvarende ritualer indenfor religionerne, men det betyder ikke at ritualet er religiøst - det ville kræve noget magi, nogle guder, noget mana og tabu. Og hvis man læser om, hvordan det foregik dengang de begyndte med det borgelige vielsesritual, og hvordan Københavns Rådhus' bryllupssal er udtænkt rent udsmykningsmæssigt, er det gennemgående, at de har gjort sig meget umage med at fjerne de religiøse symboler og påbud i det borgelige ritual.
Den vigtigste funktion i ægteskabet er det juridiske - det kan bestemt være ligeså romantisk aldrig at gifte sig. Ritualet sikrer også i en vis grad mod tvangs- og bedragsægteskaber - idet man skal give sit medtykke mundtligt og personligt. Hvilket ren udfyldelse af skemaer ikke ville sikre i samme grad.

Og så det her med at kirkens folk betaler over skatten til denne "afgudsdyrkende" borgerlige vielse... jamen, tror han helt alvorligt at Folkekirken lever af kirkeskatten alene? Vi der ikke er medlemmer af Folkekirken, betaler da alligevel til "anden gudsdyrkelse end vores egen" over skatten. Til løn til Folkekirkens præster, præsternes uddannelse, forkyndelse i folkeskolen og i public service medierne. Og så videre.

Hvor er det dog bare på tide at få adskilt kirke og stat og lagt teologi ind under religionsvidenskab. Det første er jeg ikke nødvendigvis uenig med Kaj Bollmann i - han er vistnok også tilhænger af i hvert fald en form for adskillelse.

Jeg kan sådan set godt acceptere det principielle i hans ide med at afskaffe den borgelige vielse - det er primært hans argumenter, jeg synes er langt ude. HVIS nu kirke og stat var adskilt - så var det rimeligt at argumentere for at der skulle være være en nem og billig måde at få ordnet papirerne på, og måske skulle det blot ske ved personligt fremmøde og ikke ved et ritual. Det skulle alle så gennemgå, og så kunne man derudover købe sig til eventuelle ritualer, der passer til ens tro eller mangel på samme. Altså ren brugerbetaling. Men nu lever vi bare i en Kirke-stat. Og dermed er det kun rimeligt at de skattekroner der bliver betalt, både går til religiøse og ikke-religiøse ritualer.

Hvordan vil de så forklare at homoseksualitet er almindelig blandt dyr? Har de også et problematisk forhold til deres "forældre"? "Den lille pingvin-unges far var stærkt dominerende" udtaler direktøren for Central Park Zoo. "Den indgår nu på sjette år i et homoseksuelt forhold med en anden han-pingvin." Og tilføjer: "Men vi har nu ansat en psykiater og en kropsterapeut der skal tage nogle lange snakke med de homoseksuelle dyr i vores zoo, så de kan blive helbredt." Nej, vel? (Det må lige tilføjes at den ene pingvin nu er løbet af med en hunpingvin efter 6 års homo-partnerskab, så den er vel nærmere biseksuel)

Og så er der nogle der vil sige: "Nåmmen dyr kan også finde på at æde deres egne børn. Det er jo ikke godt, selvom det er naturligt". Og hvad så, siger jeg så! Selvfølgelig skal folk ikke lige pludselig have lov til at slå ihjel selvom det er "naturligt". Naturen siger jo ikke noget om hvad der er korrekt opførsel, den siger kun noget om hvad der er natur og hvad der er kultur - og eftersom homoseksualitet bestemt ikke er livstruende eller skadelig for de voksne mennesker der dyrker det, kan jeg ikke se hvorfor de skal have færre rettigheder end andre? Og derudover tyder alt altså på at det ikke er noget man kan vælge fra eller til. Jeg tror at det er belejligt for forfatterne til pjecen at skrive at homoseksualitet er noget "der er synd for en" - noget der skyldes en frygtelig barndom - og som man burde have hjælp til at komme over.
Problemet er at det nok ikke er særligt tæt på sandheden.

Sex med børn og dyr er derimod ikke ok, men det handler om det ulige magtforhold og de skader det giver.