Brooklyn Brewery, Williamsburg
Efter at have boet hos Lisbet i Soho de første par dage, havde hun skaffet os logi sine gamle room mates i Williamsburg. Derfor var det naturligt at slå et smut forbi det berømte bryggeri. Under alle omstændigheder havde det været unaturligt ikke at gøre det.
Historien om bryggeriet er rørende. En udenrigskorrespondent fra Associated Press, Steve Hindy, grundlagde bryggeriet i 1984. Som fastboende journalist i mellemøsten havde han af nød lært at brygge sin egen øl. Alternativet var vand. Han lærte det af de derboende udenlandske diplomater. Så han klarede sig. Men da en dag en bombe sprang meget tæt på deres bopæl i Iran blev korrespondentlivet for meget for Hindy og hans kone. Han sagde op og besluttede at brygge øl. De flyttede hjem til Brooklyn og sammen med en ven (en bankmand) besluttede de at starte et bryggeri. De stjal nogle gamle opskrifter fra en fjerdegenerations tysker, men måtte i starten have deres øl brygget på kontrakt på et bryggeri i Utca. De fik fat i den verdensberømte designer, Michael Glaser (Det er ham der har designet "I Love New York - t-shirten") til at lave et logo og en grafisk virksomhedsprofil. Steve Hindy og partner tilbød ham 20.000 dollars, Glaser afslog og krævede i stedet gratis øl resten af livet plus en lille del af omsætningen... Bryggeriet i selve Williamsburg, Brooklyn blev først etableret i 1996.
