« august 2006 | Main | oktober 2006 »
Måske er Köen-Parken en overtryksventil for den hårdtarbejdende, korrekte og strømlinede japaner. I hvert fald foregår der ting i den park om søndagen. Unge piger klæder sig ud i nitter og mangategneseriekostume. Og er det ikke to gutter, der har fået dametøj på? I hvert fald er det en flok mænd, der går fuldstændig amok til noget rock og rul på en ghetoblaster.
September måneds sumoturnering foregår i Tokyo. Desværre begyndte den to dage efter, at vi tog afsted igen. Men i stedet fik vi lov at se på hos en af klubberne til morgentræning. I løbet af sådan en formiddag træner ca. halvtreds tykke mænd i et lokale på størrelse med et klasselokale. Japanerne har det problem, at der er 6 år siden, at det sidst var en japaner der vandt sumoturneringen. i øjeblikket er den regerende sumomester fra Mongoliet. Og før ham var det en fjættemås fra Hawai, der var mester. Måske er det for japanerne lidt ligesom det er for europæerne, når der kommer en spradebasse af en texaner og vinder Tour de France seks år i træk på bloddoping, epo og amfetaminer. Bare meget værre, for sumotraditionen er ca. 15 gange så gammel som Tour de France og så er den forbundet med egentlige religiøse ritualer. Så det er ikke for sjov, når gutterne her tager fat.
Tokyos fiskemarked stikker ikke op for bollemælk. Så der ryger nogle tons tun over disken om dagen. Det er vist ikke godt for bestanden. Problemet er, at det bare smager ret godt. Japanerne forstår at behandle fisk ordentligt.
I Beijing fik vi besøg hjemmefra. Jakobs mor, bror og svigerinde. Herligt. De var der kun en uge, så tempoet blev sat i vejret. Den Forbudte By, Formand Mao på køl, den Kinesiske Mur, templer, parker, diverse markeder, hutonger og flere millioner tilbud fra tusinde gadesælgere på få dage.
Singapore til Guanzhou i Guangdong-provinsen. Videre til Shanghai. Og med nattoget fra Shanghai til Beijing.
Hvis nogen har brug for en stille og rolig paradisø, med en hytte 15 meter fra vandkanten; bølgeskvulp og opera til morgenmaden; snorkling med 2 meter lange sortfinnede hajer. Og glødende orange solnedgange i det det sydkinesiske hav; så er Rawa Island hermed anbefalet. 4 timers kørsel og en sejltur fra Singapore. Den lille ø er ejet af den royale familie. Da sultanen døde overgik øen til hans to prinser. Den ene solgte sin halvdel til en kinesisk forretningsmand, der lavede et luksusresort. Den anden beholdt sin andel og lavede et lille hyggeligt resort, sammen med sin ven fra Singapore. Så hvis man vil, kan man også sidde og diskutere international storpolitik og konspirationer med prinsen og hans ven over et par flasker rødvin og en grillet rød barracuda, mens månen står op over palmerne 2,5 grader nordlig bredde fra ækvator.
